torsdag den 8. september 2016

Liebster Award

 
Jeg er for et godt stykke tid siden, blevet nomineret af søde Rikke til Liebster Award, tak Rikke. Liebster Award er en sjov måde at lære nye blogs og bloggere at kende på, da man både skal svare på spørgsmål og komme med personlige facts.
  
Reglerne er således:
* Tak bloggeren, som nominerede dig.
* Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Du kan finde et logo nederst i dette indlæg)
* Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.
* Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.
* Nominér 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)
* Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

Rikkes 11 spørgsmål:
1. Hvorfor startede du en bogblog?
Jeg har altid læst meget, og synes derfor det kunne være sjovt, at dele mine tanker om de bøger jeg læser, med nogle der har den samme interesse, da jeg synes det er hyggeligt at snakke med folk om bøger. En bogblog virkede derfor som en god mulighed for, at møde folk der læser det samme som mig, og på den måde inspirere hinanden, og dele glæden ved bøger og boglige ting. Jeg skulle dog have et lille skub for at komme i gang.

2. Hvad kan du godt lide ved en bogblog, og hvad skal der være, før at du følger den?
Jeg kan godt lide når en bogblog indeholder andre indlæg end kun boganmeldelser, da jeg synes det bliver mere personligt og hyggeligt at læse med, når man kan mærke den person der blogger. Derudover kan jeg godt lide når bloggeren selv har taget billederne til sin blog, da jeg synes billederne bliver lidt mere interessante at kigge på.

3. Følger du andre bloggere end dem, der blogger om bøger? Hvis ja, kan du så anbefale nogen?
Jeg følger nogle få, blandt andet følger jeg bloggen Homesick, hvor de blogger om boligindretning, som er noget jeg også er vild med. Så der finder jeg inspiration til indretning og nye nipsting eller møbler. Derudover følger jeg Emily Salomon, som har en livsstilsblog, hvor hun blogger om alt fra tøj, indretning, mad og bøger, og så skriver hun bare rigtig godt og laver mange hyggelige indlæg.

4. Ser du dig selv som være introvert eller extrovert - eller en god blanding?
Jeg er nok mest introvert. Jeg er meget genert, og det har aldrig været nemt for mig at snakke med fremmede, jeg er dog blevet bedre til det, især når jeg er startet nye steder. Jeg har det godt med at have få mennesker omkring mig, men slapper bedst af, hvis jeg er helt alene eller bare sammen med min forlovede. Nogle gange kan det dog også blive for meget, og så har jeg brug for at komme ud blandt lidt flere mennesker, og få energi på den måde, men jeg er ikke specielt glad for større forsamlinger.

5. Hvis du skulle til en fest, hvor temaet var noget litterært, hvor i landet skulle dette så helst foregå?
Det betyder egentlig ikke så meget for mig, der handler det mere om, hvad min økonomi siger lige den måned, hvor festen bliver holdt. Men hvis arrangementet ligger på Sjælland, vil det dog helt klart være nemmest. Men hvis jeg synes en litterær fest eller arrangement lyder spændende og sjovt, så skal jeg nok finde en løsning, lige meget hvor i landet det bliver afholdt.

6. Yndlings: bøger, serier, film?
Uhh den er svær, for jeg har rigtig mange yndlings bøger, serier og film, da jeg læser mange bøger, og ser rigtig mange serier og film. Men blandt mine yndlingsbøger er "The Hunger Games" af Suzanne Collins, "Harry Potter" af J.K. Rowling og "Dragens Kys" af Josefine Ottesen. Blandt mine yndlings serier er "Once upon a time", "Friends", "Game of thrones", "Outlander", "Castle" og "Ugly Betty". Og blandt mine yndlings film er "10 things I hate about you", "What's your number", "Hunger Games", "Harry Potter" og "Yes man",

7. Hvis du skulle have en læsemakker i form af et dyr, hvilken slags skulle det så være?
Så ville det nok være en kat, tror jeg, de virker bare mere rolige og afslappede end andre dyr. 

8. Hvilket fabeldyr finder du mest fascinerende?
Den er svær, men jeg har altid været meget fascineret af enhjørninger, drager og griffer. De er bare så majestætiske alle sammen.

9. Tager du selv billeder til din blog? Begrund dit svar.
 Ja jeg tager alle billeder til min blog selv, medmindre jeg skal vise et logo ligesom nu. Jeg synes det bliver mere personligt på den måde, og jeg kan godt lide at vise bøgerne fra flere vinkler og vise deres fine detaljer. Derudover holder jeg virkelig meget af at tage billeder, så det virkede bare som det rette for mig at gøre.

10. Hvilket sociale medie foretrækker du?
Jeg holder meget af både Instagram og facebook, men hvis det er i forhold til min blog, så bruger jeg mest instagram, hvor jeg uploader billeder er bøger, og skriver kort om de bøger jeg også anmelder på min blog. Derudover er instagram en rigtig god måde, at blive inspireret til nye læseoplevelser, hvilket jeg synes er super fedt. 

11. Hvilken bog skal alle læse mindst én gang i livet, hvis det stod til dig?
Den er også svær, men hvis jeg skal vælge, så synes jeg alle burde læse Harry Potter serien og "Dragens Kys" af Josefine Ottesen, da det bare er nogle helt vildt fantastiske historier.

11 Facts om mig:  
1. Jeg er super Klodset og kan snuble over alt, op af trapper, ned af trapper, ting der ikke er der, og på et tidspunkt lykkes det mig endda at spænde ben for mig selv.

2. Jeg har en bogmærkesamling på lidt over 100 bogmærker, men der er ca. 20 jeg skifter fast imellem, da jeg synes de er pænest.  

3. Jeg har gået til billedkunst i 7 år, men blev nødt til at stoppe da jeg gik på gymnasiet, da jeg ikke havde ordentlig tid til det pga. lektier.

4. Lige siden jeg var helt lille har jeg drømt om at blive forfatter, og jeg har flere notesbøger som er fyldt med små historier. De er meget sjove at læse nu, men gode er de ikke, og mange af dem er ikke færdig skrevet. I dag får jeg ikke skrevet så meget, men min drøm er stadig at blive forfatter, og går rundt med flere ideer til historier.

5. Jeg er allergisk overfor nødder, men jeg elsker nutella. Heldigvis svulmer jeg ikke op, det klør og irriterer bare lidt, men nutella er bare det værd! :-P

6. Jeg studerer Informationsvidenskab og Kulturformidling på KU, og er i gang med 5. semester.

7. Jeg elsker chips, og har altid foretrukket det frem for chokolade.

8. Hvis jeg gik på Hogwarts ville mit hus være Hufflepuff.

9. Jeg er mega bange for gæs!

10. Jeg kan godt lide at høre musik der kun består af klaver, cello eller violiner, eller en blanding af alle. Jeg er blandt andet stor fan af Brian Crain og The Piano Guys. Det er ikke som sådan klassisk musik, men en god blanding af moderne og klassisk. Har sat links ind, hvis I er nysgerrige, de er virkelig gode! :-D

11. Jeg elsker Disney film, både de nye og de gamle. Dog ser jeg helst de gamle på dansk, da det er det jeg er vokset op med, og det virker derfor forkert at se dem på engelsk, men de nye vil jeg helst se på engelsk.

Jeg vil gerne nominere:
Anika fra Eibes Bogblog
Iben fra Borough of Books
Irene fra Boghunden
Julie fra Julie The Book Cat
Line fra Min forestilling om hvad paradis er
Louise fra Det fiktive Univers
Nena fra NENASKOV
Sidsel fra Buchs Books
Simone fra Boghjørnet
Sofie fra Bogslottet
Tanja fra Ajnat

11 spørgsmål til mine nominerede:
1. Hvorfor startede du din bogblog?
2. Tager du selv billeder til din blog?
3. Hvad har været det mest spændende boglige arrangement du har været til?
4. Hvilken forfatter, død eller levende, kunne du godt tænke dig at møde? Begrund dit svar.
5. Yndlings: Bøger, serier og film.
6. Hvilket dyr er dit yndlings dyr?
7. Samler du på noget? hvis ja, hvad?
8. Hvad har du af hobbyer udover læsning?
9. Hvor foretrækker du at læse?
10. Hvilken bog startede din læselyst?
11. Hvor køber du helst dine bøger?  



6 kommentarer:

  1. Så fint at du ville være med! Det var en fornøjelse at læse dine svar :D

    Og over 100 bogmærker?? Du er jo en hel samler altså ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke, det var også rigtig sjovt at besvare dine spørgsmål :D

      Ja det er jeg, men samler heller ikke på dem så meget mere, da jeg ikke rigtig har plads, selvom jeg ofte ser mange fine bogmærker, som jeg egentlig gerne ville have ;) hehe.

      Slet
  2. Hvor er dine svar virkelig hyggelige at læse. Jeg elsker indlæg, hvor man kan lære bloggeren lidt bedre at kende. Og mange tak for nomineringen. Det var virkelig sjovt at lave :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nemlig rigtig hyggeligt med sådan nogle indlæg, elsker dem også :) Det var så lidt, dejligt at du ville lege med :)

      Slet
  3. Sikke nogle gode spørgsmål! Dem vil jeg glæde mig til at besvare, selvom jeg er lidt bagud ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det bare dejligt at du vil lege med Sidsel, vil glæde mig til at læse dine svar :D

      Slet