"Af ild og vind" (Sagakvartetten #2) af Julie M. Day

*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af ild og vind" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Et eventyr om magt, magi og dystre kræfter.

ZOLA er på en farefuld færd over Salthavet, hvor en ny, grufuld virkelighed venter på hende og hendes bror i arenaen i Loxhole. TARAN kæmper med at finde sine ben som rekrut i kongens hær under den tidligere slavehandler RULF HUNTERS kommando. Imens er PHILIP blevet tilbage i Eiksdalen, hvor han snart opdager, at Taran efterlod sig mere end blot savnet af en god ven. KRONPRINS CASSIUS er hjemvendt med sin nye brud, dværgekongens datter Brunilla, men ægteskabet går langt fra som planlagt. På slottet i Nordskrone er YARA under oplæring hos kongens medicas, men snart bliver hun tvunget til at træffe nogle svære valg for at redde dem, hun holder af. Og imens rykker mørket hele tiden tættere på. 

Hvis der er en bog som jeg har glædet mig til skulle udkomme, så er det denne. Tidligere på året læste jeg "Af blod og støv", og jeg elskede den, så mine forventninger til denne var høje. "Af ild og vind" lever heldigvis fuldstændigt op til dem, og jeg slugte den råt! For nej, hvor er den bare fantastisk.

Jeg er stadig ret glad for de fleste af karakterende i bogen. Nogle af dem er lidt tvivlsomme, men der er alligevel noget interessant ved dem, som gør mig nysgerrig. 

Mine yndlings er dog stadig Yara og Kronprins Cassius. Men de er stærkt forfulgt af Zola.

Yara er en sød, lidt stille pige, som er kommet i lære hos kongens medicas. Hun prøver at finde svar på det som skete ude i skoven i bog 1, men hun støder på nogle overraskelser i sin søgen. Derudover bliver hun tvunget til at tage nogle grænseoverskridende valg, for at redde dem hun har kær.

Philip er stadig en meget sød og loyal fyr, der ud af det blå havner i en ret uretfærdig knibe, som han har svært ved at slippe ud af. Han gør, hvad han kan, men hans valg får konsekvenser, og snart befinder han sig et fremmed sted, hvor oprøret ulmer. 

Kronprins Cassius er stadig en lidt irriterende, små arrogant fyr, som både har lyst til at være oprørsk overfor sin far, men samtidig også gøre, hvad der bliver forventet af ham. Nogle gange er han lidt en idiot, men i glimt er han faktisk en ret fin fyr, som gør at man holder af ham.

Zola har det virkelig ikke nemt, og hun kæmper virkelig i denne bog. Hun havner i en slags gladiatorarena, hvor man skal kæmpe for at overleve. Derudover kæmper hun for at beskytte sin bror. Hun er meget mere bad ass i denne bog, og det klædte hende virkelig.

Taran er blevet rekrut, men det er ikke altid lige nemt, og han får hurtigt fjender. Desuden bliver han konfronteret med noget fra sin fortid, fra en periode, hvor han ikke kan huske noget.

Rulf kæmper med sine tanker i forhold til, hvad han tror andre mennesker tænker når de ser ham. Han er også ved at vænne sig til, at være tilbage i kongens hær.

"'I, som vover at trodse dem, der vil undertrykke jer. I vil kende til ægte kærlighed, ægte rigdom og storhed. I skal ikke vandre i mørket. Ingen konge eller monark, ingen gejstlig eller troende skal holde jer nede. Ingen skal vildlede jer fra at se den fuldkomne sandhed.'"

"Af ild og vind" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. I denne bog foregår karakterendes historier primært på Kalos. Zola befinder sig dog i en arena på øen Gulutar. Det var rigtig spændende at høre om både Minestad, Nordskrone og Loxhole, men især arenaen i Loxhole var interessant at høre om. Det var dramatisk og intents, og jeg var vild med det, selvom det også var ret blodigt. Jeg glæder mig til at udforske meget mere af denne verden, som Julie M. Day har skabt. Bogen indeholder også et rigtig fint kort, som man kan bruge til at danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, da det er en rigtig fin detalje.

Bogen er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt. Udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer, men man er aldrig i tvivl om, hvem det er man følger. Jeg kan rigtig godt lide når bøger er opbygget på denne måde, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket er godt når personerne ikke opholder sig det samme sted, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende, hvilket er fedt. 

"Af ild og vind" er en rigtig god, spændende og medrivende bog om magt, begær, grusomme komplots, kærlighed, magi og dystre kræfter. Siderne vender nærmest sig selv, og den er virkelig svær at lægge fra sig. Trådene begynder for alvor at samles, og karakterendes historier bliver flettet mere og mere sammen, hvilket er vildt fedt og meget spændende. Jeg glæder mig især til at høre mere om dragerne, Den Grå Hermelin og det oprør der ulmer rundt om i Kalos, og så bare generelt at høre, hvad der videre skal ske med dem alle. Jeg elsker den her serie, så bog tre må gerne udkomme meget snart, for nøj nogle cliffhangers. Jeg vil bare læse videre nu!

Så mangler du en virkelig god fantasy bogserie, så er Sagakvartetten et rigtig godt bud.

Trigger warning: selvmord.

"Kongernes opgør" (Dragernes Konge #4) af Pernille Eybye og Carina Evytt

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Carina Evytt, men alle holdninger er mine egne.*

"Kongernes opgør" af Pernille Eybye og Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret...

Taysin ønsker sig et liv i fred med Lill, og Lill ønsker det samme, men hvordan skal de opnå det med Tarodan på tronen?

Kiri spekulerer ikke videre over freden, men vil gerne hjælpe Waris med at dræbe Tarodan. Det samme vil Josvai, Svart og mange andre.

Ude i fremtiden venter Tarodan med sine soldater, Drakkar og drager, men... lige nu har folkene i minen problemer med de underjordiske.

Den her bog har jeg set frem til at læse i flere år, for hold op, en slutning bog tre havde. "Kongernes opgør" er en virkelig god, spændende og fængende bog, der holdt mig fanget fra start til slut. Det var også bare skønt at være tilbage hos Kiri, Waris, Svart, Taysin og Lill. 

Jeg har det lidt blandet med Taysin. På den ene side er han en rigtig sød og hjælpsom mand, der bare vil dem han holder af det bedste. På den anden side irriterede han mig, da jeg synes han er lidt omklamrende og overbeskyttende overfor Lill. 

Lill har virkelig udviklet sig meget, siden vi mødte hende første gang. Hun er blevet mere selvstændig og handlekraftigt, og det klæder hende virkelig. Hun er også ved at få mere styr på sine evner.

Waris er skøn. Han har taget ansvaret som den retmæssige tronarving til sig, men han gør det hele på en måde som er meget ham. Han er venlig, respektfuld og lyttende, og har en evne til at få folk til at følge ham.

Kiri holder jeg meget af. Hun er meget handlekraftig, og ingen skal bestemme over hende. Hun kæmper lidt med sit temperament og sin vrede, og det giver nogle udfordringer.

Svart er også skøn, han kæmper dog med flere ting i denne bog, som godt kan virke lidt håbløse. 

Og så er der Artain. Han er medlem af Drakkar, de mørke troldmænd, og arbejder for kong Tarodan, men jeg kan virkelig godt lide ham. Han er flabet og hånlig, men han er utrolig interessant. Vi hører mere om hans baggrund i denne bog, og det var virkelig spændende. 

Det er ret lang tid siden jeg har læst de andre bøger, så det tog lidt tid for mig at huske, hvad der var sket. Men da tingene først kom til mig, fløj jeg igennem den, for den er svær at lægge fra sig. I denne bog hører vi mere om både Drakkar og kong Tarodans drager, der alle er hans farligste våben. Det var rigtig spændende at høre om, og jeg kunne rigtig godt lide, at dragerne fyldte mere i denne bog. "Kongernes opgør" er en bog fyldt med action, men også krigsplanlægning, den blev dog aldrig kedelig. Der kommer et ret vildt plottwist midt i det hele, hvilket var fedt. Til gengæld sker der også noget jeg slet ikke er okay med, og som gjorde mig ret sur. Carina og Pernille, jeg tror godt I ved, hvad jeg snakker om, og nej, jeg er ikke okay!

"'At man er i live, betyder ikke at man lever.'"

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Kiri, Waris, Taysin og Lills perspektiv, dog ikke i jeg-form. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget dybde til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og bliver en del af det de oplever. Det fungerer rigtig godt, især når personerne ikke befinder sig de samme steder, men ofte oplever de også tingene forskelligt, og på denne måde går man ikke glip af noget. I dette tilfælde er der fire personer man følger, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte.

"Kongernes opgør" er endnu en gang skrevet af begge forfattere, og det har de bare gjort rigtig godt. Jeg tænkte i hvert fald ikke over at det var to forskellige forfattere der havde skrevet de forskellige afsnit, eller hvordan de nu har gjort det. 

"Kongernes opgør" er en rigtig god, actionspækket, og spændende bog. Jeg er vild med den her serie, men selve slutningen blev lidt for fluffy til min smag, selvom karakterende helt sikkert har fortjent det. Det er en serie om magt, hævn, kærlighed, familie, venskab og magi, og jeg vil anbefale den fra ca. 14 år og op, ja faktisk også til voksne fantasylæsere. I må endelig ikke lade jer skræmme af bogens tykkelse, for skriften er okay i størrelsen, og handlingen er medrivende. Jeg åd den i hvert fald råt. "Kongernes opgør" er en rigtig god afslutning, på en rigtig god serie!

"Tyran" (Åndevandrer #1) af Jam Aden

*Anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Tyran" af Jam Aden, af forlaget Cobolt, udgivet i 2022.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Inde bag hegnet er Jægeren, Seeren og Hattemageren. Og så selvfølgelig Lederen. Andre steder kendt som Loke. Andre igen som Tyrannen. Hvem er denne mystiske skikkelse, der vandrer gennem verden og efterlader forvirring og kaos på sin vej?

Da jeg hørte om denne graphic novel og så forsiden, blev jeg straks nysgerrig. Den lød ret interessant og mystisk, og det må man sige at den var. "Tyran" er en rigtig god, lidt mærkelig tegneserie, der holdt mig fanget fra start til slut.

Tyrannen, eller Lederen som han gerne vil kaldes, er manipulerende, og egentlig lidt uhyggelig med sin fugleskræmselsmaske. Alting er en leg for ham, og han snyder, udnytter og manipulerer de andre.

Den nytilkomne, bliver hurtigt kaldt "Kræmmeren" af Lederen, da han gerne vil have ham til at gå igen. Kræmmeren begynder at stille spørgsmålstegn ved det hele, hvilket truer Lederens position. Kræmmeren begynder at kalde ham Tyrannen, hvilket de andre tager til sig.

Jægeren er meget loyal overfor Lederen, og gør hvad der bliver sagt. Da den nytilkomne begynder at stille spørgsmålstegn ved tingene på byggepladsen, begynder hun dog at tvivle på det som de har fået fortalt.

Historien foregår på en øde byggeplads, uden noget rundt om sig. Når folk træder ind på byggepladsen, er de i Lederens område, og pludselig glemmer de, hvem de er, og hvor de kom fra. De mister deres menneskelige udseende og får dyremasker på. Verdenen uden for hegnet er sløret, så det virker som om, at det kun er byggepladsen der eksisterer. Det er en kold og trist verden, hvor man hurtigt kan blive undertrykt at den store, dominerende Leder. Tegneserien handler om grådighed, længsel og søgen efter magt og mening, drysset med lidt mørk magi. Derudover kigger den på flokmentalitet, og stiller spørgsmålstegn ved om vi alle er monstre under vores masker, eller om vi er noget andet end det? Det er rigtig spændende, og gjort på en ret simpel måde. 

"Tyran" er skrevet og tegnet af Jam Aden selv, der med sin meget enkle tegnestil, får formidlet en fin og små dystopisk fortælling. Illustrationerne har et lidt blødt udtryk, men det passer godt til stemningen, som faktisk er ret dyster. Der er ikke meget tekst i den, og det er også en meget kort graphic novel, men den får alligevel sagt en del om vores samfund. 

"Tyran" er en god, spændende og tankevækkende graphic novel, som med meget få ord rørte mig. Den er til tider lidt mærkelig, og hvis man ikke har læst bagsideteksten, har man ingen anelse om, at Lederen faktisk er Loke, for det bliver ikke italesat på noget tidspunkt. Men alligevel slugte jeg den, og jeg ville næsten ønske den havde været længere. Heldigvis er det første del af en serie, og jeg er meget spændt på at læse bind 2, for jeg har spørgsmål.

Anbefales fra ca. 13 år og op.