"Stjernernes øje" (Øglejægerne #2) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Stjernernes øje" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Ærild er ikke længere den samme. Han er forræder - og på flugt. Sammen med Zira sætter han kurs mod Jorden, men de bliver taget til fange af oprørsgruppen, der tror, de er spioner for Den Øverste.

Da Den Øverste stjæler oprørsgruppens Øje for at tappe det for kræfter, er Ærild folkets eneste håb. Sammen med Zira, den oprørske Dagur, det tavse barn, Kovo og helbrederen Tryde, drager han til Base 1 for at bringe Øjet tilbage, men undervejs må han gøre op med sig selv, hvor meget han vil ofre for at redde sit folk?

Jeg har ventet længe på denne bog, og mine forventninger var høje efter slutningen i bog 1. Nu er den endelig læst, og mine forventninger blev helt klart indfriet. Min første tanke efter endt læsning var nemlig: 'Argh Camilla, giv mig bog 3 nu!!!'. "Stjernernes øje" var helt vildt god og spændende, og jeg slugte den råt.

Jeg holder stadig meget af Ærild. I denne bog kæmper han både med skylden over sin fætters død, og at han har opdaget, at hele hans liv var en løgn. Han er ikke længere en øglehybrid, men derimod et menneske, og det i sig selv kan godt være ret udfordrende. Hans mål er stadig at redde sin lillesøster, men det er ikke så simpelt. Han er stadig meget stædig, viljestærk og modig, og han kæmper for det han tror på. 

Zira kan jeg også ret godt lide. Hun er sød, hjælpsom og modig. Hun har været ude for meget, men alligevel hjælper hun Ærild og lader ham ikke stå alene med tingene. Hun er en rigtig god og loyal ven, men jeg har en fornemmelse af, at hun måske godt kan lide Ærild, men han ser det ikke rigtigt.

Dagur holder jeg også af. Han er sådan en lidt flabet, arrogant type. Han er modig, handlekraftig og hævngerrig. Jeg kan også rigtig godt lide den måde hans venskab med Ærild udvikler sig. 

Historien foregår på planeten Nærv. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Det er nu Den Øverste der regerer, og han har fået vårlenerne til at arbejde for sig, mod at han lader dem bo på Baserne, hvor de er beskyttet. I denne bog kommer vi rundt til nogle andre områder af Nærv. Derudover hører vi mere om oprørsgruppen, og om zårn og Øjet som er ret betydningsfuld for vårlenernes overlevelse. 

Jeg synes hele den verden der er blevet skabt er så spændende, og meget gennemført. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv.

"'Det er ikke den krop, vi er født i, der bestemmer, hvem vi er!' Min stemme er et råb nu. Et råb, der giver genlyd mellem klipperne. 'Det er de valg, vi træffer, der afgør, hvem vi er - og hvem vi vil blive husket som!'"

"Stjernernes øje" er skrevet i jeg-form, ud fra Ærilds perspektiv. Man får del i hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke specielt lange, til gengæld ender de næsten alle sammen spændende, hvilket skaber et godt læse flow, som gør at man nærmest flyver igennem bogen.

"Stjernernes øje" kører lidt videre på de tematikker som den første bog havde, så som magt, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen, er utrolig vigtig og giver stof til eftertanke. Desuden bliver der stillet spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert, og om drab kan retfærdiggøres, hvis nu det er for et højere og bedre mål. Det er dog også en bog om identitet, familiebånd, venskab og kærlighed. 

"Stjernernes øje" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som jeg havde utrolig svært ved at lægge fra mig. Camilla Wandahl skriver rigtig godt, og forstår virkelig at holde sin læser fast. Der er action fra start til slut, og ikke nogle kedelige øjeblikke. Historien er fyldt med hemmeligheder, politik, oprør og nogle gode plottwists. Jeg glæder mig til at læse videre, for bogen slutter på en ret vild og mystisk cliffhanger. Så please, ikke lad os vente i lige så lang tid på den næste bog, for jeg vil bare have fingrene i den nu!

"Dragens kys" af Josefine Ottesen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"Dragens kys" af Josefine Ottesen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2019 (org. udgivet i 1993).

★★★☆☆

Fra bagsiden:

Iljana er den sidste ætling af den gamle drageslægt, der er blevet fordrevet fra byen af Bjergkongen og hans krigere. Da hun bliver indviet til Månegudinden, overdrager hendes mor hende slægtens talisman og dermed også forpligtelsen til at kæmpe for at bringe drageslægten tilbage til magten.

Men hvordan skal en ung pige overvinde den mægtige bjergkonge? Og ønsker Iljana virkelig at blive dragedronning som alle sine formødre?

Da jeg var yngre var dette en af mine yndlings bøger, og jeg var derfor henrykt da den blev genoptrykt. Jeg læste den første gang, da jeg var ca. 11 år gammel, og den er blevet genlæst flere gange siden. Jeg så derfor frem til et glædeligt gensyn. "Dragens kys" levede dog ikke helt op til mine nostalgiske forventninger, selvom jeg stadig synes det er en god bog.

Jeg holder meget af Iljana. Hun er en sød og hjælpsom pige, der gør, hvad der bliver sagt. Hun higer efter sin mors anerkendelse og kærlighed, men hendes mor kan godt virke lidt kold. Iljana lever i flere år skjult som dreng, så ingen finder ud af, hvem hun virkelig er. Hun udvikler sig en del igennem bogen.

Mara hjælper Iljana med at overleve sin tid i stalden. Hun har ben i næsen og er ikke en man skal undervurdere. Alt hun gør, gør hun for at overleve.

Prins Leon holder jeg meget af. Han er sød og omsorgsfuld, og er meget anderledes end andre mænd fra bjergene. Lige som Iljana søger han sin fars anerkendelse og kærlighed, og selvom han er prins er hans liv bestemt ikke let. Jeg kan godt lide det forhold Leon og Iljana får, mens hun stadig er forklædt som dreng, især fordi de faktisk er fjender. 

"Dragens kys" foregår i en fantasy verden, hvor det område de bor i, bliver regeret af Bjergkongen. Kvinder er ikke vigtige, og de bliver mest set som mændenes ejendom, så mændene tager de kvinder de vil. Før i tiden regerede Dragedronningen, med et semi feministisk styre. Mænd blev kun brugt til at lave døtre, og hvert år blev en ung mand af god slægt ofret til dragen, så den ikke ville angribe og oversvømme byen. Beboerne i byen har snakket en del om, hvem af Bjergkongen og Dragedronningen, der var bedst for området. For var de egentlig ikke lige slemme, bare på hver deres måde. Bjergkongen tillader voldtægt og vold generelt, men Dragedronningen ofrede uskyldige mænd, for at beskytte hele byen. Samtidig går der rygter om et land langt mod nord, hvor både mænd og kvinder er lige. Men kan det nu passe?

Jeg synes det er en rigtig spændende snak om, hvordan man behandler hinanden, og om god og ond. For hvad er rigtigt og forkert? Kan man forsvare at ofre én uskyldig, for at redde flertallet? og er et køn mere værd end det andet?

"Dragens kys" foregår over flere år, men tempoet i bogen går ikke specielt hurtigt. Man får lov til at opleve de forskellige stadier i Iljanas liv og udvikling fra barn til kvinde, med alt hvad det indebærer, som hvor besværligt og ubelejligt menstruation kan være, hvilket jeg godt kan lide. Jeg har dog altid set Iljana som en handlekraftig og sej kvinde, der kæmper for sin sag. Men når det store slag kommer, så har hun folk til at kæmpe det for sig. Jeg havde lidt håbet på lidt mere action og kamp fra hendes side, også selvom hun ikke ved, om hun vil være dronning. Egentlig synes jeg hele slutningen går alt for stærkt. Det historien har bygget op til, hører man ikke så meget om, da fokus er på noget andet.

Sproget i bogen kan godt være lidt svært, da det er tilpasset det lidt middelalderlige univers historien foregår i. Kapitlerne er ret lange, men de er delt op i mange afsnit, som gør det muligt at holde pauser under sin læsning. Selvom jeg læste bogen som 11 årig, vil jeg nok anbefale den fra tidligst 13 år og op. Den indeholder nemlig en del vold, og nogle meget grafiske sexscener, og der bliver ikke lagt fingrer imellem. Det er dog fedt at både onani og sex bliver vist, som en naturlig del af det at blive voksen, og ikke noget man skal skamme sig over.

"Dragens kys" slog desværre ikke benene væk under mig igen, men det er stadig en god, spændende og velskrevet fantasybog for unge. Jeg kan godt lide at følge Iljana, når hun lever forklædt som dreng, og hvordan hun lærer at forsvare sig selv. Jeg savnede bare lidt mere action, handlekraft og selvstændighed fra hende. Derudover synes jeg pointen med ikke at lade andre styre ens liv, er god og vigtig. Man er herre over sig selv, og er fri til at følge ens begær. Men selvom "Dragens kys" og jeg vidst er vokset lidt fra hinanden, vil den altid have en særlig plads hos mig.

Trigger warning: voldtægt.

"Echo Ridge" af Karen M. McManus

*Anmeldereksemplar fra forlaget CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne.*

"Echo Ridge" (org. titel "Two Can Keep a Secret") af Karen M. McManus, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Dorthe Hjort Jensen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Piger, der forsvinger i Echo Ridge, kommer sjældent hjem igen...

Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt meget om den, for det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror hos sin bedstemor, som hun knap nok kender. Byen er fuld af hemmeligheder, og nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden. Efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige - og i Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv...

Jeg så En af os lyver på Netflix for en uges tid siden og blev helt hooked, og havde bare lyst til mere. Heldigvis havde jeg "Echo Ridge" af samme forfatter stående på hylden, så den gik jeg straks i gang med, og wow, sikke en bog. "Echo Ridge" er en virkelig god, intens, fængende og nervepirrende bog, hvor siderne nærmest vender sig selv.

Ellery er lidt reserveret og mistroisk overfor andre mennesker. Hun er meget fascineret af true-crime historier og kommer med mange teorier, når hun støder på et godt mysterie. Denne interesse er opstået pga. hendes familie historie, og Echo Ridges omdømme. Hun er meget nysgerrig, og kaster sig ud i forskellige situationer, uden altid at tænke over konsekvenserne. 

Ezra er en frisk type, der ikke lader nogen bestemme, hvad han skal og hvordan han skal leve sit liv. Han bliver hurtigt knyttet til andre mennesker, og har ikke svært ved at lukke andre ind.

Malcolm er en sød, lidt stille fyr, der lever i skyggen af mordanklagerne mod hans storebror. Han holder sig derfor lidt for sig selv, og er mest sammen med sin veninde Mia. Han udvikler sig dog en del igennem bogen, og bliver modigere og tør tage flere chancer. 

Bogen foregår i den lille by Echo Ridge, hvor alt på overfalden virker godt. Der er ikke sket noget mistænkeligt de sidste fem år, og den forlystelsespark der blev forvandlet til gerningssted, har skiftet navn fra Murderland til Fright Farm. Jeg ved ikke, hvorfor, men af en eller anden grund skal der være klamme forlystelsesparker og skove med i ungdoms-thrillers, det er lidt kliché, men hey, det fungerer rigtig godt. For helt ærligt, så er både skove og forlystelsesparker ret creepy når det er mørkt, og især når forlystelsesparker er lukkede, og det er selv dem som ikke har gysertema. Echo Ridge er desuden en by fyldt med hemmeligheder. Alle har noget at skjule eller en lidt mystisk og mistænksom fortid, og man skal passe på med at stille for mange spørgsmål. Jeg havde mindst lige så mange og vilde teorier som Ellery, men nøj, hvor tog jeg fejl, og det var fedt!

"'I Echo Ridge kommer forsvundne piger ikke hjem igen, Ryan,' siger hun med hul stemme. 'Det ved du godt.'"

"Echo Ridge" er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Ellery og Malcolms synspunkt, skrevet i jeg-form. Jeg kan rigtig godt lide denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til historien og dens karaktere. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget.

"Echo Ridge" er en creepy, nervepirrende og spændende bog, som er utrolig svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang. Det er en bog fyldt med cliffhangers og plottwist, og selvom jeg havde mange teorier, blev jeg virkelig overrasket flere gange. "Echo Ridge" holdt mig fanget fra start til slut, og den havde mig siddende på stolekanten det meste af min læsning. Normalt læser jeg ikke så meget denne genrer, da jeg bliver små paranoid, men jeg endte med at læse den på få dage. For hold op den er god, og slutningen blew my mind! 

"Echo Ridge" er fyldt med hemmeligheder, intriger, begær, mord og masser af spænding. Hvis man kan lide Pretty Little Liars, Riverdale, Get Even og En af os lyver, så skal man også give sig i kast med denne. Det er bestemt ikke den sidste Karen M. McManus bog jeg læser. 

"Sjælens pris" (Dæmonherskerens arving #3) af H. W. Klaris

"Sjælens pris" af H. W. Klaris, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016.

★★★☆☆

Fra bagsiden:

Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hende tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse. Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge. 

"Sjælens pris" har alt for længe stået ulæst på min reol, men nu var det altså tid til at læse den. Jeg har slugt de to første bind i serien, "Skyggernes bog" og "Skæbnens kald", og jeg var derfor meget spændt på at læse denne. Jeg endte også med at sluge "Sjælens pris" da det er en god, spændende og intens bog, desværre levede den ikke helt op til mine forventninger. 

Ally er kommet ned i Underverdenen, hvor hun nu lever som en hybrid, da hun både har hekse- og dæmon gener. Hun har udviklet sig en del igennem serien, men selvom hun er blevet bedre til at sige fra, kommer hun ud i mange situationer, hvor hun bliver tvunget til nogle ting, hun egentlig ikke har lyst til, men hvis hun ikke gør det kan de få fatale konsekvenser. Derudover kæmper hun ret meget med jalousi overfor en af Tristans tidligere 'kærester', og det kommer nogen gange lidt i vejen for hende og hendes beslutninger.

Jeg holder stadig meget af Tristan, der i denne bog viser sig fra sit sande jeg. Han er lidt mere hård i denne bog, da han har en ret betydningsfuld rolle i Underverdenen, men samtidig vil han gøre alt for Ally, også selvom det har store konsekvenser for ham selv.

Ligesom med de to forrige bøger går tingene ret stærkt i denne bog, og nogle ting kommer lidt let til dem. I "Sjælens pris" lærer vi dog mere om Underverdenen, og den profeti Ally er en del af, hvilket var rigtig interessant. Til gengæld høre vi ikke rigtig til Cathrine Larchin, og det synes jeg var lidt ærgerligt, da delen med heksene og Allys forbindelse til dem, var rigtig spændende. Jeg kunne også godt have tænkt mig at høre lidt mere om det særlige ved at være hybrid, da Ally ikke er den eneste i Underverdenen som er hybrid. Desuden høre vi om en krig der er på vej. En krig mellem dæmonerne i Underverdenen og Vogterne af Den Øvre Verden. Der blev bare aldrig rigtig gået i dybden med det. Jeg må også indrømme, at jeg synes slutningen var lidt for åben til min smag. Jeg har normalt ikke noget imod åbne slutninger, men denne bog har lagt op til så meget, og så sker det bare ikke rigtig. Slutningen ville egentlig have været okay, hvis det var fordi der kom et fjerde bind, men det gør der ikke, og det er efter min mening lidt ærgerligt, den den ellers er super god og spændende.

"'Du kan da ikke bære ansvaret for hele menneskeheden på dine skuldre.' 'Hvorfor skulle mit liv være mere værd end den?'"

Bogen er skrevet i et let sprog. Der sker hele tiden noget, og de fleste af kapitlerne slutter ret spændende, så man har bare lyst til at vende side efter side, hvilket skaber et ret godt læse flow. Så det var svært at ligge den fra sig. Jeg vil anbefale den til læsere fra 14 år og op.

"Sjælens pris" er en god, spændende og fængende bog om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg, som holdt mig fanget fra start til slut. Slutningen var jeg dog ikke helt begejstret for, hvilket jeg er lidt øv over, da jeg ellers er rigtig glad for serien og den udvikling både karakterende og plottet har taget. Jeg havde dog en lidt flad følelse, da sidste side var vendt. Jeg kunne godt bruge en ekstra bog, så de kunne få det endelige slag. Men udover det er det en god bog.

"10 blind dates" af Ashley Elston

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"10 blind dates" (org. titel "10 blind dates") af Ashley Elston, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Sarah Feddersen Thomsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

17-årige Sophie ønsker sig kun én ting til jul: at få en pause fra sine overbeskyttende forældre. Så da de beslutter sig for at besøge hendes meget gravide søster hen over julen, ser hun frem til noget tiltrængt alenetid med kæresten Griffin. Men det viser sig, at det, han har brug for, er en pause fra hende. Totalt fortvivlet flygter Sophie hjem til sine bedsteforældre, hvor resten af hendes skøre og højrøstede familie er samlet. Og her udtænkes den (knap så) geniale plan: I løbet af juleferien skal Sophie på 10 blind dates ... med fyre, som hendes familie udvælger. OMG! Det ser ud til at blive den værste ferie EVER! Eller gør det?

Nogle gange trænger man bare til en god feel-good, romantisk komedie, og det var lige, hvad jeg fik med "10 blind dates". Jo, den var lidt kliché og forudsigelige, men den var også helt perfekt og lige det jeg havde brug for. "10 blind dates" er en virkelig sød, hjertevarmende, hyggelig og meget sjov romantisk julekomedie, og den perfekte bog til at slutte 2021 af med.

Jeg holdt meget af Sophie. Hun er en utrolig sød og kærlig pige, der bare gerne vil være sammen med sin kæreste, men som bliver såret utrolig meget. Hun har trukket sig lidt fra sin familie det sidste års tid, men hun elsker dem alle, måske lige bortset fra de onde Jo'er. Hun udvikler sig en del igennem bogen, og finder mere ro i sig selv.

Olivia og Charlie er hendes kusine og fætter, og nogle af hendes bedstevenner. De er dog gledet lidt fra hinanden. De er rigtig søde, og hjælper Sophie når hun har brug for det. Derudover står de altid klar til at tage et pinligt billede og dele det på de sociale medier, for hvad har man ellers familie og venner til?

Jeg holdt også meget af Nonna, Sophies mormor. Hun er virkelig sød og omsorgsfuld, og fuld af kærlighed til sin familie. Jeg er vild med hendes planer, for det er jo genialt, selvom det er virkelig akavet og pinligt.

"10 blind dates" foregår i december lige omkring jul og nytår. Den er dog ikke voldsomt julet, men der er selvfølgelig nogle julede ting som julemorgen, de juletraditioner de har i Sophies sicilianske familie, og så er enkelte af datene lidt juleinspirerede. Det var til gengæld super hyggeligt at læse bogen i december måned og opleve jule- og vinterstemningen i bogen og omkring én selv. Jeg har virkelig nydt at læse om Sophie og hendes mange pinlige og akavede dates. Lige fra en sjov tur til lysfestival med sneboldskamp, til et meget pinligt live-krybbespil med en nærgående teenagedreng og ged, til en ekstrem akavet tur i pornografisk drive-in-bio, til en sjov tur i bowlinghallen klædt ud som en karakter fra A Game of Thrones. Jeg elskede alt ved disse dates, og man fik både ondt af Sophie og sad og krøllede tæer af pinlighed, men samtidig morede man sig også med hendes familie. Desuden gav bowlingdaten mig virkelig lyst til at oprette mit eget bowlinghold med mine kollegaer, opkaldt efter de bowlingspillene bibliotekarer i bogen, Bowliotekarene. 

"Vi ser dig ikke så tit, og det smerter mig at se dig så trist og knust. Jeg tænkte bare, at det her kunne være sjovt ... en spændende oplevelse. Det vil give dig noget at se frem til hver dag. Og selv hvis datene er en katastrofe, vil de give os noget at grine ad bagefter."

"10 blind dates" er en historie om venskab, kærlighed, hjertesorger og at genfinde sig selv. Men det er også en historie om at lytte til sit hjerte og turde tage chancer, og kaste sig ud i ting, selvom de kan være skræmmende og potentielt pinlige. Sophie lærer i hvert fald rigtig meget om sig selv, og hvad hun har brug for, mens hun dater forskellige fyre. 

Derudover er det en historie om en virkelig skøn familie, og det bånd de har. Hendes mor har syv søskende, som alle selv har børn, og hver jul samles de hos bedsteforældrene, Nonna og Papa, og fejrer jul. De er hjælpsomme, de er højrøstede og pinlige, men de er der for hinanden, selv når tingene ser sorte ud. De støtter hinanden i tykt og tyndt, hvilket Sophie også finder ud af, da hendes gravide storesøster får svangerskabsforgiftning. Sophie er ved at gå til at bekymring, men Olivia og Charlie træder til. De hjælper hinanden, og dækker over hinanden hvis det er nødvendigt. De er også en familie der altid er klar på et godt væddemål, som f.eks. hvor længe man tror en date kommer til at vare.

"10 blind dates" er en virkelig sød, sjov og god romantisk ungdomsbog. Det er en historie om at finde sig selv, turde tage chancer, den første kærlighed og at få gamle venskaber repareret. Jeg elskede denne charmende bog og slugte den råt. Selvom bogen foregår i december, så kan den sagtens læses hele året rundt. Så trænger du til en let, sød og hyggelig historie, som vil få dig både til at grine, smile og varme dit hjerte, så er "10 blind dates" helt perfekt. Jeg skal i hvert fald selv genlæse den på et tidspunkt. 

"Heartstopper" (Heartstopper #2) af Alice Oseman

*Lånt på biblioteket"

"Heartstopper 2" (org. titel "Heartstopper wolume 2") af Alice Oseman, for Politikens Forlag, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anne Matthiesen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Nick og Charlie er bedste venner. Nick ved, at Charlie er homoseksuel, og Charlie er sikker på, at Nick ikke er det. Men kærlighedens veje er uransagelige, og Nick opdager alt muligt om sine venner, sin familie...og sig selv. 

Jeg elskede seriøst den første bog i Heartstopper serien, og jeg glædede mig til at læse bog 2. Jeg endte da også med at sluge den ud i en køre, og endnu en gang var det som et varmt kram. "Heartstopper 2" er fantastisk, rørende og fin, og jeg smilte hele vejen igennem min læsning. 

Jeg holder meget af både Charlie og Nick.

I denne bog er det meste af fokus dog på Nick, da han går igennem noget af en identitetskrise efter han har kysset med Charlie. Nick har altid troet, at han var heteroseksuel, da han aldrig har følt forelskelse overfor en dreng før, så han er ret forvirret. Han prøver at finde svar på internettet, men han ender med at finde forståelse hos en pige han kender, der er homoseksuel. Han ved bare, at han rigtig godt kan lidt Charlie og har lyst til at kysse og holde i hånden med ham. Det er så fint og sårbart at følge Nick i denne proces, hvor han er ved at finde ud af, hvem han er, og den accept af at det er okay.

Charlie er bare den sødeste. Han forsørger at hjælpe Nick alt det han kan, og give ham plads og lytte til hans tvivl og forvirring, så Nick føler sig tryg i det. 

Begge drenge udvikler sig gennem hele bogen. I starten er de begge meget usikre, både på hinanden, men også på dem selv. De er til gengæld rigtig gode til at tale om tingene, være åbne og uden at dømme, sådan at tingene bliver nemmere, hvilket er super vigtigt i både et venskab, men også i et forhold.

Derudover hører vi meget mere til deres forskellige vennegrupper i denne bog, da de begynder at hænge mere ud sammen. Det var ret interessant at opleve de forskellige dynamikker, der er i de forskellige grupper.

"Heartstopper 2" er en bog om kærlighed, identitet, familie, venskab og det at acceptere sig selv og dem omkring en. Vi er alle forskellige, men der skal være plads til alle. Bogen har meget fokus på identitet og det at sige højt, hvem man er. Nick vil rigtig gerne fortælle sin mor at han er biseksuel, men det er rigtig svært for ham, da han ikke ved, hvordan hun vil reagere. Den episode i bogen er bare så fin, rørende og hjertevarmende, og man bliver helt glad. Det er jo sådan det burde være, selvom jeg godt er klar over, at det kan være svært. 

Bogen tager mange tabubelagte emner op, som f.eks. homofobi, transfobi, mobning, jalousi og ensomhed, hvilket er godt, for det er utrolig vigtigt at der bliver talt højt om disse ting. Bøgerne i serien prøver at aftabuisere nogle af tingene, hvilket er rigtig godt, og det bliver gjort på en fin og respektfuld måde. Desuden er de meget inkluderende, både i forhold til forskellige kønsidentiteter og seksualitet, men også i forhold til etnicitet, hvilket er fedt. Det giver alle noget af spejle sig i, hvilket er vigtigt i ungdomslitteraturen. 

"Nick...lad være med at tro, at du skal springe ud over for nogen, før du er klar. Rygterne løber virkelig hurtigt på vores skoler...Det kan være rigtig svært at klare, hvis man dårligt selv ved, hvem man er."

Det er en graphic novel, hvor historien foregår meget i illustrationerne, og hvor sproget er holdt nemt. Man flyver bare igennem den, da man bliver så engageret i drengenes liv og følelser. "Heartstopper 2" er et virkelig godt eksempel på, hvordan en graphic novel med billeder og meget lidt tekst, kan fascinere, fange og vække følelser, der både sætter tænker i gang, men som også varmer én om hjertet. Jeg kan virkelig godt lide illustrationerne, som Alice Oseman selv har lavet. Hun er virkelig dygtig, og formår at putte en masse humor, mimik og personlighed ind i illustrationerne, og det er meget imponerende. 

"Heartstopper 2" er en helt igennem skøn, sød, hjertevarmende, rørende og tankevækkende bog, der fik mig til at smile, grine og faktisk næsten græde. Jeg er vild med denne serie, og jeg kan næsten ikke vente til bog 3 bliver oversat, så jeg kan fortsætte Nick og Charlies historie, for det kan kun blive godt. Jeg vil virkelig anbefale alle at læse serien. Vi kan alle lære noget af Heartstopper serien, da den giver god indsigt i nogle problematikker vi ikke alle kender til, da vi ikke selv har oplevet det. Så tag lige og læs dem!

"Heartstopper" (Heartstopper #1) af Alice Oseman

*Lånt på biblioteket*

"Heartstopper 1" (org. titel "Heartstopper wolume 1" af Alice Oseman, af Politikens Forlag, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anne Matthiesen.

★★★★★

Fra bagsiden af bogen:

Dreng møder dreng. Drenge bliver venner. Drenge forelsker sig. Charlie og Nick går på samme skole, men har aldrig mødt hinanden...før de en dag bliver placeret ved siden af hinanden i klassen. De bliver hurtigt venner, og snart forelsker Charlie sig i Nick, selvom han ikke tror, at han har en chance. Men kærlighedens veje er uransagelige, og Nick er mere interesseret i Charlie, end nogen af dem var klar over. 

Jeg har hørt så meget godt om denne serie, så der var slet ingen tvivl om at den skulle læses. Nu har jeg læst den, og hold nu op, hvor er det bare en fantastisk, tankevækkende og rørende bog. Den fortjener fuldt ud den hype den har fået! Det er en af de bedste bøger jeg har læst i år!

Charlie er en meget sød, kreativ og omsorgsfuld person. Han er dog lidt usikker på sig selv, hvilket giver god mening eftersom han blev mobbet en del efter han sprang ud som homoseksuel, og er blevet udnyttet af en anden dreng. Han prøver at finde sin plads, og bliver noget forvirret da Nick begynder at snakke til ham. 

Nick er også bare skøn. Han er sød, imødekommende og omsorgsfuld, og beskytter virkelig dem han holder af. Han bliver dog meget forvirret over sine følelser for Charlie, da han aldrig har følt sådan for en anden dreng før, og indtil nu har troet han var heteroseksuel. 

Begge drenge udvikler sig en del igennem bogen. De åbner mere op, og tør vise hvem de er, overfor hinanden. De giver hinanden plads og lytter til hinandens tanker og bekymringer, hvilket var rart at se.

Derudover holder jeg meget af Charlies søster, som er helt utrolig ærlig, men det er skønt.

"Heartstopper" er en bog om venskab, familie, kærlighed og forelskelse, identitet og at finde ro og acceptere sig selv og de mennesker som er omkring én. Det er en bog med fokus på rummelighed og empati overfor hinanden og vores forskelligheder, for alting er ikke så sort og hvidt som nogle går og tror. Bogen tager mange tabubelagte emner op, som f.eks. homofobi, mobning, jalousi og ensomhed, og det er fedt, for det er utrolig vigtigt at der bliver talt højt om disse ting. For selvom vi ville ønske verden så anderledes ud, så sker de her ting stadig, og det bliver ikke bedre af, at der ikke bliver talt om det. Derfor er en bog som "Heartstopper" vigtig, da den prøver at aftabuisere nogle af disse ting. Desuden er den meget inkluderende, både i forhold til etnicitet men også når man taler om kønsidentiteter, hvilket igen er rigtig godt at se. Det giver alle noget af spejle sig i, hvilket er vigtigt for at skabe åbenhed. 

"Man kan ikke se på folk, om de er homoseksuelle. Og homoseksuel eller heteroseksuel er ikke de eneste to muligheder. Under alle omstændigheder er det uhøfligt at gætte på andre folks seksualitet. Gå hjem, gutter."

Det er en graphic novel, og den er hurtig at læse, da meget af historien foregår i illustrationerne. Jeg har de sidste par år bevæget mig mere og mere ind i denne genrer, og er blevet ret vild med den. Det fascinerer mig virkelig, hvordan billeder og så lidt tekst kan vække store følelser og røre en, som mange graphic novels kan. "Heartstopper" er et fantastisk eksempel, den rørte mig, varmede mit hjerte og fik mig til at smile. Både igennem dialogen, men lige så meget i humoren og mimikken i illustrationerne. Det er Alice Oseman selv der har illustreret bogen, og hun gør et eminent stykke arbejde. Det eneste er dog at de to hovedpersoner ser ældre ud i illustrationerne, så jeg blev lidt overrasket over, at de "kun" er 14 og 16 år, men det er bare en mindre ting, for historien er som sagt skøn.

"Heartstopper" er en virkelig fantastisk, sød, hyggelig og hjertevarmende bog, der fik mig til at grine, varmede mit hjerte og satte tanker i gang. Det er en serie alle kan lære noget af, da den giver god indsigt i nogle problematikker vi ikke alle kender til, da vi ikke selv har oplevet det. Jeg ærgrede mig dog over at jeg ikke havde lånt bog 2 med hjem også, så jeg kunne begynde på den med det samme, for jeg kunne næsten ikke vente. Men nu ligger den klar, og jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte Charlie og Nicks historie, og se hvordan det hele udvikler sig. Jeg kan virkelig ikke anbefale denne bog nok, for jeg synes virkelig at alle burde læse den. Det er rigtig feel good læsning, på trods af emnerne. Jeg har bare lyst til at kramme bogen og blive venner med drengene. Læs den!

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer

*Lånt på biblioteket.*

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:
16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen. Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.
Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. 'Vi gør alt sammen' er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen...

Jeg har tidligere læst en bog af Charlotte Fischer, som jeg egentlig ikke var så begejstret for. Jeg blev dog alligevel nysgerrig på "Darling Daniel" og den endte med at overraske mig positivt. "Darling Daniel" var spændende og dramatisk, og jeg var fanget fra start til slut.  

Daniel er en meget sød og venlig skaterdreng fra Jylland, der med sin mor og lillesøster flytter til Hellerup i Nordsjælland. Hans far døde, da han prøvede at redde en hest, der sad fast og det var Daniel som fandt ham. Daniel har dog stadig en kærlighed til heste og ridesport. Han har det skønneste forhold til sin mor og lillesøster, men i hans forsøg på at passe ind på privatskolen mister han sig selv.
Huda er den lidt mystiske, men virkelig søde nabopige. Hun har en del hemmeligheder, men hun er sød ved Daniels lillesøster. Hende og Daniel får hurtigt et nært forhold, selvom det ikke er lige nemt.
Ama og Mynte er ret vilde, og er vant til at få lige det de peger på. De har ikke rigtig nogle grænser, og de forstår at udnytte deres kroppe til deres fordel. Mynte følger bare efter Ama, som bestemmer det meste.
Medlemmerne af Lapin Vert er meget specielle, og det virker lidt som en slags sekt, selvom de selv ser sig som en studenterloge. Man ved ikke helt, hvor man har dem og om man reelt kan stole på dem.

"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

Bogen er opbygget så man følger historien fra Daniels perspektiv. Han fortæller, hvad der skete optil den skæbnesvangre og dramatiske begivenhed, som selve bogen starter med. Det var en ret interessant måde at gøre det på og det fungerede rigtig godt. Man blev som læser virkelig nysgerrig på, hvad der har ført til det øjeblik, hvor der virkelig ikke er nogen vej tilbage, så siderne vendte nærmest sig selv. 

"Darling Daniel" er en bog om identitet, magt, stoffer, overgreb og voldtægt, grænser, gruppepres samt det at turde sige fra og stå op for sig selv uden af føle skam. Det er mange emner, men det er emner som er vigtige at tage op, både for drenge og piger. Det at historien bliver fortalt fra en drengs synspunkt, synes jeg var meget forfriskende, det er i hvert fald ikke noget jeg har oplevet før.  Jeg håber at der kommer flere bøger med denne type emner, hvor det er en dreng som er hovedpersonen. For drenge kan jo også blive udsat for grænseoverskridende adfærd og overgreb, og det er vigtigt at det bliver vist og talt højt om.

Nogle gange mindede bogen mig om en blanding af Riverdale, Pretty little liars og Jussi Adler-Olsens "Fasandræberne". Den er lidt overdrevet til tider, men det er måske også der der gør historien fascinerende og skræmmende, for kunne det egentlig ske i virkeligheden? Jeg håber ikke det foregår ude i virkeligheden, for det er rimelig fucked, men samtidig ville det overhovedet ikke undre mig, hvis det gør. Desuden var historien en gang imellem ret forudsigelige, men der var til gengæld også mange ting som jeg troede, jeg havde regnet ud, men som nogle ret vilde plottwist hurtigt ændrede på, og jeg endte alligevel med at blive overrasket flere gange.

"Darling Daniel" er en rigtig god, spændende og voldsom bog selvom den var lidt overdrevet. Det er en bog fyldt med mørke hemmeligheder, mysterier og begær. Jeg var grebet af historien lige fra første side, og jeg måtte bare læse videre. Den gav mig ondt i maven flere gange under min læsning, og til tider sad jeg nærmest på kanten af stolen af spænding. Jeg slugte den råt.

Så hvis du mangler en bog der giver dig ondt i maven, så er denne et godt bud. 

"Bjørnen" af Tina Sakura

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Bjørnen" af Tina Sakura, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

Carli er lige begyndt i gymnasiet, da hun og en håndfuld andre nye bliver inviteret til puttemiddag hos nogle drenge fra 3. g. Hun er særligt udvalgt blandt mange piger, og Carli glæder sig. Men det bliver en aften, som ødelægger noget inden i hende, og kun naturen og Carlis egne urkrafter kan få sårene til at heles igen. Bjørnen vågner. 

En stærk og sanselig historie om at mærke sine grænser og tage sin kraft tilbage.

Jeg er altid spændt på, hvad det er for en historie og oplevelse jeg går ind til, når jeg sætter mig med en af Carlsens billednoveller. Der bliver sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Jeg er meget glad for konceptet, og jeg synes det er en smart måde at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er meget imponerende. Her kommer min anmeldelse af "Bjørnen" af Tina Sakura.

Dette er den anden bog jeg læser af Tina Sakura, og jeg er ret vild med hendes skrivestil, der virkelig beskriver stemninger på en måde, så man kan mærke det. "Bjørnen" er en rigtig god og hård historie, der gav mig ondt i maven. 

"Bjørnen" handler om Carli der er blevet inviteret til puttemiddag af nogle smarte drenge fra 3. g. De har fået af vide, hvordan de skal se ude, både uden på, men også inde under tøjet. Til middagen tvinger drengene dem til at servicere dem, men de tvinger dem også til mere grænseoverskridende ting, for hvis de gør de ting, så er de godkendt og seje i drengenes øjne. Efter puttemiddagen trækker Carli sig mere og mere ind i sig selv, og pjækker fra skole. Rygter spredes og billeder deles på nettet. Carli kæmper for at finde sig selv igen, for hun føler sig ødelagt og magtesløs. Man føler virkelig med Carli hele vejen igennem bogen, og man ønskede virkelig at hun var i stand til at sige fra, selvom det ikke er så let som det lyder. For det kan virkelig være svært, og især når man er ny, og bare gerne vil passe ind et sted, og gerne hos de populære. 

"Bjørnen" er en rigtig vigtig og meget relevant bog, som sætter fokus på samtykke, og det at turde stå ved sine grænser og sige fra. Jeg har godt hørt om puttemiddage, men jeg har heldigvis aldrig været til en eller kendt nogle som har deltaget, for jeg synes virkelig det lyder klamt. Jeg fik virkelig ondt i maven da jeg læste denne bog, og blev faktisk rigtig sur. Sur over at dette faktisk finder sted i virkeligheden, og trist over at de unge ikke siger fra, men samtidig forstår jeg det godt, og kan sagtens følge dem. Her handler det ikke kun om dem som bliver udnyttet og udsat for grænseoverskridende adfærd, men også dem som overvære det og ikke siger stop. "Bjørnen" sætter lys på det, og viser os hvor svært det kan være at sige fra, selvom man egentlig godt kan mærke at det der sker er forkert. Det er ikke så simpelt, og for nogle kan et nej være virkelig svært at få frem, det har jeg selv kæmpet meget med. Denne bog viser os, at det er så mega vigtigt at snakke med vores børn og unge om samtykke, og at mærke sine egne grænser, men også at lytte til andre og deres grænser, og at det er okay at sige fra. Det er faktisk mere end okay, det er vigtigt!

Jeg er vild med den urkraft Carli finder frem, efter hun søger hjælp i naturen. Hun bliver helt dyrisk og rå, og lige pludselig tager hun magten tilbage, og ingen skal nogensinde styre hende igen. Hun får virkeligt pisset sit territorie af. Gennem sin styrke, viser hun at vi alle kan tage kontrollen tilbage efter en håbløs tid, hvis vi finder en måde at bearbejde de traumer vi har været igennem. Vi er alle stærke, og der findes en kraft i os alle som vil hjælpe os og beskytte os. 

"Et menneske på 15 år, et menneske på alle år, bålet er ikke mere bål, stjernerne er stjerner endnu, jeg lægger mig i soveposen med bjørneskindet over og findes."

Sproget i "Bjørnen" er let forståeligt, men det er også en lidt hektisk tekst, forstået på den måde, at der ikke er voldsomt mange punktummer i starten af bogen. Dette gør dog at man føler Carlis lidt hektiske og forvirrede sind, og hvor svært det er at finde ro i det hvirvl af ord. Hen mod slutningen kommer der dog flere punktummer. Carli finder så småt sig selv, og hun genfinder kontrollen. Jeg synes det er en sjov og anderledes måde, at vise en sindsstemning på, men det fungerede rigtig godt. 

Signe Kjærs flotte illustrationer, supplerer og komplementerer historien på fineste vis. Jeg kunne rigtig godt lide, at det er naturen og dens farver som er i fokus i illustrationerne, for det giver fin mening i forhold til Carlis brug af naturen som terapi, samt den urkraft og vildskab hun finder frem. 

"Bjørnen" er en virkelig rørende, god og barsk historie om grænser, samtykke og metoo. Billednovellen rørte mig, gjorde mig sur og gav mig ondt i maven. Tina Sakura og Signe Kjær har gjort det godt, og har fået skabt stemninger, man virkelig kan mærke. "Bjørnen" er meget aktuel, og jeg tror den vil være god som undervisningsmateriale i udskolingen. Derudover burde både børn, unge og voksne læse den, da samtykke er vigtigt hos alle. 

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller. 

"Det bliver et langt liv" af StineStregen

*Lånt på biblioteket*

"Det bliver et langt liv" af StineStregen, af Gads Forlag, udgivet i 2020. 

★★★★★

Fra forlagets hjemmeside:

140 sider med scener fra et teenageliv, set gennem StineStregens skæve blik og hylende sjove pen. StineStregen har begået en række striber, der beskriver et teenagepigeliv med sorger, glæder og bekymringer med sin sædvanlige humor og øje for detaljer og umulige situationer, som fx mødre, der blander sig i alting...

Jeg følger StineStregen på instagram, og jeg er virkelig vild med hendes streg og hendes humor, der bare er spot on. Så da jeg så denne bog, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den måtte jeg bare læse. "Det bliver et langt liv" taler virkelig til min indre teenager, og jeg kunne genkende mig selv i rigtig mange af situationerne. Både ting som jeg gør nu, men især fra da jeg gik i gymnasiet, og nogle af alle de tanker jeg havde. "Det bliver et langt liv" er en virkelig skøn og humoristisk bog, som jeg nød at læse.

"Det bliver et langt liv" er opbygget som tegneseriestriber, med små illustrerede historier på hver side. Det er StineStregen selv der både tegner og skriver striberne, og de er bare virkelig relaterebare og sjove. Jeg er vild med hendes illustrationer, der er fyldt med personlighed og humor. Hun får givet en ellers meget simpel streg helt vildt meget liv og mimik, hvilket jeg synes er virkelig fedt. StineStregen er god til at få en masse følelser ud i sine illustrationer, så man virkelig kan mærke dem. 

Denne bog rummer så mange relaterebare scener, og jeg tror de fleste vil kunne finde noget, hvor man kan sige, "ja, det har jeg også prøvet". Jeg er meget begejstret, fordi jeg virkelig kan spejle mig i den, og det er jeg sikker på rigtig mange teenagere også kan. Os der ikke længere er teenagere kan måske stadig nikke genkendende til flere af tankerne, følelserne og oplevelserne. For hvem har ikke haft pinlige forældre, været akavet overfor en mandligekspedient når man skulle købe bind eller tamponer, været hemmeligt forelsket, fået et virkelig dårligt kys, overtænkt en sms eller situation, og først alt for sent kommet i tanke om et godt comeback. Det tror jeg de fleste har, og det er virkelig sjovt at se på den her måde.

"Det bliver et langt liv" er bare god, og helt vildt sjov. Jeg elskede hvert minut af den, og den fik mig til både at smile og grine flere gange, for den er godt nok genial! Jeg kan ikke anbefale den nok, så bare læse den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse meget mere fra StineStregens hånd. 

"Kloens Klippe" (Øglejægerne #1) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Kloens Klippe" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2020. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Parasitter har med avanceret teknologi invaderet planet efter planet for at bruge indbyggernes kroppe som værter. Nu er turen kommet til Nærv. Ærild bor i en menneskeskabt koloni på planeten Nærv. Da hans lillesøster bliver taget af parasitterne, sværger han at hævne hende, men først må han tæmme en flyveøgle for at komme i Astrovåbnet, så han kan få udrejsetilladelse. Sammen med en gruppe unge, der som han selv er øglehybrider, drager han til Kloens Klippe. På rejsen må de kæmpe mod både vilde dyr, naturen og nye sandheder, og snart er Ærild involveret i en langt større sag end sin søsters forsvinden.

Det er første gang jeg læser noget af Camilla Wandahl, der ikke er gys, og jeg var derfor spændt og nysgerrig på, hvordan det mon ville være. Men Camilla skriver bare virkelig godt, og "Kloens Klippe" holdt mig fanget fra start til slut. Den er spændende, mystisk og dragende, og jeg havde svært ved at ligge den fra mig!

Jeg holdt meget af Ærild, der er en sød, stædig, viljestærk og modig ung fyr, der vil hævne sig på parasitterne der tog hans søster da de var små. Han er øglehybrid, og har derfor både hale og horn, men udover det ligner han og vårlenerne ellers menneskene som beskytter dem. Hans viljestyrke og stædighed er imponerende, og jo tættere han er på at finde sin søster, jo mere samfundskritisk bliver han. 

Seir både elsker og hader man lidt. Han er Ærilds fætter, bedsteven og på sin vis også rival. Hans far har en høj rang i Astrovåbnet, og Seir går derfor meget op i reglerne. Han har svært ved at forstå Ærild og hans hævntørst, og prøver at få ham til at gøre sin pligt i stedet for at jage en håbløs drøm.

Historien foregår på planeten Nærv, som har mange spændende landskaber og væsener. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Jeg synes det var en virkelig spændende verden, beboet af både mennesker, vårlenere og øgler, og den vigtigste energikilde de har på planeten er zårn, som man høster i miner. Jeg glæder mig til at komme lidt mere i dybden og få udvidet hele dette univers, da det er ret interessant. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv. Jeg elsker virkelig kort i bøger, og jeg fik brugt kortet rigtig meget til at orientere mig, og følge med i, hvor karakterende befandt sig. 

"Astra er min bedste ven. Og dem man elsker, kan man mærke. Når de dør, og når de er i live."

"Kloens klippe" er det meste af tiden skrevet i jeg-form, og man følger Ærild hele vejen igennem. Man følger hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke så lange, og de ender næsten alle sammen meget spændende, så man bare må læse videre. Kapitlernes længde, de spændende kapitelafslutninger og sproget i bogen giver bogen et rigtig godt læse flow, og man flyver nærmest igennem den. 

Til tider mindede bogen mig om en blanding af Avatar og "Vandrende Sjæle" af Stephanie Meyer, men den formår stadig at være helt sin egen. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes det var en interessant og spændende historie og problematik den tog op, om magtbalance, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem, og om hvor bevidst man er i sine handlinger, når det handler om dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen er utrolig vigtig at sætte i fokus og giver stof til eftertanke, når man tænker på, hvad der sker ude i verden lige nu.

"Kloens klippe" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som holdt mig fast fra start til slut. Jeg blev hurtigt grebet af historien, der er fyldt med action, barske scener, hemmeligheder, politik, oprør og overraskelser. Jeg slugte den råt og måtte bare læse videre. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i denne serie, og se hvad der kommer til at ske med Ærild og befolkningen på Nærv.

"Sværm af måner" (Sjælealkymi #2) af Katrine Williams

*Anmeldereksemplar fra forfatter Katrine Williams, men alle holdninger er mine egne.*

"Sværm af måner" af Katrine Williams, af forlaget Mellemgaard, udgivet i 2019.

★★★☆☆

Fra bagsiden:

"Sværm af måner" starter, hvor "Monsun af stjerner" sluttede. Ud af det blå genopstår Veronica. Alyssa og Stella arbejder på at få uddrevet dæmonen, som er ved at få kontrol over Veronica. Jared er arresteret under falske anklager, og Stella vil gøre alt for at få ham ud. Undervejs sætter Stella alt på spil for at finde et mystisk apparat, der har tilhørt alkymisten Tycho Brahe. Nøglen til at få Jared ud af fangenskab. På skolen begynder en ny dreng, Chester, som Stella opdager er en vigtig brik i puslespillet. Men varme følelser opstår... En gammel ven opsøger Stella og fortæller hende, hvordan hun inden for kort tid kan befri Jared. Men ukendte farer lurer. Pludselig bliver Stellas håndtering af situationen et valg mellem kaos og fred. Alt står på spil mellem broderskaberne Memento Mori og Ouroborus. Hun opsøger vilde situationer uden at vide, at denne gang vil hendes valg få dødelige konsekvenser. Spørgsmålet er: Bliver prisen for Jareds frihed for høj?

Jeg var meget spændt på at læse denne bog, da "Monsun af stjerner" virkelig endte på en cliffhanger. I starten var jeg dog lidt forvirret, da det er to år siden jeg læste den første, og jeg skulle lige lidt ind i bogen for at være med, men så tog bogen også fart, måske endda for meget fart. Men "Sværm af måner" er en god og spændende historie, som man bliver meget opslugt i.

Lige som i den tidligere bog, foregår "Sværm af måner" i Australien, og jeg nød at høre om naturen og dyrelivet, som vi hører meget mere om i denne bog. Jeg fandt det spændende at læse om Stella og Chesters sejltur rundt i nærområdet, for at finde det sted, hvor Beate (hende Stella var i sit forrige liv) havde skjult astrolabiet, som er et alkymistisk instrument. "Sværm af måner" indeholder desuden et fint kort, som illustrerer det område af Australien historien foregår i.

I "Sværm af måner" får man mere af vide om de to broderskaber, deres fjendskab og hvordan de hænger sammen, hvilket var meget spændende at høre om, og det og alt det om alkymi, var faktisk også nogle af mine yndlings afsnit i bogen. Derudover får man også mere af vide om de tidligere liv som Stella, Jared og Castor har levet, og hvorfor deres indbyrdes forhold er som det er, hvilket også var ret interessant.

"Jeg er håndhæver over alle broderskaber. Jeg har Døden og Livet inde i mig. Jeg er bødlen, der lægger løkken omkring din spinkle hals. Jeg er englen, der kysser din kind i dine drømme."

Jeg har stadig et lidt ambivalent forhold til Stella. Jeg kan både lide hende, men samtidig irriterer hun mig også, og nogle gange undrede jeg mig lidt over hendes beslutninger. Hun klarer dog ret godt, at bevare roen, på trods af at hendes kæreste sidder til fange i London, og at hendes bedsteveninde er vendt tilbage fra de døde, og oven i det er besat af en ond dæmon. Hun er blevet mere ansvarsfuld, selvom hun er ret forvirret og i tvivl om en del ting i forhold til de to broderskaber, samt hvem hun kan stole på, og hvem hun ikke kan. Derudover er der stadig meget kærlighedsdrama i hendes liv, og her er hun også ret forvirret.

Desværre er der en del sproglige fejl som forstyrrede og lidt påvirkede min læsning og læseoplevelse, især hen mod slutningen. Dette var rigtig ærgerligt, da det bare skulle have kørt derudaf, for de sidste 50 sider er nemlig rigtig spændende, med meget action og spændende plottwists, som var rigtig interessante for historien. 

Derudover er historien til tider lidt forvirrende, da der nogle gange sker lidt for mange ting, og man får lidt for mange informationer, som man enten godt kunne have kortet lidt ned i eller helt sprunget over.
Desuden undrede det mig at Stella helt roligt tager til skolefest og nærmest virker til at have glemt, at hendes bedsteveninde, som er vendt tilbage fra de døde og er besat af en dæmon er forsvundet. I min optik virker det lidt underligt, også at festen overhovedet bliver afholdt, da en anden af skolens elever er forsvundet, samt at skolen er lukket midlertidigt ned grundet gifte edderkopper.

Når det så er sagt, så er "Sværm af måner" en god, spændende og gribende bog, fyldt med kærlighed, mystik, alkymi, sjælevandring og tro. Jeg glæder mig til at læse videre for at høre, hvad der videre skal ske Stella og Jared, og høre mere om sjælevandringerne. Historien spidser til nu, og "Sværm af måner" slutter ret dramatisk og fængslende.

"Kom" af Marianne Iben Hansen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Kom" af Marianne Iben Hansen, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020

★★★★★

"Kom" handler om to veninder der har været bedste veninder siden de små klasser i folkeskolen. De begynder dog lige så stille at glide fra hinanden, da de starter i gymnasiet, og hvad gør man så, når ens venskab ikke er så enkelt mere?

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Kom" af Marianne Iben Hansen.

"Kom" er den første bog jeg læser af Marianne Iben Hansen, så jeg var meget spændt. Men hvor skriver Marianne Iben Hansen altså godt, man kan virkelig mærke alle følelserne der er på spil i historien. "Kom" er en utrolig rørende og fin historie, om et emne de fleste af os højst sandsynligt kan relatere til, nemlig at glide fra sin gode veninde eller ven, blot med et 'lille' twist. 

Det er en historie om to piger, der har været bedste veninder siden de var helt små. Deres venskab bliver dog sat på en hård prøve da de starter på gymnasiet, for nu skal de begge prøve at finde deres plads og dem selv i disse forandringer. Veninde 1 føler at hendes veninde svigter hende, i forhold til at veninde 2 finder nye venner uden veninde 1 rigtig passer ind i den gruppe. Veninde 1 savner alt det de havde sammen før gymnasietiden, og hun er ærgerlig over at deres venskab og dem selv behøver at ændre sig pga. gymnasiet.
Veninde 2 føler hun bliver holdt lidt tilbage af sin veninde, og at det hele tiden er hende som skal tage initiativ til ting, samtidig med at hun prøver at passe ind i deres nye gymnasieliv, og det sociale samspil der er der. Oven i alt det, sker der noget meget dramatisk og alvorligt i historien, som kommer til at påvirke de to piger på en meget voldsom måde, og især veninde 2 kæmper med en stor ansvarsfølelse og skyldfølelse i forhold til den situation de havner i.

Sproget i "Kom" er let forståeligt, med korte sætninger der er skrevet på rim. Jeg har ikke prøvet at læse en ungdomsbog på rim før, men det fungerer super godt, da det giver en god rytme i læsningen, og den bliver overskuelige og hurtig at læse. Men selvom den er let at komme igennem, så er der stadig utrolig meget dybde i historien og man bliver meget rørt og bevæget af den. Den formår at få mange følelser frem, og nogle af dem kan man godt selv genkende, f.eks. hvordan tingene kan ændre sig i et venskab når man bliver ældre, og hvordan det er at skændes eller komme i konflikt med sin bedste veninde. 

"Det var fedt,

og selvfø'lig ku' jeg li'

den dér ja-vi-ved-at-fyrene-de-kigger-energi,

så jeg glemte, vi sku' følges hjem,

men var det bare mig,

der sku' sørge for, det blev til noget?

Vel var det da ej!"

Bogen starter med at man følger veninde 1, og ser hendes perspektiv og hendes minder fra deres venskab fra de var helt små. Derefter skifter det og man følger nu veninde 2 og får indblik i hendes minder, bare i et nutidigt perspektiv og altså, hvordan deres venskab og dem selv ændrede sig da de startede i gymnasiet, samt hendes følelser og de tanker hun kæmper med efter den dramatiske begivenhed. På intet tidspunkt i bogen får man deres navne af vide, hvilket jeg egentlig godt kunne lide, fordi det i princippet kunne handle om os alle, og vores venskaber. Der er heller ikke en helt tydelig overgang når historien skifter perspektiv, men ud fra hvad de siger og hvis man er opmærksom på illustrationerne så kan man godt regne det ud. Jeg kan godt lide når man oplever en historie fra flere personers perspektiver, da man på den måde får en bedre forståelse for situationen og de følelser der er på spil. Denne historie kunne sagtens være lavet fra kun en af pigernes perspektiv, men så havde den også haft et helt andet fokus. Historien ville stadig være interessant, da de fleste kan relatere til en af de to piger. Men derfor er det også spændende, på så få sider, at få begge sider af samme sag præsenteret, for der er altid to sider til historien. Her fungerer det rigtig godt, og man bliver både rørt og lidt irriteret over de to piger, for man synes jo bare at de burde snakke om tingene.

Lilian Brøggers flotte, men meget mørke illustrationer supplerer og komplementerer historien på fineste vis. De dystre farver og lidt dystre motiver passer godt til stemningen i bogen, og man kan virkelig se og mærke alle de følelser der er på spil hos de to piger.

"Kom" er en virkelig rørende og sød historie om venskab og hvor kompliceret det kan være, men det er også en historie om identitet, svigt, skam og tilgivelse. Billednovellen gav mig en smule ondt i maven under min læsning, men alligevel ville jeg gerne have mere og vide mere om de to piger og deres forhold, og hvordan det kommer til at gå dem. For min skyld kunne historien sagtens have udfoldet sig på mange flere sider, for den er god, spændende, rørende og meget velskrevet.

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller.