"Datter af dybet" af Rick Riordan

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Datter af dybet" (org. titel "Daughter of the Deep") af Rick Riordan, af forlaget Carlsen, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Vibeke Nielsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?

Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden... lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre. Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed - og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb... Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død - det er et spørgsmål om hele verdens skæbne. 

Dette er faktisk mit første møde med Rick Riordans forfatterskab, og hvilket møde. Jeg har hørt så meget godt om hans bøger, så mine forventninger var ret høje. "Datter af dybet" lever heldigvis op til disse forventninger, og jeg var opslugt af det undersøiske eventyr lige fra første side.

Jeg holdt rigtig meget af Ana og hendes venner. Ana er god til at tyde forskellige kommunikationsformer og tale flere sprog. Hun er modig og viljestærk, og selvom hun godt kan tvivle på sig selv en gang imellem, tager hun ansvaret, hun bliver givet på sig. Hun er utrolig hjælpsom og loyal overfor folk hun holder af.

Ester og hendes hund Top, var også skønne. Ester har autisme, og har ikke altid nemt ved relationer, men hun er meget opmærksom og hjælpsom overfor sine venner. Top støtter hende og beroliger hende, når hun bliver overvældet. Til gengæld er hun god til at mærke sindsstemninger, hvilket viser sig at blive ret nyttigt.

Nelinha er klog og teknisk god. Ny og avanceret teknologi begejstrer hende, og det bliver der brug for. 

Gem tager sine pligter meget alvorligt. Han er ikke venner med Ana, men han viser sig at være en sød fyr. 

"Datter af dybet" er frit inspireret af to af Jules Vernes historier, En verdensomsejling under havet og Den hemmelighedsfulde ø. Meget af historien foregår derfor også til søs og på en hemmelig base, som skjuler Kaptajn Nemos største hemmelighed. Jeg har ikke selv læst Vernes klassikere, men det var rigtig spændende at høre om bøgerne, og hvordan Rick Riordan fik inkorporeret det i historien. Historierne om Kaptajn Nemo viser sig nemlig at være mere eller mindre sande, og Kaptajn Nemo og de personer han støder på, er rigtige personer, der levede for 150 år siden. Deres arvinger og tilhængere, er dem man nu følger, og som prøver at beskytte Kaptajn Nemos hemmeligheder og teknologi. Der er nemlig andre som er meget interesserede i, at få fingrene i dem. Derudover synes jeg det var fedt, at Nautilus ikke bare er en maskine, men faktisk en levende organisme med følelser, og måske endda humor. 

Bogen er skrevet i jeg-form ud fra Anas synspunkt. Vi får del i alle hendes tanker og bekymringer, og alt der sker omkring hende. Desuden har hun en del udfordringer med menstruationssmerter, og det bliver vist på en rigtig god måde, som viser læseren at det er naturligt og ikke noget man skal skamme sig over. 

Sproget i bogen er nogle gange lidt teknisk, men tingene bliver godt forklaret. Kapitlerne er korte, men de er alle fyldt med action, og slutter alle ret spændende, sådan at man bare må læse videre. Bogen har et godt flow, og der er aldrig et kedeligt øjeblik. 

"Datter af dybet" er en virkelig god, sjov, spændende, action spækket og medrivende bog, som jeg slugte råt. Der er spænding, drama og action fra start til slut. Den er fyldt med hemmeligheder, twists og livsændrende afsløringer. Derudover kan jeg godt lide at kærlighed ikke er det som fylder i bogen. "Datter af dybet" handler mere om venskab, familie, sammenhold, fællesskab og etik, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Desuden elskede jeg de dyr som er med i bogen. Jeg ønsker mig i hvert fald en delfin ven som, Sokrates og en orangutang kok, med hang til at se Den store Britiske Bagedyst.

"Datter af dybet" var en skøn læseoplevelse, og selvom det umiddelbart er en standalone, så håber jeg virkelig der kommer en mere. For jeg vil have mere action og undervandseventyr med Ana og Nautilus, og alle hendes venner. Men indtil da tror jeg, at jeg vil kaste mig over nogle flere Rick Riordan bøger.

Anbefales fra 12 år. 

Kan du anbefale en serie af Rick Riordan? 

"Urhistorien" tegnet og fortalt af Peter Madsen

*Anmeldereksemplar fra Bibelselskabets Forlag, men alle holdninger er mine egne."

"Urhistorien" af Peter Madsen, af Bibelselskabets Forlag, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

Urhistorien er Bibelens berømte fortællinger om liv og død, godt og ondt og om dengang, alt var nyt. De beskriver, hvordan Gud skabte jorden og menneskene, hvordan Adam og Eva blev fristet af slangen i Paradis, og hvordan Kain slog sin bror Abel ihjel. Fortællingerne om Noa og den ødelæggende oversvømmelse og om det himmelstræbende tårn i Babel findes også i de tidsløse tekster. 

Peter Madsen står bag klassikerne Valhalla og Menneskesønnen. Han har modtaget en lang række priser, senest Statens Kunstfonds Hædersydelse. Den anerkendte tegneserieskaber har i Urhistorien gendigtet Bibelens første 11 kapitler i ord og billeder. 

Herhjemme er vi ret begejstrede for Peter Madsen og hans historier om guderne i Valhalla og troldene i Troldeliv. Hans tegnestil er fantastisk og jeg var derfor spændt på, hvordan han ville gribe det an at illustrere og genfortælle Bibelhistorier. "Urhistorien" skuffede bestemt ikke. Det er en virkelig god og flot bog.

"Urhistorien" indeholder de 11 første kapitler i Bibelen. Det er historierne om Skabelsen, Adam og Eva, Kain og Abel, Noas ark og Babelstårnet. Det er historier om tro, håb, kærlighed, venskab, jalousi, hovmod, det gode og det onde, samt liv og død, og hvor menneskenes plads er i det hele. Historien om Babelstårnet, og hvordan menneskets hovmod blev straffet af Gud ved at splitte os gennem sproget, har altid fascineret mig, og det var interessant at få den fortælling illustreret. Hver historie bliver introduceret med at lille tekststykke, der kommenterer på det der sker og det der kommer til at ske. Det var en rigtig fin detalje, som gav det en blød overgang, når man skiftede til en ny historie. Alle historierne bliver fortalt virkelig godt, og jeg føler ikke at man mangler noget når man læser dem.

I Bibelen fylder disse historier ikke meget tekstmæssigt, men med sine illustrationer får Peter Madsen detaljerne og stemningerne frem, hvilket gør at historierne folder sig ud på en anden måde. Tegneserien holder sig ret godt til teksten i Bibelen, hvilket er godt. Der står selvfølgelig ikke lige så meget på siderne, men de detaljerede illustrationer supplerer teksten og historierne rigtig fint. Nogle gange er illustrationerne næsten alt man behøver. I historien om Kain og Abel bliver det broderdrab der finder sted på grund af jalousi, illustreret meget mørkt og dystert, hvorimod Skabelsesberetningen er mere farverig og fyldt med liv. Personernes sindsstemninger og mimik kommer frem, og det er så fint. Man kan som læser virkelig mærke det hele, hvilket er fedt.

"Urhistorien" er en rigtig god, gribende og rørende tegneserie, der fortæller nogle håbefulde men barske historier. Jeg blev virkelig grebet af den og fløj bare igennem den. Der er en del vold, død og ødelæggelse i den, og den er derfor ikke til de helt små børn, men den er oplagt at forære i gave til en konfirmand i konfirmationsgave, som alternativ til den klassiske Bibel. "Urhistorien" kan dog også sagtens læses selvom man ikke er troende.

"Urhistorien" er en fin og let måde at læse Bibelhistorierne på, og jeg vil næsten ønske at Peter Madsen kaster sig over resten af Bibelen, for det fungerer så godt. Jeg vil i hvert fald gerne læse den. Man kan dog supplere med at læse "Menneskesønnen", der handler om Jesus. 

"Stolthed og fordom med Mickey og Minnie" af Tea Orsi

*Lånt på biblioteket*

"Stolthed og fordom med Mickey og Minnie" (org. titel "Pride and Prejudice featuring Mickey and Minnie") af Tea Orsi, frit efter Jane Austens "Pride and Prejudice", af forlaget Carlsen, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Maria Roslev.

★★★☆☆

Tag med på eventyr, når Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby optræder i en af de største litterære klassikere gennem tiden.

Joakim Von Bennet har fem niecer, som alle skal giftes væk - helst til en rigmand, og helst så hurtigt som muligt! Det med kærligheden er hr. Bennet egentlig ret ligeglad med. Men det er hans næstældste, Minnie, derimod ikke. Skal man gifte sig, skal det være af kærlighed, synes hun, ellers skal man lade være. En dag møder hun den gådefulde, arrogante og charmerende hr. Micksy, og tingene bliver hurtigt komplicerede mellem dem. 

Jeg elsker Jane Austen og hendes bøger, og særligt "Stolthed og fordom" er en af mine favoritter. Jeg var derfor spændt og lidt nervøs for at læse denne billedbog. Jeg kan rigtig godt lide idéen med at lave en forenklet udgave af historien, sådan at mindre børn også kan få glæde af den, den levede bare ikke helt op til mine forventninger. "Stolthed og fordom med Mickey og Minnie" er dog stadig en sød og hyggelig billedbog, frit efter Jane Austens "Stolthed og fordom", med tryk på frit. 

Jeg kunne rigtig godt lide, at figurerne havde fået lidt af navnene fra originalen ind i deres eget navn, som f.eks. Joakim Von Bennet, hr. Bingand i stedet for hr. Bingley og hr. Micksy i stedet for hr. Darcy. Det er en ret fin og sjov måde at gøre det på. 

Jeg synes dog at det var lidt forvirrende, at der det ene sted i bogen står at pigerne er Joakim Von Bennets niecer og et andet sted at de er hans døtre. Derudover er Joakim Von Bennet en ret egoistisk og grådig, samt meget hemmelighedsfuld (m)and, og slet ikke som den hr. Bennet man kender, og holder af, fra originalen. For jo, de karaktertræk passer til Onkel Joakim, men det giver efter min mening et lidt forkert billede af hr. Bennet. Han er mere blevet en blanding af hr. og fru Bennet. 

"Stolthed og fordom med Mickey og Minnie" er inspireret af Jane Austens klassiker, dog med en del twists. Historien er blevet lavet om, sådan at den passer til Disney universet. Man kan godt genkende scener og citater fra originalen, men ellers er den helt sin egen, på den måde vi bedst kender Disney på, når de genfortæller de gamle klassikere. Billedbogen holder sig til de overordnede ting fra originalen, som f.eks. pigernes ønske om kærlighed og familiens ønske om at de bliver godt gift, samt konflikten og den spirende forelskelses mellem Elizabeth Bennet og hr. Darcy som bliver udfordret af deres stolthed og fordomme. Disney har så bare krydret historien med lidt forskelligt, f.eks. konkurrencen om den mest velopdragne ged, hvor man kan vinde en pengepræmie, hvilket Joakim Von Bennet jo er meget interesseret i at pigerne vinder. 

Sproget i bogen er forholdsvist let, og den passer godt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 5 år og op, og så kan man jo altid snakke med sine børn om de mere komplicerede ord, og hvad det vil sige at være stolt og have fordomme. Den giver børnene en fin, om end lidt anderledes introduktion til Jane Austens forfatterskab og helt store klassiker. 

Billedbogen er illustreret af Goodname Studio. Illustrationerne er søde, og viser alle de genkendelige figurer fra Disney universet. Den lidt akvarel agtige stil gør noget godt for historien og stemningen, da man får en følelse af at det er lidt gammeldags. 

"Stolthed og fordom med Mickey og Minnie" var ikke helt det jeg havde håbet på, og var en anderledes læseoplevelse end jeg havde regnet med, men den var underholdende og sød. Billedbogen fortæller, på en let tilgængelig måde, kærlighedshistorien mellem Elizabeth Bennet og hr. Darcy. Men forventer man en tro kopi af "Stolthed og fordom", så er det måske ikke denne udgave man skal have fat i.

Billedbogen er en del af en serie, som gentæller nogle af de store litterære klassikere med Disneys velkendte figurer som hovedpersoner. 

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" af Leigh Bardugo

*Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne*

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" (Org. titel "The Language of Thorns - Midnight Tales and Dangerous Magic") af Leigh Bardugo, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk).

★★★★☆

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" består af seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi. Tag med ind i en verden med dystre aftaler i måneskinnet, hjemsøgte byer og hungrende skove, med talende væsener og monstre af ingefærbrød, hvor unge havfruer kan synge dødelige storme frem, og hvor en flod måske vil opfylde en forelsket drengs højeste ønske til en frygtelig pris. 

Jeg har altid elsket eventyr og den magi de ofte rummer, så jeg er altid spændt og nysgerrig, når jeg læser eventyr som er inspireret af gamle eventyr og folkesagn, for hvordan har forfatteren grebet det an. Derudover synes jeg det var spændende at disse eventyr ikke bare var nyfortolkninger, men også eventyr der skulle være fortalt i en helt anden verden, nemlig Grisha universet. Jeg har læst en enkelt af Leigh Bardugos bøger, og var vild med den og Grisha universet, så jeg glædede mig nu endnu mere til at genopleve dens mørke og magi i disse eventyr. Bogen blæste mig desværre ikke omkuld, som jeg havde håbet, men det var stadig en rigtig god og gribende samling eventyr. 

Man kan godt se, at Leigh Bardugo er stærkt inspireret af forskellige eventyr, myter og folkesagn, lige fra græskmytologi, til Brødrene Grimm, H. C. Andersen og en klassisk ballet, men hun formår alligevel at gøre dem til sine helt egne, f.eks. gennem sine plottwists og legen med skurkerollerne, hvilket var fedt. Jeg savnede dog lidt mere af Grisha universet, da det er meget få af historierne, hvor man konkret hører, hvor de foregår, så nogle gange virkede de bare som almindelig fantasy eller eventyr, i stedet for historier fra et kendt univers.

"Tornenes sprog" indeholder seks gode og gribende eventyr. De er alle utrolig velskrevet og rørende, selv når de gav én lidt ondt i maven. De er nemlig ret mørke og dystre, hvilket jeg godt kunne lide, fordi det sammen med moralerne, passer godt til både eventyrgenren og folkesagn.  Jeg kunne dog bedst lide "Ayama og tjørneskoven, "Den lidt for kløgtige ræv" og "Da vand sang ild". De handler sådan set alle om kærlighed, svigt og hævn, men på hver deres måde. Derudover handler de rigtig meget om, at man ikke skal skue hunden på hårene, for ting er ikke altid som de ser ud til. "Da vand sang ild" var dog min favorit. Jeg elsker nemlig havfruer og deres mystik, og denne fortælling er da også inspireret af et af mine yndlings eventyr, nemlig H. C. Andersens Den lille havfrue. Dette er dog en alternativ udgave, som var meget mere dyster end den originale. Faktisk var det nok mere en slags forhistorie til en meget kendt havheks, og jeg synes det var så godt tænkt og meget interessant. Det var også dette eventyr der lige løftede min oplevelse af bogen lidt mere op.

"En sang havde gjort to ensomme piger til veninder. En prins' gunst havde gjort dem værd at bemærke. Hvad ville en krone betyde for den prins?"

Alle fortællingerne indeholder nogle virkelig flotte og detaljerede illustrationer lavet af Sara Kipin. Jeg kunne godt lide at de voksede og blev mere og mere detaljerede i gennem hele historien. Det var en sjov og rigtig flot detalje, som supplerede historierne virkelig fint.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" er en samling gode og spændende fortællinger, der hver og en holder sine læsere fanget. De er både hyggelige og skræmmende på samme tid, og man føler sig aldrig sikker, for hvem kan man egentlig stole på. Det er eventyr fyldt med kærlighed, had, begær, jalousi, hævn og en lille smule håb. Og de er helt deres egne.

"Søvn og Torne" af Neil Gaiman

"Søvn og Torne" (org. titel "The Sleeper and the Spindle") af Neil Gaiman, af forlaget Høst og Søn, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner. 

"Søvn og Torne" handler om en Dronning, med hår så sort som ibenholt, som skal giftes med sin prins om en uge. Men da hendes hjælpere, de tre små dværge, kommer med nyt fra nabobyens søvnforbandelse, udskyder hun sit bryllup, trækker i rustningen og tager afsted, i følgeskab med de små dværge, for at redde prinsessen, inden forbandelsen spreder sig yderligere. 

Normalt er jeg ikke til tegneserier, men denne bog tiltrak mig med dens smukke illustrationer, som Chris Riddell har tegnet. Samtidig var jeg nysgerrig på historien, der er en genfortælling af Snehvide og Tornerose. Jeg er virkelig glad for, at jeg har læst denne bog, for ikke nok med at den tryllebandt mig med sine flotte billeder, så var historien virkelig sød og underholdene. 

Jeg kunne virkelig godt lide dronningen, hun var rigtig sej, viljestærk og modig. Hun er meget eventyrlysten og vil gøre alt for at beskytte sit folk. Så hun drager afsted for at redde prinsessen fra søvnforbandelsen. 

"De sovende bevægede sig hen mod dværgene og dronningen. Det var nemt for dværgene at løbe fra dem, nemt for dronningen at gå fra dem. Men alligevel, alligevel, for der var så mange af dem."

Med "Søvn og Torne" har Neil Gaiman, skabt en virkelig fin og sjov fortolkning af to eventyr de fleste kender, enten fra selve historien eller fra Disney. Denne udgave sætter meget fokus på den handlekraftige kvinde, der ikke har brug for en mand til at redde hende. Her handler det mere om viljen til at ændre på sin skæbne, hvilket jeg synes er forfriskende. 

Jeg var godt underholdt da jeg læste denne bog, og smilte og grinte flere gange. Desuden elskede jeg at sidde og nær studere Chris Riddells fantastiske illustrationer, der virkelig gav noget godt til historien. Gaiman og Riddell er et godt match.

 "Søvn og Torne" er en rigtig hyggelig lille fortælling, fyldt med eventyr og magi.

Har I læst "Søvn og Torne"? Hvad synes I om den? 

"Kelly" (Vinterkongens Datter #1) af Lesley Livingston

"Kelly" (org. titel "Wondrous Srange") af Lesley Livingston, af forlaget Tellerup, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2009). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"Kelly" handler om den 17 årige pige Kelly, der håber og tror at rollen som alfedronningen Titiana i en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelly møder den flotte Sonny, må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelly er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter...

Jeg har altid holdt meget af alfer, feer, elvere, mytologi og magi, derfor var jeg nysgerrig efter, hvad denne bog kunne give mig. Jeg slugte bogen råt, og siderne vendte nærmest sig selv. Den er virkelig god!

Kelly er en virkelig sej, stædig og handlekraftig pige. Ikke nok med at hun som 17 årig tager alene til New York for at bryde igennem som skuespiller, hun kæmper også for det hun tror på, tør svare alfekongen igen og generelt stiller hun spørgsmålstegn ved de ting hun får at vide. Dette var virkelig forfriskende, da jeg ofte synes de kvindelige hovedpersoner i ungdomsbøger, godt kan være lidt små naive.
Sonny er en skiftning, hvilket betyder han er et menneske der blev bortført som spæd, og ført til Alferiget. Han vogter porten mellem vores verden og Den Anden Verden, og sikre sig at ingen kommer ind eller ud. Han er virkelig sød, og alt han har drømt om hele sit liv, er at blive godkendt og accepteret af de alfer han er vokset op med, som en ligeværdig.
Sonny og Kellys forhold er virkelig sødt, og jeg holder så meget af dem begge to.

"Hun stirrede rædselsslagen på Central Park-karrusellen som dirrede i det delvis skydækkede månelys. Selv om der ikke var nogen til at betjene maskineriet, begyndte platformen at bevæge sig, og de malede heste vuggede op og ned. De forgyldte juvelbesatte indlæg i sadler og hovedtøj glimtede, blinkede til Kelly som hundredvis af frække, ondskabsfulde øjne."

"Kelly" er bygget op sådan, at kapitlerne skifter mellem Kelly og Sonnys perspektiv. Dette kunne jeg rigtig godt lide, for selvom det ikke er jeg-fortællere, så får man stadig et rigtig godt indblik i begge personers følelser og oplevelser, hvilket giver lidt mere til historien og deres forskellige situationer, samt deres forhold.

Jeg kunne rigtig godt lide den verden der bliver bygget op, og at forfatteren tager udgangspunkt i Shakespeare og hans teater En Skærsommernats drøm, samt keltisk mytologi. Det synes jeg er ret sjovt, da det forvirrer Kelly rigtig meget, at en del af det der foregår i stykket, som hun er en del af, faktisk er sandt. Det gør det i hvert fald lidt humoristisk. Men derudover holder jeg bare meget af forskellige myter og folkeeventyr, da alfer og feer, sirener osv. altid har fascineret mig.

Jeg læste "Kelly" på små tre dage, da jeg bare blev nødt til at læse videre, den er virkelig god, sød, sjov og spændende. Desuden er sproget i bogen meget let, hvilket giver én et godt læse-flow, og før man ved af det er bogen slut. Nogle gange var den dog lidt gennemskuelig, men det gjorde ikke så meget, da selve plottet er ret interessant, og jeg var godt underholdt.

"Kelly" er en bog fyldt med kærlighed, ældgammel magi og keltisk mytologi. Den er virkelig god og jeg glæder mig meget til at læse den næste i serien, og se hvad der videre sker med Kelly og Sonny.

Desuden er jeg bare helt vild med coveret, og de guld cirkler der er rundt omkring, der med den rette belysning skinner virkelig flot, og lige giver det sidste magi til en magisk bog om alfer.

"The Darkest Part of the Forest" af Holly Black

"The Darkest Part of the Forest" af Holly Black, fra forlaget Indigo, udgivet i 2015. 3.5/5 stjerner. 

"The Darkest Part of the Forest" handler om Hazel og hendes bror Ben, der bor i den mystiske by Fairfold, hvor mennesker, feer og andre overnaturlige skovfolk bor side om side. Deres magi og mystik tiltrækker hvert år mange turister, men Hazel ved, hvor farlige de rigtig er, og hvordan man kan stoppe dem, eller det gjorde hun i hvert fald. Inde midt i skoven står der en glaskiste, hvori der ligger en sovende fe-prins med horn. Han har ligget der i årtier, og ingen har kunne vække ham. Både Hazel og hendes bror har begge været forelsket i den mystisk sovende prins, og har drømt om at vække ham. Men en dag er han forsvundet og hele den verden de kender ændres. Hazel må nu prøve at huske, hvordan hun og hendes bror havde stoppet monstrene i skoven, da de som små legede riddere.

Jeg kendte ikke noget til forfatteren, da jeg så denne bog på hylden, men selve titlen vakte min nysgerrighed efter at finde ud af, hvad denne bog kun byde på af eventyr. Jeg har altid holdt meget af eventyr, og kunne godt lide, at "The Darkest Part of the Forest" lagde op til, at den ville minde lidt, om de klassiske eventyr. Den skuffede da heller ikke, og jeg blev hurtigt fanget af historien, mystikken og magien. Den er rigtig god.

Hazel er en super sej pige, der siden hun var helt lille har drømt om at være ridder. Hun er meget selvstændig, sjælendt bange, og vil helst ikke have folk for tæt ind på livet, da hun som yngre lavede en aftale med The Alderking, kongen i feriget, hvor han for hendes ønske, ville få 7 år af hendes liv. Jeg holdt meget af hende, og hendes nysgerrighed og viljestyrke.

"I am a knight. I am a knight. I am a knight. She repeated the words, lips moving soundlessly over them, but she wasn't sure that she entirely knew what they meant anymore. What she did know was that if she didn't get herself together, a girl was going to die."

"The Darkest Part of the Forest" var ikke lige så meget et eventyr som jeg troede. Den foregår i vores verden, i vores tid, hvor ipods og referencer til Harry Potter indgår. Samtidig foregår den dog også inde i den mørke skov, med eventyr figurer som feer, trolde, nisser og hekse ovs. Dette synes jeg fungerede rigtig godt, da det gjorde historien, og karakterenes hverdag lidt mere spøjs og sjov.

Jeg var godt underholdt, da jeg læste "The Darkest Par of the Forest". Den var rigtig god, sjov og actionspækket. Man skulle dog et godt stykke ind i bogen, før den blev virkelig spændende, men det var blot fordi den første del, kom med en masse forhistorie til Hazel, Hendes bror Ben og Bens bedsteven Jack. Derudover kom der også baggrundshistorie om prinsen i kisten, og om skoven. Alt dette giver dog ret god mening senere hen i bogen, hvilket var fedt.

"The Darkest Part of the Forest" er en historie fyldt med feer, riddere, prinser og ægte kærlighed, lige som i et rigtigt eventyr, og uden at spoile, så kommer der et par sjove og fede twist hen mod slutningen, som jeg i hvert fald ikke havde set komme. Så glæd jer!

Det er en virkelig god historie, godt fortalt, jeg kom til at holde meget af Holly Blacks skrivestil, og så er den bare virkelig svær at slippe igen når man først er kommet igang.