Viser opslag med etiketten bogtag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogtag. Vis alle opslag

torsdag den 22. juni 2017

TBR tag


Bloggen har efterhånden stået stille i lidt for lang tid, og det er ikke med min gode vilje. April og maj måned har været præget af bacheloropgave og praktikrapport, og jeg har derfor ikke fået læst særlig meget i denne periode. Nu er mine eksaminer til gengæld overstået, og jeg har nu en bachelorgrad i Informationsvidenskab og kulturformidling. Dette betyder at jeg igen har tid til at læse, og I kan tro min læseliste er lang. Jeg satser derfor på, at blive mere aktiv på bloggen, for den og jer der læser med har været savnet :-)

I dag besvarer jeg TBR tagget, som jeg blev tagget til at udføre i april måned af Luna, fra Lunas Kaffekrog. TBR betyder to be read, og er et udtryk der bliver brugt meget i bogverdenen, både på diverse blogs og Instagram. Jeg vil gerne tagge Louise fra The Secret Life of a Book Collector, og Sofie fra Bogslottet, som jeg håber vil lege med.

Hvordan holder du styr på din TBR?
Har ikke rigtig noget system, men har da styr på hvilke bøger jeg har læst, og hvilke jeg ikke har. Jeg har dog styr på mine anmeldereksemplar, sådan at jeg får læst dem først og helst i den rækkefølge jeg har modtaget dem i. Så jeg læser først mine andre bøger, når anmeldereksemplarerne er læst. Men når det handler om mine andre bøger, handler det mere om, hvad jeg lige har lyst til at læse der, så der følger jeg ikke nogen konkret liste.

Består din TBR primært af fysiske eller digitale bøger?
Den består udelukkende af fysiske bøger, da jeg ikke bryder mig om at læse bøger på en skærm.

Hvilken bog har været på din TBR i længst tid?
Tror det er Dæmonernes hvisken af Josefine Ottesen. Jeg fik den for i hvert fald 12 år siden, da jeg var inde i en Josefine Ottesen fase, hun er en af mine yndlings forfattere. Jeg er bare aldrig nået til denne serie, selvom jeg gerne vil læse den på et tidspunkt.

Hvilken bog er den nyeste tilføjelse på din TBR?
Det er digtsamlingen Milk and Honey af Rupi Kaur. Jeg er faktisk selv overrasket over det, da jeg jo normalt ikke er til digte, men der var en på Instagram som viste nogle digte fra den, og de var bare så fine, at jeg er blevet nysgerrig på resten.

Har du en bog på din TBR som er der udelukkende på grund af omslaget?
Det tror jeg faktisk ikke, for jeg læser for det meste om bøgerne, inden de kommer på min TBR. Så hvis den ikke lyder interessant, så kommer den ikke på listen, lige meget hvor pæn den så er.

Har du en bog på din TBR som du nok aldrig får læst?
Det må nok være Arven, som er fjerde bind i Christopher Paolinis Eragon-serie. Jeg holder faktisk rigtig meget af serien, men der gik bare så mange år fra jeg havde læst bog tre, til jeg fik chancen for at læse bog fire, samtidig med at jeg har fået spoilet slutningen, som jeg ikke er så begejstret for, at behovet for at læse den, ikke rigtig har været der.

Hvilken kommende udgivelse på din TBR ser du frem til at læse?
Jeg glæder mig meget til at læse Akkanas Gåde, som er bind to i Panteon-sagaen, der er skrevet af Boris Hansen. Var ret glad for Vejen til Panteon, så er ret spændt på at læse bind to. Den udkommer dog først til efteråret, så der er stadig lang ventetid.

Hvilken bog på din TBR har alle, bortset fra dig selv, læst?
Divergent. Er bare aldrig nået til dem, selvom jeg har set filmene og har været glade for dem.

Hvilken bog på din TBR anbefaler alle til dig?
Den første af Justin Cronin. Jeg har haft så mange kunder der har anbefalet den, så til sidst blev jeg så nysgerrig, at jeg blev nødt til at tjekke den ud, og den lød ret spændende.

Hvilken bog ser du mest frem til at læse fra din TBR?
Ser frem til at læse dem alle! Men lige nu glæder jeg mig allermest til at læse Kings Cage af Victoria Aveyard og Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten. Det bliver så godt, at komme tilbage til disse universer.

Hvor mange bøger er der på din TBR-hylde på Goodreads?
273, det er godt nok mange, puha!

Hvor mange bøger er der på dine fysiske og/eller digitale reol?
Nu har jeg kun talt de ulæste bøger, og jeg har åbenbart 158 ulæste bøger stående i reolen, puha!


søndag den 12. marts 2017

The Intimidating TBR-tag

For en uges tid siden, faldt jeg over dette tag hos Forestilling om paradis, og jeg synes det kunne være sjovt at deltage, så her får I mine besvarelser.

Hvilken bog har du ikke kunne færdiglæse?
Jeg tror den eneste bog, jeg ikke har kunne færdiglæse var "One Fifth Avenue" af Candace Bushnell. Den fangede mig slet ikke, og alle karakterende i bogen irriterede mig simpelthen så meget, da de alle er sure og brokker sig konstant, og jeg synes ikke de lavede så meget andet end det. Jeg mener, jeg lige havde fået øjnene op for "Sex and the City" tv-serien, da jeg købte den, plus den var ny, så jeg skulle bare have den. Det var nok bare ikke det rette tidspunkt for mig at læse den på, men måske jeg giver den en ny chance en dag. Men er jeg er til gengæld helt vild med coveret!


Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du ikke har haft tid til det?
Der er desværre mange, men sidste forår, tror jeg, købte jeg hele "Shannara" serien af Terry Brooks, da jeg lige havde set tv-serien på HBO og elskede den. Men de står stadig ulæste på hylden, fordi der ikke har været tid. Men forhåbentlig får jeg tid i år.


Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi det er en fortsættelse af en anden bog?
Det må være "The Scorch Trials", som er anden bog i "The Maze runner" serien. Jeg kunne egentlig godt lide den første bog, men jeg havde ikke den anden bog i serien, da jeg færdiglæste den første, så kunne ikke gå i gang med den med det samme. Nu har jeg dog både bog 2 og 3 stående, men har hørt at bog to skulle være lang og kedelig i forhold til den første, så de står stadig og venter på hylden.


Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi den er helt ny?
Her må det blive "Holly" af Truman Capote. Okay den er teknisk set ikke ny, men den er ny i min samling og er lige blevet genudgivet med et super flot cover. Jeg elsker filmen "Breakfast at Tiffanys" med Audrey Hepburn, så er ret spændt på at læse bogen, som forhåbentlig er lige så god.


Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du tidligere har læst en bog af samme forfatter, som du ikke brød dig om?
Det ved jeg ikke, tror ikke jeg har nogen.

Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du ikke er i humør til det?
Det er desværre "Den Anden Søster" af Philipa Gregory. Jeg købte den for flere år siden, tror jeg gik i 3.g eller sådan, så det er små 5 år siden, og jeg er ikke nået til den endnu. Men var vild med filmen.


Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi den er lang?
"A game of thrones" af George R.R. Martin, jeg vil vildt gerne læse denne serie, da jeg virkelig elsker tv-serien, men bøgernes tykkelse skræmmer mig bare lidt, især de danske, som vi også har stående. Men på et eller andet tidspunkt skal jeg nok nå det.


Hvilken bog har du endnu ikke læst, fordi du købte den på grund af forsiden, men bogen har fået dårlige anmeldelser?
Igen må jeg svare, at jeg ikke tror der er nogle. Jeg køber meget sjældent bøger, jeg ikke synes lyder spændende eller er sikker på vil falde i min smag, og så er det ellers lige meget, hvor pæn den så er. Så kan faktisk ikke lige nævne nogle.

Hvilken bog er den mest intimiderende af de bøger, du gerne vil læse?
Uhh den er svær, men her er det nok igen "A Games of thrones" af George R.R. Martin eller "Outlander" af Diana Gabaldon, fordi begge serier er mega tykke og lange. Men jeg er dog sikker på jeg vil elske dem, for jeg elsker de to tv-serier.

Hvis du har lyst, må du også gerne besvare dette tag, kunne være sjovt at høre jeres tanker, men det er ikke noget krav, og derfor har jeg heller ikke tagget nogen.

mandag den 8. februar 2016

The Elements Book Cover Tag

Jeg har i et stykke tid, overvejet at svare på nogle af de meget populære Book Tags der findes på nettet. Efter at have kigget lidt rundt hos diverse bloggere, faldt jeg over The Elements Book Cover Tag hos Bøger på tværs, som jeg synes lød interessant, og valgte at deltage i den. Hun har selv tilføjet nogle kategorier, og dem har jeg også valgt at tage med, da jeg synes de er gode og udfordrende. Så nu vil jeg ud og finde bøger der passer til dem.

Vand: Find en bog med vand på coveret og find en bog med blåt på. 

At finde en bog med vand på coveret var ikke særlig svært, og jeg synes "Det Blå Dyb" er et meget oplagt bud, da det er en rigtig flot undervands forside. "Stardust" har jeg valgt som bog med blåt på, da den er en af de flotteste blå bøger jeg ejer, og den har ikke været vist på bloggen før.



Ild: Find en bog med ild på coveret og find en bog med rød på.

"Alanna" er blevet valgt som bogen med ild på coveret, da den, udover mine Harry Potter, er den eneste bog jeg har med ild på coveret. Desuden har jeg ikke haft vist den frem før, og jeg synes forsiden er så fin. Jeg har valgt "Wool" som min bog med rødt på, da jeg synes forsiden er ret pæn. Jeg har ikke fået læst den endnu, men jeg glæder mig til at kaste mig over den på et tidspunkt, da jeg har hørt godt om den. Desuden står der på forsiden at den er den næste "Hunger Games", så det bliver spændende om den kan holde, hvad den lover.



Jord: Find en bog med noget relateret til jord på forsiden og find en bog der indeholder grønt.

Jeg har valgt "The Darkest Part of the Forest" som den bog der er relateret til jord. Jeg synes det var svært at finde et cover der passede til denne kategori, men tænkte at denne var et godt bud, da det handler om noget om skoven og naturen, og så er den brun som jord. Det er i hvert fald det tætteste jeg kunne komme på jord. Som bogen der indeholder grønt, har jeg valgt "En ny dag venter", da hele coveret er grønt og den bare er så fin. Dette er også en bog jeg ikke har fået læst endnu, men har hørt den skulle være sød, så glæder mig også til at læse den, på et tidspunkt.




Luft: Find en bog med luft på og find en bog der er hvid.


At finde en bog med luft på var en udfordring, især hvis det er elementet luft man gik efter, hvilket jeg gjorde. Men fandt "Memoirs of an imaginary friend" som indeholder rimelig meget himmel, hvilket jo er luft. Jeg elsker simpelthen forsiden, synes den er så fin og uskyldig. Endnu en bog jeg ikke har læst, men glæder mig til. Min hvide bog blev "One Fifth Avenue", da den er meget hvid og flot, er helt vild med dette cover. Det skal dog siges at dette er en af de få bøger jeg ikke har færdiglæst, men har tænkt mig at forsøge igen, hvis jeg får tid og lyst, men er meget glad for coveret. 



Solen: Find et cover hvor solen er på, og find et der er gult.

Igen var der en svær udfordring, det viste sig nemlig at jeg ikke rigtig ejer nogle bøger med en sol på, men det lykkes mig at finde en, og den var på coveret til "Den Hvide Krage", så det måtte være den. Gule bøger ejer jeg heller ikke mange af, så valget faldt på "Krigeren - Bag Borgens Mure", da den var mest gul. 




Månen: Find et cover med månen og find et der er sort.

At finde en bog med en måne på, var derimod intet problem. Men mit valg faldt på "Dragens Kys", som er en gammel bog, men det er en af mine yndlings bøger, og den bog jeg har læst flest gange, så selvfølgelig skulle det være den. Det var heller ikke svært at finde en med sort på, men mit valg faldt på "Mind Games", en bog jeg endnu ikke har læst, men som jeg glæder mig rigtig meget til at læse, da jeg kun har hørt godt om den, så er meget spændt. 



Bonus: Find en bog med alle faverne; Blå, Rød, Grøn, Hvid, Gul og Sort.

"Hvad Dysterskoven Gemte" er nok en af de mest farvrige bøger jeg ejer, og indeholder både blå, rød, grøn, hvid, gul og sort. Desuden er den en rigtig god historie, men en masse fine illustrationer inden i. 



Hvis I også besvarer eller har besvaret tagget, må I meget gerne sende et link, så jeg kan tjekke det ud, kunne være sjovt at se, hvilke bøger I har fundet frem. Hvis I har nogle forslag til nogle andre tags som I synes jeg skal lave, er I meget velkomne til at komme med forslag :-)