onsdag den 19. september 2018

"Jan Lööf - De bedste historier" af Jan Lööf

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen*
"Jan Lööf - De bedste historier" (org. titel "Jan Lööf - Sagosamling") af Jan Lööf, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog svensk). 4/5 stjerner.

Fra bagsiden:
Jan Lööfs bøger er i en klasse for sig. I mere end 50 år har han fanget læserne med sine helt unikke illustrationer og særlige fortællestil. Der er en magi over Jan Lööfs bøger, der gør, at man har lyst til at læse dem om og om igen! Med denne samling fejrer vi en af Sveriges største børnebogsskabere. 

På trods af at Jan Lööf er en kendt børnebogsforfatter her i Skandinavien, så kendte jeg intet til hans historier. Jeg var derfor nysgerrig på at finde ud af mere, og gå på opdagelse i de mange små og populære historier. Den var dog ikke helt som jeg havde forventet, men det var stadig en god og hyggelig bog.

"Jan Lööf - De bedste historier" indeholder 12 af de bedste historier, udvalgt at Jan Lööf selv. Jeg kan godt lide, at han selv har været inde over bogen og valgt de historier, som han synes er de bedste. Det gør bogen lidt mere personlig, da han har lagt mange overvejelser i udvælgelsen af sine utallige historier. For det må være svært at vælge 12 historier, i et forfatterskab der rækker helt tilbage til 60'erne. Bagerst i bogen er der et interview med Jan Lööf, hvor han fortæller lidt om sit forfatterskab og nogle af sine historier og illustrationer. Det er en rigtig fin detalje, da det igen gør det hele lidt mere personligt, når man får del i forfatterens tanker og følelser, omkring sine historier og karakterende i dem.

Historierne varierer mellem små historier, de forskellige tal og alfabetet. Jeg kunne godt lide, at der også var andet end kun historier med. For selvom hans alfabet og tal ikke havde nogle tekst, så havde de, de fineste illustrationer, der med en masse detaljer viste en historie. Jeg kunne især godt lide historierne om Pelle, og hvordan hans fantasi tager ham med ud på eventyr, både til junglen og tilbage til middelalderen, hvor han skal hjælpe en ridder med at bekæmpe en drage. Disse historier viste, hvor fantastisk det er at lege, hvis bare man har fantasien, og det har børn heldigvis. Historien om manden og æblet synes jeg også var meget hyggelig, da den var anderledes i sin opbygning end de børnebøger jeg ellers har læst.

Desuden elskede jeg hans illustrationer. Der foregår så meget i de billeder, at de næsten er en historie i sig selv. Der er meget at gå på opdagelse i, og jeg synes det var sjovt at der i baggrunden af den rigtige historie, kørte en parallel historie. Der er f.eks. et kærestepar der skændes i en historie, som går igen på alle siderne i den pågældende historie. Det er en fin detalje, der viser hvor dygtig forfatteren er til at skabe historier og holde overblikket, ikke kun over hoved historien, men også over alle de historier folk i baggrunden har.

Det der gør at den ikke helt levede op til mine forventninger var, at jeg havde håbet på lidt mere dybde i historierne, for jeg manglede ligesom et eller andet. Jeg kan nemlig godt lide, når man lærer karakterne i bøger lidt bedre at kende, og det gør man ikke rigtig her. Personligt ville jeg også have ønsket, at nogle af dem havde været længere. Derudover er nogle af historierne sat lidt sjovt op, men jeg fandt ud af, at det er fordi nogle af dem har været udgivet som Pixi-bog originalt, og så er det jo helt i orden, det blev bare lidt for tegneserie agtigt i opstillingen, til min smag.

Når det så er sagt, så er "Jan Lööf - De bedste historier" en sød og virkelig flot samling historier, der viser den barnlige fantasi på bedste vis. Det er en hyggelig bog, som vil fungere godt til højtlæsning og en hygge stund.




fredag den 14. september 2018

I'm a fangirl #4 (All souls trilogy edition)


*"Livets Bog" er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. "Heksenat" og "Nattens Skygge" har jeg selv købt.*

Bloggen står lidt stille for tiden, og det er simpelthen fordi der sker så mange ting i mit liv lige for tiden. Det vildeste er dog at min søn er startet i vuggestue! Så nu er vi ved at finde ud af, hvordan den "rigtige" hverdag skal køre med et vuggestuebarn, og jeg synes det hele er lidt angstprovokerende og underligt. Men jeg er her stadig, og  jeg har flere indlæg planlagt, så håber I, mine kære læsere, vil hænge lidt ved endnu. 

Denne gang handler mit fangirl indslag om en kommende tv-serie, og ikke bare en hvilken som helst tv-serie, men "A Discovery of Witches", som jeg glæder mig rigtig meget til!

Det er vidst ingen hemmelighed at jeg er svært begejstret for Deborah Harkness All souls trilogi. Jeg begyndte derfor næsten at hoppe og danse, da jeg hørte at "A Discovery of Witches", på dansk "Heksenat", ville blive lavet til en tv-serie. For nej hvor den fortjener det, og nej hvor er jeg spændt!

Denne bogserie har det hele, den er fyldt med magi, kærlighed, action, drama og mystik. Jeg er meget spændt på, om en tv-serie kan få alt dette med, for bøgerne indeholder så mange detaljer og baggrundshistorier, som alle er vigtige for historien. Men af samme grund er jeg glad for, at det bliver en tv-serie og ikke en film, da en tv-serie kan få flere detaljer og dele af historien med, end en film normalt kan.  

Vi er blevet teaset med billeder fra tv-serien, og jeg må indrømme, at jeg er lidt skeptisk overfor dem som skal spille Diana og Matthew. Jeg synes ikke rigtig, at de ser ud som jeg forestillede mig. Hun ser lidt for ung ud og der er også et eller andet med ham der bare ikke helt stemmer overens. Men det kan jo være at de overrasker, nu må vi se. Jeg har nemlig set Matthew Goode i en anden film, hvor han var meget charmerende, så måske han dur alligevel. Til gengæld synes jeg ham der spiller Peter Knox passer meget godt, selvom han i mit hoved er lidt mere tyk.

Her den anden dag faldt jeg over traileren til tv-serien, og den vil jeg dele med jer her. Jeg synes den fanger stemningen fra bøgerne rigtig godt, og man fornemmer det lidt dystre og mystiske udtryk, som er omkring den verden der er hemmelig for os mennesker, nemlig en verden som er fyldt med hekse, vampyrer og dæmoner. Traileren har kun gjort mig endnu mere nysgerrig på tv-serien, som ud fra den virker meget lovende. Så selvom jeg lige skal overbevises om skuespillerne, så glæder jeg mig helt vildt!

Skal I se med? Og hvad er jeres tanker omkring skuespillerne?

Tv-serien har premiere d. 15. september, og kan ses på HBO Nordic. 

Trailer fundet på youtube.com, af brugeren Sky One. 


søndag den 2. september 2018

"Sara ser du ikke" af Anna Platt


*Bogen er sponsoreret af forlaget Carlsen*
"Sara ser du ikke" (org. titel "Sahar som inte syns") af Anna Platt, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog svensk). Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"Sara ser du ikke" handler om Sara der er blevet usynlig. Sara ser du ikke. Hun er usynlig. Men det har hun ikke altid været. Det begynde, da Loa holdt fødselsdag uden at invitere Sara. Så begyndte Sara at forsvinde. Men en dag møder hun en pige i parken …


Jeg var meget spændt på at læse "Sara ser du ikke", da emnet for billedbogen er noget der står mig meget nært. Jeg synes dog den manglede lidt, men det var stadig en virkelig rørende og sød læseoplevelse.

"Sara ser du ikke" tager det at blive holdt uden for og føle sig ensom op. Det er noget der rammer rigtig mange, og selvom det måske ikke betegnes som mobning af alle, så synes jeg godt at det kan gå ind under den kategori. Jeg har selv oplevet det da jeg var yngre, og jeg synes forfatteren virkelig har fanget den ensomhed og magtesløshed man godt kan opleve. Følelsen af at være usynlig er rigtig, og man kan godt begynde at tænke om folk overhovedet bemærker om man er der eller ej. 
De scenarier der optræder i bogen, er noget jeg tror de fleste børn vil opleve i en eller anden grad, og gennem disse relaterebare oplevelser kan børnene sætte sig i Saras sted, og måske få en større forståelse for hendes og måske endda deres egene følelser. 

"Når man ikke er noget udenpå, kan man jo også ende med at blive ingenting indeni."

Bogen er på 32 sider, og den anbefales fra 5 år. Der er ikke særlig meget tekst i bogen, men siderne er alle fint dekoreret af nogle collageagtige illustrationer lavet af Li Söderberg. De er meget stemningsfulde, og man er ikke i tvivl om Saras sindsstemning.

"Sara ser du ikke" er en rigtig rørende og vigtig billedbog. Den tager et emne op, som kan være svært for et barn at snakke om, men den gør det på en relaterebar måde, som viser barnet at det ikke er alene. "Sara ser du ikke" er god til at sætte fokus på ensomheden, sådan at man kan snakke med sit barn om det, og hvad de tænker om det, om de selv har prøvet det, samt hvad de kan gøre hvis de ser en anden blive holdt uden for. Af samme grund synes jeg også sagtens, at den kunne have været længere, hvilket også er grunden til at den ikke får 5 stjerner. Den kunne sagtens have indeholdt flere eksempler på, hvordan Sara bliver holdt uden for, og bliver mere og mere usynlig. Men når det så er sagt, så er det en rigtig god, rørende og vigtig bog, som ligger op til samtale. 



fredag den 31. august 2018

"Banneret samles" (Dragernes Konge #3) af Pernille Eybye og Carina Evytt


*Bogen er sponsoreret af forlaget Tellerup*
"Banneret samles" af Pernille Eybye og Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

I "Banneret samles" mødes Kiri, Waris, Taysin og Lill endelig. I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret... Taysin møder Waris, Josvai og Svart, og det viser sig at de er præcis så opsatte på at komme til slavelejren som han er. Taysin er dog ikke specielt tryg ved nogen af dem ligesom de heller ikke føler sig sikre på ham da han kommer til at røbe Lills hemmelighed. Kiri møder Lill i slavelejren hvor de begge afventer deres skæbne. Den største trussel viser sig dog ikke at komme fra slavehandlerne. 

Jeg var utrolig spændt på at læse "Banneret samles", da det er den første bog i serien Dragernes Konge, hvor begge forfattere har været inde over. Jeg holdt meget af de to forrige bøger, og derfor var jeg ret nysgerrig efter at se, hvordan det her ville komme til at fungere. De har dog gjort et rigtig godt stykke arbejde, for denne bog er den bedste hidtil. "Banneret samles" er virkelig god og underholdende, og den holdt mig fanget fra start til slut!

Jeg holder stadig af Taysin som er den her virkelig søde fyr. Han begyndte dog at irritere mig lidt, da han er meget overbeskyttende overfor Lill, og lidt en gang i mellem glemmer at lytte til, hvad det er hun vil. Derudover er han meget skeptisk, og vil helst ikke have noget med de andre at gøre. Heldigvis udvikler han sig lidt igennem bogen, og så er han generelt bare svær ikke at holde af.
Lill udvikler sig rigtig meget i denne bog, hvilket var rigtig godt at se. Hun får en større selvtillid, og noget af det kan hun takke Svart for. Han skubber lidt til hendes grænser, og mange ting bliver derefter en smule nemmere at håndtere for hende.
Waris er stadig en af mine yndlings karaktere. Han har et utrolig stort hjerte, og formår at tilgive de to der har såret ham allermest. Han tager lederrollen på sig, og selvom han gerne vil sætte sig i respekt overfor både elletroldende og fiskerne, vil han også gerne være venlig og forstående.
Kiri er jeg også glad for. Hun er meget handlekraftig, og ingen skal bestemme over hende. Hun er stadig ikke meget for at lukke folk ind, da hun før er blevet svigtet og såret, men hun gør fremskridt, og åbner sig mere og mere. Hun har dog også sit at kæmpe med, da hun er tynget af skyld og skam.
Svart og hans drillende og flirtende natur holder jeg også meget af. Man ser dog en helt anden side af ham i denne bog, en side elletrolde slet ikke burde have, og det var skønt. Selvom man fik rigtig ondt af ham, og bare havde lyst til at give ham et kram.
Og så er der Artain. Han er medlem af Drakkar, de mørke troldmænd, og arbejder for kong Tarodan, men jeg kan virkelig godt lide ham. Han er flabet og hånlig, men han er utrolig interessant, og jeg synes det var fedt at vi hørte mere om ham i denne bog.

I denne bog får vi mere at vide om Perinas historie, og den fatale nat, hvor kong Timodan døde. Disse afsnit var også nogle af dem jeg elskede mest, da de var utrolig spændende, og var med til at binde de to forrige bøger og deres karaktere sammen. Jeg håber i hvert fald at der kommer lidt mere historie med i den næste bog.

""Der er også styrke i at kæmpe selvom man er bange," sagde han og lagde hånden på Sanans skulder. "Mod er ikke mangel på frygt. Mod er at være bange … og gøre det rigtige alligevel.""

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Kiri, Waris, Taysin og Lills perspektiv, dog ikke i jeg-form. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever. Det er især godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget. I dette tilfælde er der fire personer man følger, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte.

"Banneret samles" er som sagt skrevet af begge forfattere, og de har gjort det rigtig godt. Jeg tænkte i hvert fald ikke over at det var to forskellige forfattere der havde skrevet de forskellige afsnit, eller hvordan de nu har gjort det, hvilket jeg synes var positivt. Der var ikke noget forstyrrende i skrivestilen, og jeg nød at læse alle kapitlerne og de forskellige karakteres dialoger, både de alvorlig og de mere humoristiske. Det kunne så nemt være gået galt med sådan et samarbejde, men der er ingen tvivl om, at disse to forfattere kender hinanden rigtig godt, og denne bog fungerer bare!

"Banneret samles" er en rigtig god, actionspækket, sjov og medrivende bog. Bogen er fyldt med magi, kærlighed, snedige planer og plottwists. Den holdt mig fanget med sin spænding og sine humoristiske dialoger. Det er en bog som er svær at ligge fra sig, og jeg kan næste ikke vente på at læse den næste bog i serien, for hold nu op en slutning!


søndag den 19. august 2018

Forfatterinterview med Alexandra Nilsson

Fotograf: Henrique Hinnerfeldt

For nogle måneder siden læste jeg Alexandra Nilssons dystopiske bog "Skæbnebrevet", som var en meget tankevækkende bog. Efter endt læsning var jeg ret nysgerrig efter at vide, hvor inspirationen kom fra. Heldigvis ville Alexandra Nilsson gerne svare på mine spørgsmål, hvilket jeg er rigtig glad for.
Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer 😊


1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste. 
  1. Jeg er halvitaliener, men opvokset i Danmark. 
  2. Jeg elsker at dreje ler og lave krukker - det er vildt svært, men jeg er ved at have fundamentet på plads. 
  3. Jeg elsker science fiction film, men har aldrig læst en science fiction bog, hvilket jeg er lidt flov over, da jeg selv kan lide at skrive fremtidsorienterede historier. Genren i litteraturen siger mig bare ikke noget (endnu).
2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Nej. Først for cirka otte år siden. Jeg er lidt misundelig på dem, der har skrevet siden de gik i første klasse. Føler jeg har noget at indhente.

3. Hvordan kom du på ideen til ”Skæbnebrevet”?
Jeg var en uge i et kloster i Kathmandu og havde fået meget buddhistisk undervisning. Her undervises blandt andet i at alt får en ende, og at vi skal acceptere dette. Mennesket oplever smerte, fordi det tror, at alt varer evigt. Jeg tænkte på, hvordan jeg kunne formidle den visdom til unge og så kom ideen til "Skæbnebrevet".

4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Skæbnebrevet”?
Et års skrivning og seks måneder eller lidt mindre med redigering. Det går meget langsomt, fordi jeg har et arbejde ved siden af og familie, der skal passes.

5. Hvordan holdt du styr på plottet til ”Skæbnebrevet”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Jeg er ikke særlig struktureret, og har jeg først fået en idé, så vil jeg allerhelst bare skrive. Men jeg må indrømme, at jeg har været gennem mange "spild" skrivninger af den grund. Så med "Skæbnebrevet" forsøgte jeg i det mindste at have et hæfte, hvor jeg havde skrevet historiens overordnede ramme ned og i punkter, hvad hvert kapitel skulle indeholde. Det er helt klart noget jeg skal være bedre til (særlig personbeskrivelser) for det gør det meget nemmere, hvis det går i hårdknude, og man ikke rigtig kan komme videre. Men rigtig meget kommer hen ad vejen. Personerne får deres eget liv og mange detaljer og episoder er helt umulige at forudsige (for mig) før de har fået liv i historien.

6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Skæbnebrevet”?
På det indholdsmæssige plan var det en udfordring at forestille sig, hvordan verdenen ser ud om 100 år - specielt teknologisk. Jeg er for eksempel ærgerlig over, at jeg ikke gjorde noget ud af "intelligent tøj" for det vil helt sikkert være stort om 100 år. På det plot og skrive tekniske plan var det en udfordring at holde historien kørende på en spændende måde, så læseren ville hænge på hele vejen. Jeg syntes også det var svært at skrive spændende dialoger.

7. Er der nogle af personerne i ”Skæbnebrevet” som du ser noget af dig selv i?

Hmmm, ikke helt bevidst. Jeg har to døtre på 12 og 17, så det er meget dem, jeg har spejlet i karakteren Maya.

8. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
De tre bøger jeg har fået udgivet (to børneromaner: "Døren til Dødsriget" og "Det Brændende Dokument" og "Skæbnebrevet") har alle deres udgangspunkt i emner, områder, perioder mm jeg i større eller mindre grad ved noget om i forvejen. De to første historier var arkæologiske-historiske bøger, så fakta skal være i orden, men langt hen ad vejen har jeg skrevet ud fra egen viden. "Skæbnebrevet" var lidt mere krævende, men igen, ikke mere end at jeg kunne bruge nettet i meget stort omfang. Som nævnt tidligere, kaster jeg mig ud i det, lige så snart jeg får en idé. Alt for meget research bremser mig. Så jeg forsøger at tage det lidt hen ad vejen. Lige nu skriver jeg på en voksen roman, hvor kunsthistorie kommer til at spille en rolle. Der er helt sikkert kunstværker mm jeg kommer til at researche en hel del om for at kunne skrive historien. Men som en anden forfatter sagde: Skriv om det, du ved noget om - og det er et ret godt råd.

9. Kan du løfte lidt af sløret for det du arbejder på nu?
Jeg var i gang med en YA fremtidsroman, der handlede om kunstig intelligens, som jeg er meget optaget af. Men så blev historien kuppet af en anden historie, der havde presset sig på længe, men været alt for diffust. Jeg ville gerne skrive en voksen roman, men havde ikke helt rammen på plads. Så en dag kom gennembruddet, og jeg så hele historien for mig fra start til slut. Så den har nu overtaget, og jeg nyder virkelig at skrive den. Den kommer til at handle om kunstbedrageri, mord og mafia.

10. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Jeg kan opdele inspirationen i to: 
  1. Læsning jeg nyder, hvor jeg næsten ukritisk æder alt råt fra Umberto Eco, Carlos Ruiz Safon, Ferrante, Murakami, Donna Tartt - for bare at nævne nogle få, der kommer op. 
  2. Research til skriveteknisk inspiration for at lure de greb, der skal til for at lave en god historie. Jeg har skævet rigtig meget til Bent Haller og selvfølgelig Suzanne Collins. Og jeg har lært meget af Stephen Kings "On Writing" og Ursula de Guin "Steering the Craft". De to sidstnævnte kan lyde banale, men der er mange guldkorn, som virkelig har strammet min skrivestil op. Jeg tror altid, man kan bruge andre forfatteres gode råd. 

11. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Jeg elsker at skrive. Det er en stor luksus at forsvinde ind i en selvskabt verden og opleve den få sit eget liv. De dage, hvor jeg uhindret kan skrive er det bedste. Det værste er helt klart usikkerheden omkring hvorvidt det kan udgives. Er det godt nok? Hvad mangler der? Har jeg overset noget? Keder jeg læseren? Hvem vil udgive den?

12. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det er egentlig sjældent jeg anbefaler bøger. I ferien læste jeg Donna Tartts "The Secret History". Det var en spændende historie i et amerikansk collegemiljø med mord og uventet slutning. En bog der greb mig meget var Colson Whiteheads "The Underground Railroad". Det er en historie om amerikanske plantageslaver og de forfærdelig vilkår de levede under. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig.

13. Hvad læser du lige nu?
Salman Rushdie "Det Gyldne Hus".

14. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske nogle af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?

Jeg vil meget gerne dele, hvad der har virket for mig. 
  1. Find din målgruppe og genre. 
  2. Læs bøger af succesfulde forfattere i den målgruppe og genre og se, hvad det er, der virker godt, og hvordan du kan bruge det i din skriveproces. At skrive er et håndværk, så det kan godt læres 
  3. Tag skrivekurser, forfatterskole, læs andre forfatteres bøger om at skrive. 
  4. Skriv fra hjertet. Hvis hjertet ikke er med, så bliver det for træls, når der ikke er flow i skrivningen. 
  5. Vær aldrig bange for at bede andre om at læse dine tekster og tag ALT som konstruktiv kritik (det første manus jeg skrev, fik jeg en professionel til at læse. Det kostede, men var meget godt givet ud). 
  6. Skriv kun, hvis du ikke kan lade være. 


Du kan desuden følge Alexandra Nilsson på forskellige sociale medier:
Hjemmeside: alexandranilsson.dk
Instagram: _alexandranilsson 

Du kan læse min anmeldelse af "Skæbnebrevet" her

torsdag den 16. august 2018

"Her er vi" af Oliver Jeffers

*Bogen er sponsoreret af forlaget Carlsen*
"Her er vi" (org. titel "Here we are") af Oliver Jeffers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Her er vi" handler kort sagt om vores verden. Vores verden kan være et uoverskueligt sted, især hvis du lige er ankommet. Dit hoved er garanteret fyldt med spørgsmål om den nye verden, så lad os gå på opdagelse i den … 

"Her er vi" er den første bog jeg læser af Oliver Jeffers, men jeg havde hørt meget godt om ham og hans utrolig flotte billedbøger, så jeg var meget spændt på at læse den. "Her er vi" var dog slet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde regnet med lidt mere historie, men i stedet fik jeg noget helt andet. Jeg fik en anderledes billedbogs oplevelse, som gav mig et smil på læben.

"Her er vi" er som undertitlen fint refererer til, en samling noter om livet på planeten jorden. Bogen bliver fortalt af en fortæller der tager én lidt i hånden, og som stille og roligt fører én igennem universet, solsystemet, planeten jorden og dennes forunderlige verden. Denne måde at fortælle oplysningerne om jorden og universet på, fungerede rigtig godt, og man føler sig tryg hele vejen igennem.

Bogen er på 48 sider. Der er ikke særlig meget tekst på siderne, til gengæld er de rigt dekoreret med Oliver Jeffers egne illustrationer. Jeffers har lavet nogle utrolig detaljerede illustrationer, hvor jeg er sikker på, at intet er overladt til tilfældighederne. Selv skriften i bogen er der tænkt over, da selve teksten er normal maskine skrift, mens alle noterne i bogen ligner håndskrift. Teksten, skrifttyperne og den lidt naive stil illustrationerne har, spiller bare rigtig godt sammen, og giver bogen et meget sødt og uskyldigt udtryk.

"Her er vi" er en rigtig fin, hyggelig og god bog, som fik mig til at smile. Jeffers formår med meget få ord at beskrive hele universet, men han får også en del gode pointer ud. Mange af dem synes jeg det er vigtigt at tage med sig, både som barn og voksen, f.eks. det med at have respekt for hinanden og sine omgivelser. Derudover er jeg vild med den mangfoldighed han illustrerer, for at vise, de mange forskellige typer mennesker der findes rundt om i verden, for til sidst at huske én på, at vi trods forskelligheder alle er ens. Desuden bliver et tema som tid også taget op, og hvordan man skal huske at nyde og udnytte den tid man har på jorden ordentligt, fordi man ved ikke hvor længe man er her.
Så selvom denne bog ikke var, hvad jeg havde regnet med, hyggede jeg mig med at læse den og kigge på de utrolig fine illustrationer. Jeg glæder mig til at dele disse noter og pointer med min søn, når han bliver lidt ældre og ikke putter bogen i munden. Der er nemlig så mange ting i den som jeg håber han tager med sig, når han skal ud og møde verden.



torsdag den 26. juli 2018

"Gøglerkongens sværd" (Dragernes Konge #2) af Carina Evytt

*Bogen er sponsoreret af forlaget Tellerup*
"Gøglerkongens sværd" af Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Gøglerkongens sværd" handler om Kiri, og hendes ven Josvai, der tager ud på en farefuld færd, efter den mystiske gøgler Waris beder om deres hjælp. I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret... Kiri lever et frit, men farligt liv. Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv. Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave. Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart. En konge som Waris både hader og frygter.

Jeg var ret spændt på at læse "Gøglerkongens sværd", ikke kun fordi det er fortsættelsen til "Heksejægerens bytte" som jeg var rigtig glad for, men også fordi den er skrevet af en anden forfatter. Det betød dog ikke det store, da det er andre personer det handler om, og lige som med den forrige var jeg fanget fra start til slut. "Gøglerkongens sværd" er en virkelig god og spændende bog, der faktisk var en smule bedre end den første. 

Jeg er vild med Waris. Han er skør, charmerende og sød. Han har et skønt glimt i øjet, men han kan også sagtens være alvorlig. Han gør, hvad der bliver forventet af ham, men det er ikke altid lige nemt for ham. Han er meget mystisk, og gemmer sig bag sine tatoveringer og sit gøgleri, sådan at folk ikke opdager hans hemmelighed. 
Kiri kunne jeg også godt lide. Hun er en meget viljestærk kvinde, og der er ingen mand som skal tro de kan bestemme over hende eller tro at hun er deres, hun er nemlig en fri kvinde. Hun er dog også bange for at folk skal komme for tæt på, da hun før er blevet svigtet, så hun er god til at skubbe folk væk, også i de situationer, hvor hun nok har allermest brug for dem. Kærlighed skræmmer hende, men hun åbner en smule op for den, da der dukker en spændende og sød nok fyr op. Hun er modig, men nogle gange lader hun lidt følelserne løbe lidt af med sig. 
Svart er også en skøn karakter. Han er utrolig flirtende og drillende, og han ved præcis, hvilke knapper han skal trykke på hos Waris. På trods af dette er han også meget manipulerende, og med sin violin kan han, på bedste elletrolds vis, fortrylle alle. Jeg synes dog ikke, at han er lige så skræmmende, som det bliver lagt op til at han er, men han er bestemt ikke en man skal komme på tværs af eller møde når han er ramt af mørket, for jo, så bliver han farlig og kan slå ihjel. 

"Men han havde et vigtigere mål i sit liv. Det var sådan noget helte altid havde. En sag at kæmpe for. Men hans sag er håbløs."

"Gøglerkongens sværd" foregår lige som "Heksejægerens bytte" i Perina, men en anden del af landet. Denne bog foregår primært i Iso Järvi, som er et område befolket af de underjordiske. Jeg synes det var interessant at udforske mere af landet, og især et magisk og hemmeligt sted som Iso Järvi. Ligesom i den forrige bog, savnede jeg at kunne bruge kortet i bogen noget mere. Jeg savner detaljer, for selvom det er et rigtig fint kort, er der bare ikke så mange byer og områder på, som jeg godt kunne have tænkt mig. Man får dog i bogen af vide, hvorfor kortet ser ud som det gør, og så giver det mening. 

I denne bog hører vi mere om Perinas historie. Vi høre om kong Timodan, og hvorfor kong Tarodan kom til magten, og vi hører lidt mere om de mørke troldmænd, Drakkar. Det var rigtig spændende, at høre noget mere om de to konger, og de steder hvor Perinas historie blev fortalt, var faktisk noget af det der fangede mig mest. Desuden var det noget af det jeg savnede i den første bog, så det var fedt at det kom med nu. Derudover kunne jeg godt lide, at der blev bygget videre på nogle af tingene fra den første bog, sådan at man kunne se sammenhængen mellem de to historier, selvom de ikke handler om de samme personer. 

"Du er et godt menneske. Men hvis jeg skal se op til dig som min konge, må du kraftedeme lære at rejse dig når verden slår dig ned."

Bogen er delt sådan op, at man skiftevis hører historien fra Kiri og Waris' perspektiv, men ikke fortalt i jeg-form. De har ikke nødvendigvis deres eget kapitel, men man er aldrig i tvivl om, hvem der fortæller historien. Jeg er meget begejstret for denne form for opbygning, da jeg synes det giver lidt ekstra til historien og karakterende. Man kommer ind i deres hoveder, og lærer dem bedre at kende, fordi man som læser oplever og føler de ting de oplever, føler og tænker, og man går derfor ikke glip af noget. 

"Gøglerkongens sværd" er en virkelig god, spændende og sjov bog. Den har det hele lige fra drama, action, humor og kærlighed, og jeg slugte det råt. Den er rigtig svær at ligge fra sig, og siderne vender nærmest sig selv. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den næste bog, og ikke kun pga. slutningen. Den næste bog i serien har de to forfattere nemlig skrevet i fællesskab, og jeg er ret spændt på, hvordan det bliver. Men jeg er næsten sikker på, at det bliver godt!

Har du læst "Dragernes Konge"?