torsdag den 15. november 2018

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" af Leigh Bardugo

*Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne*
"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" (Org. titel "The Language of Thorns - Midnight Tales and Dangerous Magic") af Leigh Bardugo, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk).
★★★★☆

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" består af seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi. Tag med ind i en verden med dystre aftaler i måneskinnet, hjemsøgte byer og hungrende skove, med talende væsener og monstre af ingefærbrød, hvor unge havfruer kan synge dødelige storme frem, og hvor en flod måske vil opfylde en forelsket drengs højeste ønske til en frygtelig pris. 

Jeg har altid elsket eventyr og den magi de ofte rummer, så jeg er altid spændt og nysgerrig, når jeg læser eventyr som er inspireret af gamle eventyr og folkesagn, for hvordan har forfatteren grebet det an. Derudover synes jeg det var spændende at disse eventyr ikke bare var nyfortolkninger, men også eventyr der skulle være fortalt i en helt anden verden, nemlig Grisha universet. Jeg har læst en enkelt af Leigh Bardugos bøger, og var vild med den og Grisha universet, så jeg glædede mig nu endnu mere til at genopleve dens mørke og magi i disse eventyr. Bogen blæste mig desværre ikke omkuld, som jeg havde håbet, men det var stadig en rigtig god og gribende samling eventyr. 

Man kan godt se, at Leigh Bardugo er stærkt inspireret af forskellige eventyr, myter og folkesagn, lige fra græskmytologi, til Brødrene Grimm, H. C. Andersen og en klassisk ballet, men hun formår alligevel at gøre dem til sine helt egne, f.eks. gennem sine plottwists og legen med skurkerollerne, hvilket var fedt. Jeg savnede dog lidt mere af Grisha universet, da det er meget få af historierne, hvor man konkret hører, hvor de foregår, så nogle gange virkede de bare som almindelig fantasy eller eventyr, i stedet for historier fra et kendt univers.

"Tornenes sprog" indeholder seks gode og gribende eventyr. De er alle utrolig velskrevet og rørende, selv når de gav én lidt ondt i maven. De er nemlig ret mørke og dystre, hvilket jeg godt kunne lide, fordi det sammen med moralerne, passer godt til både eventyrgenren og folkesagn.  Jeg kunne dog bedst lide "Ayama og tjørneskoven, "Den lidt for kløgtige ræv" og "Da vand sang ild". De handler sådan set alle om kærlighed, svigt og hævn, men på hver deres måde. Derudover handler de rigtig meget om, at man ikke skal skue hunden på hårene, for ting er ikke altid som de ser ud til. "Da vand sang ild" var dog min favorit. Jeg elsker nemlig havfruer og deres mystik, og denne fortælling er da også inspireret af et af mine yndlings eventyr, nemlig H. C. Andersens Den lille havfrue. Dette er dog en alternativ udgave, som var meget mere dyster end den originale. Faktisk var det nok mere en slags forhistorie til en meget kendt havheks, og jeg synes det var så godt tænkt og meget interessant. Det var også dette eventyr der lige løftede min oplevelse af bogen lidt mere op.

"En sang havde gjort to ensomme piger til veninder. En prins' gunst havde gjort dem værd at bemærke. Hvad ville en krone betyde for den prins?"

Alle fortællingerne indeholder nogle virkelig flotte og detaljerede illustrationer lavet af Sara Kipin. Jeg kunne godt lide at de voksede og blev mere og mere detaljerede i gennem hele historien. Det var en sjov og rigtig flot detalje, som supplerede historierne virkelig fint.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" er en samling gode og spændende fortællinger, der hver og en holder sine læsere fanget. De er både hyggelige og skræmmende på samme tid, og man føler sig aldrig sikker, for hvem kan man egentlig stole på. Det er eventyr fyldt med kærlighed, had, begær, jalousi, hævn og en lille smule håb. Og de er helt deres egne.




onsdag den 14. november 2018

"Arlo Finch i flammernes dal" (Arlo Finch #1) af John August

*Bogen er modtaget som gave fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne*
"Arlo Finch i flammernes dal" (org. titel "Arlo Finch in the valley of fire") af John August, af forlaget Alvilda, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 
★★★★★

Arlo Finch troede, at man som ranger skulle lære at binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig i den vilde natur. Men da han flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado sammen med sin mor og sin søster, opdager han, hvor meget han tog fejl. Hans nye venner, Indra og Wu, lærer ham hurtigt det mest basale – at lave tordenklap, fingerlys og at finde overnaturlige dyr. Men han får snart brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult verden, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket rækker ud efter netop Arlo Finch …

John August er normalt manuskriptforfatter til film, hvor han bl.a. har skrevet manuskriptet til Tim Burtons "Charlie og chokolade fabrikken", en film jeg holder meget af. Jeg var derfor meget spændt på, hvordan hans første bog ville være. Det er dog tydeligt, at det er en mand som er vant til at skrive, for "Arlo Finch i flammerens dal" var virkelig god, og jeg var fanget fra start til slut, af dens action og spænding!

Arlo er en sød og hjælpsom lille dreng, der efter nogle usædvanlige begivenheder, finder ud af at han er noget særligt, selvom han ikke er helt klar over hvorfor. Han er en dreng der bekymrer sig rigtig meget, og gerne kommer med mange forskellige scenarier af, hvad der kunne ske i forskellige begivenheder, sådan at han altid kan være forberedt. Jeg holdt meget af ham, og fik et smil på læben når han begyndte at bekymre sig og stille spørgsmålstegn. Jeg kunne nok genkende et eller andet ;)
Indra og Wu er Arlos bedste venner i Pine Mountain. De er født og opvokset der, og glemmer lidt en gang i mellem at Arlo ikke er det. Der er nemlig rigtig mange ting som de finder normale, som os der ikke kommer derfra ikke kender til, f.eks. tordenklap, gnistlys og diverse skabninger. De introducerer Arlo for rangerne, som er en slags spejdere, der beskytter naturen og dens væsner. Desuden hjælper de ham med at overvinde nogle af hans bekymringer, og se frygten i øjnene.

"Arlo Finch i flammernes dal" foregår i Colorado, i et område kaldet Pine Mountain. Derudover foregår den i en anden dimension kendt som De Lange Skove, som er en verden man kan fare vild i, hvis man ikke passer på. Jeg synes det var rigtig interessant, hvordan de to verdener ligger lige ved siden af og oven i hinanden, uden at folk rigtig kender noget til det. Det er kun steder med rangers der kender til De Lange Skove, men forhåbentlig lærer vi andre mere i de næste bøger.

"Jeg kan godt sige dig, Arlo, at de fleste ting i livet, som jeg har fortrudt, det er de ting, jeg ikke gjorde. De chancer, jeg ikke turde tage. Det er nemt nok at finde på en grund til at sige nej. Men det er meget bedre at finde på en grund til at sige ja."

Bogen er utrolig velskrevet, og sproget er meget enkel, men man kan tydeligt mærke deres frustrationer og glæde. Derudover er kapitlerne ikke voldsomt lange, men der sker til gengæld noget spændende og mystisk i alle kapitlerne, hvilket sammen med det lette, flydende sprog giver et rigtig godt flow.

Til tider mindede den mig en del om Percy Jackson. Jeg har godt nok kun set filmen, men jeg fik en klar Percy Jackson vibe fra denne bog, hvilket slet ikke er negativt. Der er bare noget i opsætningen af historierne der minder lidt om hinanden. Desuden kunne den humor begge universer rummer også godt minde lidt om hinanden. Men når det så er sagt, så formår denne bog stadig at blive sin egen, og den gør det rigtig godt.

"Arlo Finch i flammernes dal" er en virkelig god, spændende, sjov, hyggelig og actionspækket bog. Jeg slugte den råt, og blev holdt fanget af dens spænding og humor. Den er svær at ligge fra sig, og jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte min læsning om drengen Arlo, og udforske De Lange Skove og alt det de skjuler.



onsdag den 31. oktober 2018

Inspiration lidt Halloween læsning

*Alle bøger i dette indlæg er reklame/ anmeldereksemplarer fra  forskellige forlag, bortset fra "Kvinden i toget" som jeg selv har købt.*

Så blev det Halloween. En dag præget af uhygge og monstre. I den anledning har jeg fundet nogle bøger frem, som er et bud på nogle uhyggelige bøger, man kan hygge sig med til Halloween. Meget gerne under et tæppe i stearinlysets skær, og med en kop varmkakao med flødeskum. For blæse- og regnvejret er jo perfekt til læsning!

Jeg har valgt kun at tag en bog af hver enkelt forfatter, for ellers ville listen blive meget længere, og præget af nogle bestemte forfattere. Desuden er det bøger, som er utrolig mystiske og creepy på hver deres måde, og som med deres spændende og ubehagelige plot, har holdt mig fast og gjort mig mere eller mindre paranoid. Det er en god blanding af YA fantasy, thrillers og børnegys. De fleste af bøgerne rummer overnaturlige og paranormale elementer, elementer som passer godt til den mystiske og uhyggelige dag som Halloween er. Man kan finde mine anmeldelser af bøgerne, ved at trykke på bogens titel.

Denne bog er virkelig spændende, medrivende og virkelig creepy. Der bliver kigget på hekseprocesserne og de mere religiøse aspekter af det, hvilket er utrolig spændende og skræmmende, især fordi meget af det er inspireret af virkeligheden. Bogen er utrolig velskrevet og svær at ligge fra sig, og den mystiske stemning der er hele vejen igennem bogen, gav mig myrekryb flere gange. Så hvis du lige som mig er interesseret i hekse og hekseprocesserne, men måske ikke er så meget til fantasy, så prøv lige at læs denne.
Fra bagsiden:
En kvinde styrter i døden fra et kirketårn, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en parkeringsplads i Nordsjælland. Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de på en eller anden måde forbundne?
Dannie Lind er lidt af en neurotiker og en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst, hendes kæreste er gået fra hende, og et af de få lyspunkter er kontakten til ekskærestens syvårige søn Louis. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor en kærkommen lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.
Savas vidner er en sindsoprivende psykologisk thriller om kærlighed og dæmoner, om middelalderens hekseprocesser - og den kampplads, familien også kan være.



🎃"Kvinden i toget" af Paula Hawkins:
Denne bog er virkelig god, spændende, små creepy og fængende. Jeg er vild med thrillers, hvor det er en upålidelig fortæller der fortæller historien, da jeg synes det er spændende at samle puslespillet, mens man læser, og her er "Kvinden i toget" bare perfekt. Jeg slugte den for at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete. Dette er også den eneste bog uden et paranormalt element, og er derfor et godt bud til dig, der måske ikke er så meget til det overnaturlige, men bare vil hygge dig med en god thriller/ krimi i domestic noir genren.
Fra bagsiden:
Du kender hende ikke, men hun kender dig … Hver morgen tager Rachel toget ind til London, og hver morgen holder toget stille foran et bestemt hus. Rachel kan godt lide at betragte det smukke unge par, som bor i huset. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. En dag ser hun noget fra togvinduet, som chokerer hende dybt - og kort tid efter bliver kvinden fra huset efterlyst. Rachel kontakter politiet og begynder at bland sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv. 

🎃 "Menneskekød" af Nick Clausen:
I virkeligheden kunne jeg have valgt de fleste af Nick Clausens gysere, for der er mange, og de er alle gode og creepy. Men denne bog, det er efter min mening den mest ubehagelige han har skrevet til dato! Den er virkelig væmmelig og creepy, og den gav mig gåsehud flere gange. Den er utrolig velskrevet og fængende, og meget svær at ligge fra sig. Perfekt til børn og unge der gerne vil lære gysergenren at kende, den er dog ikke for sarte sjæle.
Fra bagsiden:
I februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftlige bevismaterialer fra det, der i medierne blev kendt som 'Terstved-sagen', men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn 'Menneskekød'.



🎃 "The Graces" af Laure Eve:
Jeg er som sagt vild med hekse, og derfor talte denne bog til mig. Den er meget mystisk, spændende og neglebidende, og man er aldrig helt sikker på, hvad der er sandt og forkert. Derudover er den fyldt med magi og en voldsom besættelse af en hemmelighedsfuld familie. Hvis du var vild med Twilight-serien, så er "The Graces" oplagt læsning.
Fra bagsiden:
Alle siger The Graces er hekse … Alle på Rivers nye skole vil gerne være venner med de tre mystiske og fascinerende Grace-søskende, Der går rygter om, at de har magiske kræfter, og River vil gøre hvad som helst for at komme tæt på dem, ændre alt ved sig selv. Men hvorfor er det så vigtigt for hende at blive en af dem? Hvad er det for en mørk hemmelighed, hun skjuler?

🎃 "Skyggernes bog" af Haidi Wigger Klaris:
Her er så endnu en bog til dig der er vild med hekse og magi. Det er en virkelig spændende og medrivende bog, som man har svært ved at ligge fra sig, da man bare må finde ud af, hvad der videre skal ske med karakterende. Bogen er fyldt med hekse, magi, dæmoner, spøgelser, mystik og hemmeligheder. Man flyver igennem den, så det er en god idé at have de næste bøger i serien klar, så man hurtigt kan læse videre.
Fra bagsiden:
17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet. Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt. Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde. 


Har du nogle læse anbefalinger til Halloween? eller bøger du altid vender tilbage til, på denne årstid?

mandag den 22. oktober 2018

"No. 54" af Mette Reinhardt Jakobsen

*Anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle holdninger er mine egne.*
"No. 54" af Mette Reinhardt Jakobsen, af Byens Forlag, udgivet i 2018. 3,5/5 stjerner. 

"No. 54" handler om den unge kvinde Mette, der får arbejde i en fransk virksomhed, med en ret speciel chef. I en smal gade i det indre Paris ligger No. 54. Her hersker kaos. På anden og femte etage huserer Qualipóle, en virksomhed hvis medarbejdere kryber sammen i køkkenet, når chefen, Madame D, raser. I en hverdag præget af kassettebånd og faxmaskiner lærer hovedpersonen Meth langsomt at overleve i en storbytilværelse, hvor kun de stærkeste er berettiget til en plads. 

Jeg har før læst en af Mette Reinhardt Jakobsens bøger, og jeg havde derfor en forestilling om, at "No. 54" ville være lige så underholdende. Den var også underholdende, men den manglede bare et eller andet. Det var dog stadig en god og hyggelig bog, som jeg læste ud i en køre.

Meth, eller Mette som hun rigtigt hedder, er en ung kvinde der er flyttet til Frankrig for at få arbejde. Hun gør sit bedste, og siger ikke noget til at hendes arbejdstider og arbejdsopgaver er skrækkelige, for ellers risikerer hun bare at blive fyret. Så hun gør, hvad hun kan for at overleve i hendes job.
Madame D er en meget bossy kvinde, der er meget uforudsigelig, og som sagtens kan finde på at ændre mening, fra det ene øjeblik til det andet. Hun er virkelig irriterende. Hun mindede mig lidt om chefen fra "Djævlen går i Prada", da hun er lige så streng, brutal og kold.

"No. 54" foregår i Paris, byernes by og min yndlings by. Jeg nyder når en bog tager mig med til Paris' sandfarvede bygninger, og duften af baguettes og macarons. Alle disse ting kunne jeg også tydeligt fornemme i denne bog, og det var skønt at komme med rundt i Paris og dens smalle gader, og ud i udkanten, hvor man ikke kommer så ofte som turist.

"Krig, sex, penge. Alting haves i nummer 54. På den modsatte side af gaden ligger bageren, som sælger tørre croissanter og karameller lavet med saltet smør. Senere vil bageren blive erstattet af en frokostrestaurant. På hjemmesiden vil der stå, at indehaveren er fra Laos. Laos rimer på kaos, og jeg skal til møde på anden."

Skrivestilen i bogen er meget enkel, og sproget er meget let. Den har ikke rigtig nogle kapitler, men er i stedet delt mere op i korte afsnit, der varer et par sider. Nogle gange føltes det lidt som et digt, pga. den rytme der var i teksten, da nogle af sætningerne er meget korte, og enkelte ord eller sætninger bliver gentaget i forlængelse af hinanden. Andre gange føles det lidt som en dagbog, da Meth fortæller om sine dage. Det er en lidt anderledes måde at skrive på end jeg er vant til, men man skulle bare lige ind i skrivestilen, og så kørte det.
Derudover kører al teksten sammen, sådan at det ikke er tydeligt markeret, når der bliver snakket. Man er dog aldrig i tvivl om det, og det er heller ikke svært at finde ud af, hvem det var der snakkede, det er bare lidt specielt. Men det der gør at den ikke får 4 stjerner er, at jeg savnede lidt mere fortælling, da jeg synes det hele gik lidt hurtigt. Jeg kunne godt have brugt lidt mere historie og lidt mere dybde i dramaet mellem kollegaerne, chefen og hendes underbo.

Når det så er sagt, at "No. 54" en god og hyggelig bog. Man flyver igennem den, for selvom der efter min mening lige mangler lidt, så skriver Mette Reinhardt Jakobsen rigtig godt, sådan at man bliver grebet af historien. Desuden skabte de korte afsnit et godt flow, og lige pludselig har man vendt sidste side. Så hvis du er til bøger med lidt anderledes skrivestil, som heller ikke er særlig lange, ja så er "No. 54" et godt bud.



fredag den 12. oktober 2018

"Menneskekød" af Nick Clausen

*Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne*
"Menneskekød" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2018. 5/5 stjerner.

"Menneskekød" handler om Anne og Hugo der er på ferie hos deres farfar, da der begynder at ske uhyggelige ting. I Februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftligt bevismateriale fra det, der i medierne blev kendt som 'Terstved-sagen', men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn ' Menneskekød'.

Jeg har læst en god del af Nick Clausens gysere, så jeg havde en klar forventning om, at "Menneskekød" ville være creepy, men nu må jeg altså sige, ad! Hold nu op, hvor er denne bog bare væmmelig. Det er nok den mest ubehagelige af hans bøger jeg har læst indtil nu. Jeg kunne slet ikke ligge den fra mig, og havde gåsehud flere gange, simpelthen bare, ad!

Anne og Hugo er på vinterferie hos deres farfar, da deres skitur er blevet aflyst. De har ikke set deres farfar i mange år, så Hugo kan ikke rigtig huske ham. Hugo er en meget nysgerrig dreng, der gerne vil vide mere om farfaren og deres afdøde farmors liv. Anne blogger om sit liv, og bruger bloggen som en dagbog, samt et sted hvor hun kan snakke med andre, om det der sker i hendes liv. Jeg kunne rigtig godt lide dem, og synes Anne kom med mange gode observationer på sin blog. Desuden virkede hun meget realistisk i sit sprog og i sin betagelse af Martin, hvilket var rigtig godt. Dog var der nogle gange, hvor jeg synes at Anne og Hugos reaktioner virkede urealistiske. Jeg forstod i hvert fald ikke, at de ikke tændte lyset eller gemte sig, når de følte at der var én inde på deres værelse midt om natten. Det virkede lidt underligt.
Martin er en rigtig sød og hjælpsom, ældre fyr, som rigtig gerne vil hjælpe Anne og Hugo. Han har også oplevet nogle sære ting, og prøver at få styr på det hele.
Farfaren er en sød, gammel og distræt mand. Han har været i gennem meget i sit liv, og forsøger bare at komme igennem en tilværelse uden sin kone.

"Menneskekød" er bygget op som en politisag, der bygger på flere forskellige skriftlige kilder, så som blogindlæg, SMS-samtaler, voicemails og emails. Det er en lidt atypisk måde at bygge en historie op på, men jeg synes det fungerede rigtig godt. Man får på den måde ikke det hele af vide, og spændingen bliver derfor trukket lidt ud, sådan at man selv må, ud fra de små bider og hints her og der, stykke sammen hvordan det hele hænger sammen, hvilket var fedt.

"Jeg aner ikke, hvem det var, jeg så uden for farfars vindue. Faktisk ved jeg ikke længere, om jeg overhovedet så nogen. Måske var det hele en drøm. Måske har jeg gået i søvne. Det gjorde jeg faktisk tit som lille."

Bogen er ikke specielt lang, men Nick Clausen formår stadig at skabe et utrolig spændende, detaljeret og creepy plot, som fanger fra start til slut. Desuden er han rigtig dygtig til at beskrive ting, og jeg kunne tydeligt mærke den kolde, snefyldte vind og høre den hviske.

Forsiden skal også lige have ros, for selvom den er meget enkel, så rammer den virkelig plet. Jeg havde i hvert fald mest af alt lyst til at vende bogen om, sådan at jeg ikke kunne se forsiden, de få gange jeg lagde bogen fra mig.

"Menneskekød" er en rigtig god, mystisk, creepy og i det hele taget rigtig ubehagelig bog, præcis som en gyser skal være. Jeg var vild med det overnaturlige element, som bare gjorde det hele endnu mere creepy. Jeg slugte den råt, og læste den på knap et døgn, da siderne nærmest vendte sig selv. Som nævnt tidligere, er det nok den mest ubehagelige af Nick Clausens gysere, jeg har læst til dato, så efter endt læsning måtte jeg lige se lidt hyggeligt tv, for jeg kunne umuligt ligge mig til at sove efter den slutning. Så tak for det Nick Clausen, mange tak!



onsdag den 10. oktober 2018

"Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved

 *Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*
"Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018. 4/5 stjerner.

"Hader, hader ikke" handler om Kim der hader alt. Kim bor sammen med far og storebror Kenneth. Kim og Kenneth er begge gode til at bokse. Far er god til at heppe, når de er i ringen. Alligevel hader Kim alting. Måske er det, fordi hans mor ikke længere findes. Måske er det, fordi hans far synes, det er noget bræk, at han godt kan lide at skrive. Men der må jo være noget, Kim kan elske.

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved.

Dette er mit første møde med Glenn Ringtveds forfatterskab, og jeg vidste derfor heller ikke, hvad jeg kunne forvente af ham. Men "Hader, hader ikke" endte med at røre mig dybt, og formåede at gøre mit moderhjerte ked af det, men også at varme det igen.

Kim er en trist dreng, der føler sig ensom i sin familie. Han bærer på en dyb sorg over sin mor, men det er ikke noget der bliver talt om. Generelt bliver der ikke rigtig talt om følelser i Kims familie, da det ikke lige passer ind i bokseverdenen. Han savner omsorg, og af den grund gør han det der bliver forventet af ham, fordi det gør hans far glad. Men alt dette har gjort ham meget vred og hadefuld. Jeg synes Kims karakter er interessant, men han gjorde mig trist, med sit egentlig ret uskyldige had. Jeg kunne dog rigtig godt lide da han blev udfordret til at finde noget han elsker, for selvom ting kan syne håbløse og negative, så er der heldigvis oftest en masse positivt også. Og jeg synes det var fedt at se denne udvikling hos ham.

"Jeg så et stjerneskud, mens jeg stod der. Man må ikke fortælle, hvad man ønsker. Så går det ikke i opfyldelse. Så gik jeg hjemad."

Otto Dickmeiss' illustrationer komplementerer og supplerer historien rigtig godt, og illustrationerne fortæller en næsten lige så stor historie, som selve hoved historien. Der er så mange lag i de illustrationer, at man kan se de mange følelser Kim har, på hver eneste side. De er virkelig detaljerede, og så fine, at man kan bruge lang tid på at udforske og analysere dem. Jeg tror også, at denne billednovelle vil vække glæde hos mange dansklærere, da der er så mange lag i historien og dens illustrationer tilsammen.

"Hader, hader ikke" er en god og rørende historie om familiebånd, sorg og kærlighed. Den fangede mig med sine ord og beskrivelser, og med sine dragende illustrationer, hvor man næsten kan forsvinde i detaljerne.

Jeg er blevet ret begejstret for Carlsens billednoveller, og jeg glæder mig til at læse og blive rørt af de kommende bøger.




lørdag den 6. oktober 2018

Nye tilføjelser til reolen #8 (Sommerferie edition)


Selvom kalenderen siger oktober, og efterårs vindene virkelig har taget fat, ja så mangler jeg stadig at vise jer, hvilke bøger jeg fik købt mig i løbet af sommerferien. Jeg bliver altid fristet når vi kommer forbi boghandleren nær mine svigerforældres sommerhus, og i år var ingen undtagelse. Jeg kom hjem med denne fine stak, og jeg er så glad for min bogstak. 

Når det er sommer får jeg altid lyst til at læse nogle lidt fluffy, feelgood, kærlighedshistorier. Og i år er jeg virkelig faldet for Jenny Colgans bøger, ikke fordi jeg har læst nogle af hendes bøger, men af den simple grund at de simpelthen ser så hyggelige og søde ud, og har de skønneste titler. Jeg har endnu ikke læst dem, men jeg glæder mig rigtig meget til at smage på Floras sommerkøkken og besøge Rosies slikbutik. Måske til næste sommer. 

Halvdelen af bøgerne i stakken er fortsættelser til serier jeg er i gang med. Der er f.eks. The Selection 4 og 5. Jeg har været lidt tilbageholden over at læse både "Arvingen" og "Kronen", da det ikke er den samme hovedperson som i de tre første bøger, og jeg ikke kunne forstå, hvorfor denne person så ikke bare kunne få sin egen serie. Men nu overmandede nysgerrigheden mig altså alligevel, da jeg har læst flere positive anmeldelser af dem. Desuden elsker jeg The Selection universet, så måske det ikke gør så meget at det ikke er America vi følger. 

"Verden styrter" er en Ravnenes Hvisken fortælling, og da jeg elsker Ravnenes Hvisken så var der ikke så meget at diskutere, for den skulle bare med mig hjem. Jeg glæder mig til at læse den, og lære Varnar lidt bedre at kende, selvom jeg egentlig havde håbet på, at det var Elias den handlede om, men måske han får sin egen bog en gang. Jeg mangler dog stadig at læse "Ravnenes Hvisken 2", så "Verden styrter" må lige vente til den er læst. 

Som I nok også kan fornemme ud fra min bogstak, så læser jeg rimelig blandet, og derfor er der også en historiskroman i bunken, nemlig "Belgravia". Jeg har altid fundet 1800 tallet og dets finere borgerskab, med deres baller og intriger virkelig spændende, og denne bog lød bare helt perfekt. Men i dette tilfælde var det dog lige så meget bogens udseende, som bogens handling, der tiltrak mig, for hold nu op, hvor er den pæn og lækker blød at røre ved. Derudover er det forfatteren af "Downton Abbey", og så kan det vel kun blive godt. Godt nok har jeg ikke set "Downton Abbey", men jeg er sikker på, at den vil være lige mig, og af samme grund glæder jeg mig til at læse "Belgravia". 

Og nu har jeg endelig fundet plads til dem i reolen, så kan de stå og pynte der, indtil jeg får tid til at læse dem. 

Købte bøger:
  • "Arvingen" (The Selection #4) af Kiera Cass.
  • "Tronen" (The Selection #5) af Kiera Cass.
  • "Rosie Hopkins' søde drømme" af Jenny Colgan.
  • "Velkommen til Floras sommerkøkken" af Jenny Colgan.
  • "Belgravia" (Belgravia #1-11) af Julian Fellowes.
  • "Verden styrter: En Ravnenes hvisken-fortælling" (Ravnenes hvisken #2,5) af Malene Sølvsten.

Jeg håber du havde en skøn sommer og sensommer! Fik du købt nogle gode bøger?