lørdag den 2. juli 2022

"Snagebogen" af Lisa Aisato

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Snagebogen" (org. titel "Snokaboka") af Lisa Aisato, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Marianne Randel Søndergaard.
★★★★☆

Fra bagsiden:
"En elevator! 
Døren lukker, 
gennem sprækken
 når jeg med. 
Helt perfekt, 
folk står tæt, 
16 styk, 
skal I ned? 
Så kom af sted!"
En humoristisk, farvestrålende og afslørende billedbog, som I sammen kan snage i - og grine af. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for Lisa Aisatos bøger og illustrationer, og "Snagebogen" er bestemt ingen undtagelse. "Snagebogen" er en sød, hyggelig og humoristisk billedbog, til alle de nysgerrige der gerne vil vide, hvad folk skjuler bag facaden. 

I "Snagebogen" følger man fluen på væggen, som elsker at snage i folks liv og hemmeligheder. For hvad skjuler folk egentlig bag den kedelige facade. Vi har alle noget vi skjuler bag facaden, de ting vi helst vil holde private og måske ikke dele med andre. Det er f.eks. at sove med bamse og sutte på tommelfinger når man er en stor, ældre mand, eller bruge paryk. Det kan også være at man har en fortid andre ikke lige forestillede sig, eller at man har gjort noget af et fejlkøb, og endt med noget andet end man forventede. 
Jeg kunne især godt lide at komme ind bag facaden hos Huldas familie, for der er vidst nogle familie hemmeligheder og drama der, om en spændende nat i morens liv. Jeg kan også rigtig godt lide pædagogen, Pil, der sidder i pandadragt og spiser resten af børnenes slik, når de alle er blevet hentet. Det virker nemlig temmelig relaterebart. For helt ærligt, hvem har ikke spist lidt af deres børns slik?
Derudover kan jeg godt lide at fluen ikke kun afslører personerne i elevatorens hemmeligheder. Nej, den afslører nemlig også Lisa Aisatos hemmeligheder, som at hun er vildt dårlig til at rydde sine kaffekopper op efter sig. Fluen stopper dog ikke der, nej, den prøver også at afslører læseren. For alle gemmer på noget.

"Snagebogen" er på ca. 22 sider, er skrevet på rim, med en legende tilgang til sproget. Der er ikke meget tekst i bogen, men det gør intet når det bliver suppleret af Lisa Aisatos egne illustrationer. Når det er Lisa Aisato selv der både skriver og illustrerer, så får bogen en helt særlig, underfundig humor. Lisa Aisatos fine, farverige illustrationer skaber en masse personlighed og stemninger, og der er meget at kigge på. Jeg er vild med hendes illustrationer og deres humor. Desuden synes jeg det er en sjov detalje, at fluen er på alle siderne. Man kan altså gå på jagt efter fluen, og se om man kan finde, hvor den gemmer sig.

"Snagebogen" er en rigtig god, sød og sjov billedbog, om alt det folk skjuler bag facaden. Den handler om at vi alle er forskellige, vi har alle nogle ting vi ikke vil have andre ser, og det skal der være plads til. Alle rummer mere end man kan se med det blotte øje. Bag den hårde facade kan der gemme sig en sårbar sjæl og bag de store smil kan der gemme sig en djævel eller en drage. Alt er ikke altid som det ser ud til. På godt og ondt. Billedbogen ligger op til flere samtaler om hemmeligheder, og at man ikke skal skue hunden på hårene, og lægge vores fordomme på hylden, fordi folk er mere end vi kan se. Derudover fik vi en snak om, hvad det vil sige at være en flue på væggen, da min 4 årige spurgte, hvorfor det var en flue man fulgte. 
Vi har hygget os meget med den, og jeg kan anbefale den til alle nysgerrige sjæle fra omkring 3 år og op. 





mandag den 20. juni 2022

"Simon - Jeg vil ikke i skole" af Stephanie Blake

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Simon - Jeg vil ikke i skole" (org. titel "Je veux pas aller a L'école") af Stephanie Blake, af forlaget Alvilda, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2007). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af François-Eric Grodin.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Det er Simons første skoledag. Men han vil ikke starte i skole. Han er nemlig lidt nervøs for alt det nye, han skal lære. Men så er det godt, at Simon er Superkanin og meget modig!

De fleste med små børn, som er hyppige brugere af Ramasjang, kender nok til den viljestærke kanin Simon og hans lillebror Kasper. Nu er der udkommet endnu en bog i serien om Simon, så man også kan hygge sig med ham i bogformat. "Simon - Jeg vil ikke i skole" er en god og sød historie, om det svære ved at skulle noget nyt. 

Simon er en lille stædig kanin, som normalt har masser af gåpåmod. Han kan dog også blive bange og ret nervøs. I denne bog skal Simon starte i skole, hvilket gør ham ret nervøs og usikker. Han skal hen et ukendt sted, med en lærer han aldrig har mødt og børn han ikke kender. Når hans forældre prøver at fortælle ham om skolen, og at han skal lære alfabetet og få nye venner svarer Simon bare 'Hvad snakker du om?'. Han kan dog ikke sove om natten, og han har virkelig ikke lyst til at tage afsted om morgenen. Men afsted kommer han, og måske er det faktisk slet ikke så skræmmende at starte i skole. Måske er det faktisk ret sjovt. 

"Simon - Jeg vil ikke i skole" er en sød og humoristisk historie, der tager en genkendelig hverdagssituation som skolestart op, og viser børnene at det ikke behøver være skræmmende. Billedbogen viser noget relaterebart for børnene, hvilket mange børn godt kan lide, da de kan spejle sig i de ting der sker i bogen og de følelser Simon har. Det endda på trods af at han er en kanin og ikke et menneskebarn. Det er derfor også nemt at tale med børnene om, hvad der sker i historien og på billederne. Mange børn er nervøse når de skal starte i skole, det hele er nyt og der bliver krævet noget andet af én, end der gjorde i børnehaven. Derudover er det ikke sikkert man skal gå i klasse med nogle af sine venner, og så skal man finde nye venner. Det kan godt virke skræmmende og overvældende, og det viser denne billedbog på fineste vis.

Billedbogen er på ca. 32 sider. Der er ikke meget tekst på siderne, men skrifts størrelsen er stor. Stephanie Blake har selv illustreret denne meget farvestrålende bog, der har store illustrationer, der viser Simon, hans hverdag og det han oplever i skolen. De store illustrationer og farverne skaber blikfang, og børnene bliver draget af det. Jeg savnede dog stadig, at de mindede mere om tegnefilmsudgaven. 

"Simon - Jeg vil ikke i skole" er en sød, hyggelig og fin billedbog om det at starte i skole, og den nervøsitet der kan følge hos børnene. Den er god til at sætte ord på usikkerheden i forhold til alt det nye, og den er oplagt til højtlæsning fra ca. 5 år, til de store børn i børnehaven, der skal til at starte i skole og til dem som lige er startet i skole. Man kan dog sagtens læse den for yngre, mine drenge har i hvert fald hygget sig med den. 




lørdag den 18. juni 2022

"Sallys far får fodboldfeber" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Sallys far får fodboldfeber" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2022.
★★★★★

Fra bagsiden:
Sally er ret god til at spille fodbold. Det synes Sallys far er vildt sejt, så han overtaler Sally til at starte på et rigtigt hold. Men hun når knap nok at begynde, før fodboldfeberen rammer far. Han køber alt for meget udstyr, hepper højere end alle de andre forældre, og han blander sig i trænerens taktik. Faktisk bliver far så ivrig, at han får spændt ben for både sig selv og Sally. 

Bøgerne om Sallys far er altid et hit herhjemme. Så begejstringen var stor, hos både børn og voksne, da denne bog kom ind af døren. "Sallys far får fodboldfeber" er en virkelig god, sjov og pinlig billedbog, som vil bringe smil og latter med sig, især hvis man har en fodboldfan derhjemme.

Sallys far er ret vild med fodbold, og han ser en masse potentiale i Sally. Han bliver dog lidt for overengageret, da han allerede efter første træning, investerer i en masse fodboldudstyr, selv noget som hun nok ikke får brug for. Derudover mener han, at han er meget bedre end træneren til taktik, så han laver sin egen plan med brug af vingummibamser.
Sally er egentlig ikke specielt interesseret i at spille fodbold, faktisk vil hun bare gerne have fri, når hun har fri. Hun prøver det mest af alt af for sin fars skyld. Hun prøver dog også flere gange at sige til ham, at hun ikke gider gå til fodbold, men han hører det ikke rigtigt.
Eddie er lige så skøn og energisk som vi kender ham. Det er altid sjovt at følge med i hans påfund, der finder sted i illustrationerne i baggrunden.

"'Men udstyr er vigtigt, Sally! Kan du huske, hvor hurtigt jeg kunne køre på cykel, da jeg fik de der nye cykelshorts?'"

"Sallys far får fodboldfeber" er på ca. 40 sider, med en del tekst på siderne. Sproget er dog holdt let og er fyldt med en masse humor, som både børn og voksne vil finde sjovt. Billedbogen egner sig rigtig godt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 4 år og op. 
Historierne om Sallys far er altid ret relaterebare, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg har godt nok ikke lige oplevet det her selv, da jeg var lige som Sally, og bare ville have fri når jeg havde fri. Jeg har dog hørt om forældre der bliver lidt for ivrige på deres børns vegne, uden børnene måske har den samme interesse. Det er bare så sjovt at se, og jeg er næsten sikker på at det her finder sted, og især nu, hvor herrelandsholdet lige har spillet nations league. 

Thorbjørn Christoffersen har illustreret billedbogen med sin meget karakteristiske og humoristiske streg, som bringer Sally, hendes far og alle deres oplevelser til live. De sjove og lidt skæve illustrationer supplerer historien rigtig godt, og det er sjovt at gå på opdagelse i dem, især for at holde øje med Eddie og Sallys fars band t-shirts.

"Sallys far får fodboldfeber" er en virkelig god, sød og meget sjov billedbog, hvor Sallys far bliver lidt for besat af fodbold og prøver at udleve sin egen fodbolddrøm gennem Sally. Han var nemlig ikke lige så god som hende. Thomas Brunstrøm er god til at gøre nogle ret relaterebare situationer meget pinlige og sjove, og når de så bliver suppleret af Thorbjørn Christoffersens illustrationer, så bliver det bare rigtig godt. Vi er fan herhjemme, og vi glæder os til at se, hvad Sallys far udsætter Sally for næste gang. De kan klart anbefales!

Billedbøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.




søndag den 12. juni 2022

"Eddie går hjem fra børnehave" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Eddie går hjem fra børnehave" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2022.
★★★★★

Fra bagsiden:
Eddie keder sig i børnehaven og får lyst til at gå hjem. Far er der ikke lige til at hente ham, men det gør ikke noget. Eddie skal jo bare over en stor vej, med en bus, cykle lidt og så op på tredje sal. Intet problem.

Jeg er stor fan af Eddie, og det er Freyr på 2,5 år også, så vi har virkelig set frem til denne bog. Da jeg i starten af året anmeldte de to første bøger, skrev jeg de havde givet mig sved på panden, hvortil Thomas Brunstrøm svarede, at hvis jeg fik sved på panden nu så skulle jeg bare vente til 3'eren. Og det må man sige han havde helt ret i. "Eddie går hjem fra børnehave" er en sød og virkelig sjov bog, som skabte glæde hos både børn og voksne, men som forælder vil man nok få lidt dårlige nerver.

I "Eddie går hjem fra børnehave" keder Eddie sig i sin børnehave, og vil egentlig allerhelst hjem. Heldigvis er han en stor dreng, og må derfor godt gå hjem selv, han har bare ikke snakket med en voksen om det. Det er dog ikke helt nemt at finde hjem, specielt ikke når man ikke må gå over vejen, men Eddie finder dog en noget alternativ vej. Derudover er der nogle der har flyttet hans hus, og som om det ikke var nok, så skal han også kæmpe mod et blodtørstigt bæst, og det er bare noget af det. 

"Eddie går hjem fra børnehave" er på ca. 32 sider. Der er ikke så meget tekst på siderne, og i forhold til Sallys far bøgerne, så er Eddie bøgerne mere lavet i et pegebogsformat, målrettet de små læsere. Bogen er perfekt til højtlæsning fra omkring 2 år, og vil bringe snak og grin med sig. Historien er kort, og let i sproget, og så er den fortalt set med et barns øjne. Eddie er god til at få rodet sig ind i nogle vilde og skøre situationer, hvilket er ret sjovt. Illustrationerne viser på fineste vis, hvad det egentlig er der foregår i forhold til, hvad Eddie synes han laver. Vi får blandt andet af se, hvordan han graver sig ud af børnehaven med en skovl, hvordan den bus han tager, som ikke kommer nogle vegne, faktisk ikke er i rute og at buschaufføren holder pause, og da Eddie bliver sulten og finder mad, spiser han faktisk af en fremmedes indkøbspose. Man kan få mange gode snakke ud af bogen, for må man egentlig de ting Eddie gør og er det rigtigt, hvad han siger.

Thorbjørn Christoffersen har illustreret bogen, og det har han gjort med sin fine og meget humoristiske streg, som vi kender fra serien Sallys far. De supplerer historien virkelig godt, og giver den et ekstra lag. Illustrationerne er skæve, sjove og fyldt med personlighed, jeg er vild med det. De frembragte endda store smil hos min datter på 2 måneder, så godt klaret Thorbjørn Christoffersen. 

"Eddie går hjem fra børnehave" er en virkelig god, sjov og hyggelig bog, som endnu en gang gav mig sved på panden og dårlige nerver sammen med Eddies far. For jeg kan godt genkende noget af det fra Freyr. Så Tak. Tak, Thomas og Thorbjørn for at holde, hvad I lovede, og næsten få mig til at fortryde, at jeg læste den for Freyr, af frygt for hvad han nu vil finde på. For som han selv sagde, "Det skal jeg prøve", heldigvis var det til at stable scooter, løbehjul og mooncar, men man ved aldrig om han får nogle gode idéer. Han mente nemlig at alt det Eddie gjorde, var noget man godt måtte. Så jo, denne bog gav mig mere sved på panden end de to første. Haha. Jeg er stor fan af Eddie bøgerne, og der er ingen tvivl om, at de også er blandt Freyrs favoritter. 

Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, og man behøver heller ikke have læst Sallys far bøgerne, for at kunne læse dem her. Bøgerne kan klart anbefales, også til fans af Sallys far.




mandag den 30. maj 2022

"En Batgris bog - Når grise flyver" (Batgris #1) af Rob Harrell

*Anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*
"En Batgris bog - Når grise flyver" (org. titel "Batpig - When pigs fly") af Rob Harrell, af forlaget Cobolt, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Dennis Jacob Rosenfeld.
★★★★★

Fra bagsiden:
Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er ... Batgris!
Av! Hvem havde troet, man kunne få superkræfter af at blive bidt i trynen af en flagermus? Ingen! Absolut ingen! Men det er lige præcis, hvad der sker for grisen Gary. Et uheldigt bid, lidt fumleri - og så er han Batgris. En megastærk, svævende og kan-flytte-ting-med-hjernen-superhelt, som snart står overfor to superskurke: Et enormt firben med trang til ødelæggelse og en slagter med ultraskumle planer. Kan Gary bevare sin hemmelighed og redde alle uden at miste sine venner?

Jeg læser normalt ikke bøger i kategorien sjove bøger, da de ofte ikke er min humor, men jeg har vovet mig ud i det med denne tegneserie. Og hold nu op, hvor er den bare god og virkelig sjov. "Batgris" havde mig grinende flere gange!

Gary er en gris, som godt kan lide at hænge ud med sine venner og spille videospil. Han bliver ved en fejl bidt at sin veninde, flagermusen Brooklyn, der har en lille hemmelighed, der får stor betydning for Gary.
Brooklyn, også kaldet Brook, er en flagermus med højdeskræk. Hun er en lille, bitte smule radioaktiv, men det er aldrig kommet på tale, da ingen før har spurgt. Hun støtter Gary i hans forvandling til Batgris, og er med til at designe hans superheltedragt. Hun er også lidt sarkastisk, og det er svært ikke at holde af hende.
Carl er en fisk som elsker tryllekunster og toiletjokes, og så er han ekstremt dårlig til at holde på hemmeligheder. Så Gary og Brook holder Batgris hemmeligt for ham. Det viser sig dog at være en dårlig idé, for Carl kan godt blive lidt bitter. 

"Batgris" er en tegneserie som er bygget op som en bog, opdelt i kapitler. Faktisk rummer den 3 historier, hvor Batgris kommer ud i nogle ret store problemer. Som da en kæmpe reptil med hang til ulækre vittigheder sender ham med en raket ud i rummet, og han skal finde ud af, hvordan han overvinder den, ved hjælp af grisesodavand og chips. Derudover er Carl ved at afsløre hans hemmelighed i den ene historie, da Carls crush spørger ind til hans weekend. I den sidste historie skal Batgris bekæmpe Slagteren og hendes minions, og deres drøm om at overtage verdensherredømmet. Her finder han desuden også ud af, hvad der er Batgris' kryptonit. Alle historierne er ret skøre og fjollede, og jeg må indrømme, at jeg er vild med det!

"Batgris" rummer ikke særlig meget tekst og sproget er holdt let. Dialogerne i tegneserien er bare rigtig gode og sjove, og særligt dialogen mellem Gary og fortælleren er bare virkelig sjov. Illustrationerne er desuden alt, hvad man kunne håbe på. Tegneserien er illustreret af Rob Harrell selv, og hans farvestrålende illustrationer rammer det barnlige og lidt skøre univers helt perfekt, og er fyldt med en skøn humor. 

"Batgris" er en virkelig god og rigtig sjov tegneserie, som havde mig grinende og smilende flere gange. Jeg har læst den højt for mine 4,5 årige, og han er også ret begejstret for den. Jeg kan dog godt mærke, at jeg ikke er vant til at læse tegneserier højt, men det kan sagtens lade sig gøre med lidt øvelse. Jeg vil nok anbefale den til højtlæsning fra 5-6 år, men man skal være forberedt på spørgsmål og snakke om illustrationerne. Tegneserien kan også bruges som selvlæsning fra ca. 10 år. "Batgris" er et hit herhjemme, og det er jeg næsten sikker på, at den også vil være om nogle år, når mine børn selv kan læse den. Jeg er i hvert fald fan af Gary aka Batgris, og hans venner, så jeg glæder mig til flere sjove eventyr. 

Anbefales til fans af Hundemand og Kaptajn Underhyler. 






søndag den 29. maj 2022

"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" (Trine Loppelil Sørøverhjerte #2) af Majken Fosgerau Salomonsen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men alle holdninger er mine egne.*
"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" af Majken Fosgerau Salomonsen, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022.
★★★★☆

Fra bagsiden:
"Oslobåden i sigte!" råber Søren fra udkigsposten på sørøverskibet Valkyriens hævn. Trine og hendes klassekammerater Søren og Julie er ved et tilfælde havnet på Trine mors skib med en hel flok sørøverkvinder. Trine kan næsten ikke forestille sig noget værre. Det skulle da lige være at plyndre Oslobåden - som hendes mor beordrer hende til. Og bedre bliver det ikke, da hele besætningen efter et voldsomt uvejr støder på grund ved en mystisk ø, som vist ikke er helt ubeboet. 

Jeg havde virkelig glædet mig til at vende tilbage til Trine Loppelil Sørøverhjertes spraglede og skøre verden og familie. Endnu en gang var det en rigtig god læseoplevelse, da "Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" er en meget sød og sjov bog, som bringer smilet frem på læben.  

Trine er en sød pige, som stadig gerne vil have et lidt mere normalt liv, end en mor der er sørøverkaptajn og en far der er loppedomptør. Denne gang skal klassen med forældrene på arbejde, og Trine prøver at holde det hemmeligt for sine forældre, da hun ikke vil være sørøver som sin mor. Trine vil meget hellere med Sørens far, som er sygeplejerske, da hun drømmer om at hjælpe andre. 
Trines mor hedder Sorte Sara, hun er sørøverkaptajn og hendes største ønske er at Trine skal arve tjansen som kaptajn en dag. Man lærer meget om hende i denne bog, f.eks. hvordan hun fik en ærkerival. Morens fortid kommer til at hjælpe hende og Trine til en bedre forståelse af hinanden. 

"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" er en historie om at stå ved sig selv og sine drømme. Derudover er det en historie om familiebånd, og frygten for at miste hinanden pga. forskelligheder. Trine er nemlig bange for at skuffe sine forældre, men særligt sin mor, hvis hun vælger at blive sygeplejerske og ikke sørøverkaptajn som hendes mor gerne vil have. Trine og hendes mor får dog snakket om tingene, og kommer lidt nærmere hinanden, selvom de er meget forskellige. Trines mor vil bare gerne have at Trine er glad, for det er trods alt det vigtigste. De får også talt om, at man ikke kan være god til alt og de samme ting som alle andre, men at man så kan nogle andre ting og at det faktisk er godt. Dette synes jeg egentlig er et rigtig fint og vigtigt budskab.
Bogen er desuden en klar kommentar til klimaet og miljøet, og den måde folk behandler naturen og økosystemerne, når der bliver smidt affald rundt omkring, og særligt i havene som er fyldt med plastik.

Sproget i bogen er let forståeligt, dog med enkelte lange og svære ord, hvor man måske skal have hjælp fra en voksen til at forstå dem. Kapitlerne er ikke specielt lange, og indeholder derudover nogle små fine illustrationer, hvilket gør bogen meget overskuelig at læse. Bogen egner sig godt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 5-6 års alderen, men kan også bruges til selvlæsning fra omkring 9-10 års alderen.
Bogen er illustreret af Anne Hoberg, der med sine søde, lidt naive illustrationer får vist de skøre oplevelser, som Trine og hendes venner kommer ud på, på en sjov måde, der passer rigtig godt til historien.

"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" er en rigtig sød, sjov og hyggelig historie, der viser at vi skal stå ved os selv og vores drømme, men også at vi skal huske at passe på vores planet. Historien om Trine og hendes oplevelser på Valkyriens Hævn og den mystiske ø, fik mig til at smile flere gange. Bogen er god til at starte små samtaler med ens barn om emner som uvenskab, drømme og forurening. Jeg læste den sammen med Njord på 4,5 år, og vi fik især talt om det med uvenskab, og hvordan man bliver venner igen, og om skrald ude i naturen. Vi har hygget os meget under vores læsning, og jeg ser frem til flere eventyr med Trine Loppelil Sørøverhjerte.




onsdag den 25. maj 2022

"Fint nok" af Kari Stai

*Anmeldereksemplar fra Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Fint nok" (org. titel "Passe Happy") af Kari Stai, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Mai Odgaard Petersen.
★★★☆☆

Fra bagsiden:
Juri fylder snart tolv år og er usikker på alt. Han prøver at finde ud af sig selv, kærligheden, fodbold og hvor langt man skal stikke tungen ind, når man kysser, før man ikke længere kan få vejret.
For Sofi er så pæn, at Juri netop ikke kan få vejret. Han ville ønske, alt var som før. Gid hans far ikke skulle flytte. Gid hans bedsteven Evy ikke opførte sig så mærkeligt. Hvorfor har han så mange følelser? Jordkloden drejer alt for hurtigt rundt. Hvis bare den gad stå stille. 

"Fint nok" er for mit vedkommende bare en fin nok læseoplevelse. Historien om Juri og alle hans tanker endte ikke med at røre mig på den måde jeg havde håbet på, men "Fint nok" er stadig en god bog, den manglede bare et eller andet. 

Juri er en sød, lidt usikker dreng. Han har svært ved at finde ud af, hvad han føler, men han er måske forelsket i Sofi. Han tænker utrolig meget, hele tiden, og er måske lidt for meget oppe i sit hoved en gang imellem. Nogle gange blev jeg lidt træt af ham og alle hans tanker. Næsten hver sætning føles som en tanke, hvilket jeg personligt synes blev lidt kedeligt i længden, på trods af, at der egentlig sker ret meget i bogen.
Evy er Juris bedsteveninde. Hun skal snart være storesøster, og det er hun lidt bekymret over. Hendes tanker er ikke altid de samme steder som Juris. Evy tænker i hvert fald ikke på kærester og på at kysse.
Abrahamsen holdt jeg meget af. Han er en gammel mand, der bor på et plejehjem i nærheden af, hvor Juri bor. Han ender med at hjælpe Juri på flere forskellige måder. Både med fodbolden, men også med at reflektere over forskellige ting, og på hvad der giver mening her i livet. 
Hugo er den nye dreng, som lige er flyttet til byen fra New York. Han er smart i tøjet, og bliver hurtigt populær blandt pigerne. Men han har vidst også en hemmelighed. 

"Fint nok" handler om at man er god nok som man er, og ikke behøver ændre sig for andre. Du behøver f.eks. ikke købe en læderjakke for at blive lagt mærke til, for måske er det slet ikke dig. Du er god nok som du er. Derudover er det en historie om venskab, kærlighed, familiebånd og skilsmisse, samt overgangen fra barn til teenager og alt hvad der følger. Bogen indeholder desuden LGBTQA+ repræsentation, hvilket bliver gjort på en fin og naturlig måde.
Juris tanker om de forskellige ting og hans syn på livet, giver bogen et små poetisk og filosofisk udtryk. Jeg tror der er mange børn og præteenagers der vil kunne relatere til Juri og hans tanker og bekymringer. Jeg er selv en overtænker, og jeg kan også godt genkende noget i Juri, og måske er det derfor han irriterer mig lidt. 

"Det giver et spjæt i Juri, da vækkeuret siger en kliklyd. 
Kliklyden, som betyder, at klokken passerer tolv.
Aftenen er forbi, ingen følger med.
Netop nu kan zombier og pyromaner tage over, hvis de vil.
Styrter der en meteor ned på jorden, så har de ikke en chance.
Juri kigger stiv som en mumie.
Er det sådan her, de døde har det?"

Sproget i bogen er forholdsvist let, og egner sig godt til selvlæsning fra ca. 11-12 år og op. Den er dog sat op på en lidt anderledes måde, med små afsnit der består af meget korte sætninger og mange linjeskift, hvilket gør det til en lidt speciel læseoplevelse. Jeg kan godt lide illustrationerne, som Kari Stai selv har lavet. De kaotiske illustrationer underbygger Juris tanker og følelser rigtig godt. Kari Stais simple streg, giver alt det kaotiske et fint og sart udtryk, der passer godt til stemningen i bogen. 

"Fint nok" er en fin nok bog, som dog ville lidt for meget til min smag. Jeg kan godt lide bogens slutning, hvor Juri indser at han har rigeligt med tid til at finde ud af alting. Han finder ud af, hvad der giver mening for ham her og nu, og er tilfreds med det. Derudover kom bogen med et twist jeg ikke lige havde set komme, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, selvom det for min skyld godt måtte have fyldt lidt mere. Slutningen og illustrationerne er for mit vedkommende med til at trække læseoplevelsen op. Men selvom "Fint nok" ikke lige er mig, kan den sagtens være at du eller dit barn vil synes om den. Vi har jo heldigvis alle forskellig smag.