lørdag den 27. juni 2020

"Dyndkarlens tårer" (Liljas eventyr #1) af Josefine Ottesen

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Dyndkarlsens tårer" af Josefine Ottesen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2019.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Alfeprinsessen Lilja bor ved Nøkkerosesøen sammen med sin far Alfekongen, og vagtfrøerne Kvæk og Kvak. Lilja er sorgløs og elsker at flyve omkring sammen med sine alfevenner. En dag møder Lilja moslingen Mossi - en lille, grønhåret jordling, der slet ikke kan flyve. Til gengæld er Mossi modig og en god ven. Lilja får hurtigt brug for sit nye venskab, da alfedrengen Duni pludselig forsvinder. Måske er han blevet taget til fange af selveste Dyndkarlen? 

Jeg er vokset op med Josefine Ottesens bøger om fepigen Roselil, og jeg var derfor spændt på, hvor tæt op af dem "Dyndkarlens tårer" ville ligge. "Dyndkarlens tårer" er heldigvis helt sin egen, og jeg nød at læse denne søde og hyggelige bog, om den nysgerrige alfepige Lilja.

Lilja er en sød, venlig, legesyg og utrolig nysgerrig alfepige, som man hurtigt kommer til at holde af. Hun gør ikke altid som hendes far ønsker, men vil meget hellere ud på eventyr og opleve verden. 
Mossi er en sød, sjov og skøn mosling, der også elsker eventyr. Jeg holdt meget af ham og hans nysgerrighed, og hvordan han modigt kaster sig ud i tingene. 
Lilja og Mossi bliver venner, selvom det ikke er normalt for en søalf og en jordbo, da de er alt for forskellige. De viser dog alle, at de ting de har fået fortalt, ikke stemmer helt overens med virkeligheden.
Jeg holdt også meget af Kvæk og Kvak, Liljas to skøre frøvagtmænd. De bliver sat på lidt af en prøve, med at holde øje med Lilja, og som voksen fik man lidt ondt af dem.

Josefine Ottesen er rigtig god til at fange læseren med sine beskrivelser af omgivelser og stemninger. Man bliver hurtigt grebet af universet og dets karaktere, og historien egner sig rigtig godt til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 4-5 årige. Der er dog nogle steder, hvor den godt kan blive lidt uhyggelig for de små, men det bliver aldrig så skræmmende, at de ikke godt vil kunne klare det i selskab med en voksen. Bogen vil også sagtens kunne fungere til selvlæsning, da sproget er forholdsvist let og kapitlerne har en overskuelig længde, der er dog enkelte komplicerede ord, blandt andet nogle af navnene.

"Selv om vi måske ikke ved det, bærer vi alle på en sorg eller en længsel. I Spejldammen får vi øje på det. Lige i det øjeblik tager Dyndkarlen fat om ens hjerte og klemmer til, indtil man slipper sine tårer."

"Dyndkarlens tårer" er illustreret af Christian Højgaard, der på fineste vis fanger stemningerne og karakterende. Illustrationerne er rigtig flotte, og Njord på 2,5 år var meget optaget af dem under vores læsning. Det eneste lille men jeg har, er dog at illustrationerne er skiftevis sort/ hvid og i farver. Begge typer illustration er pæne, men jeg savnede at man havde været mere konsekvent, og valgt kun at gøre en af tingene, for det var tydeligt at dem med farver fangede min lille lytter mest.

Bogen indeholder desuden et flot kort over Nøkkerosesøen og det omkringliggende område, hvilket var fedt. Vi brugte det en del, da Njord synes det var sjovt at se, hvor Lilja og Mossi havde været.  

"Dyndkarlens tårer" er en rigtig god, spændende og sjov bog for små og store. Det er en historie om venskab, sorg og mod, og det at acceptere hinandens forskelligheder og ikke frygte hinanden, for vi er jo slet ikke så forskellige. Bogens hovedfokus er dog sorg, og modet til at vise sine følelser, da det er noget vi alle føler fra tid til anden. Den viser at det er okay at give disse følelser plads, da det kan være med til at hjælpe os igennem svære tider.
Historien ligger op til mange gode snakke med ens børn, og Njord og jeg fik os en god snak om det at græde og være ked af det. Jeg glæder mig dog til at læse den igen for ham og Freyr, når de bliver ældre, da det er en hyggelig historie.   






fredag den 19. juni 2020

Vinderen af giveaway - "Amulet 1 & 2"

Denne giveaway var sponsoreret af forlaget Alvilda.

Så blev det endelig tid til, at finde en heldig vinder af min blogs fødselsdagsgiveaway!

Men først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak til jer der har deltaget både her og på instagram, det har været rigtig fedt at høre om jeres yndlings tegneserier/ graphic novels, og blive inspireret til nye læseoplevelser.

Vinderen blev fundet ved lodtrækning, som Njord var så sød at hjælpe med, og den heldige vinder blev Amanda, der har instagramprofilen Bogdoktor! Stort tillykke, jeg håber du bliver glad for dem! :-) Har sendt dig en besked på instagram.

Jeg håber I alle får en skøn weekend! 😀

søndag den 14. juni 2020

"Bogen om Blom" af Tina Sakura Bestle

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Bogen om Blom" af Tina Sakura Bestle, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019.
★★★★☆

"Bogen om Blom" er historien om skildpadden Blom, som godt kan lide at findes i verden. For der findes nemlig også månen, muslinger og luftballoner og maskiner, der kan trykke bøger. Blom bager selv boller, og det er godt når man er meget glad for syltetøj, og når man får uventet besøg af en gæst, der måske kan blive en ny ven. 

Dette er mit første møde med Tina Sakura Bestles forfatterskab, og hvilket møde det var. Anmeldelsen har været undervejs længe, da jeg skulle finde en måde og beskrive denne fine bog, men efter at have læst den igen, kom ordene. "Bogen om Blom" er en virkelig hyggelig, poetisk og filosofisk børnebog. Det er en rigtig sød og hyggelig historie, der er meget anderledes end, hvad jeg før har læst, men den rørte mig og jeg holder meget af både bogen og Blom.

Blom er en utrolig sød skildpadde, der godt kan lide at være til i verden, og som nyder alle de små og fine ting ved livet. Hun holder af ting, som vi andre nok godt kan finde på at tage lidt for givet, som f.eks. luftballoner og maskiner der kan trykke bøger. Hun savner dog en ven at dele alt dette med, og da det endelig sker, laver den sig om til en pølse, og Blom forstår slet ikke, hvorfor. Hun bliver usikker på sig selv, for har hun gjort noget forkert?

"Bogen om Blom" er en poetisk og filosofisk børnebog om at glædes ved det smukke i livet. Og at man kan glædes over dem alene eller sammen med én man har kær. For det er nemlig også en bog om venskab, og det at passe på hinanden og hjælpe hinanden, også selvom man måske ikke kender folk så godt eller at de er meget anderledes fra én selv. Dette kan man blandt andet se i historien, når larven bliver til en pølse. Blom forstår ikke, hvad der er sket med hendes nye ven, men på trods af det passer hun på den, og holder øje med om der sker noget med den. Og pludselig, midt i hendes puslespil, sker der mystiske ting med pølsen.

"Jeg kender dig ikke, men jeg tror, vi ville blive gode venner, hvis vi mødte hinanden. Det gør vi måske. Hvis i går og i dag engang falder på samme dag. Det håber jeg."

Bogen er inddelt i ti korte kapitler, med korte sætninger, og en okay skrift størrelse. Bogen er god til en hyggelig højtlæsningsstund for børn på omkring 6 år og op, men den kan også sagtens bruges til selvlæsning fra omkring 8-9 år, da den har en overskuelig længde og et godt flow. 
Derudover er den illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, en illustrator jeg holder meget af. Hendes meget yndige, poetiske, nærmest skrøbelige streg, komplementerer historien om Blom og hendes forunderlige verden på fineste vis. Jeg er vild med hendes illustrationer, der virkelig får stemningerne frem, og som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i. 

"Bogen om Blom" er en ret anderledes børnebog end jeg er vant til, da jeg normalt ikke er til filosofiske bøger. Den er poetisk, sød og meget rørende, og viser alle de fine og forunderlige ting der findes ude i verden, og den glæde det er, at have nogen at dele dette med. Den rørte mig, og jeg glæder mig til at læse den med mine drenge, når de bliver lidt ældre.





onsdag den 10. juni 2020

"Elleskudt" (Tågespind #2) af Signe Fahl

 
*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Signe Fahl, men alle holdninger er mine egne.*
"Elleskudt" af Signe Fahl, af forlaget Ulven og Uglen, udgivet i 2018.
★★★★★

Fra bagsiden:
Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven sammen med Daniel, og sammen med ellepigerne. Mosen giver intet fra sig uden at få noget igen, og prisen for Karens nye liv udfordrer både hendes menneskelighed og hendes kristne livssyn. Men mosen er ikke den eneste modstander, for Daniel har en hemmelighed. En hemmelighed, der går tusind år tilbage, og som truer med at brænde skoven ned.

Jeg har virkelig glædet mig til at læse "Elleskudt", da jeg holdt meget af "Ellekongen", men af en eller anden grund har jeg først fået læst den nu. Og jeg må bare sige wow! "Elleskudt" holdt mig fanget fra første sætning, og jeg har haft svært ved at ligge den fra mig lige siden. Det er virkelig en fængslende fortælling, og hvis børnene havde tilladt det, havde jeg læst den ud i en køre!

Karen er stadig en karakter jeg holder meget af. Hun er ved at vænne sig til livet som mosefødt, og de udfordringer der følger, som f.eks. at spise tørvemos, og en kæmpe jalousi overfor ellepigerne og deres forhold til Daniel. Derudover kæmper hun imod den sult der er blevet vækket i hende, en træng som er svær at ligge låg på, og som får fatale konsekvenser for én hun har kær. Hun udvikler sig dog også en del, og finder svar på nogle af de spørgsmål hun har haft det meste af sit liv.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ret glad for den mystiske Daniel, og hans charme. I denne bog lærer vi ham lidt bedre at kende, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.
Desuden hører vi mere om nogle af de andre personer i bogen, hvilket var ret interessant.

"Du undgik en skæbne som ellepige, men du har mindre bevægelsesfrihed end dem. Mosen har en del af dig. Skal du uden for skoven, må du have tågen med, og jo længere væk du kommer, jo sværere bliver det..."

"Elleskudt" er opbygget sådan at kapitlerne skifter mellem Karen og Daniels perspektiv, men så en gang imellem kommer der en tredje person, Skarpi, hvis fortælling vi også følger. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver lidt ekstra til karakterende og historien, når vi kommer ind i deres hoveder og oplever og føler de ting de oplever. Desuden bliver Skarpis fortælling fortalt i år 533, mens Karen og Daniels fortælling foregår i år 1753, hvilket også var meget interessant. Det var meget spændende, at få en ny vinkel på historien og sagnene om mosen og alle de underjordiske. Man får rimelig meget baggrundshistorie om en bestemt person i denne bog, hvilket var super fedt. Ens nysgerrighed bliver vakt, og man vil bare gerne vide, hvordan det hele hænger sammen.

Derudover har jeg altid været fascineret af overtro og de underjordiske, hvilket jeg i "Ellekongen" savnede at høre mere om. "Elleskudt" fortæller meget om begge dele, sammen med det religiøse syn på disse skabninger. Det var rigtig spændende at høre om mosekonen, ellefolket, ildvætten og Bui, som er en form for åmand, og det var også de steder som fangede mig mest.

"Jeg mente, en dæmon havde besat Daniel, men hverken vievand, bønner eller dåb har haft nogen virkning. Så jeg tænker, at Gud har en mening med væsener som jer, og jeg er for ydmyg til at forstå Hans store plan."

"Elleskudt" er utrolig gennemført i sin fremførsel, for både landskaberne, husene, beklædningen, hverdagslivet og deres religion og overtro, giver et meget fint billede af den tid, historien foregår i. Derudover er der også gjort en del ud af sproget, og de gammeldagsord og vendinger der er benyttet, er med til at gøre historien mere autentisk.

"Elleskudt" er en virkelig god, spændende og utrolig fængende bog, der holdt mig fanget lige fra begyndelsen. Det er en bog fyldt med kærlighed, hævn, begær, tro og overtro og masser af mystik. Jeg slugte den råt, og glæder mig helt vildt til at læse den næste bog, for hold nu op en slutning! 

Signe, hvornår kommer den næste?



onsdag den 3. juni 2020

"Minimund" af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Minimund" af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Sylvester har en lille mund. Og han lyder som et egern, når han taler. Det siger William og Esben fra klassen. Og de skriver det på hans bord. Minimund. Sylvester vil have en anden stemme. Men hvordan får man det? Sylvester aner det ikke, så han skriver et brev. 'Hvis nogen læser det her, så hjælp mig dog!' Og så sker der noget, som Sylvester absolut ikke havde regnet med...

Jeg har aldrig før læst noget af Frida Brygmann eller Thomas Korsgaard, og vidste derfor heller ikke, hvad jeg kunne forvente. Men de gør det godt, og "Minimund" er en rigtig god, sød og humoristisk historie om at stå ved den, man er. Den fik mig til at smile flere gange, og jeg hyggede mig meget, imens jeg læste.

Jeg holdt virkelig meget af Sylvester, der er en sød og stille dreng, som er ret usikker på sig selv. Han har nemlig en meget lille mund og en meget spinkel stemme, hvilket han også bliver drillet med i skolen. Han ønsker sig en ny stemme, men da det lykkes for ham, finder han ud af, at tingene ikke er helt så lige til, og at alt ikke nødvendigvis er bedre, fordi man har fået en anden stemme. Han udvikler sig en del igennem historien, og tør hen af vejen at sige sin mening, og ikke skjule sig og sin stemme.
Nogen Kristiansen er en sjov, lidt underlig og mystisk mand, i lilla velourjakkesæt. Han hjælper dem der spørger, men gennem ret alternative metoder. Derudover vil man virkelig gerne vide, hvorfra han har sit stemmekatalog, der hjælper Sylvester med at finde sin nye stemme.

"Minimund" handler om mobning, men endnu mere om det at stå ved den man er og acceptere sig selv og de særlige træk, man nu en gang har. Vi er alle forskellige, både af udseende, men også af personlighed, men vi er alle gode nok, præcis som vi er, vi skal bare lige få øje på det selv.
De fleste der er blevet drillet, har måske på et tidspunkt forestillet sig, hvordan det ville være, at være en anden. Men som Sylvester erfarer, så er det ikke så let, da han faktisk får chancen. De nye stemmer giver ham en del problemer, både med hans forældre, lærer og klassekammerater. For ikke nok med at han lyder som en anden, så indeholder stemmen også nogle personlighedstræk fra den person stemmen tilhører, og det giver altså nogle udfordringer. Sylvester plejede at være stille, men pludselig er han højtråbende, bander og svare igen. "Minimund" kommer med nogle meget fine pointer i forhold til at acceptere sig selv, og stå ved den man er.

Bogen er skrevet af to forfattere, hvilket altid gør mig lidt nervøs, i forhold til skrivestil og flow. Det behøvede jeg dog ikke bekymre mig om her, jeg tænkte i hvert fald ikke over, at det er to forskellige forfattere der har skrevet den, og deres skrivestil flyder godt sammen. Det er et virkelig vellykket samarbejde, og en flot debut som børnebogsforfattere.
Bogen er illustreret af Lasse B. Weinreich, der på fineste vis får illustreret de sjove og spøjse scener i bogen. Jeg kan rigtig godt lide hans stil, der passer godt til historien og dens lidt skæve karaktere. Jeg savnede dog personligt lidt farve på dem.

"Minimund" er en virkelig god, sød og sjov bog, som flere gange fik smilet frem på læben. Bogen kan klart anbefales, både som selvlæsning fra omkring 8-9 år, men også til en hyggelig højtlæsningsstund med sjove stemmer, fra omkring 6 år og op. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den med mine drenge, om nogle år.





tirsdag den 2. juni 2020

Giveaway #5 - "Amulet 1 & 2" - Bloggens fødselsdag

*Denne Giveaway er venligst sponsoreret af forlaget Alvilda*

For nogle dage siden fyldte bloggen 5 år, hvilket jeg synes er helt vildt. Det skal selvfølgelig fejres, og hvilken bedre måde at gøre det på, end med en lille konkurrence?
I den anledning har forlaget Alvilda været så søde, at sponsorere et eksemplar af "Amulet 1 & 2" af Kazu Kibuishi, som én af jer skønne læsere, har mulighed for at vinde!

Jeg læste dem selv sidste år, og jeg elskede dem! De blæste mig fuldstændig omkuld, og holdt mig fanget fra start til slut. Du kan læse mine anmeldelser her og her

"Stenens Vogter" handler om søskendeparret Navin og Emily, der sammen med deres mor flytter ind i et mystisk og gammelt hus. De opdager hurtigt, at huset er fuld af hemmeligheder. Da et monster bortfører deres mor, og fører hende igennem en magisk dør i kælderen, drager Navin og Emily afsted for at redde hende - og havner i en fantastisk verden befolket af onde elevere, hjælpsomme robotter, synske træer og talende dyr...

"Stenvogterens Forbandelse" starter der hvor "Stenens Vogter" sluttede. Den grusomme elverkonge har udstedt en dødsdom over de to søskende Emily og Navin. Heldigvis beslutter den gådefulde ræv Leon Rødskæg sig for at hjælpe dem. Sammen udforsker de den mystiske amulets skjulte kræfter - og dem bliver der brug for: Det viser sig nemlig, at kun en frugt fra det sjældne Gadoba-træ kan redde Emily og Navins mors liv…

Serien Amulet er nogle utrolig flot illustrerede graphic novels, som store som små vil kunne hygge sig med. Desuden er det de to første bind i en serie på i alt ni bøger, hvoraf bind 3 udkommer lige om lidt. 

Du deltager ved at...
📚  fortælle som kommentar herunder, om du læser tegneserier, og hvad din yndlings tegneserie/ graphic novel hedder.


Husk, at du også kan deltage på Instagram og få et ekstra lod i puljen.

Du kan deltage i konkurrencen til og med d. 16. juni, hvorefter vinderen vil blive trukket, og offentliggøres både her og på Instagram. Dansk bopæl er en forudsætning for at deltage.



mandag den 25. maj 2020

"Grydeklar - Godnathistorier der får børn til at smile i søvne" af blandede forfattere


*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Grydeklar - Godnathistorier der får børn til at smile i søvne" af Anne-Marie Donslund, Andreas Nederland & Frederik Hansen, Gitte Løkkegaard, Hella Joof, Kim Fupz Aakeson, Lars Daneskov, Line Knutzon, Maren Uthaug, Nikolaj Stokholm, Jacob Riising & Jesper Roos Jacobsen og Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019. 
★★★☆☆

Fra bagsiden:
Da Selma kommer hjem, ligger der en træt statsminister i haven. Han har haft en møgdag og gider faktisk ikke være statsminister længere. Drengen Vagn bor i Husum og har en mor, der er så nærig, at gæsterne selv skal have kage med, når han holder fødselsdag. Og så er der drengen Albin. Hans mor flytter hjemmefra, og det går allerede galt første morgen, da han taber en skål havregryn, som ryger ud af vinduet og rammer en mand lige i hovedet. 
Grydeklar er en samling godnathistorier, der nok skal få børn til at falde i søvn med et smil på læben.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg fik denne bog i hånden, men efter at have bladret den hurtigt igennem og derefter kigget på historiernes titler, kom jeg frem til, at det nok var nogle lidt politisk ukorrekte, fjollede og måske lidt bizarre historier, hvilket det også var. "Grydeklar" er en god og underholdende samling af gakkede historier.

"Grydeklar" indeholder 11 historier af både børnebogs forfattere og komikere. Under min læsning af de forskellige historier, blev mine tanker ledt hen på Sallies historier af Kim Fupz Aakeson, som jeg så i tv da jeg var barn. De er nemlig lige så skøre, og med sjove slutninger, der for det meste har en vigtig pointe. Jeg kunne især godt lide "Farve-Laura", "Viggos nye mor", "Verdens kedeligste dreng", "Den blegeste bangebuks" og "Pigen, der var et dumt svin". De handler mere eller mindre alle om børn, hvor deres forældre ikke helt forstår dem, og enten synes de er lidt for sprælske, lidt for uartige, lidt for kedelig, lidt for bange eller generelt bare nogle dumme svin. De har så også nogle ret vigtige pointer, som at acceptere sig selv og hinanden, præcis som vi er, og at man skal turde at skille sig ud. Dette går igen i mange af historierne, da de fleste handler om mobning, eller at man skal acceptere det anderledes, også selvom det kan virke for farvestrålende og mærkeligt, eller måske endda kedeligt. Vi er nemlig alle gode nok lige som vi er. Ja, måske har man nogle andre styrker end ens familie, hvilket man kan benytte sig af i forskellige situationer, som når man skal sige fra, når nogle springer én over i køen i supermarkedet. 

Nogle gange blev det hele dog lidt for meget for min smag, og det var ikke altid lige min humor. Enkelte af historierne kunne efter min mening godt have haft en tydeligere pointe, deres emne taget i betragtning. Personligt synes jeg også, at der er lidt mange bandeord i nogle af dem. Jeg ved godt at mange børn synes bandeord er sjove, men mange af historierne i denne bog flyder over med bandeord. Det bliver lidt overdrevet og virker mere påtaget end naturligt, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt, for det kan da godt være sjovt med lidt banderi hist og her.

"Grydeklar" er skrevet i et let og forståeligt sprog. Der er et godt flow i bogen, og med historier der alle er på omkring 10 sider, er det hurtigt at læse en historie, hvilket gør at den passer rigtig godt til højtlæsning, og som en hurtig godnathistorie. Alle bogens historier er fint illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der med en humoristisk streg får alle karakterende frem på fineste vis. Illustrationerne er sjove, og giver lige det ekstra til historierne. 

"Grydeklar" er en god, hyggelig og spøjs samling historier, om en broget samling mennesker. Historierne ramte ikke altid lige min humor, men jeg er jo heller ikke lige i den rette målgruppe. Jeg er dog sikker på, at mange børn på omkring 6 år, vil finde historierne sjove, og ja, måske endda falde smilende i søvn.