lørdag den 28. oktober 2017

Herlufsholm Fantasy Bogmesse 2017

*Alle de bøger der bliver vist i dette indlæg, undtagen "Ravnenes Hvisken 2", er anmeldereksemplarer*

Lørdag d. 21. oktober, var jeg på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, sammen med to piger der ligesom jeg, har været i praktik hos forlaget Carlsen. Vi mødes en gang imellem, og denne gang gik turen altså til Herlufsholm. Ingen af os havde været på denne bogmesse før, så vi var alle meget spændte.
Vi mødtes på Næstved station lidt over 10, hvorfra vi tog bussen ud mod Herlufsholm. På vejen derud talte vi om, hvem vi gerne ville høre. Vi havde på forhånd snakket om at vi skulle høre Laure Eve og Malene Sølvsten, men hvem vi ellers skulle se var ikke helt på plads. Jeg havde dog skrevet en seddel med forfattere jeg gerne ville se og have signeringer af, hvilket endte med at blive den plan vi fulgte. 

Da vi ankom til Herlufsholm blev vi budt velkommen af forskellige fantasyvæsener, så som elvere, orgere og trolde, og dermed var stemningen ligesom sat. Vi gik lidt rundt og så på de forskellige boder, og fik snakket med dem fra de forskellige forlag som vi kender, derudover fik jeg hilst på nogle søde bogbloggere. Derefter fandt vi ind i Festsalen, hvor Laure Eve skulle interviewes af bogblogger Malene Hald, omkring hendes bog "The Graces". Laure Eve fortalte om sin inspiration til serien "The Graces", hvor hun har fundet meget inspiration til blandt andet butikkerne i bogen, fra nogle af de butikker der ligger i den by hun voksede op i, nemlig Cornwall. Cornwall er nemlig en lidt boheme/ hippie by, med mange alternative butikker der sælger alt fra tarotkort til sten. Hun fortalte om sin fascination af de onde karaktere, og at hun godt kan lide at arbejde med de lidt mere komplicerede karakter, hvor der ligger mere bag. Desuden fortalte hun, at hun er glad for når læsere kom og fortalte hende, at hun virkelig havde snydt/ leget med dem, da det var alle forfatteres drøm at kunne overraske sine læsere. Hun kom også med et citat, som jeg er ret vild med og derfor vil dele med jer her:

"Magic is at it's core, desire." citat- Laure Eve. 

Efter interviewet signerede Laure Eve sin bog, og jeg fik en hyggelig lille snak med hende samt taget et billede med hende. Hun var simpelthen så sød. Derefter gik vi igen lidt rundt i de fyldte lokaler og så på bøger inden vi skulle høre Lene Dybdahl blive interviewet af Steffen Larsen, omkring sin nye bog i serien "Ovanienprofetierne". Lene Dybdahl fortalte kort om den første bog i serien, for derefter at læse lidt op fra bog 2, som udkom den dag. Hun fortalte om den måde, hun havde planlagt bog 2 på, og at det faktisk er en blanding af noget planlagt, men også fri fantasi. Skoven i bogen kom f.eks. til hende under en køretur, hvor hun måtte sætte diktafon frem, sådan at hun lige kunne forklare, hvordan den så ud, mens hun kørte, så hun kunne huske det. Steffen Larsen spurgte ind til hendes bøger og den vold der er i dem, og spurgte om det ikke godt kunne blive lidt for meget, i forhold til den målgruppe hendes bøger har. Det synes hun dog ikke, da hun finder meget af sin inspiration i middelalderen, og hun prøver derfor at ligge sig så tæt op af realistisk middelalder som muligt. Hun har derfor researched meget i det, og middelalderen var også voldelig, og mere end det hun skriver. Efter interviewet signerede hun bøger, og fejrede at hendes nye bog udkom, så der blev serveret lidt mundgodt, mens hun skrev hilsener i bøgerne.

Inden vi skulle høre Jacob Kokkedal fortælle om sin serie "Den trofaste bror", hvor jeg har læst den første, var der lige lidt tid til at kigge rundt, og jeg fik hilst på Katja Berger, der fik signeret mit eksemplar af "De 7 synder". Vi nåede også lige at høre Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel fortælle lidt om deres graphic novel "Skæbnemageren", som lød utrolig interessant og var virkelig flot illustreret. Derefter gik vi hen til det lokale, hvor Jacob Kokkedal og Thorkild Skov skulle snakke om "Den trofaste bror". Thorkild Skov er ham der har illustreret de nye forsider til serien, og deres samtale handlede derfor primært om deres samarbejde om at finde den rette forside. Thorkild Skov fortalte lidt om, hvordan han laver forsiderne på sin computer, og hvordan de har udviklet sig, og stadig er i gang med at udvikle sig. Bøgerne skal nemlig genoptrykkes, da forsiderne er alt for mørke, og derfor skal lysnes lidt, sådan at man nemmere kan se detaljerne. Jacob Kokkedal fortalte om de tanker, han havde haft omkring forsiderne i forhold til genren, og hvor glad han var for at det lykkes. Derefter fik jeg en god snak med Jacob Kokkedal, mens han signerede min bog, omkring den episke fantasy genre. Vi snakkede om, hvordan synet på fantasygenren har ændret sig over de sidste 10 år, hvilket er en udvikling vi begge er glade for. Det er nemlig en skam at man kan blive dømt på at læse en bestemt genrer, fordi den ikke er realistisk. 

Efter min lille snak med Jacob Kokkedal ilede jeg ind i festsalen, hvor Malene Sølvsten blev interviewet af Steffen Larsen, omkring "Ravnenes Hvisken 2". Malene Sølvsten fortalte om sin fascination af den menneskelig tro og deres mytologi, og da "Ravnenes Hvisken" foregår i Jylland, passede det jo med den nordiske mytologi og asatroen. Hun fortalte at plottet og bøgernes opbygning har været planlagt hele vejen igennem, hvor bog 1 foregår i vores verden, mens bog 2 foregår i en anden og mere voldlig verden. Hun finder meget af sin inspiration i vikingetiden, hvor alt var meget mere voldligt. Dog har hun også fundet inspiration i kalkmalerier fra middelalderen, da hun skulle skabe en karakter til bog 2. Malene Sølvsten fortalte om sin skriveproces, f.eks. blev bog 1 skrevet et ord ad gangen, når der lige var tid til det, om det så var mens kartoflerne kogte, hvorimod hun nu har mere tid til at fordybe sig. Derefter signerede Malene Sølvsten sine bøger, og hun gav sig god tid til at snakke med folk, og jeg var så heldig at få taget et billede sammen med hende.

Efterfølgende var det tid til at vende snuden hjemad, men jeg skulle lige købe nogle bøger først. Jeg fik købt to bøger, en børnebog og en ungdomsbog. Da jeg var ved at betale den ene bog, spurgte dem fra forlaget om jeg ikke ville have den signeret, for så ville de da lige gå ud og finde forfatteren der var i nærheden. Så den fik jeg også lige signeret. Forfatteren, Eva Egeskjold, var rigtig sød og fortalte mig lidt om forsiden som jeg synes er så fin, og så ønskede hun mig god fornøjelse med bogen. Jeg havde desuden deltaget i en konkurrence hos forlaget Gyldendal, hvor man kunne vinde en bogstak med fem bøger, og den var jeg så heldig at vinde. De bøger jeg vandt og de to jeg købte, viser jeg frem i et andet indlæg.

 Det var en super hyggelig og god dag på Fantasy Bogmesse, med mange gode og spændende oplevelser. Herlufsholm giver virkelig den perfekte ramme til en fantasymesse, da der er noget magisk og flot over bygningerne og deres indretning, og man kom virkelig i den rette stemning. Derudover var det fedt at være omgivet af så mange andre læseglade mennesker, der alle elsker fantasygenren. Det var også rigtig hyggeligt, at møde så mange forfattere og snakke lidt med dem, samt at hilse på folk man kender. Jeg skal helt sikkert af sted igen.

Nedenfor viser jeg en masse stemningsbilleder frem fra dagen. 

Var du af sted på Herlufsholm Fantasy Bogmesse i år?



mandag den 23. oktober 2017

"Tidsmaskinen" (Rummets Detektiver #1) af Søren og Morten Ellemose

*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*
"Tidsmaskinen" af Søren og Morten Ellemose, af forlaget Facet, udgivet i 2015. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Tidsmaskinen" handler om en gruppe børn, der oplever noget meget mærkeligt under lektiecafeen på skolen. Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde. Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene. Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang?

Jeg læser normalt ikke så meget sci-fi, da jeg har lidt svært ved at blive fanget af det, og jeg var derfor ret spændt på denne bog, da det nemlig er sci-fi, men til børn. Bogen overraskede mig positivt, men sjovt nok synes jeg godt, at den kunne have haft mange flere sci-fi elementer end den havde, selvom den stadig var god og hyggelig at læse.

Xander er den lidt akavede dreng, der er nået den alder, hvor piger og deres kroppe er begyndt at blive meget spændende. Meget af hans fokus er derfor på bryster, og han bliver meget irriteret på Georg, da den pige han godt kan lide, giver Georg mere opmærksomhed. Nogle gange bliver Xander lidt for meget, men han var også meget en typisk teenage dreng, så selvom jeg holdt af ham, så irriterede han mig også en gang imellem. 
Tammie og Robert kunne jeg til gengæld ret godt lide. De er tvillinger og kommer fra fremtiden. Til tider er Robert dog skide irriterende, fordi han er så stædig og ikke rigtig gider høre efter, mens Tammie prøver at få ham til at opføre sig ordentligt. De har nogle ret gode kommentarer til hinanden, og til de andre børn, når de kommer tilbage til nutiden, hvilket er ret sjovt. 

"Tidsmaskinen" foregår både i nutiden på jorden, og i 2155 på et rumskib, hvilket jeg synes fungerede rigtig godt. Jeg ville dog gerne have hørt meget mere om fremtiden, livet på rumskibet og de mange forskellige skabninger der findes ude i rummet, da det var ret spændende, men kan være der kommer mere om det i den næste bog. 

"De så begge hvordan lyset fra startknappen tog form som en rød kile, der bevægede sig dovent ud mod deres ansigter. Lyskilen blev tykkere, nærmest som klæg havregrød, mens den strakte sig stadig langsommere ud mod deres øjne. Så standsede den helt op. Frosset i tid."

Sproget i bogen er letlæseligt og lixtallet ligger på 29. Kapitlerne er ikke så lange og der er et godt flow i bogen, hvor man skiftevis følger børnene i nutiden og tvillingerne i fremtiden og deres tidsrejse. I starten er den dog en smule langtrukken, da man lige skal lære personerne og bogens univers at kende, men så begynder der også at ske noget, og man bliver grebet af historien. 

"Tidsmaskinen" er en god og hyggelig bog om rumvæsener, tidsrejser og spirende venskaber. Jeg savnede dog at der skete lidt mere, og jeg håber der kommer lidt mere action i den næste bog. Men jeg er ret spændt på den næste bog, for slutningen i "Tidsmaskinen" er virkelig spændende og overraskende, og tog lidt fusen på mig!



søndag den 22. oktober 2017

"Mareridt og myrekryb" (Mareridt og myrekryb #3) af Nick Clausen

*Bogen er sponsoreret af forlaget*
"Mareridt og myrekryb - syv uhyggelige historier" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

Historier som lusker - historier som rusker.
Historier som støder - historier som bløder.
Historier som snerrer - historier som skærer.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb. 

Jeg har tidligere læst de andre to bøger i denne serie, og jeg havde derfor en klar forventning om, at jeg ville blive holdt fast i min læsning og at det ville blive creepy. Dette holdt til dels også, da bogen både er god, spændende og lidt creepy, den er bare ikke nær så uhyggelig som de to andre bøger, hvilket jeg havde håbet på!

Ligesom med de to tidligere bøger, vil jeg ikke gå i dybden med de forskellige historier, da bogen indeholder syv noveller, og jeg ikke ønsker at spoile noget. Derfor gennemgår jeg mere bogen som helhed. Jeg synes flere af historierne er mere mystiske og spændende, end de er decideret uhyggelige, men en historie som "Ekkohuset" den synes jeg var creepy. Den tager et emne op, som jeg tror der er flere som bekymrer sig om, og den gør det på en sådan måde, at det virker meget overbevisende, og ja rigtig creepy. Til gengæld synes jeg der var flere af historierne der satte tanker i gang hos mig, eller på anden måde rørte mig. Dette var f.eks. "Min usynlige ven" og "Evig sne". "Min usynlige ven" satte mange tanker i gang hos mig, da jeg nemlig selv har haft en usynlig ven da jeg var lille. Derfor kan jeg ikke lade hver med, at tænke over, hvad der egentlig blev af hende, og hvordan hun havde det med, at jeg lige pludselig ikke legede med hende længere. Men jeg håber dog hun har det bedre end Peter fra historien. "Evig sne" rørte mig meget, da den er ret barsk i fortællingen, men på den lidt mystiske måde, og hovedpersonen i historien virkede meget troværdig. Der var dog flere af historierne, hvor jeg godt kunne gætte mig til, hvad der ville ske, men det gjorde ikke noget, for måden de kom derhen på, var ikke altid som jeg havde forestillet mig. 

De forskellige noveller er alle på omkring 30-40 sider, og selvom det ikke virker som meget, får Nick Clausen alligevel skabt den rette stemning i sine historier, at de virker længere end de er. De er skrevet på en fængende måde, som opsluger læseren i deres mystik og spænding. 

Efter hver novelle kommer et lille kort afsnit, hvor forfatteren kommer med sine tanker omkring historien, så som hvor han har fundet inspiration til historien. I denne bog stiller han dog også nogle spørgsmål til læseren, om de tanker vi har gjort os, hvilket jeg synes er rigtig godt. Mange af novellerne i denne bog, sætter nemlig tankerne i gang, og ellers gør hans spørgsmål i hvert fald, og det kan jeg rigtig godt lide, at man også kan med en gyser. 

"Mareridt og myrekryb" er en god og spændende samling af gyser noveller, som fanger og sætter tanker i gang, og jeg var godt underholdt under min læsning. Men selvom jeg måske ikke synes, at historierne var så uhyggelige som jeg havde håbet, så er de bestemt ikke for sarte sjæle, da de ofte er ret makabre. Men for børn der elsker gys og ikke bliver skræmt over lidt blod, vil "Mareridt og myrekryb" nok være perfekt!

Desuden synes jeg forsiden på denne bog er virkelig god, og virkelig klam og creepy.



onsdag den 18. oktober 2017

I'm a fangirl #3 (Harry Potter 20 års jubilæums edition)


I morgen starter Harry Potter festivalen i Odense, en festival som jeg vildt gerne ville deltage i, men som jeg ikke har mulighed for i år. Men i den anledning har jeg lavet et lille Harry Potter fan indlæg, da det vidst ikke er nogen hemmelighed at jeg er kæmpe Harry Potter fan.

I år er det 20 år siden, at "Harry Potter og de vises sten" udkom på engelsk, hvilket jeg synes er ret vildt at tænke på! Det er 20 år siden, drengen der levede kom ind i vores verden, og fik mange til at drømme om et brev fra Hogwartz, mig selv inklusiv. Mit første møde var i år 2001, da den første film kom i biografen. Min storesøster havde allerede læst den og elskede den, men jeg var lidt bagud. Jeg kan huske at min daværende klasselærer, læste op fra den, og jeg elskede dens magi, og da filmen så kom senere det år, blev jeg bare endnu mere forelsket i universet og figurerne.

Jeg forsøgte også selv at læse den det år, men da jeg ikke kunne udtale navnene ordentligt, så gav jeg op. Jeg fik derfor først læst dem i år 2009, selvom jeg troligt havde set de nye film hvert år, og mange gange efterfølgende. Men efter at have læst dem selv, blev det noget helt særligt. Der kom pludselig mange flere dimensioner til historien og karakterende, og det var bare super fedt! Det er en af mine absolut yndlingsserier, og er en jeg altid vender tilbage til, både som bøger og som film, selvom de nogle gange bare ender med at køre i baggrunden som baggrundsstøj. Men det er bare hyggeligt!

Jeg har dog været lidt skeptisk overfor alle de nye ting, der er kommet de sidste par år. Jeg var især skeptisk overfor bogudgivelsen af "Harry Potter og det forbandede barn", da det er skrevet i manuskriptform, og at det ikke er J.K. Rowling der er forfatteren bag det. Jeg er lidt nervøs for om den vil kunne hamle op med de andre bøger, eller om den ville ende med at ødelægge det lidt. Jeg har dog næsten kun hørt godt om den, så håber også at den kommer til at overraske mig. Jeg har nemlig ikke fået den læst endnu, selvom jeg fik den af min mand på udgivelsesdagen, og at den virkelig kalder på mig.

Så blev "Fantastiske skabninger og hvor de findes" filmatiseret, og igen var jeg lidt nervøs for, hvad det ville bringe, men jeg vidste, at jeg selvfølgelig skulle ind og se den, for hallo det var jo i det magiske univers jeg elskede. Og hold nu op, hvor er det bare en fantastisk film, og hvor giver den bare meget til de karaktere man hører lidt om i Harry Potter bøgerne, som faktisk har ret stor betydning for handlingen. Jeg var dog ikke helt sikker på, at jeg ville have bogen med filmmanuskriptet, indtil jeg så hvor flot et cover den havde, og så måtte jeg bare have fingrer i det. Den er bare så flot! Den har jeg heller ikke fået læst endnu, men jeg glæder mig, for den var så skøn den film, og jeg venter utålmodigt på at den næste kommer i biografen. Skuespillerne gør det virkelig godt, og så er den bare virkelig flot lavet, med en magisk og dyster stemning.

En af de ting jeg drømmer allermest om, er at komme ind og se Harry Potter studierne i London, og se kulisserne og kostumerne, og bare suge stemningen til mig. Og selvfølgelig købe mig fattig i Harry Potter merchandise. Som I kan se, er min samling vokset lidt siden sidst, jeg har både fået flere bøger, men også flere Funko Pop figurer, og jeg har endelig fået Luna, Neville og Dobby, og jeg er bare så glad. Nu vil jeg bare vildt gerne have mig en Niffler og Newt. Desuden drømmer jeg om at købe en af de nye jubilæums edition af "Harry Potter and the sorcerer's stone", med Hufflepuffs farver. Den er så fin og det er det hus jeg hører til. Desuden har jeg på Pottermore fundet ud af, at min patronus er en delfin, hvilket er lidt hyggeligt, da det faktisk var mit yndlings dyr da jeg var yngre.

Jeg kunne som sagt også godt tænke mig, at tage til Harry Potter festival i Odense, da det ser virkelig hyggeligt og sjovt ud. Det ser nemlig ud som om det er virkelig gennemført, og jeg synes det lyder som en god måde at samle folk og fans på, og dele den glæde Harry Potter har givet folk de sidste 20 år. Men det bliver desværre ikke i år, men måske det kan lade sig gøre næste år.

Harry og hans venner er nogle jeg altid vil vende tilbage til, og jeg glæder mig sådan til at introducere bøgerne og filmene til min lille baby, sådan at den også kan få glæde af det magiske univers.

Har du læst nogle af de nye Harry Potter bøger? hvad synes du om dem (ingen spoilers, vil gerne overraskes)? Har du været i enten Harry Potter studierne i London eller festivalen i Odense, og kan det anbefales?







tirsdag den 10. oktober 2017

"Under sløret" (Ilttyv #2) af Nicole Boyle Rødtnes

*Bogen er sponsoreret af forlaget*
"Under sløret" af Nicole Boyle Rødtnes, af forlaget Alvilda, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Under sløret" starter hvor "Over sløret" sluttede. Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om Marton altid er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt...

I foråret læste jeg "Over sløret", og har lige siden glædet mig til at fortsætte min læsning, da den var rigtig god. Nu har jeg endelig fået læst "Under sløret", og den første tanke der ramte mig efter endt læsning var WOW! "Under sløret" er fantastisk, og jeg synes faktisk at den er bedre end den første bog i serien!

Jeg holder stadig meget af Shay, Troy og Ian.
Shay kæmper i denne bog for at få hævn og retfærdighed over Troy, der er blevet kastet gennem sløret. Hun bliver dog ofte sat overfor nogle dilemmaer, som får hende til at træffe valg, der alle har konsekvenser af enten god eller dårlig karakter. Desuden kæmper hun lidt med sine følelser for Ian, der ikke ligger skjul på, at han er vild med hende. Deres forhold udvikler sig igennem denne bog, og jeg elskede det, for Ian er nemlig skøn med al hans flabethed. 
Troy er havnet under sløret, og kæmper nu for at komme op igen, sådan at han kan redde Shay og sine brødre fra Marton. Men ligesom Shay møder han en del udfordringer, som kan få fatale konsekvenser for rigtig mange, og han må derfor finde ud af, hvad der er den rigtige løsning. 

I "Under sløret" foregår historien både over sløret, i hovedstaden og i New town, som er en større by nogle timer fra hovedstaden, og så selvfølgelig under sløret. Jeg var ret glad for den verden som Nicole havde skabt i bog et, med befolkningen der bor over et slør, der beskytter dem fra stråling fra en ødelagt verden. Jeg var derfor rigtig glad for, at denne verden nu blev udvidet, sådan at man fik et større indblik i livet over sløret, og hvordan forskellige byer er vokset frem, og beskytter deres borgere mod strålingen og rystesygen. Derudover synes jeg det var rigtig spændende, at få mere af vide om verdenen under sløret, og hvordan den ser ud, med konstant mørke og dis, og det lille samfund som viser sig at bo dernede.

"Alle dem, der har forsøgt at få sandheden frem, er blevet kastet herned. Og vi er et fåtal, der har overlevet faldet."

"Under sløret" er bygget op sådan at kapitlerne i bogen, skifter mellem Troy og Shays synspunkt. Og som I nok snart ved, er det noget jeg er stor fan af, da jeg godt kan lide, at få et indblik i karakterendes følelser og oplevelser, da man lærer mere om dem som personer. Samtidig gør det også noget rigtig godt for historien, da Troy og Shay befinder sig to forskellige steder, og kæmper med forskellige ting. 

Jeg læste "Under sløret" på små tre dage, da historien virkelig greb mig, og jeg bare var nødt til at læse videre. Det er en bog som er fyldt med plottwists og fart over feltet, og der sker hele tiden noget, sådan at man sidder med en konstant wtf-følelse. Desuden slutter de fleste af kapitlerne med en cliffhanger, sådan at du lige bliver nødt til at læse et mere, og lige pludselig har du vendt sidste side. Den er virkelig svær at ligge fra sig, og selvom jeg en gang imellem godt kunne gætte mig lidt til de ting som skete, formåede den stadig at overraske mig, hvilket var super fedt!

"Under sløret" er en rigtig god, spændende og medrivende bog, som fanger fra start til slut. Den vækker ens nysgerrighed, så man bliver nødt til at læse videre. Hvis du endnu ikke har kastet dig over denne serie, men elsker dystopisk fantasy, så synes jeg du skal gøre det. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at læse den næste bog i serien, for hold nu op en slutning! Jeg tror faktisk, jeg vil gå i gang med den, med det samme.




søndag den 8. oktober 2017

"Diali" (Sjælevandrer #1) af Charlotte Fischer

*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*
"Diali" af Charlotte Fischer, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner.

"Diali" handler om Cawi og Dahlia, der må flygte fra deres hjem for at overleve. Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket. I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker. Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Jeg var ret spændt på at læse denne bog, da jeg virkelig var draget af farverne på forsiden, og de små udsnit fra bogen, som blev lagt ud på både Instagram og facebook, op til bogens udgivelse. "Diali" var anderledes end, hvad jeg havde regnet med i forhold til det dystopiske, men på trods af det, var det stadig en god og fængende bog!

Dahlia er i starten af bogen en egoistisk og ret naiv person, som behandler folk som hun vil. Heldigvis udvikler hun sig en del igennem bogen, og man ender med at holde af hende. Hun beslutter sig for at hjælpe andre, og bliver en rar person. Til tider gør hendes følelser hende ret forvirret, og hun tager nogle beslutninger, som hun ikke er helt stolt af.
Cawi er den lidt mystiske fyr, med at stort temperament. Han kan få lige den pige han vil, men han er ligeglad, da han nemlig er hemmeligt forelsket i Dahlia, hans bedste veninde, som efter hendes forældre døde, bor hos hans familie. Han vil gøre alt for at beskytte dem han elsker, men nogle gange får det ham til at træffe nogle lidt forhastede beslutninger.

"Diali" foregår i en dystopisk verden, med manglende ressourcer og klimaproblemer. Derudover foregår den også i det rå landskab der omkranser Roneoak, som er plaget af lilla, permanente elektriske storme. Og så i en verden der minder ret meget om vores. Roneoak minder også en del om den verden vi lever i, hvilket jeg synes var ret interessant, og som jeg gerne ville have udforsket noget mere. For selvom deres verden har lighedspunkter med vores, med high school, galla og cheerleaders, så er det en verden, hvor alle bliver nødt til at arbejde hårdt, enten på fabrikker eller i militæret, for at samfundet kan kører rundt. Der er ikke rigtig nogle årstider og de må ikke færdes ude om natten. Deres verden virker egentlig normal, men så er der de små ting, som alligevel gør den meget anderledes og skræmmende, hvilket var fedt.

"Du er låst fast i din egen elendighed. Du kan ikke se ud over den. Du insisterer på, at livet skal lides og ikke nydes. Du blev givet en evne, til at elske med passion, som ingen andre. Men du har valgt at fornægte dig selv."

Kærlighedshistorien i bogen er virkelig heftig og intens, og går efter min mening ind under new adult (NA) genren, da der er nogle ret slibrige sex scener med i bogen, som er beskrevet ned til mindste detalje. Jeg synes det var et friskt pust, da jeg ofte synes at disse ting bliver pakket lidt ind og gemt væk, når det er bøger til det unge publikum, men det gør det bestemt ikke her. Man er aldrig i tvivl om, hvad Cawi og Dahlia føler, og man kan virkelig mærke deres frygt, frustrationer og glæde igennem bogen.

Kapitlerne i bogen skifter mellem Cawi og Dahlias perspektiv, hvilket er en ting jeg virkelig holder af. Man får nemlig et bedre indblik i de forskellige karakteres følelser og personligheder. Desuden giver det noget ekstra til selve historien, da Cawi og Dahlia ikke altid oplever de samme ting, og man på den måde får et indblik i, hvordan deres liv udvikler sig på godt og ondt.

"Der var kun én, min skæbne var bundet til for evigt. Kun én, der ville dø, uden et splitsekunds betænkningstid, hvis det betød, at jeg kunne leve."

En ting jeg dog savnede var, at høre lidt mere om både Diali og om sjælevandrerende. For selvom bogens titel ligger op til det, er det ikke det som fylder mest i denne bog. Hvilket jeg synes var lidt en skam, da de afsnit som handlede om dette, var rigtig spændende og dragende, og de fik virkelig vakt min nysgerrighed. Jeg håber derfor der kommer meget mere om dette i de næste bøger.

Selvom jeg synes der manglede noget i forhold til det med sjælevandrerende, så er "Diali" en god, spændende og fængende bog. Den er svær at ligge fra sig, og jeg blev hurtigt grebet af historien. Det er en bog om overlevelse og kærlighed på godt og ondt. Den tager emner som vold, stofmisbrug og de farlige og usunde forhold man kan have til nogle personer op, hvilket den gør uden at det bliver for meget.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien, og se hvordan det hele udvikler sig, for den slutter på en virkelig irriterende cliffhanger, og jeg kunne virkelig godt bruge bog to nu!




onsdag den 27. september 2017

Bogen der startede det hele


I forbindelse med den giveaway jeg afholdte i sommers, med "Eventyret om fjeren og rosen" af Josefine Ottesen, var det meningen at jeg ville have udgivet dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om bogen og dens betydning for mig. Der skete dog en masse ting, og derfor glemte jeg det lidt, så derfor kommer det altså først nu. Håber I kan bære lidt over med mig :-)

Jeg har altid læst utrolig meget, selv fra jeg var helt lille, men "Eventyret om fjeren og rosen" var den der ligesom satte gang i det hele, da det var den første rigtige roman jeg læste.

Mine forældre har altid læst bøger op for mig og min søster da vi var små, det var ligesom et lille ritual, at vi hver aften inden sengetid lige fik læst et kapitel eller to i en bog. Min mor læste "Roselil"-bøgerne af Josefine Ottesen op for mig, og jeg elskede dem! De var også nogle af de første bøger jeg læste helt selv, da det gik lidt nemmere fordi jeg kendte historierne. Efterfølgende lånte jeg nogle andre bøger om feer, og ting udviklede sig lidt derfra. Men så en dag, jeg har været omkring 10-11 år fik jeg en pakke med "Eventyret om fjeren og rosen". Min mor havde nemlig meldt mig ind i bogklubben "Camillas verden", og dette var altså månedens bog. Jeg kan huske, at jeg blev lidt irriteret på min mor, over at hun havde meldt mig ind i en bogklub uden at have spurgt mig ad. Desuden var den der bog jo virkelig tyk i forhold til, hvad jeg normalt læste og turde kaste mig ud i. Den er nemlig på 281 sider. Men jeg kendte jo forfatteren, så jeg tog den med ned på mit værelse, og begyndte at læse, og endte med at sluge den råt. Jeg elskede den, og var så stolt over, at jeg havde læst en hel roman, på næsten 300 sider, uden problemer. Jeg har sidenhen genlæst den flere gange, og jeg tror næsten, at det er en af de bøger jeg har genlæst flest gange!

Den udgave af "Eventyret om fjeren og rosen" jeg har, har ved hvert afsnit en fin sort/hvid illustration, der lidt kommer med en hentydning til, hvad der skal ske i det pågældende afsnit. De er lidt dystre i det, men de er så fine og stemningsfulde. Desuden kan jeg virkelig godt lide kapitlernes navne, for selvom de sådan set afslører, hvad der sker i kapitlet, så er det lidt hyggeligt. "Eventyret om fjeren og rosen" er et eventyr/ en fantasy roman for børn og unge, men kan sagtens læses af voksne også. Kan huske at jeg også tvang min mor til at læse den, efter jeg havde læst den, og hun kunne også godt lide den. Josefine Ottesen skriver nemlig på en fængende måde, og med så fine beskrivelser, at man tydeligt kan se det hele for sig.

Josefine Ottesen har med "Eventyret om fjeren og rosen" givet mig en kærlighed til bøger og specielt fantasygenren. Jeg slugte alt Josefine Ottesen havde skrevet, og ellers bare alt der havde med fantasy, riddere og drager at gøre, og elsker stadig at læse bøger som er i den klassiske fantasygenre. "Eventyret om fjeren og rosen" vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte og i min bogreol, da den var med til at åbne mine øjne for alt den gode og spændende litteratur der findes derude!

"Eventyret om fjeren og rosen" er lige blevet genudgivet hos forlaget Alvilda, men med en ny slutning. Nemlig den slutning som Josefine Ottesen først havde planlagt, men som blev ændret til sidst. Jeg synes det lyder rigtig spændende, men jeg er også lidt nervøs over det, for jeg kan virkelig godt lide den måde den ender på, men jeg er da blevet så nysgerrig efter at læse den nye slutning, at jeg bare må have fingrene i den nye udgave.

Er der en bog og forfatter som har en helt særlig betydning for dig?