tirsdag den 7. april 2020

"Isens Stav" (Livets træ #2) af Anders Christian Meidahl

*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*
"Isens Stav" af Anders Christian Meidahl, af forlaget Turbine, udgivet i 2020. 
★★★★★

Fra bagsiden:
"Isens stav" starter hvor "Ildens Sværd" sluttede. Livets træ er truet! Dragen Nidhøg er vågnet fra sin dvale og er begyndt at gnave i Livstræets rødder. Nu afhænger alting af, at Ildens Søn og Isens Datter kan stoppe dragen og redde både mennesker, kæmper og elvere - inden det er for sent...Det er lykkes Tristan og Ada at erobre Ildens Sværd fra Kæmpernes Konge, men kampen er langt fra forbi. Kun hvis ild og is forenes, vil Ildens Søn og Isens Datter have en chance for at besejre dragen Nidhøg og redde selve Livets Træ. Tristan og Ada må rejse gennem regnbuen til Elvernes Verden på jagt efter Isens Stav. Og de har travlt, for håbet rinder ud, og det endelige slag venter... 

Jeg var meget spændt på at læse "Isens Stav" da "Ildens Sværd" bare var rigtig god og fængende. Mine forventninger til denne var derfor høje. "Isens Stav" lever heldigvis op til disse forventninger, den er god, spændende og rørende, og er faktisk bedre end den første!

"Isens Stav" er både en god fantasy historie, men det er også en historie om sygdom, og det at tackle og overkomme sygdom, og tanken om døden. Primært hvordan man som barn tackler det. Tristan forsvinder ind i en anden verden, hvor han er en Helt der skal besejre det onde, men det illustrerer samtidig hans kamp mod sin kræftsygdom. Hvilket også symbolsk bliver vist ved, at det begge steder er Livets Træ der bliver angrebet. Det er en rigtig fin måde at gøre det på, og det giver et godt indblik i, hvor svært det er, og hvordan vi alle tackler sygdom på forskellige måder, og hvordan man godt kan have brug for at ligge det til side, ved f.eks. at forsvinde ind i en anden verden. "Isens Stav" får vist alt dette på en virkelig fin og rørende måde.

"'Hvad sker der med os, når vi dør?' 
'Hm...Det spørgsmål lader sig langt vanskeligere besvare. Jeg tror, vi bliver til det, vi var, før vi blev født.' Alfdirr så nysgerrigt på Tristan og op mod Livstræets grønne krone. 'Men med flere farver.'"

Derudover bliver der stillet spørgsmålstegn ved, hvem der er god og hvem der er ond. Jeg kan godt lide, at grænsen mellem god og ond er så udvisket, da alle har en snert af begge dele i sig, hvilket også gør sig gældende hos de forskellige væsener i bogen. Jeg kan godt lide at der bliver stillet spørgsmålstegn ved dette, da det ofte er den klassiske kamp mod det onde, man møder i fantasy historier, men ikke i denne.

Jeg holder stadig utrolig meget af de to modige børn Tristan og Ada. De tager stadig kampen op mod det onde, og gør alt, hvad der står i deres magt for at stoppe Nidhøg. Tingene kommer til tider lidt nemt til dem, men de kæmper lidt mere for tingene i denne bog end i den første.
Jeg savnede dog at høre mere om Ada, og hendes tanker og oplevelser af tingene. Det kunne have været interessant med nogle kapitler fra hendes perspektiv, især fordi hun er Isens Datter. 

Jeg er vild med, at Nidhøg er en slags slange drage, og at den udspyr sort tåge i stedet for ild. Det fungerede rigtig godt, hvordan dens mørke nærmest omsluttede børnene og næsten slugte dem, så de måtte kæmpe sig ud af mørket.

Sproget i bogen er let forståeligt, med korte sætninger og korte kapitler, hvilket giver et rigtig godt flow til bogen, som bliver overskuelig at læse. Man bliver hurtigt grebet af historien, og det ene kapitel tog det andet. Der sker stadig rigtig mange ting, men denne gang synes jeg ikke det virkede så forhastet.
"Isens Stav" fungerer fint som selvlæsning for de ca. 8-9 årige, men kan også sagtens anvendes til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 6 årige og op. 
Historien bliver fint suppleret af Rasmus Jensens flotte og detaljerede illustrationer, der lige giver historien det ekstra.

"Isens Stav" er en virkelig god, spændende og rørende historie, som jeg faktisk synes er bedre end den første. Der sker rigtig meget i den, og de gode og rørende aspekter og pointer i historien, kommer virkelig frem i denne bog. Den rørte mig og fik mig til at smile flere gange under min læsning. Efter min mening kunne både bogen og serien sagtens have været længere, for dette er desværre sidste bind i en virkelig god og spændende serie, som jeg ville have nydt at læse mere af.




søndag den 5. april 2020

"Den fantastiske bogslugende dreng" af Oliver Jeffers

 *Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Den fantastiske bogslugende dreng" (org. titel "The Incredible Book Eating Boy") af Oliver Jeffers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2006). Læst på dansk (org. sprog engelsk).
★★★★★

"Den fantastiske bogslugende dreng" handler om drengen Henry der elsker bøger, men ikke lige som du og jeg. Nej, Henry han spiste dem nemlig, og det blev han både mæt og klog af, men en dag gik det galt, og Henry lærte en ny måde at sluge bøger på.

Jeg har efterhånden læst en del af Oliver Jeffers bøger nu, og jeg elsker simpelthen hans søde og lidt poetiske historier, og hans sjove, skæve streg. "Den fantastiske bogslugende dreng" er ingen undtagelse, og jeg hyggede mig med denne fine kærlighedserklæring til bøger, som man må sige at den er. 

"Den fantastiske bogslugende dreng" er en historie om en dreng der bogstaveligtalt sluger bøger. Han gider ikke rigtig mad, men han elsker at spise bøger, og han spiser den ene bog efter den anden, og det er lige fra romaner, vittighedsbøger og de tunge leksikoner. Han bliver klogere jo flere bøger han spiser, og han elsker det og smagen. Han får dog ondt i maven af alle de bøger han spiser, for det er jo ikke sundt at spise så meget papir, og han må derfor finde en anden måde at nyde bøgerne på, og så opdager han glæden ved at læse bøgerne i stedet for. Jeg er vild med, at det at sluge en bog bliver taget så bogstaveligt, for de fleste bogglade mennesker, har prøvet at blive så opslugt i en historie, at det føles som om man har slugt den råt, og det illustrerer Henry så fint. 

Bogen er på ca. 30 sider. Der er ikke voldsom meget tekst på siderne, til gengæld er de fint dekoreret med Oliver Jeffers egne illustrationer. Oliver Jeffers laver nogle virkelig flotte og detaljerede illustrationer, der rummer virkelig meget humor, og intet er overladt til tilfældighederne. Jeg er vild med hans detaljer, så som at illustrationerne er lavet oven på gamle kartotekskort, notes papir, ordbøger osv., der som en ekstra dimension illustrerer kærligheden til bøgerne og bøgernes verden. Desuden leger han også med skrifttypen, der ændrer sig alt efter om det er selve fortællingen, en sidebemærkning eller når karakterende taler. Men det er ikke kun indvendigt at der er blevet kælet for detaljen, der er nemlig også den fineste detalje at finde på omslaget, nærmere bestemt bagsiden af bogen. Her har man nemlig lavet det som om, at der er nogen der har taget en bid af bogen, hvilket jeg synes er en super fed og sjov detalje. 

Oliver Jeffers kan virkelig noget med ord og ikke mindst sine illustrationer, og "Den fantastiske bogslugende dreng" er en fantastisk billedbog om læseglæde og læselyst. Den er sød og hyggelig, og den vil med garanti få små og store bogelskere, og bogslugerere, til at smile. Jeg nød i hvert fald at læse den, og glæder mig til at læse den med mine drenge, som jeg håber også vil blive bogslugende drenge. 






fredag den 3. april 2020

"Gurli Gris' Huskespilsbog" af Neville Astley & Mark Baker

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Gurli Gris' Huskespilsbog" (org. titel "Mein Memo-buch mit Peppa Pig") af Neville Astley & Mark Baker, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2016). Læst på dansk (org. sprog tysk). 
★★★★☆

Fra bagsiden:
Tag med Gurli Gris og alle hendes venner på legepladsen, i børnehaven, på hospitalet og mange andre steder, som børn kender til. Kan du finde alle de sjove og genkendelige ting? Prøv også det underholdende huskespil med Gurli og vennerne. Bogen udvider barnets ordforråd. Huskespillet styrker finmotorikken og koncentrationsevnen. 

Gurli Gris er et kæmpe hit herhjemme, så der var ingen tvivl om, at denne fine bog også ville blive et hit. "Gurli Gris' Huskespilsbog" har allerede bragt stor begejstring hos min 2 årige. Den er sød og hyggelig, og man kan bruge lang tid på huskespillet. 

Der er ingen decideret historie i bogen, det er mere små hverdagsglimt, hvor der står lidt om, hvad Gurli og hendes familie og venner laver, samt ord fra de forskellige scener. I køkkenet er det f.eks. gryde, køleskab og mælk, og på legepladsen er det f.eks. gynge og sjippetov. De små hverdagsglimt og de mange forskellige ord, indgår alle i temaer som de fleste børn vil kunne relatere til, og bogen får på den måde åbnet op for en mulig snak omkring, hvad der sker på siderne, hvad tingene hedder og om børnene kan genkende de mange ting. Dette er en god måde at øve ordene med ens børn, og dermed udvikle deres ordforråd ud fra noget de kan genkende.

"Gurli Gris' Huskespilsbog" indeholder, udover de små hverdagsglimt og ord, også et huskespil eller vendespil om man vil, med alle de skønne Gurli Gris figurer. Bogen kommer desuden med en lille introduktion til spillet, og hvordan man kan gribe det an. Jeg synes det er en meget sjov detalje, hvor man samtidig kan snakke med børnene om motivet på brikkerne, eller man kan nøjes med at spille spillet, hvilket er med til at udvikle børnenes koncentrationsevne. Der er altså en del læring i denne bog, men helt bestemt også mange hyggestunder. Njord på 2 år er vild med spillet, selvom han ikke spiller det helt efter reglerne endnu, men han øver sig og er meget koncentreret. 
Jeg savner dog lidt, at det rum brikkerne er i, er lidt mere holdbart, i forhold til låget, da det er tyndt plastik der bare kan tages af. Brikkerne er derfor over det hele, og vi må finde en lille æske til dem, så de ikke bliver væk. Men udover det fungerer det rigtig godt.

Siderne er lavet i tyk pap, og kan derfor tåle lidt af hvert.
Derudover er alle siderne fint dekoreret med de velkendte figurer og scener fra Gurli Gris universet, sådan at børnene har noget genkendeligt at kigge på undervejs i læsningen, hvilket også kan gøre det sjovere for dem at udforske ordene og spille huskespillet.

"Gurli Gris' Huskespilsbog" er en sød og hyggelig papbog, som man kan bruge mange hyggelige stunder med. Jeg vil anbefale den fra 2,5-3 år og op, i forhold til spillet, men ellers er den rigtig fin, også bare til at øve en masse ord. Njord er i hvert fald begejstret, og vi har allerede brugt meget tid på både at læse og spille spil. Og hvad er mere oplagt i disse dage, end en bog, hvor der også følger et spil med? 

Er Gurli Gris også et hit hjemme hos jer?




onsdag den 1. april 2020

"Carlsens Eventyr for de mindste" af blandede forfattere


*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Carlsens Eventyr for de mindste" af blandede forfattere, af Forlaget Carlsen, udgivet i 2019.
★★★★☆


Fra bagsiden:
CARLSENS EVENTYR FOR DE MINDSTE indeholder syv klassiske eventyr, der er udvalgt til at skabe en god og hyggelig læsestund med barnet.

Bogen indeholder:
H.C. Andersen: Svinedrengen.
Asbjørnsen og Moe: De tre Bukke Bruse.
Brødrene Grimm: Rødhætte.
H.C. Andersen: Klods-Hans.
Æsop: Bymusen og landmusen.
Jan Mogensen: Vanten.
H.C. Andersen: Fyrtøjet.

Jeg har altid holdt meget af eventyr, og især H.C. Andersen og Brødrene Grimm har en særlig plads i mit hjerte. Jeg nyder at læse de søde, rørende og til tider ret barske eventyr, og alle de budskaber de får ud. I "Carlsens Eventyr for de mindste" er der samlet syv kendte og elskede eventyr, som samtidig også er ret børnevenlige, og ikke alt for voldsomme. "Carlsens Eventyr for de mindste" er en rigtig god og sød eventyrbog, som børn og voksne kan hygge sig med.

"Carlsens Eventyr for de mindste" er historier der alle har været udgivet før i den udgave som bliver vidst i bogen, men som individuelle udgivelser, hvor de her er samlet i én eventyrbog. Dette er også grunden til at de forskellige eventyr har forskellige typer illustrationer, der er nemlig flere kunstnere inde over. Jan Mogensen har f.eks. illustreret både sit eget eventyr og "Rødhætte", men derudover finder man også fine illustrationer af Mårdøn Smet, Birde Poulsen, Iben Clante og Thierry Capezzone.

Jeg blev dog lidt overrasket over den slutning "De tre Bukke Bruse" havde fået, den var i hvert fald blevet lidt mere børnevenlig end da jeg selv var barn. Og selvom det jo er fint nok, så undrede det mig også lidt, at man ikke bare har beholdt den originale historie. For selvom den måske er lidt uhyggelig den gamle version, så ender det jo godt for gederne, og den er jo ikke mere uhyggelig end f.eks. "Rødhætte". "De tre Bukke Bruse" er desuden den historie som Njord på 2 år allerbedst kan lide, og som vi har læst flest gange, men "Vanten" er han også ret glad for.

"Carlsens Eventyr for de mindste" er en rigtig god og hyggelig bog, som passer perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund. Eventyrerne er hurtige at læse, hvilket gør den overskuelig for de små at lytte til. Desuden er der ikke meget tekst på siderne og hver side er prydet med en flot, og farverig illustration, som børnene vil elske. I "Fyrtøjet" er det f.eks. Rasmus Klump der er hovedpersonen, og det skabte stor begejstring herhjemme, da det var en figur Njord kendte. Så alt i alt en rigtig fin eventyrbog, med gode og sjove historier.






mandag den 30. marts 2020

"Sværm af måner" (Sjælealkymi #2) af Katrine Williams

*Anmeldereksemplar fra forfatter Katrine Williams, men alle holdninger er mine egne.*
"Sværm af måner" af Katrine Williams, af forlaget Mellemgaard, udgivet i 2019.
★★★☆☆

Fra bagsiden:
"Sværm af måner" starter, hvor "Monsun af stjerner" sluttede. Ud af det blå genopstår Veronica. Alyssa og Stella arbejder på at få uddrevet dæmonen, som er ved at få kontrol over Veronica. Jared er arresteret under falske anklager, og Stella vil gøre alt for at få ham ud. Undervejs sætter Stella alt på spil for at finde et mystisk apparat, der har tilhørt alkymisten Tycho Brahe. Nøglen til at få Jared ud af fangenskab. På skolen begynder en ny dreng, Chester, som Stella opdager er en vigtig brik i puslespillet. Men varme følelser opstår... En gammel ven opsøger Stella og fortæller hende, hvordan hun inden for kort tid kan befri Jared. Men ukendte farer lurer. Pludselig bliver Stellas håndtering af situationen et valg mellem kaos og fred. Alt står på spil mellem broderskaberne Memento Mori og Ouroborus. Hun opsøger vilde situationer uden at vide, at denne gang vil hendes valg få dødelige konsekvenser. Spørgsmålet er: Bliver prisen for Jareds frihed for høj?

Jeg var meget spændt på at læse denne bog, da "Monsun af stjerner" virkelig endte på en cliffhanger. I starten var jeg dog lidt forvirret, da det er to år siden jeg læste den første, og jeg skulle lige lidt ind i bogen for at være med, men så tog bogen også fart, måske endda for meget fart. Men "Sværm af måner" er en god og spændende historie, som man bliver meget opslugt i.

Lige som i den tidligere bog, foregår "Sværm af måner" i Australien, og jeg nød at høre om naturen og dyrelivet, som vi hører meget mere om i denne bog. Jeg fandt det spændende at læse om Stella og Chesters sejltur rundt i nærområdet, for at finde det sted, hvor Beate (hende Stella var i sit forrige liv) havde skjult astrolabiet, som er et alkymistisk instrument. "Sværm af måner" indeholder desuden et fint kort, som illustrerer det område af Australien historien foregår i.

I "Sværm af måner" får man mere af vide om de to broderskaber, deres fjendskab og hvordan de hænger sammen, hvilket var meget spændende at høre om, og det og alt det om alkymi, var faktisk også nogle af mine yndlings afsnit i bogen. Derudover får man også mere af vide om de tidligere liv som Stella, Jared og Castor har levet, og hvorfor deres indbyrdes forhold er som det er, hvilket også var ret interessant.

"Jeg er håndhæver over alle broderskaber. Jeg har Døden og Livet inde i mig. Jeg er bødlen, der lægger løkken omkring din spinkle hals. Jeg er englen, der kysser din kind i dine drømme."

Jeg har stadig et lidt ambivalent forhold til Stella. Jeg kan både lide hende, men samtidig irriterer hun mig også, og nogle gange undrede jeg mig lidt over hendes beslutninger. Hun klarer dog ret godt, at bevare roen, på trods af at hendes kæreste sidder til fange i London, og at hendes bedsteveninde er vendt tilbage fra de døde, og oven i det er besat af en ond dæmon. Hun er blevet mere ansvarsfuld, selvom hun er ret forvirret og i tvivl om en del ting i forhold til de to broderskaber, samt hvem hun kan stole på, og hvem hun ikke kan. Derudover er der stadig meget kærlighedsdrama i hendes liv, og her er hun også ret forvirret.

Desværre er der en del sproglige fejl som forstyrrede og lidt påvirkede min læsning og læseoplevelse, især hen mod slutningen. Dette var rigtig ærgerligt, da det bare skulle have kørt derudaf, for de sidste 50 sider er nemlig rigtig spændende, med meget action og spændende plottwists, som var rigtig interessante for historien. 
Derudover er historien til tider lidt forvirrende, da der nogle gange sker lidt for mange ting, og man får lidt for mange informationer, som man enten godt kunne have kortet lidt ned i eller helt sprunget over.
Desuden undrede det mig at Stella helt roligt tager til skolefest og nærmest virker til at have glemt, at hendes bedsteveninde, som er vendt tilbage fra de døde og er besat af en dæmon er forsvundet. I min optik virker det lidt underligt, også at festen overhovedet bliver afholdt, da en anden af skolens elever er forsvundet, samt at skolen er lukket midlertidigt ned grundet gifte edderkopper.

Når det så er sagt, så er "Sværm af måner" en god, spændende og gribende bog, fyldt med kærlighed, mystik, alkymi, sjælevandring og tro. Jeg glæder mig til at læse videre for at høre, hvad der videre skal ske Stella og Jared, og høre mere om sjælevandringerne. Historien spidser til nu, og "Sværm af måner" slutter ret dramatisk og fængslende.  



torsdag den 19. marts 2020

"Ildens Sværd" (Livets træ #1) af Anders Christian Meidahl


*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*
"Ildens sværd" af Anders Christian Meidahl, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Livets træ er truet! Dragen Nidhøg er vågnet fra sin dvale og er begyndt at gnave i livstræets rødder. Nu afhænger alting af, at Ildens Søn og Isens Datter kan stoppe dragen og redde både mennesker, kæmper og elvere - inden det er for sent...Drengen Tristan er indlagt på hospitalet. Han har kræft, og foran ham ligger en hård kamp mod sygdommen. Men Tristan har mærkelige drømme, og en dag bliver drømmende til virkelighed. Ørn og Høg henter Tristan og fører ham over regnbuen til Alfgaard. Men kan det virkelig passe, at Tristan er Ildens Søn, som de alle har ventet på? Og vil det lykkes ham at finde Ildens Sværd?

Jeg kendte ikke noget til denne bog, før jeg fik den i hænderne, men jeg blev lokket af den spændende bagsidetekst. Nu er den så læst, og "Ildens Sværd" er en rigtig god, sød og spændende historie, som egentlig også er meget rørende.

Tristan er en sød dreng, der hele sit liv har forsøgt at passe ind. Da han får konstateret kræft i hjernen, begynder han at få nogle ret livagtige drømme, og han er i tvivl om, om det er virkeligt eller om det hele bare foregår inde i hans hoved.
Ada er en sød, lidt mystisk pige, som Tristan møder på hospitalet. De bliver venner, og hjælper hinanden igennem mange udfordringer.
Jeg holder meget af både Tristan og Ada, der begge er utrolig modige. Da de bliver bragt til Alfgaard af Høg og Ørn stiller de kun lidt spørgsmålstegn ved, hvorfor de er der, og på trods af det, virker det ikke til at være noget der fylder hos dem, de tager bare ansvaret på sig. Lige den del undrede jeg mig dog lidt over, da jeg synes det hele gik lidt for hurtigt her. For børnene bliver ikke rigtig introduceret til tingene, og bliver uden træning kastet ud i tingene, hvilket virker lidt voldsomt, taget i betragtning af at de begge er syge med kræft, og er børn. Derudover kommer nogle af tingene lidt nemt til dem, og selv uden træning klarer de sig igennem udfordringerne meget let, hvor jeg måske godt kunne have brugt lidt mere kamp fra deres side, eller noget træning, hvor de fik opbygget lidt mere selvtillid.
Derudover kunne jeg også ret godt lide halvkæmpen, Landron. Han er virkelig sød, selvom man i starten er lidt i tvivl om, om man helt kan stole på ham.

"'Du vil grundlæggende finde både godhed og ondskab hos alle væsener i alle verdener, Tristan.'"

"Ildens Sværd" bruger meget tid på at introducere Tristan og hans kræftsygdom, og hvordan en svulst i hjernen, kan påvirke hjernens aktivitet og forestillingsevner. Forfatteren, Anders Christian Meidahl, er læge og er ph.d. studerende i hjernevidenskab i Oxford, hvor historien om Tristan starter. I bogen kombinerer han sin faglige viden og sin nysgerrighed efter at forstå, hvad der foregår i hjernen, og begge dele kan virkelig mærkes. Man er ikke i tvivl om, at Anders Christian Meidahl ved meget om hjernen, og han får forklaret tingene i forhold til kræften og hjernen, på en måde så alle kan være med. Desuden kan jeg godt lide det lægen i bogen fortæller, om den del af hjernen som kaldes Livets Træ, som man i gamle dage troede var der sjælen var, for det er sådan en fin tanke. Bogens fokus er primært sygdom, og hvordan man tackler det. Tristans mor reagerer som alle forældre vil reagere, med bekymring og sorg. Hvorimod Tristan forsvinder ind i en ny og magisk verden, hvor han i stedet for at kæmpe imod kræften, skal kæmpe imod en drage. Og jeg er vild med det symbolske i at begge ting Tristan kæmper imod, angriber Livets Træ.

"'Alt, hvad vi oplever og sanser, er et resultat af aktiviteten i vores hjerne. Hvordan kan nogen oprigtigt afgøre, om det, andre sanser, er rigtigt eller forkert? Grundlæggende er det kun os selv, der kan afgøre, hvad vi oplever.'"

Sproget i bogen er let forståeligt, med korte sætninger og kapitler, hvilket gør bogen meget overskuelig at komme igennem, og meget velegnet som selvlæsning for de ca. 8-9 årige. Den kan dog også sagtens bruges som højtlæsning fra ca. 6 år.
Teksten i bogen bliver fint suppleret af Rasmus Jensens virkelig flotte illustrationer. De er så fine og detaljerede, og passer rigtig godt til historien.

"Ildens Sværd" er en god, spændende og rørende historie, som viser hvordan et sygdomsforløb også kan være. Men det er også en historie om hjælpsomhed, mod, styrke og venskab og at der er noget godt og ondt at finde i os alle. Historien er meget interessant, og kunne efter min mening sagtens have været længere, sådan at historien rigtig havde kunne udfolde sig, for nogle gange gik det hele som sagt lidt for stærkt. Men det er en spændende historie og et spændende univers, der har nogle lighedstræk med den nordiske mytologi, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre, for at se hvordan Tristan og Ada klarer sig videre på deres færd, samt lære mere om det univers Anders Christian Meidahl har fået skabt.





lørdag den 14. marts 2020

"Kom" af Marianne Iben Hansen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Kom" af Marianne Iben Hansen, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020
★★★★★

"Kom" handler om to veninder der har været bedste veninder siden de små klasser i folkeskolen. De begynder dog lige så stille at glide fra hinanden, da de starter i gymnasiet, og hvad gør man så, når ens venskab ikke er så enkelt mere?

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Kom" af Marianne Iben Hansen.

"Kom" er den første bog jeg læser af Marianne Iben Hansen, så jeg var meget spændt. Men hvor skriver Marianne Iben Hansen altså godt, man kan virkelig mærke alle følelserne der er på spil i historien. "Kom" er en utrolig rørende og fin historie, om et emne de fleste af os højst sandsynligt kan relatere til, nemlig at glide fra sin gode veninde eller ven, blot med et 'lille' twist. 

Det er en historie om to piger, der har været bedste veninder siden de var helt små. Deres venskab bliver dog sat på en hård prøve da de starter på gymnasiet, for nu skal de begge prøve at finde deres plads og dem selv i disse forandringer. Veninde 1 føler at hendes veninde svigter hende, i forhold til at veninde 2 finder nye venner uden veninde 1 rigtig passer ind i den gruppe. Veninde 1 savner alt det de havde sammen før gymnasietiden, og hun er ærgerlig over at deres venskab og dem selv behøver at ændre sig pga. gymnasiet.
Veninde 2 føler hun bliver holdt lidt tilbage af sin veninde, og at det hele tiden er hende som skal tage initiativ til ting, samtidig med at hun prøver at passe ind i deres nye gymnasieliv, og det sociale samspil der er der. Oven i alt det, sker der noget meget dramatisk og alvorligt i historien, som kommer til at påvirke de to piger på en meget voldsom måde, og især veninde 2 kæmper med en stor ansvarsfølelse og skyldfølelse i forhold til den situation de havner i.

Sproget i "Kom" er let forståeligt, med korte sætninger der er skrevet på rim. Jeg har ikke prøvet at læse en ungdomsbog på rim før, men det fungerer super godt, da det giver en god rytme i læsningen, og den bliver overskuelige og hurtig at læse. Men selvom den er let at komme igennem, så er der stadig utrolig meget dybde i historien og man bliver meget rørt og bevæget af den. Den formår at få mange følelser frem, og nogle af dem kan man godt selv genkende, f.eks. hvordan tingene kan ændre sig i et venskab når man bliver ældre, og hvordan det er at skændes eller komme i konflikt med sin bedste veninde. 

"Det var fedt,
og selvfø'lig ku' jeg li'
den dér ja-vi-ved-at-fyrene-de-kigger-energi,
så jeg glemte, vi sku' følges hjem,
men var det bare mig,
der sku' sørge for, det blev til noget?
Vel var det da ej!"

Bogen starter med at man følger veninde 1, og ser hendes perspektiv og hendes minder fra deres venskab fra de var helt små. Derefter skifter det og man følger nu veninde 2 og får indblik i hendes minder, bare i et nutidigt perspektiv og altså, hvordan deres venskab og dem selv ændrede sig da de startede i gymnasiet, samt hendes følelser og de tanker hun kæmper med efter den dramatiske begivenhed. På intet tidspunkt i bogen får man deres navne af vide, hvilket jeg egentlig godt kunne lide, fordi det i princippet kunne handle om os alle, og vores venskaber. Der er heller ikke en helt tydelig overgang når historien skifter perspektiv, men ud fra hvad de siger og hvis man er opmærksom på illustrationerne så kan man godt regne det ud. Jeg kan godt lide når man oplever en historie fra flere personers perspektiver, da man på den måde får en bedre forståelse for situationen og de følelser der er på spil. Denne historie kunne sagtens være lavet fra kun en af pigernes perspektiv, men så havde den også haft et helt andet fokus. Historien ville stadig være interessant, da de fleste kan relatere til en af de to piger. Men derfor er det også spændende, på så få sider, at få begge sider af samme sag præsenteret, for der er altid to sider til historien. Her fungerer det rigtig godt, og man bliver både rørt og lidt irriteret over de to piger, for man synes jo bare at de burde snakke om tingene.

Lilian Brøggers flotte, men meget mørke illustrationer supplerer og komplementerer historien på fineste vis. De dystre farver og lidt dystre motiver passer godt til stemningen i bogen, og man kan virkelig se og mærke alle de følelser der er på spil hos de to piger.

"Kom" er en virkelig rørende og sød historie om venskab og hvor kompliceret det kan være, men det er også en historie om identitet, svigt, skam og tilgivelse. Billednovellen gav mig en smule ondt i maven under min læsning, men alligevel ville jeg gerne have mere og vide mere om de to piger og deres forhold, og hvordan det kommer til at gå dem. For min skyld kunne historien sagtens have udfoldet sig på mange flere sider, for den er god, spændende, rørende og meget velskrevet.

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller.