onsdag den 12. august 2020

"Byen bag skyerne" (Amulet #3) af Kazu Kibuishi

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Byen bag skyerne" (org. titel "The Cloud Searchers") af Kazu Kibuishi, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2010). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af John Lysmand.
★★★★★

Fra bagsiden:
I et luftskib sætter Emily, Navin, deres mor og deres venner i modstandsbevægelsen kurs mod den mystiske by Cielis, som kun få tror eksisterer. Der håber de at få hjælp fra Vogternes Råds magtfulde stenvogtere. Kongeriget Alledias fremtid afhænger af, at missionen lykkes - men tiden er ved at løbe ud, og Emily er nødt til at finde Cielis, før den grusomme elverkonge finder hende...

Hvis der er en bog jeg har glædet mig til at læse i rigtig lang tid, så er det denne. Jeg har været total grebet af de to tidligere bøger i serien, og jeg klappede næsten i mine små hænder, da den kom ind af døren. "Byen bag skyerne" levede op til alle mine forventninger og mere til. Jeg er vild med den!

Emily kæmper stadig med at lære at styre stenen og dens kræfter, sådan at hun kan bruge dens magi, uden at miste kontrollen over sig selv.
Både Emily og Navin påtager sig et stort ansvar i al det kaos de er blevet en del af. De er modige og hjælpsomme, og de prøver at gøre det de kan, for at hjælpe andre.
I denne bog bliver vi også præsenteret for nye karaktere, nogle med mere skumle planer og bagtanker end andre. 

I "Byen bag skyerne" bliver universet udvidet mere og mere, og vi ser hvor stort det faktisk er, hvilket er super fedt. Jeg glæder mig til at lære meget mere om landet Alledia og den mystiske by Cielis, og til at finde ud af, om det lykkes dem at finde Vogternes Råd, og om de vil kunne hjælpe dem. Plottet udfolder sig virkelig i denne bog, og der kommer en del twist her og der, som gør historien endnu mere sjov og spændende.

"Nogle siger, at Vogternes Råd løftede byen op og skjulte den mellem skyerne, hvor de uforstyrret kunne genopbygge den. Andre kalder det en myte uden hold i virkeligheden. Men vi er nødt til at tro på historien, for uden Cielis og Vogternes Råd er Alledia fortabt."

Sproget i bogen er holdt let, og der er ikke meget tekst på siderne, hvilket gør den overskuelig at komme igennem. Kazu Kibuishi har selv illustreret den, og det gør han bare så godt. Illustrationerne er dragende, detaljerede, stemningsfulde og virkelig flotte. Jeg er vild med farverne, og jeg kan nemt bruge lang tid på, at kigge på alle detaljerne. Teksten og dialogerne spiller rigtig godt sammen med illustrationerne, og jeg følte aldrig jeg manglede noget under min læsning. Den anbefales fra 8 år og op, men de kan læses og nydes af alle, for det passer når forlaget skriver 'let at læse, men svær at lægge fra sig'! 

"Byen bag skyerne" er en super god, spændende, hæsblæsende og action spækket bog, som jeg slugte råt. Jeg bliver gang på gang imponeret over, hvordan man med så lidt tekst kan få skabt en fængende og vild historie, men det beviser Kazu Kibuishi at man sagtens kan. Jeg glæder mig til at læse næste bind, og jeg kan næsten ikke vente til den udkommer, for jeg har bare lyst til at fortsætte det vilde eventyr lige med det samme. 






tirsdag den 4. august 2020

"En ny chance" af Alexandra Potter

*Anmeldereksemplar fra forlaget NB Books, men alle holdninger er mine egne.*
"En ny chance" (org. titel "Don't you forget about me") af Alexandra Potter, af forlaget NB Books, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Nanna Birch.
3,5/ 5 stjerner. 


Fra bagsiden:
Hvis din kæreste har slået på, hvad vil du så ønske? At ekskæresten forbliver single for altid? Eller måske emigrerer til en fjern, ubeboet ø? Eller endnu bedre, at du aldrig havde mødt ham! Men hvad nu, hvis dit ønske går i opfyldelse? Tess bliver knust af kærestesorg, da Seb slår op med hende, og hun kan ikke lade være med at bebrejde sig selv. Hvis bare hun havde gjort alt anderledes. Hvis bare kun kunne rette op på alle sine fejl. Men det kan hun ikke. Det er forbi. Hun er nødt til at glemme ham. Fuld og oprørt nytårsaften ønsker hun, at hun aldrig havde mødt ham. Men da hun vågner og opdager, at hendes ønske er gået i opfyldelse, indser hun, at hun har fået endnu en chance. En chance for at gøre det hele om. Og gøre det ordentligt denne gang...

Det er første gang jeg læser noget af Alexandra Potter, men min nysgerrighed blev vakt, da den lød meget anderledes end, hvad jeg før har læst inden for chick-lit genren. "En ny chance" er en ægte feel-good roman, der passer godt til afslapning i solen. Den er sød og humoristisk, og jeg hyggede mig under min læsning.

Tess er en lidt naiv kvinde, uden det helt store selvværd. Jeg holdt meget af hende, men til tider irriterede hun mig dog også, og jeg fik nogle gange lyst til at ruske hende lidt til fornuft. Hun træffer ikke altid så smarte valg, og konsekvenserne rammer hende ret hårdt. Hun prøver at ændre og skjule de fejl ved sig selv, som hun tror andre ikke kan lide, sådan at hun bliver perfekt i deres øjne. Derudover kan hun ikke forstå, at hendes veninde ikke kan finde ud af at sige fra, og lader folk vade henover sig, selvom det egentlig er meget det samme Tess selv kæmper med.
Jeg elskede til gengæld hendes bedstefar. Han er så sød og hjælpsom, og elsker Tess overalt på jorden.
Seb brød jeg mig ikke rigtig om, for han er godt nok irriterende og egoistisk.

"En ny chance" er en historie om at se sit eget værd, og at lære at elske sig selv for den man er. For hvis man ikke selv er i stand til det, hvordan skal andre så kunne det? Og hvis folk ikke kan lide én for den man er, er de så egentlig værd at samle på? Tess gennemgår en stor udvikling gennem bogen, og hun får åbnet øjnene i forhold til det forhold hun har været i. Det er nogle rigtig gode og vigtige pointer der kommer frem i bogen, og noget der er relevant for mange, især i denne perfekthedskultur vi lever i. For vi skal huske på, at vi er gode nok lige som vi er, og kan mere end vi tror. 

"En ny chance" er ret lang tid om at starte, og man sad nogle gange og ventede på, at nu ville der ske noget. Senere hen bliver den lidt langtrukken igen, og personligt synes jeg godt man kunne have kortet bogen lidt ned. Den er også lidt forudsigelig, med nogle enkelte klichéer her og der, men det anderledes plot, hvor Tess får mulighed for at få en ny chance med eks-kæresten, opvejede det lidt.

Når det så er sagt, så hyggede jeg mig under min læsning, og jeg kunne godt lide historien, selvom jeg blev sur på både Tess og Seb. Af og til mindede bogen mig lidt om "Bridget Jones' dagbog", men det gjorde ikke noget. Jeg kunne godt lide de små bider af Tess' dagbog der dukker op indimellem, da de giver en lille kommentar til, hvad der skete før og hvad der måske vil ske denne gang.

"En ny chance" er en sød, hyggelig og god bog, hvor den ene side tager den næste. Det er en kærlighedshistorie som viser, at man kan finde kærlighed på de mest uventede steder, og når man mindst venter det. Men det er også en bog om selvværd og det at tro på sig selv og sine evner. Særligt selvværdet spiller en vigtig rolle i bogen, da det er noget vi alle kæmper med fra tid til anden. "En ny chance" blæste mig ikke omkuld, men jeg hyggede mig, og det er bestemt ikke sidste gang jeg læser noget af Alexandra Potter


onsdag den 29. juli 2020

"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" (Baker Street Akademiet #1) af Sam Hearn

*Lånt på biblioteket*
"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" (org. titel "Baker Street Academy: Sherlock Holmes and the Disappearing Diamond") af Sam Hearn, af Forlaget Bolden, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2016). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anette Broberg Knudsen. 
★★★★☆

Fra bagsiden:
Spillet er i gang! Mysteriet er begyndt! Spørgsmålet er bare... Når Holmes og Watson at løse gåden, før det er for sent? John Watson har knap nok været på Baker Street Akademiet i fem minutter, før han møder den mystiske Sherlock Holmes og kaster sig ud i et nervepirrende eventyr på jagt efter en forsvunden diamant - et kup iscenesat af en af de største skurke, den berygtede Moriarty...

Jeg har altid godt kunne lide Sherlock Holmes, og den måde han løser mysterier på. Så da jeg så denne bog, vidste jeg bare, at den måtte jeg læse. "Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" er en rigtig god, spændende og humoristisk bog, som jeg hyggede mig med at læse.

Det var sjovt at møde Sherlock Holmes, John Watson, Martha Hudson, og den onde Moriarty som børn, i en moderne udgave, hvor de går i skole sammen. Karakterende havde dog mange af de velkendte træk og personligheder, som man kender fra Sir Arthur Conan Doyles univers.
Sherlock er en utrolig nysgerrig dreng, med øje for den mindste detalje. Han ligger mærke til alt og er god til at samle stykkerne i det store puslespil, og der er ikke meget der går hans næse forbi.
Watson er mere observerende og forsigtig, men løser sammen med Sherlock og Martha mysterierne, da de hver især har deres styrker.
Martha er en sød og hjælpsom pige. Hun finder sig ikke i hvad som helst, og tør sige sin mening.
Moriarty er skolens bølle, han driller de andre, og udfordrer tit Sherlock på den ene eller anden måde, og er altid ude på noget lusket.

"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" består af en god blanding af tekst, billeder, noget der er lidt mere tegneserieagtigt med talebobler, og så noget der minder lidt mere om en dagbog. Det er Sam Hearn selv der har illustreret bogen, og det gør han virkelig godt, og på en meget humoristisk måde, så karakterendes personligheder træder frem.
Opbygningen af bogen fungerede rigtig godt, og det gav en meget anderledes læseoplevelse, som faktisk var meget underholdende.
Sproget i bogen er let forståeligt, og fordi den er opbygget af så mange forskellige ting, er den meget overskuelig at læse, da den ikke er proppet med tekst. Bogen egner sig godt til selvlæsning fra omkring 9 årsalderen, men den kan også sagtens bruges til en hyggelig højtlæsningsstund fra omkring 6-7 år og op, da historien ikke er specielt uhyggelig, men mere et spændende mysterium.

"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" er en rigtig god, spændende, medrivende og meget sjov bog. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem, og selvom den måske ikke blev nervepirrende, så kom der alligevel nogle sjove twist her og der, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg blev hurtigt grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.

Bogen er perfekt til dem som godt kan lide bøger ala "Wimpy Kid", men som også gerne vil have noget spænding og mystik.




onsdag den 22. juli 2020

"Bitten og bjerget" af Kim Hillyard

*Lånt på biblioteket*
"Bitten og bjerget" (org. titel "Mabel and the Mountain") af Kim Hillyard, af forlaget Turbine, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Hans Peter Madsen.
★★★★★

Fra bagsiden:
Det kan godt være, at Bitten er lille, men hun har STORE PLANER...
Her kommer verdens bedste Bitten - en eventyrlysten flue, som drømmer om at bestige bjerge.
En lille billedbog, som kan inspirere store og små læsere til at udleve deres drømme og give sig i kast med nye udfordringer.

Denne flotte gule forside talte virkelig til mig, da jeg så den på biblioteket, og jeg måtte bare samle den op og læse den, og så var jeg fuldstændig solgt. Jeg er vild med Bitten, og jeg smilte og grinte flere gange under min læsning. "Bitten og bjerget" er en virkelig sød og rørende historie, om at gå efter sine drømme.

Bitten er en sød lille flue, med meget store planer. Hun drømmer om at bestige et bjerg, invitere venner på  middag og at blive venner med en haj. Hendes familie synes hun er skør, for hendes planer er alt for store og urealistiske for sådan en lille flue. Bitten nægter dog at lytte til dem, for de skal ikke styre hendes liv, og så længe man selv tror på at man kan klare det, så er det, det vigtigste. Bitten er da også ved at opgive, da hun møder andre med samme drøm, men som klarer det lidt bedre, som den hurtige bjergged eller det stærke menneske. Hun får dog troen på sig selv tilbage, og arbejder sig hen mod sin drøm.

"Men Bitten kendte sandheden om store planer... Lad være med at høre på dem, der siger, du ikke kan klare det. Hør på dem der siger du kan."

"Bitten og bjerget" er på ca. 30 sider, hvor der er en smule tekst på hver side. Billedbogen er illustreret af Kim Hillyard selv, der med sin søde og skæve streg, får bragt liv til Bitten og de andre på fineste vis. Jeg smilte og grinte flere gange under min læsning, for både historien og illustrationerne er så fine og stemningsfulde, og fyldt med en humor jeg virkelig godt kan lide.

"Bitten og bjerget" er en virkelig god, sød og hyggelig historie, der på fineste vis illustrerer at man kan lige præcis det man sætter sig for, og det er uanset størrelse og alder. Bitten lader ikke sin størrelse diktere, hvad hun kan og ikke kan, selvom hun da også kan være usikker på sig selv, lige som alle andre. Det er en billedbog der inspirerer børn, og for den sags skyld også voksne til at drømme stort, og gå efter sine drømme, og ikke lytte til dem som siger det ikke kan lade sig gøre.
Jeg var godt underholdt, og smilede og grinte flere gange under min læsning. Bitten og hendes store planer, får en klar anbefaling herfra, og jeg glæder mig til at læse den med mine drenge.






fredag den 17. juli 2020

"Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant" af Terje Formoe

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant" (org. titel "Kaptein Sabeltann og den magiske diamant") af Terje Formoe, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog norsk). 
★★★☆☆

Fra bagsiden:
Alle drømmer om at få fingrene i den magiske diamant. Rygtet siger nemlig, at den kan opfylde dit højeste ønske. Junglefyrsten Maga Kahn drømmer om at kunne tåle solen, så han kan bevæge sig ud af den mørke jungle. Kaptajn Sabeltand drømmer om at fylde hele sin borg med guld og ædelsten. Pinky vil bare leve i fred og ro i Kutterbugten, og Veronica drømmer om store eventyr til havs. Men det bliver den lille Marco, som render med diamanten. Og før nogen ved af det, bliver de alle trukket ind i et hæsblæsende og vanvittigt kapløb...

Jeg kendte ikke noget til Kaptajn Sabeltand, før jeg fik denne bog ind af døren, men han er åbenbart en ret kendt børnebogsfigur i Norge. Jeg havde dog set filmtraileren lidt inden, jeg fik bogen ind af døren, og tænkte 'tja, den er sikkert god til de yngste', og bogen blev derfor også læst sammen med min 2,5 årige. "Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant" er en sjov, hyggelig og sød historie, som fik smilet frem hos både Njord og jeg.

Jeg holdt virkelig meget af de tre børn i bogen, Veronica, Pinky og Marco, men specielt Veronica kunne jeg godt lide. Hun er utrolig viljestærk og modig, og tør tage en udfordring op, som da hun sniger sig ombord på Den Sorte Dame for at redde sin ven, og efterfølgende sniger sig ind hos Maga Kahn, udklædt som abesoldat.
Kaptajn Sabeltand er en lidt spøjs kaptajn, men han er egentlig meget sød, og god overfor sin besætning.

"Med endnu et brøl stormer aberne gennem skoven mod stranden. Og Maga Kahn kaster sig ud over borgens kant og flyver efter hæren, som tordner afsted. 'Alle skal bøje sig i støvet!' råber han. 'For den mægtige Maga Kahn!'"

"Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant" bygger på den biografaktuelle film af samme navn, og billederne og handlingen i bogen stammer derfra. Billederne passer dog ikke altid til handlingen, og kommer nogle gange lidt for hurtigt i forhold til, hvornår de bliver nævnt i historien, og så bliver man nødt til at bladre tilbage. Dette kan godt skabe forvirring, både at der pludselig kommer et billede med et motiv, som slet ikke passer ind, men også at skulle sidde og bladre tilbage, når den pågældende scene faktisk bliver nævnt. Desuden kommer der præsentationsbilleder af figurerne igennem bogen, men også af figurer der ikke bliver nævnt i bogen, men som man nok møder i filmen, hvilket igen forvirrer lidt. Det var lidt ærgerligt, da historien ellers var god og sjov, det forstyrrede bare læseoplevelsen, da det blev lidt rodet.

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, og med mange fine billeder fra filmen, som er meget farvestrålende. Bogen fungerer rigtig godt til en hyggelig højtlæsningsstund, for de omkring 3-4 årige og op efter, eller til fans af Kaptajn Sabeltand og filmen.
Den slutter dog ret brat, og man sidder med en, 'hvad så nu følelse?', da det sidste kapitel er meget forhastet, og jeg tror næsten det vil være en fordel, hvis man har set filmen.

"Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant" er en god, sjov og hyggelig bog, fyldt med pirater, abesoldater, magi, seje børn og masser af action. Og selvom det hele nogle gange gik lidt for hurtigt og tingene blev lidt rodet, så hyggede Njord og jeg mig med historien. Bogen gav mig en lille smule vibes henad filmatiseringen af "Den utrolige historie om den kæmpestore pærer", i hvert fald humormæssigt, så jeg er lidt spændt på om det er passer, når vi en gang får den set.

Har du set filmen om Kaptajn Sabeltand? 




søndag den 12. juli 2020

"Sallies historier" af Kim Fupz Aakeson

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Sallies historier" af Kim Fupz Aakeson, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 1992). 
★★★★★

Fra bagsiden:
Sallie er sådan en irriterende unge, der bor i mit hus. For eksempel plager hun mig hver evig eneste aften om en historie, før hun skal sove - altid lige midt i TV-Avisen. Og desværre er jeg en fantastisk rar far ... 

Som barn af 90’erne er jeg vokset op med "Sallies historier", men jeg tror aldrig, jeg har fået dem læst højt. Til gengæld elskede jeg at se dem i tv, hvor Peter Frödin var fortællerstemmen. De var så sjove og fjollede og hans stemme passede så godt til dem. Jeg blev derfor helt nostalgisk, da jeg så denne bog. "Sallies historier" er en samling sjove og meget fjollede historier, der fik mig til at smile og grine flere gange.

Det er en genudgivelse af bogen "Sallies historier" fra 1992, der handler om en far og hans datter Sallie, der hver aften under tv-avisen, plager om en ny historie. Faren ender hver aften med at give sig og fortæller en ny skør historie, med en ligeså tosset morale. Historierne handler om alt lige fra verdens uartigste dreng, Tante T der sætter t ind forrest i alle ord, manden der lignede en elefant, en dum drengs drøm, og hvorfor man prutter. Den ene historie er mere skør og gakket end den anden.

"Sallies historier" indeholder udover rammehistorien med Sallie og hendes far, 11 historier, som alle er ret tossede. En del af historierne er ret samfundskritiske og alvorlige, bl.a. "Den legetøjsløse stakkel", hvor faren i historien er alkoholiker og moren er fraværende, og drengen må være kreativ for at underholde sig, for i modsætning til andre børn har han intet legetøj. Historien om "Pigen der huskede det hele" sætter tanker i gang, omkring travlhed og nærvær. Den handler nemlig om en by, hvor alle vågner op med hukommelsestab, og ingen kan huske, hvordan deres hverdag plejede at være. Der er dog en lille pige som kan og hun fortæller om, hvordan de plejede at sove længe, hoppe i sengen, bage boller og tegnede på væggene, men kan det nu også passe ind i en travl hverdag.

Jeg kan rigtig godt lide at der mellem hver historie, er to sider med interaktion mellem Sallie og hendes far, sådan at man får følelsen af, at det er en far der fortæller sin datter historier. Det er ikke bare en bog fyldt med historier, der er også det fine og hyggelige med faren og datterens samvær. Efter hver historie kommer der en side, hvor de snakker lidt om historien og hvilken historie hun skal plage om næste aften, og den næste side er så aftenen efter, hvor hun så plager efter den næste historie. Det synes jeg fungerede rigtig godt, da man på den måde kunne dele bogen lidt op, så der kom nogle naturlige pauser, hvis man læser i den til f.eks. højtlæsning om aftenen.

Rasmus Bregnhøi har illustreret den nye udgivelse, og det gør han rigtig godt. Hans skøre streg passer rigtig godt til historierne og jeg kan godt forstå at det er ham man har valgt til at illustrere bogen. Der er så mange fine detaljer, og jeg er især vild med de detaljer der er i afsnittene med Sallie og hendes far, da der sker en del med billederne i baggrunden og hendes dukker.

"Sallies historier" er en rigtig god, sjov og fjollet samling historier, hvor både historier og illustrationer vil få folk til at smile. Kim Fupz Aakeson forstår at fortælle historier, og jeg blev vildt nostalgisk, og fik helt lyst til at gense tv-serien. Jeg glæder mig til at læse dem med mine drenge, og se deres smil over disse tossede og hyggelige historier.





lørdag den 27. juni 2020

"Dyndkarlens tårer" (Liljas eventyr #1) af Josefine Ottesen

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Dyndkarlsens tårer" af Josefine Ottesen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2019.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Alfeprinsessen Lilja bor ved Nøkkerosesøen sammen med sin far Alfekongen, og vagtfrøerne Kvæk og Kvak. Lilja er sorgløs og elsker at flyve omkring sammen med sine alfevenner. En dag møder Lilja moslingen Mossi - en lille, grønhåret jordling, der slet ikke kan flyve. Til gengæld er Mossi modig og en god ven. Lilja får hurtigt brug for sit nye venskab, da alfedrengen Duni pludselig forsvinder. Måske er han blevet taget til fange af selveste Dyndkarlen? 

Jeg er vokset op med Josefine Ottesens bøger om fepigen Roselil, og jeg var derfor spændt på, hvor tæt op af dem "Dyndkarlens tårer" ville ligge. "Dyndkarlens tårer" er heldigvis helt sin egen, og jeg nød at læse denne søde og hyggelige bog, om den nysgerrige alfepige Lilja.

Lilja er en sød, venlig, legesyg og utrolig nysgerrig alfepige, som man hurtigt kommer til at holde af. Hun gør ikke altid som hendes far ønsker, men vil meget hellere ud på eventyr og opleve verden. 
Mossi er en sød, sjov og skøn mosling, der også elsker eventyr. Jeg holdt meget af ham og hans nysgerrighed, og hvordan han modigt kaster sig ud i tingene. 
Lilja og Mossi bliver venner, selvom det ikke er normalt for en søalf og en jordbo, da de er alt for forskellige. De viser dog alle, at de ting de har fået fortalt, ikke stemmer helt overens med virkeligheden.
Jeg holdt også meget af Kvæk og Kvak, Liljas to skøre frøvagtmænd. De bliver sat på lidt af en prøve, med at holde øje med Lilja, og som voksen fik man lidt ondt af dem.

Josefine Ottesen er rigtig god til at fange læseren med sine beskrivelser af omgivelser og stemninger. Man bliver hurtigt grebet af universet og dets karaktere, og historien egner sig rigtig godt til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 4-5 årige. Der er dog nogle steder, hvor den godt kan blive lidt uhyggelig for de små, men det bliver aldrig så skræmmende, at de ikke godt vil kunne klare det i selskab med en voksen. Bogen vil også sagtens kunne fungere til selvlæsning, da sproget er forholdsvist let og kapitlerne har en overskuelig længde, der er dog enkelte komplicerede ord, blandt andet nogle af navnene.

"Selv om vi måske ikke ved det, bærer vi alle på en sorg eller en længsel. I Spejldammen får vi øje på det. Lige i det øjeblik tager Dyndkarlen fat om ens hjerte og klemmer til, indtil man slipper sine tårer."

"Dyndkarlens tårer" er illustreret af Christian Højgaard, der på fineste vis fanger stemningerne og karakterende. Illustrationerne er rigtig flotte, og Njord på 2,5 år var meget optaget af dem under vores læsning. Det eneste lille men jeg har, er dog at illustrationerne er skiftevis sort/ hvid og i farver. Begge typer illustration er pæne, men jeg savnede at man havde været mere konsekvent, og valgt kun at gøre en af tingene, for det var tydeligt at dem med farver fangede min lille lytter mest.

Bogen indeholder desuden et flot kort over Nøkkerosesøen og det omkringliggende område, hvilket var fedt. Vi brugte det en del, da Njord synes det var sjovt at se, hvor Lilja og Mossi havde været.  

"Dyndkarlens tårer" er en rigtig god, spændende og sjov bog for små og store. Det er en historie om venskab, sorg og mod, og det at acceptere hinandens forskelligheder og ikke frygte hinanden, for vi er jo slet ikke så forskellige. Bogens hovedfokus er dog sorg, og modet til at vise sine følelser, da det er noget vi alle føler fra tid til anden. Den viser at det er okay at give disse følelser plads, da det kan være med til at hjælpe os igennem svære tider.
Historien ligger op til mange gode snakke med ens børn, og Njord og jeg fik os en god snak om det at græde og være ked af det. Jeg glæder mig dog til at læse den igen for ham og Freyr, når de bliver ældre, da det er en hyggelig historie.