"Rinus og Radise - To guldbananer til Von Flitterstaz" (Rinus og Radise #1) af Allan Porsgaard, Anders Porsgaard og Poul Krog

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Allan Porsgaard, men alle holdninger er mine egne.*

"Rinus og Radise - To guldbananer til Von Flitterstaz" af Allan Porsgaard, Anders Porsgaard og Poul Krog, af forlaget BoD - Books on Demand, udgivet i 2020. 

★★☆☆☆

Fra bagsiden:

De to små hundevenner, gravhunden Rinus og rottehunden Radise, er altid klar på nye eventyr. Denne gang kommer de på sporet af en skør mestertyv, som vil stjæle domkirkens kostbare guldvisere. Heldigvis får de hjælp af deres nye gode ven den stærke cirkushund Gule samt børnene Markus og Fevzia. 

"Rinus og Radise - To guldbananer til Von Flitterstaz" fangede mig desværre ikke rigtig. Historien er sød, og jeg synes det er en god og sjov idé at gøre hunde til hovedpersoner i bøger, og måske særligt i krimier, pga. deres gode lugtesans. Der var bare nogle ting som personligt ikke fungerede for mig. 

Jeg kunne dog godt lide Rinus og Radise, som er to søde, nysgerrige, modige og hjælpsomme hunde, som hjælper, hvor de kan. De er gode til at supplere hinanden, gerne med lidt hjælp fra cirkushunden Gule. 

Fevzia og Markus er to menneskebørn, som tit går tur med Rinus og Radise. Jeg kunne godt lide Fevzia, som er ret sej, og som virkelig træder i karakter da hundene kommer og beder om hendes hjælp. 

Tyven er ikke specielt kvik, men det er hans chef Von Flitterstaz heller ikke, hvilket godt kan være lidt sjovt. Von Flitterstaz er desuden ret paranoid, og finder på de mest fjollede koder, for at skjule deres samtaler.

Kapitlerne i bogen er korte, men sprogbruget er lidt kompliceret med mange lange sætninger. Dialogen bruger ord, som mange børn ikke ville bruge i dag. Tanken med bogen er at bruge gammeldags udtryk og ord, for at få børnene der læser bogen, til at snakke med deres forældre eller bedsteforældre om sproget og dets betydning. Jeg synes idéen er god nok, jeg tvivler bare lidt på det i praksis, med mindre man læser bogen sammen som familie og snakker om de ord man støder på. Selv jeg stødte på et ord, jeg ikke ved hvad betyder, og som jeg ikke umiddelbart har kunne slå op.

Derudover synes jeg personligt også at humoren i bogen virkede lidt påtaget, og som om den prøver lidt for meget med alle de jokes der kom i dialogen. Det blev i hvert fald lidt for meget til min smag, og det ødelagde lidt flowet i bogen for mig. 

"Rinus og Radise - To guldbananer til Von Flitterstaz" er illustreret af Vy Dum, der med sin søde og meget simple streg, fint får vist de forskellige karakterer. De har lidt retrovibe over sig, som passer godt til historien. Desværre er det tydeligt at det er en print-on-demand bog, da siderne er ret tynde og der er striber i illustrationerne, som når man printer billeder ud selv, hvilket er synd, da de ellers er ret fine. 

"Rinus havde selvfølgelig bjæffet efter ham i starten. Det er jo nærmest en hunds pligt. At gø efter fremmede og tisse op af husmure var jo noget af det første man lærte som hundehvalp. Og Rinus var ret skrap til begge dele."

Som tidligere skrevet synes jeg det var sjovt at det var hundene der var hovedpersonerne i bogen, og at man derfor primært fulgte dem og deres oplevelser. Der var dog nogle ting som undrede mig under min læsning. På en af illustrationerne er der en mand med maske på, som ser meget mistænkelig ud, men på intet tidspunkt i kapitlet bliver det nævnt at han har maske på. Det bliver altså afsløret lidt i illustrationen, selvom det måske ikke var meningen. Derudover virker guldviserne ikke særlig tunge, hvilket jeg også fandt lidt mærkeligt, for selvom de er af guld, kan tyven relativ nemt trække dem begge efter sig. Desuden synes jeg det var spøjst at hundene ikke rigtig blev anerkendt for deres opklaring af sagen, da de jo gjorde mest. 

Personligt synes jeg godt man kunne have hemmeligholdt lidt flere ting, og ikke givet alt væk med illustrationerne eller i beskrivelser som afslører alt for meget, for tidligt. 

Når det så er sagt, så er "Rinus og Radise - To guldbananer til Von Flitterstaz" en hyggelig historie, der med sine hunde hovedpersoner bliver helt sin egen. Sproget i bogen kan dog godt være lidt kompliceret for børn at læse selv, og personligt synes jeg den var lidt svær at læse højt, da sproget ikke var så flydende. Heldigvis har vi jo alle forskellig smag, så det kan jo være at bogen vil falde lige i din eller dine børns smag, især hvis I er vilde med søde, seje og sjove dyr der opklarer mysterier. 

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" (Baker Street Akademiet #2) af Sam Hearn

*Lånt på biblioteket*

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" (org. titel "Baker Street Academy: Sherlock Holmes and the Baker Street Curse") af Sam Hearn, af forlaget Bolden, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Allan Poulsen.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Sherlock Holmes, John Watson og Martha Hudson er knap nok vendt tilbage fra ferie, før endnu et mysterium dukker op på Baker Street Akademiet! Hvad er det for en hemmelighed, akademiet gemmer på? Hvad er det, der lyser i mørket? Og spøger det virkelig? Tag med de tre venner på endnu et hæsblæsende eventyr! Og find ud af, om de når at løse gåden, før (GISP!) forbandelsen sker fyldest...

Jeg var ret begejstret for den første bog i serien om Baker Street Akademiet, og glædede mig derfor til at læse denne bog. "Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" er heldigvis lige så sjov, mystisk og spændende som den første, og jeg hyggede mig under min læsning. 

Vi følger John Watson som er startet på Baker Street Akademiet, hvor han er blevet venner med den lidt mystiske Sherlock Holmes, som er utrolig nysgerrig, og som har øje for den mindste detalje. 

Det var sjovt endnu en gang at følge de velkendte karakterer som børn, og se hvordan de udvikler sig. 

John og Martha er meget åbne og tror på at der sagtens kan være mere mellem himmel og jord, mens Sherlock mere stoler på fakta, og sådan noget som spøgelser findes i hvert fald ikke, selvom flere påstår de har set et. 

Jeg savnede dog Moriarty der ikke er så meget med i denne bog, kun igennem hånlige postkort som han sender Sherlock. Men han er forhåbentlig med i den næste bog, da han lige giver lidt ekstra liv til historien, i hans rivalisering med Sherlock. 

Der kommer nye personer til i denne bog, men hvordan hænger det hele sammen og er det alle som har rent mel i posen. 

"Smidig som en kat kom Sherlock lynhurtigt op og stå og begyndte meget dramatisk at undersøge væggen af bøger. Han pillede og trak og hmm'ed sig langs med reolen, indtil der undslap ham et tilfreds, "Sådan! Det var præcis det, jeg ledte efter." Han trak i en stor, læderindbunden, så der lød et blødt klik..."

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" er bygget op sådan at det er John Watson der fortæller historien, hvilket bliver gjort med en god blanding af tekst, billeder, postkort, noget der minder lidt om en dagbog og noget der er lidt mere tegneserieagtigt med talebobler. 

Måden hvorpå bogen er opbygget, og med et let forståeligt sprog, giver en overskuelig, sjov og anderledes læseoplevelse, med et godt flow. 

Det er Sam Hearn selv der har illustreret bogen, og det gør han rigtig godt, med en meget humoristisk streg, der virkelig vækker karakterende til live.

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" er en rigtig god, spændende og sjov bog, som jeg hyggede mig meget med. Den er fyldt med mystik og gåder, og så kommer der nogle twists her og der, som lige giver et nyt hint til mysteriet de skal løse. Bogen egner sig godt til selvlæsning fra omkring 9 år og op, men kan også sagtens bruges til en hyggelig højtlæsningsstund for de ca. 6-7 årige, da det ikke er en uhyggelig historie på trods af spøgelser og forbandelser, men mere er et spændende mysterium. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien, og se hvad de kommer ud for næste gang. 

Denne serie er perfekt til børn der kan lide bøger ala "Wimpy Kid" og "LasseMajas Detektivbureau". 

"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" (Baker Street Akademiet #1) af Sam Hearn

*Lånt på biblioteket*
"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" (org. titel "Baker Street Academy: Sherlock Holmes and the Disappearing Diamond") af Sam Hearn, af Forlaget Bolden, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2016). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anette Broberg Knudsen. 
★★★★☆

Fra bagsiden:

Spillet er i gang! Mysteriet er begyndt! Spørgsmålet er bare... Når Holmes og Watson at løse gåden, før det er for sent? John Watson har knap nok været på Baker Street Akademiet i fem minutter, før han møder den mystiske Sherlock Holmes og kaster sig ud i et nervepirrende eventyr på jagt efter en forsvunden diamant - et kup iscenesat af en af de største skurke, den berygtede Moriarty...

Jeg har altid godt kunne lide Sherlock Holmes, og den måde han løser mysterier på. Så da jeg så denne bog, vidste jeg bare, at den måtte jeg læse. "Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" er en rigtig god, spændende og humoristisk bog, som jeg hyggede mig med at læse.

Det var sjovt at møde Sherlock Holmes, John Watson, Martha Hudson, og den onde Moriarty som børn, i en moderne udgave, hvor de går i skole sammen. Karakterende havde dog mange af de velkendte træk og personligheder, som man kender fra Sir Arthur Conan Doyles univers.
Sherlock er en utrolig nysgerrig dreng, med øje for den mindste detalje. Han ligger mærke til alt og er god til at samle stykkerne i det store puslespil, og der er ikke meget der går hans næse forbi.
Watson er mere observerende og forsigtig, men løser sammen med Sherlock og Martha mysterierne, da de hver især har deres styrker.
Martha er en sød og hjælpsom pige. Hun finder sig ikke i hvad som helst, og tør sige sin mening.
Moriarty er skolens bølle, han driller de andre, og udfordrer tit Sherlock på den ene eller anden måde, og er altid ude på noget lusket.

"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" består af en god blanding af tekst, billeder, noget der er lidt mere tegneserieagtigt med talebobler, og så noget der minder lidt mere om en dagbog. Det er Sam Hearn selv der har illustreret bogen, og det gør han virkelig godt, og på en meget humoristisk måde, så karakterendes personligheder træder frem.
Opbygningen af bogen fungerede rigtig godt, og det gav en meget anderledes læseoplevelse, som faktisk var meget underholdende.
Sproget i bogen er let forståeligt, og fordi den er opbygget af så mange forskellige ting, er den meget overskuelig at læse, da den ikke er proppet med tekst. Bogen egner sig godt til selvlæsning fra omkring 9 årsalderen, men den kan også sagtens bruges til en hyggelig højtlæsningsstund fra omkring 6-7 år og op, da historien ikke er specielt uhyggelig, men mere et spændende mysterium.

"Sherlock Holmes og den forsvundne diamant" er en rigtig god, spændende, medrivende og meget sjov bog. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem, og selvom den måske ikke blev nervepirrende, så kom der alligevel nogle sjove twist her og der, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg blev hurtigt grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.

Bogen er perfekt til dem som godt kan lide bøger ala "Wimpy Kid", men som også gerne vil have noget spænding og mystik.