"Stjernernes øje" (Øglejægerne #2) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Stjernernes øje" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Ærild er ikke længere den samme. Han er forræder - og på flugt. Sammen med Zira sætter han kurs mod Jorden, men de bliver taget til fange af oprørsgruppen, der tror, de er spioner for Den Øverste.

Da Den Øverste stjæler oprørsgruppens Øje for at tappe det for kræfter, er Ærild folkets eneste håb. Sammen med Zira, den oprørske Dagur, det tavse barn, Kovo og helbrederen Tryde, drager han til Base 1 for at bringe Øjet tilbage, men undervejs må han gøre op med sig selv, hvor meget han vil ofre for at redde sit folk?

Jeg har ventet længe på denne bog, og mine forventninger var høje efter slutningen i bog 1. Nu er den endelig læst, og mine forventninger blev helt klart indfriet. Min første tanke efter endt læsning var nemlig: 'Argh Camilla, giv mig bog 3 nu!!!'. "Stjernernes øje" var helt vildt god og spændende, og jeg slugte den råt.

Jeg holder stadig meget af Ærild. I denne bog kæmper han både med skylden over sin fætters død, og at han har opdaget, at hele hans liv var en løgn. Han er ikke længere en øglehybrid, men derimod et menneske, og det i sig selv kan godt være ret udfordrende. Hans mål er stadig at redde sin lillesøster, men det er ikke så simpelt. Han er stadig meget stædig, viljestærk og modig, og han kæmper for det han tror på. 

Zira kan jeg også ret godt lide. Hun er sød, hjælpsom og modig. Hun har været ude for meget, men alligevel hjælper hun Ærild og lader ham ikke stå alene med tingene. Hun er en rigtig god og loyal ven, men jeg har en fornemmelse af, at hun måske godt kan lide Ærild, men han ser det ikke rigtigt.

Dagur holder jeg også af. Han er sådan en lidt flabet, arrogant type. Han er modig, handlekraftig og hævngerrig. Jeg kan også rigtig godt lide den måde hans venskab med Ærild udvikler sig. 

Historien foregår på planeten Nærv. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Det er nu Den Øverste der regerer, og han har fået vårlenerne til at arbejde for sig, mod at han lader dem bo på Baserne, hvor de er beskyttet. I denne bog kommer vi rundt til nogle andre områder af Nærv. Derudover hører vi mere om oprørsgruppen, og om zårn og Øjet som er ret betydningsfuld for vårlenernes overlevelse. 

Jeg synes hele den verden der er blevet skabt er så spændende, og meget gennemført. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv.

"'Det er ikke den krop, vi er født i, der bestemmer, hvem vi er!' Min stemme er et råb nu. Et råb, der giver genlyd mellem klipperne. 'Det er de valg, vi træffer, der afgør, hvem vi er - og hvem vi vil blive husket som!'"

"Stjernernes øje" er skrevet i jeg-form, ud fra Ærilds perspektiv. Man får del i hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke specielt lange, til gengæld ender de næsten alle sammen spændende, hvilket skaber et godt læse flow, som gør at man nærmest flyver igennem bogen.

"Stjernernes øje" kører lidt videre på de tematikker som den første bog havde, så som magt, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen, er utrolig vigtig og giver stof til eftertanke. Desuden bliver der stillet spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert, og om drab kan retfærdiggøres, hvis nu det er for et højere og bedre mål. Det er dog også en bog om identitet, familiebånd, venskab og kærlighed. 

"Stjernernes øje" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som jeg havde utrolig svært ved at lægge fra mig. Camilla Wandahl skriver rigtig godt, og forstår virkelig at holde sin læser fast. Der er action fra start til slut, og ikke nogle kedelige øjeblikke. Historien er fyldt med hemmeligheder, politik, oprør og nogle gode plottwists. Jeg glæder mig til at læse videre, for bogen slutter på en ret vild og mystisk cliffhanger. Så please, ikke lad os vente i lige så lang tid på den næste bog, for jeg vil bare have fingrene i den nu!

"Kloens Klippe" (Øglejægerne #1) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Kloens Klippe" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2020. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Parasitter har med avanceret teknologi invaderet planet efter planet for at bruge indbyggernes kroppe som værter. Nu er turen kommet til Nærv. Ærild bor i en menneskeskabt koloni på planeten Nærv. Da hans lillesøster bliver taget af parasitterne, sværger han at hævne hende, men først må han tæmme en flyveøgle for at komme i Astrovåbnet, så han kan få udrejsetilladelse. Sammen med en gruppe unge, der som han selv er øglehybrider, drager han til Kloens Klippe. På rejsen må de kæmpe mod både vilde dyr, naturen og nye sandheder, og snart er Ærild involveret i en langt større sag end sin søsters forsvinden.

Det er første gang jeg læser noget af Camilla Wandahl, der ikke er gys, og jeg var derfor spændt og nysgerrig på, hvordan det mon ville være. Men Camilla skriver bare virkelig godt, og "Kloens Klippe" holdt mig fanget fra start til slut. Den er spændende, mystisk og dragende, og jeg havde svært ved at ligge den fra mig!

Jeg holdt meget af Ærild, der er en sød, stædig, viljestærk og modig ung fyr, der vil hævne sig på parasitterne der tog hans søster da de var små. Han er øglehybrid, og har derfor både hale og horn, men udover det ligner han og vårlenerne ellers menneskene som beskytter dem. Hans viljestyrke og stædighed er imponerende, og jo tættere han er på at finde sin søster, jo mere samfundskritisk bliver han. 

Seir både elsker og hader man lidt. Han er Ærilds fætter, bedsteven og på sin vis også rival. Hans far har en høj rang i Astrovåbnet, og Seir går derfor meget op i reglerne. Han har svært ved at forstå Ærild og hans hævntørst, og prøver at få ham til at gøre sin pligt i stedet for at jage en håbløs drøm.

Historien foregår på planeten Nærv, som har mange spændende landskaber og væsener. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Jeg synes det var en virkelig spændende verden, beboet af både mennesker, vårlenere og øgler, og den vigtigste energikilde de har på planeten er zårn, som man høster i miner. Jeg glæder mig til at komme lidt mere i dybden og få udvidet hele dette univers, da det er ret interessant. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv. Jeg elsker virkelig kort i bøger, og jeg fik brugt kortet rigtig meget til at orientere mig, og følge med i, hvor karakterende befandt sig. 

"Astra er min bedste ven. Og dem man elsker, kan man mærke. Når de dør, og når de er i live."

"Kloens klippe" er det meste af tiden skrevet i jeg-form, og man følger Ærild hele vejen igennem. Man følger hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke så lange, og de ender næsten alle sammen meget spændende, så man bare må læse videre. Kapitlernes længde, de spændende kapitelafslutninger og sproget i bogen giver bogen et rigtig godt læse flow, og man flyver nærmest igennem den. 

Til tider mindede bogen mig om en blanding af Avatar og "Vandrende Sjæle" af Stephanie Meyer, men den formår stadig at være helt sin egen. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes det var en interessant og spændende historie og problematik den tog op, om magtbalance, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem, og om hvor bevidst man er i sine handlinger, når det handler om dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen er utrolig vigtig at sætte i fokus og giver stof til eftertanke, når man tænker på, hvad der sker ude i verden lige nu.

"Kloens klippe" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som holdt mig fast fra start til slut. Jeg blev hurtigt grebet af historien, der er fyldt med action, barske scener, hemmeligheder, politik, oprør og overraskelser. Jeg slugte den råt og måtte bare læse videre. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i denne serie, og se hvad der kommer til at ske med Ærild og befolkningen på Nærv.

"Byen der smeltede" (Isens Hjerte #2) af Ida-Marie Rendtorff

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Byen der smeltede" af Ida-Marie Rendtorff, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Aira og Ulk rejser i al hemmelighed til byen Tild. De vil opklare mysteriet om deforsvundne ismanere. Og de vil finde deres ven Hanja, der også er væk. Men Tild er ved at smelte, og det er et farligt sted at være, hvis man er ismaner. Så længe Aira har Ulk, er hun ikke bange. Men en dag står hun alene.

Jeg var meget spændt på at læse videre om Aira og Ulk, og deres verden som er ved at smelte, da jeg læste første bog i serien på en enkelt aften. "Byen der smeltede" er mindst lige så god som den første bog, og mere spændende.

Aira og Ulk er taget til Tild for at finde deres veninde Hanja og den rødskæggede mand, som højst sandsynligt er ham der har tilfangetaget alle ismanerne. I Tild bliver Aira dog konfronteret med et dilemma, da hun egentlig gerne vil hjælpe byen og dens indbyggere, men samtidig ikke føler der er tid til det. Men Tild er et farligt sted for en ismaner, da de ismanere der er tilbage i byen, bliver indespærret i den nedsmeltede bydel, for at hjælpe med at genopbygge den. Aira udvikler sig i en lidt mere selvstændig retning i denne bog, da hun bliver tvunget til at stå på egne ben i en periode. Hun har dog stadig brug for Ulks hjælp til, at navigere rundt i en fremmed by som en speciel person. 

Jeg holder meget af både Aira og Ulk, og hvordan de fint supplerer og hjælper hinanden igennem hele historien. Desuden kunne jeg rigtig godt lide Snefnug, en pige som vi bliver præsenteret for i denne bog, og som jeg håber vi møder igen i nogle af de næste bøger. Snefnug er nemlig rigtig sød og hjælpsom, og støtter Aira selvom hun ikke kender hende. 

I denne bog, hvor Aira og Ulk er taget til Tild, bliver det virkelig tydeligt, hvordan deres samfund er presset af at ismanerne er forsvundet og at temperaturen stiger. Deres hjem og deres føde forsvinder, og hele befolkningen er presset. Jeg kan godt lide, at man kan drage nogle paralleller til vores verden, og den situation vi står i lige nu, med de stigende klimaforandringer, der rammer hele jorden og presser jordens ressourcer. Derudover kan jeg godt lide, at der er et lille spinkelt håb om, at man rent faktisk kan fikse det ved at få ismanerne tilbage, så de kan opretholde en balance mellem de kolde og varme temperaturer. 

Den verden Ida-Marie Rendtorff har skabt virker meget troværdig, og jeg glæder mig til at høre meget mere om de forskellige områder der er i denne verden. 

"Ved nymåne! Airas blod begynder at piske rundt i kroppen Der er både byen og bugten helt mørk. Det vil være det perfekte tidspunkt, hvis man vil liste sig ind i Tild og bortføre ismanere."

"Byen der smeltede" er på 88 sider, med korte kapitler der er holdt i et letlæseligt sprog, og bogen fungerer derfor godt til selvlæsning for de 8-9 årige og op efter. Bogen er illustreret af Emil Landgreen, der med sine fine illustrationer supplerer historien på en god måde. Bogen har et godt flow, og man flyver igennem den.

"Byen der smeltede" er en rigtig god, spændende og medrivende fantasybog for de yngste. Jeg savnede dog at høre lidt mere om lyn guden og is gudinden, og deres betydning for befolkningen, men det kan jo være at det kommer i en af de næste bøger. "Byen der smeltede" er en rigtig god fortsættelse, og historien bliver mere og mere interessant, og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre, da den slutter på et meget spændende sted.

"De rullende byer" (Mortal Engines #1) af Philip Reeve

*Bogen er modtaget som gave fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne*

"De rullende byer" (org. titel "Mortal Engines") af Philip Reeve, af forlaget Alvilda, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2001). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 

★★★★★

"De rullende byer" handler om drengen Tom, som bor i byen London, og hvis verden er ved at forandre sig for altid. London har længe gemt sig for de større, hurtigere og mere sultne byer. Men nu er det tid til at komme ud i lyset igen og finde nye, svagere byer at jage og fortære. Under en hektisk jagt på en mindre by bliver Tom Natsworthy kastet ned fra Londons gigantiske stålkonstruktion. Sammen med Hester Shaw - en pige med et morderisk temperament og ar på både krop og sjæl - må han nu kæmpe for at komme tilbage til byen. Det bliver en skæbnesvanger rejse, og Tom erfarer snart, at det ikke er helt ligetil at skelne ven fra fjende …

Da jeg fik denne bog tilsendt, kendte jeg ikke rigtig noget til den, udover at jeg synes forsiden så fed ud. Jeg synes dog den lød rigtig spændende og med et anderledes koncept, så jeg blev nysgerrig. Men man må sige, at forlaget Alvilda kender min smag, for jeg slugte den råt, da den bare var virkelig god og spændende!

Jeg holdt meget af Tom lige fra start af. Han er en sød og loyal fyr, der er hemmeligt forelsket i lederen af historikerlaugets datter, og han gør alt for at imponere hende, da hun kommer forbi. Hele hans verden og de ting han tror på, bliver dog vendt på hovedet da han møder Hester, som sætter spørgsmålstegn ved de personer han omgås. Tom udvikler sig rigtig meget igennem bogen, og bliver mere handlekraftig.
Hester var også en interessant karakter at følge. Hun er en lidt mystisk pige, der forsøger at få hævn over sine forældre, ved at dræbe den mand der slog dem ihjel. Hun søger retfærdighed, og er næsten ligeglad med, om det vil komme til at koste hende livet. Hun er en meget stædig og viljestærk pige, og ingen skal bestemme over hende.
Kathrine er datter af historikerlaugetsleder. Hun er lidt fin på den, men da hun ser en person i den dybe bug blive behandlet dårligt, så træder hun virkelig i karakter. Hun udvikler sig virkelig meget i gennem bogen, og ligesom med Tom bliver hele hendes verden vendt på hovedet, da hun finder ud af, at hendes far har holdt noget hemmeligt for hende. Hun er utrolig viljestærk, og i sin søgen efter sandheden, kommer hun til at bryde en masse love.

"De rullende byer" foregår i en dystopisk verden, hvor jorden som vi kender den er blevet ødelagt, og alle byer i verden, er omdannet til levende, rullende byer, der kører på larvefødder, som tanks. Jeg synes det var et interessant koncept, og jeg kunne virkelig godt lide, at det var anderledes, i forhold til flertallet af de dystopiske bøger jeg har læst, og jeg har snart læst en del. Historien foregår primært på byen London, men også ude i udelandet, hvor Tom og Hester befinder sig, efter at være røget ned fra London. Det var interessant at se, hvordan verden var fremstillet, både den i byerne, men også ude i udelandet, da jeg finder det interessant, hvad det er der har ødelagt jorden og hvordan samfundet nu fungerer.

"Fra Circle Park alle observationsplatformene lød ordløse råb. Til at begynde med troede hun, at de råbte af skræk, ligesom hun følte trang til at råbe - men nej. De jublede, jublede og jublede."

Bogen er bygget sådan op, at man skiftevis følger Tom og Kathrine. Jeg synes det er fedt, når vi får lov til at følge flere personer i bøger. For ofte oplever de tingene forskelligt, eller er to forskellige steder, så på denne måde går man nemlig ikke glip af noget, og man lære samtidig karakterende i bogen meget bedre at kende.

"De rullende byer" er en rigtig god og meget, meget spændende bog, der er utrolig svær at ligge fra sig. Den er fyldt med spænding, action, intriger, familie hemmeligheder og modbydelige planer. Jeg var fanget fra start til slut. Slutningen kom dog bag på mig, og jeg blev simpelthen så sur over den, at jeg næsten ikke havde lyst til at give den 5 stjerner. Men det at jeg havde lyst til at fjerne en stjerne pga. det, betyder jo at den skal have den ekstra stjerne, bare for at gøre mig så sur og ked af det på sammen tid, for det er jo det en god bog kan gøre! Hvis du har læst bogen ved du, hvad jeg snakker om, hvis ikke, ja, så har du det til gode. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse næste bog i serien, for at se hvad der videre skal ske med karakterende, for hold nu op, den ender tarveligt og mega spændende!

Boglige gaver #7 - Fødselsdags Edition

I midten af oktober havde jeg fødselsdag, og der fik jeg selvfølgelig nogle bøger, som jeg gerne vil vise jer. Jeg ved godt, at jeg er håbløst bagud med de her indlæg, for lige om lidt siger kalenderen december, og julen står for døren. Men hey, bedre sent end aldrig og så længe jeg får vist jer dem inden de bøger jeg måske får i julegave, så er det vel ikke helt skidt? 😅

Nå, men jeg havde altså fødselsdag i oktober, og jeg blev forkælet med mange fine ting, bl.a. en Mumitrolde kande som forestiller deres hus, nogle fine mumi kopper, billetter til balletten "Giselle" og nogle utrolig fine smykker. Desuden fik jeg en bog, og nogle tilskud til bøger, og det er dem jeg gerne vil dele med jer her.

Jeg var så heldig at få 7. og sidste bog i Harry Potter serien, nemlig "Harry Potter og dødsregalierne", så nu er min samling endelig komplet, og jeg er så glad. Jeg elsker Harry Potter, så det er skønt at have dem alle sammen nu, for den har manglet i meget lang tid.

Derudover fik jeg tilskud til bøger, hvor jeg brugte lidt af det hos Tellerup, da de i oktober kørte et rigtig godt tilbud, hvor jeg altså lige måtte slå til. Jeg fik bestilt 4. og sidste bind i Boris Hansens Panteon saga hjem, nemlig "Den tiende trone". Jeg har læst de to første i serien, og jeg er vilde med dem, så jeg glæder mig helt sindssygt til at læse denne bog, og selvfølgelig også bind 3 der står og venter på reolen. Og så er jeg også virkelig begejstret for forsiderne, de er bare så flotte.

Desuden købte jeg "De fejlfødte" af Linette Harpsøe, som er 1. bind i serien Exilium. Jeg kender ikke rigtig noget til serien, men jeg har hørt så meget godt om den, at jeg blev nysgerrig. Derudover er forsiden jo også bare vildt flot, så der var ingen tvivl om, at den skulle jeg have. Nu glæder jeg mig bare til at kaste mig over den.

Jeg fik brugt resten af mit tilskud på Bogforum, men de får altså deres eget indlæg senere, når jeg lige når til de indlæg omhandlende Bogforum.

Har du læst nogle af disse bøger? og hvad synes du om dem?

"Harry Potter og Dødregalierne":

Harry er blevet pålagt en dyster, farlig og tilsyneladende umulig opgave: Han skal finde og ødelægge Voldemorts tilbageværende Horcruxer. Sammen med Ron og Hermione begiver han sig ud på den håbløse jagt. Ingen af de tre har nogen anelse om, hvor de skal lede. Og de har ikke meget tid, for Voldemort leder også - efter Harry.

"Den tiende trone":

Få mig igennem Panteons Prøve i live. Lucas træder ud af den skælvende verden, bundet af et løfte. Sørg for at det bliver mig der ender på den tiende trone. Alt er stille. Men ikke meget længere. For hvert skridt han tager op fra Empyrias undergrund, rykker katastrofen nærmere. En bølge af mørke og sorg der vil oversvømme alt. Hvaddu end er nødt til at gøre. Blodet løber fra Lucas' ansigt. Han er alene. Og det vil ende med død. Igen.

"De fejlfødte":

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familien eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det. Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Skæbnebrevet" handler om 16 årige Maya, der ønsker at ændre sin skæbne. Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet. Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. Inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprøret at gøre, samtidigt med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg var ret spændt på at læse "Skæbnebrevet" da den lød virkelig spændende og interessant. Den levede dog ikke helt op til mine forventninger, men det var stadig en god og medrivende historie. 

Maya, bogens hovedperson, er ret bange for døden, og især det at være alene i døden. Derfor går hun imod regeringens anbefalinger der siger, at man skal være lidt mere moden end 16 år når man åbner brevet, men at det skal åbnes inden man bliver 40. Maya åbner det dog med det samme, sådan at hun kan forberede sig, og være sammen med sin bedsteven på sin dødsdag. 

Hannibal holdt jeg hurtigt af. Han er en enspænder og lidt underlig mand der lever alene ude i skoven. Han stoler ikke på nogen, og specielt ikke regeringen, og så elsker han bare gammeldagsvåben. 

"Alt er hele tiden i bevægelse. Intet forbliver som det er. Hvis ikke alting blev ved at forandres, eller dø om du vil, så ville der ikke være nogen udvikling."

"Skæbnebrevet" foregår i en nær fremtid i 2108, men det der ligger til grunde for teknologien i 2108 startede allerede i 2039, hvilket jeg synes var meget interessant og ret skræmmende. For det Sibylla kan, når den forudsiger, hvornår folk dør ud fra deres gener, er en ret skræmmende og egentlig også ret realistisk tanke. Vores teknologi udvikler sig hele tiden, og med al den forskning i gener, er det måske ikke så langt ude, at en maskine som Sibylla skulle blive opfundet. Måden Sibylla bliver brugt på til at kontrollere folk, rejser mange spørgsmål i forhold til folks frie vilje, og det etiske i brugen af teknologi og viden. Det er nemlig meningen at Sibylla skal skabe fred, da folk ikke vil have tid til at hade hinanden og gå i krig, når de ved hvornår de skal dø, for så er det nemlig vigtigere at leve livet, og få så meget ud af livet som muligt.

Sproget i bogen er letforståeligt og kapitlerne er ikke specielt lange, men slutter stort set alle sammen ret spændende. Man bliver derfor nødt til at snuppe et kapitel mere og et kapitel mere, og før man ved af det er bogen slut.  

"Hvad er et liv værd? Det har jeg spurgt mig selv mange gange de sidste par dage. Det er ikke fordi jeg ved det nu, men tro mig, når jeg siger, at det i hvert fald ikke er at ofre andre. Lige meget hvad målet er."

Det der gjorde at den ikke helt levede op til mine forventninger, var fordi det hele simpelthen gik for hurtigt. Bogen er på 248 sider og er ikke en del af en serie. Der skal derfor klemmes rigtig meget handling ind, på meget få sider, hvilket jeg synes var en skam. Jeg ville gerne have hørt meget mere til oprørsgruppen, og de eksperimenter de var i gang med. De var nemlig rigtig interessante og kunne sagtens have fyldt mere, da der igen blev stillet spørgsmål til moral og etik. Derudover ville jeg gerne have hørt mere til den gruppe af mennesker der lever i Zonen, som beskytter og bytter bøger, da papirbøger ikke er normalt i 2108. Der sker rigtig meget i bogen, rigtig mange gode og spændende ting, men jeg synes ikke rigtig man kom helt i dybden med dem. Jeg tror det ville have klædt "Skæbnebrevet" at være længere, eller være blevet gjort til en serie, sådan at man rigtig kunne gå i dybden med de ting som fungerede rigtig godt, men som desværre blev kortet alt for meget ned. Derudover kom nogle af tingene lidt for nemt til vores hovedpersoner, hvilket nok var fordi det skulle gå så stærkt.

Når det så er sagt er "Skæbnebrevet" en god, spændende og tankevækkende historie. Jeg kunne godt lide at temaet i bogen var forholdsvis realistisk i forhold til, hvad der foregår i verden lige nu både med den forøgede overvågning, men også inden for forskning i gener, og hvordan vi skal gemme og bruge denne viden. Det er i hvert fald skræmmende, hvis en maskine som Sibylla en gang kommer til. "Skæbnebrevet" sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi bruger den viden vi har tilegnet os, samtidig med at den viser os vigtigheden i at leve i nuet, og leve livet fuldt ud, sådan at man ikke behøver frygte døden. Jeg vil dog klart anbefale denne bog til dem som er interesserede i den dystopiske fantasygenrer, da den er nem at starte med. Og jeg er meget spændt på, at læse mere fra Alexandra Nilssons hånd. 

"Gennem sløret" (Ilttyv #3) af Nicole Boyle Rødtnes

*Bogen er sponsoreret af forlaget Alvilda*

"Gennem sløret" af Nicole Boyle Rødtnes, af forlaget Alvilda, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Gennem sløret" starter, hvor "Under sløret" sluttede. Landet har været i oprør, siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem. 

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse "Gennem sløret", da "Under sløret" virkelig sluttede dumt, og nu efter endt læsning, kan jeg ikke sige andet end WOW! "Gennem sløret" er sindssygt god og spændende!

Troy og Shay er karaktere jeg virkelig holder af at følge. De udvikler sig begge meget igennem alle tre bøger, og i dette sidste kapitel sætter de alt ind for den revolution de tror på. 

Troy kæmper med skyldfølelse overfor både Jana og beboerne fra under sløret, men han gør alt for, at gøre det godt igen, og få folk til at se løgnene i øjnene.

Shay kæmper med sin samvittighed i forhold til at samarbejde med Marton, når hun ved, hvad han har gjort, men hun ligger også planer. Hun er blevet meget mere selvstændig igennem de tre bøger, og selvom der stadig er mange ting der skræmmer hende, så tør hun tage flere chancer og kæmpe for det hun tror på. Hendes forhold til Ian udvikler sig også, og det er skønt at se. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for Ian og hans drilleri og flabethed.

"Indtil nu har det virket som en uopnåelig drøm at få lavet en revolution, men nu ... Med det her bevis kan ingen nægte at høre efter."

I denne bog befinder vi os primært over sløret, både på de lavere niveauer, men også oppe på det øverste niveau, hvor de rige bor. Dog får vi også et hurtigt indblik i livet under sløret, og hvad der skete der efter Troy kom op igen. Desuden kommer vi atter til New Town, som er en stor by, der er opbygget anderledes end Hovedstaden. Jeg kan rigtig godt lidt, når vi som læsere bliver taget med rundt de forskellige steder, hvor man virkelig kan se klasseforskellen. Den verden Nicole har skabt er meget troværdig, og man kan nemt forestille sig alle broerne, platformene med træer, og hvordan et slør dækker den tågede jordoverflade.

Kapitlerne i bogen skifter mellem Shay og Troys perspektiv, hvilket jeg er ret glad for. På den måde får man nemlig et større indblik i både karakterende, deres tanker og oplevelser, men det giver også noget mere til selve historien. Ofte oplever de nemlig forskellige ting, da de er ude på hver deres mission, hvilket er spændende for læseren at følge, da det hele i sidste ende hænger sammen. 

"Folk er stimlet sammen i grupper. De diskuterer. Flere ser vrede ud, og endnu flere bange. Uanset om de tror os eller ej, er alle vist klar over, at en kamp er på vej." 

"Gennem sløret" er en bog der er helt umulig at ligge fra sig. Den er spændende fra start til slut, og med kapitler der næsten alle slutter på cliffhangers, bliver man nødt til at læse, til man har vendt sidste side. Jeg slugte den råt, og er helt ærgerlig over at der ikke er mere!

Det er en fantastisk bog, og jeg både hader og elsker slutningen, for hold nu op altså! 

Så hvis du sidder og spekulerer over, hvilken dystopisk fantasy serie du skal kaste dig over næste gang, og måske ønske dig i julegave, så synes jeg at du skal læse "Ilttyv-serien", for man får spænding og en gribende historie. "Ilttyv" er en af de bedste serier, jeg længe har læst!

"Under sløret" (Ilttyv #2) af Nicole Boyle Rødtnes

*Bogen er sponsoreret af forlaget*

"Under sløret" af Nicole Boyle Rødtnes, af forlaget Alvilda, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Under sløret" starter hvor "Over sløret" sluttede. Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om Marton altid er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt...

I foråret læste jeg "Over sløret", og har lige siden glædet mig til at fortsætte min læsning, da den var rigtig god. Nu har jeg endelig fået læst "Under sløret", og den første tanke der ramte mig efter endt læsning var WOW! "Under sløret" er fantastisk, og jeg synes faktisk at den er bedre end den første bog i serien!

Jeg holder stadig meget af Shay, Troy og Ian.

Shay kæmper i denne bog for at få hævn og retfærdighed over Troy, der er blevet kastet gennem sløret. Hun bliver dog ofte sat overfor nogle dilemmaer, som får hende til at træffe valg, der alle har konsekvenser af enten god eller dårlig karakter. Desuden kæmper hun lidt med sine følelser for Ian, der ikke ligger skjul på, at han er vild med hende. Deres forhold udvikler sig igennem denne bog, og jeg elskede det, for Ian er nemlig skøn med al hans flabethed. 

Troy er havnet under sløret, og kæmper nu for at komme op igen, sådan at han kan redde Shay og sine brødre fra Marton. Men ligesom Shay møder han en del udfordringer, som kan få fatale konsekvenser for rigtig mange, og han må derfor finde ud af, hvad der er den rigtige løsning. 

I "Under sløret" foregår historien både over sløret, i hovedstaden og i New town, som er en større by nogle timer fra hovedstaden, og så selvfølgelig under sløret. Jeg var ret glad for den verden som Nicole havde skabt i bog et, med befolkningen der bor over et slør, der beskytter dem fra stråling fra en ødelagt verden. Jeg var derfor rigtig glad for, at denne verden nu blev udvidet, sådan at man fik et større indblik i livet over sløret, og hvordan forskellige byer er vokset frem, og beskytter deres borgere mod strålingen og rystesygen. Derudover synes jeg det var rigtig spændende, at få mere af vide om verdenen under sløret, og hvordan den ser ud, med konstant mørke og dis, og det lille samfund som viser sig at bo dernede.

"Alle dem, der har forsøgt at få sandheden frem, er blevet kastet herned. Og vi er et fåtal, der har overlevet faldet."

"Under sløret" er bygget op sådan at kapitlerne i bogen, skifter mellem Troy og Shays synspunkt. Og som I nok snart ved, er det noget jeg er stor fan af, da jeg godt kan lide, at få et indblik i karakterendes følelser og oplevelser, da man lærer mere om dem som personer. Samtidig gør det også noget rigtig godt for historien, da Troy og Shay befinder sig to forskellige steder, og kæmper med forskellige ting. 

Jeg læste "Under sløret" på små tre dage, da historien virkelig greb mig, og jeg bare var nødt til at læse videre. Det er en bog som er fyldt med plottwists og fart over feltet, og der sker hele tiden noget, sådan at man sidder med en konstant wtf-følelse. Desuden slutter de fleste af kapitlerne med en cliffhanger, sådan at du lige bliver nødt til at læse et mere, og lige pludselig har du vendt sidste side. Den er virkelig svær at ligge fra sig, og selvom jeg en gang imellem godt kunne gætte mig lidt til de ting som skete, formåede den stadig at overraske mig, hvilket var super fedt!

"Under sløret" er en rigtig god, spændende og medrivende bog, som fanger fra start til slut. Den vækker ens nysgerrighed, så man bliver nødt til at læse videre. Hvis du endnu ikke har kastet dig over denne serie, men elsker dystopisk fantasy, så synes jeg du skal gøre det. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at læse den næste bog i serien, for hold nu op en slutning! Jeg tror faktisk, jeg vil gå i gang med den, med det samme.

Forfatterinterview med Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes' dystopiske roman "Ilttyv - Over sløret" er netop udkommet i butikkerne, og i den forbindelse, har jeg fået lov til at sende Nicole nogle spørgsmål, som hun har været så sød at svare på. Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer ☺

1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.

1. Jeg er bange for hunde. Alle hunde – også de små. Men ellers så elsker jeg dyr. Jeg har selv to marsvin, der hedder Holger og Albert. Og har tidligere haft undulater.
2. Jeg blev født skindød. Min tvillingesøster og jeg blev født 2 måneder for tidligt og vejede under 1 kg. Da vi kom ud, trak vi ikke vejret, men de fik genoplivet os. Det var et mirakel, at vi overlevede. Lidt skader fik vi dog. Og det er blandt andet derfor, jeg skeler på det venstre øje. Det var en hjerneblødning, jeg fik under fødslen. 
3. Jeg elsker anime og får rigtig meget inspiration fra anime. Nogle af mine yndlingsserier er Death Note og Attack on Titan.

2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Nej, jeg var virkelig dårlig til at stave som barn. Jeg var sådan en, der havde 30 fejl i diktat. Og derfor troede jeg, at jeg skulle være revisor som voksen. Heldigvis blev det ikke sådan. For som 13-årig begyndte jeg at skrive på min første bog.

3. Jeg har læst to af dine bøger indtil videre, hvoraf den ene var ”XY” som er realisme, og så ”Ilttyv -1” som er fantasy. Begge bøger er skrevet virkelig godt, og man bliver virkelig grebet af dem, men er der en genre som du føler dig bedst tilpas i?
Jeg havde svært ved at lære at læse som barn. Da jeg endelig brød læsekoden var det med fantasy-bøger. Derfor vil den genre, altid betyde noget særligt for mig. Men faktisk så kan jeg godt lide at veksle mellem forskellige genrer. På den måde undgår jeg at komme til at kede mig.

4. Hvordan kom du på ideen til ”Ilttyv”?
I forhold til Ilttyv var det en af de ideer, der kom som et lynnedslag i hjernen. Jeg ved ikke, hvordan det skete. Pludselig tænkte jeg bare på ordet ”Ilttyv”. Jeg synes, det var et helt vildt spændende ord. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt? Det satte en masse tanker i gang og jeg begyndte at brainstorme på historien.

5. Hvor lang tid tog det at skrive ”Ilttyv”?
Jeg kan ikke huske præcis, hvornår ideen opstod, men i 2011 præsenterede jeg den første gang for en forfatterkollega. Inden da havde jeg nok tænkt på den i et par år. Så den har været mange år undervejs 😊

6. Hvordan holder du styr på plottet til ”Ilttyv”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Jeg bruger typisk mindst et år, nogen gange flere år, på bare at tænke på plottet, inden jeg skriver. Når jeg føler at historien er faldet på plads, laver jeg et arbejdspapir, plotter den ved hjælp af berettermodellen og laver en kapiteloversigt. Så når jeg går i gang med at skrive ved jeg, hvor den skal ende. Der kan selvfølgelig ske ændringer undervejs, men jeg har en klar ide. Jeg ved også sådan nogenlunde hvad der kommer til at ske i de næste bøger.

7. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Ilttyv”?
At få skabt et troværdigt univers. Det var vigtigt for mig at folk kunne forestille sig verdenen. En anden udfordring var, at få Troy og Shays kapitler til at passe sammen. Når man har flere fortællere, er det på en måde som at skrive to forskellige bøger, som man så skal ”flette” sammen.

8. Er der nogle af personerne i ”Ilttyv” som du ser noget af dig selv i?
Jeg ser mig selv i både Troy og Shay. Og faktisk i alle personer i alle mine bøger. De er aldrig 100 % mig, men der er altid lidt.

9. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
Når jeg skriver realistiske romaner, så researcher jeg meget. Min bog XY, fik jeg ideen til, da jeg var 15 år. Bogen udkom dog først, da jeg var 29 år. Så der endte med at gå 14 år, før bogen blev klar. Det var på grund af research. Bogen handler om XY-piger (piger der er født som piger, men genetisk set faktisk skulle være født som drenge) og det var meget vigtigt for mig at jeg fik portrætteret det korrekt. Så jeg læste og læste og læste om emnet og fandt interview med XY-piger. Jeg lokkede endda min søster, der læste medicin, til at skrive bachelorprojekt om emnet, sådan så jeg havde en ekspert på området. Det er nok det største researcharbejde, jeg har lavet til en bog. Som regel researcher jeg det, der er nødvendigt. Nogen gange er det mange og store ting, andre gange er det småting, som jeg slår op for at tjekke, at der ikke sniger sig fejl ind.

Når jeg skriver dystopi og fantasy, så er det jo fiktive verdener, så der researcher jeg ikke på samme måde. Men bruger i stedet år på at udvikle universet, så det hænger sammen og der ikke er logiske brister.

10. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Jeg er kæmpe Harry Potter-fan, så J.K. Rowling har været en stor inspirationskilde. Det samme har Lene Kaaberbøl og Kenneth Bøgh Andersen, der også begge har lavet fantastiske bøger.

11. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Det bedste er at kunne få lov at lave det jeg elsker hver dag. Jeg er forfatter på fuld tid så jeg planlægger selv mine dage, uger og måneder. Og det er fantastisk at kunne få tiden til at fordybe sig fuldstændig i et bogprojekt uden hele tiden at blive afbrudt af job eller uddannelse. Det værste er uden tvivl den økonomiske usikkerhed. Jeg får jo ingen fast løn. Mine penge kommer i klatter hen over året og så er det bare om at lægge til side. Både til skat. Men også så du kan give dig selv løn de næste par måneder. Min hovedregel er at jeg skal have nok penge på min opsparing til at jeg kan betale mine leveudgifter 1 år frem. Det lyder af meget, men det er nødvendigt, da der som professionel forfatter sagtens kan være flere måneder, hvor der ingen indtægt er. Jeg sagde først mit job op, da jeg havde sparet sammen til at kunne leve det første år.

12. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det kommer lidt an på hvilken genre, det er.
Skønlitteratur: Lunatia af Julia Butchskow. Det er en roman, der er skrevet i en lang sætning. Det er en lang stream of consciousness, historien er poetisk og rørende. Og så opdager man rigtig meget om, hvad sproget faktisk kan.
Børnebøger: Harry Potter af J.K. Rowling, fordi universet er så fantastisk og udviklet at det er en historie, man aldrig glemmer.
Unge: En flænge i himlen af John Green. Fordi historien er smuk og rørende og karaktererne er så fantastisk levende beskrevet.
Faglitteratur: Slug frøen af Brian Tracy. Det er en fantastisk bog om, hvordan man når sine mål og den har ændret mit liv. Det lyder som en kliche, men det har den virkelig. Den har lært mig at nå mine mål, frem for at udskyde ting igen og igen.

13. Hvad læser du lige nu?
Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten. Jeg har hørt så meget godt om den, så nu var det på tide at jeg kom i gang med den 😊

14. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske en del af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?
Jeg har tre:

1. Skriv så meget du kan, så holder du sproget frisk og ideerne i live.
2. Tag nogle skrivekurser eller læs bøger om, hvordan man skriver bøger. På den måde får du værktøjskassen på plads.
3. Giv aldrig op. Hverken når du sidder og skriver på bogen, og det hele føles uendeligt svært eller når du har sendt den ind til et forlag og har fået et afslag. Det handler om at blive ved uanset hvad. Det er ikke nødvendigvis de dygtigste, der bliver forfattere, det er de stædigste. Dem, der aldrig giver op.

Du kan desuden følge Nicole Boyle Rødtnes på forskellige sociale medier.
Hjemmeside: www.nicoleboyleroedtnes.dk/
Facebook: Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter
Instagram: nicoleboyleroedtnes

Du kan læse min anmeldelse af "Ilttyv - Over sløret" her.

"Over sløret" (Ilttyv #1) af Nicole Boyle Rødtnes

"Over sløret" af Nicole Boyle Rødtnes, af forlaget Alvilda, udgivet i 2015. Anmeldereksemplar fra Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"Over sløret" handler om Troy og hans halvsøster Shay. I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Troy og Shay kæmper for at overleve, men da Shay bliver fængslet under falske anklager og ikke har råd til at betale ilten i fængslet, bliver de tvunget ud i en livsfarlig alliance...

Jeg havde rigtig høje forventninger til denne bog, da jeg kun havde hørt gode ting om den. Den slog dog ikke benene væk under mig, men den var stadig rigtig god og spændende!

Jeg holdt meget af både Shay og Troy, der hver især kæmper med forskellige udfordringer.

Shay er den stædige pige, der nægter at gøre ting som hun synes er nedværdigende og grænseoverskridende, selvom det er for at skaffe ilt til sin familie. Hun er nemlig overbevist om, at det må kunne gøres på en anden måde. Hun er principfast og vil hellere arbejde for tingene, end få dem foræret pga. sit udeende.

Troy er den søde og hjælpesomme, men også små rebelske fyr, der hele sit liv har søgt sin stedfars accept. Han vil sin familie det bedste, og vil gøre alt for at støtte dem, også selvom det bringer ham selv i fare.

Og så er der Ian. Ian er den charmende og flabede fyr, som bliver venner med Troy, og som lærer Shay op. Ham og Shays venskab er skønt, og deres måde at snakke til hinanden på, er så sjov.

"Uanset hvor stærk og dygtig din modstander er, så må du aldrig flygte. Angreb er den eneste vej til sejr."

"Over sløret" foregår i en dystopisk fremtid, hvor vores verden er blevet ødelagt efter en katastrofe, og der er derfor blevet bygget et slør, som folk nu bor over, for at undgå stråling. Denne verden er meget anderledes end, hvad jeg før har læst, hvilket var super fedt, men jeg savnede dog at få mere af vide om, hvad der skete med verden som vi kender den, og hvordan det er blevet til denne verden over sløret. Men forhåbentlig kommer der mere om det i de næste bøger, da det kunne være ret spændende.

"Over sløret" er bygget op sådan, at kapitlerne skifter mellem Troy og Shays perspektiv. Dette fungerede rigtig godt, da vi på den måde får begge hovedpersoners syn på de forskellige begivenheder i bogen, samtidig med at vi får deres personlige oplevelser, da de sjældent laver de samme ting. Jeg kan rigtig godt lide, når man får historien fortalt fra flere perspektiver, da det er med til at give lidt mere forståelse af karakterende, men også give lidt mere spænding og dybde til historien. Derudover er kapitlerne ikke så lange, og de ender ofte på en cliffhanger, sådan at man liiige er nødt til at læse lidt mere.

"Troy kæmper, og Troy overlever. Det har han altid gjort. Og nu må jeg gøre det samme..."

"Over sløret" er en rigtig god, spændende, actionspækket og medrivende bog. Den er rigtig svær at ligge fra sig, da man bliver mere og mere nysgerrig efter, at finde ud af, hvilke hemmeligheder der gemmer sig rundt på de forskellige niveauer, da der hele tiden kommer nye twists. Jeg slugte den råt, og kan næsten ikke vente med at læse videre, og lære mere om den verden Nicole har skabt, samt finde ud af, hvad der videre skal ske med Shay og Troy.

Har du læst "Over sløret"?

"Rød Opstand" (Red Rising #1) af Pierce Brown

"Rød Opstand" (org. titel "Red Rising") af Pierce Brown, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Bogen er modtaget som gave fra Gyldendal til Bogbloggertræffet 2015, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"Rød Opstand" handler om drengen Darrow der arbejder i Mars' miner. Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød - den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars' undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker. Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. På Mars' overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere, hvor han får til opgave at blive til en Gylden og infiltrere deres militær skole, med den hensigt at ødelægge sine undertrykkere indefra. Men militær skolen er en slagmark og Darrow er ikke den eneste med en agenda. 

Jeg havde udskudt at læse denne bog i et godt stykke tid, da jeg var lidt nervøs for, om den kunne leve op til den hype der er omkring den. Det kunne den heldigvis godt, og jeg er rigtig glad for, at jeg endelig har fået læst den, for den er rigtig god og spændende. 

Darrow er en karakter jeg holdt rigtig meget af, han er ikke så handlekraftig til at starte med, og selvom han synes nogle ting ikke er fair, gider han ikke brokke sig over det, da det ikke er værd at blive straffet over. Men da der sker noget forfærdeligt ændres hans liv, og han må nu tage stilling til, hvad han vil med sit liv. Da han senere kommer ind på de Gyldnes skole bliver han virkelig badass, og lader ikke nogle pisse på sig, der er ikke nogle der skal bestemme over ham, hvilket jeg godt kunne lide. Til tider er han dog også lidt en nar, og opfører sig ikke altid lige menneskeligt. 

Mustang kunne jeg også virkelig godt lide, hun er en super sej og viljestærk pige, som ikke vil lade nogle dumme drenge bestemme over hende. Derudover kan jeg virkelig godt lide den måde Darrow og hende snakker til hinanden på. 

"Jeg er Manden med leen. Jeg er markens Mejer, og døden er min skygge."

"Rød Opstand" foregår på Mars, da jorden er blevet ubeboelig, hvilket jeg synes er ret fedt, da stort set alle dystopiske bøger stadig foregår på jorden, og jeg synes derfor at det var et friskt pust. Men jeg synes godt at han kunne have gjort mere ud af, at det var på Mars den foregår, for nogle steder er der skove, og det synes jeg bare var lidt mærkeligt. Men det kan selvfølgelig være noget skolen har fået lavet til det spil de spiller, men synes ikke det bliver forklaret ordentligt. 

Derudover kunne jeg godt lide, at meget af bogens start foregår under jorden hos de Røde. På den måde får man nemlig lidt mere baggrundsviden for historien og Darrows karakter.

Pierce Brown skriver virkelig godt, og han forstår virkelig at få draget læseren ind i historien, og jeg er dybt imponeret over, at dette er hans debut roman. Bogen er delt op i tre dele, og når en ny del starter er der placeret et lille citat, som Pierce Brown selv har fundet på, og som relaterer til historien, hvilket jeg synes er en fin og god detalje.

"Det siges, at menneskeheden altid har været trælle. Frihed gør os til slaver af begær og grådighed. Da de tog friheden fra os, gav de mig et liv med drømme."

"Rød Opstand" er en virkelig god, aktionfyldt og spændende bog, den er ikke banebrydende indenfor sin genre, men den er stadig rigtig god. Den er ret svær at ligge fra sig, og man må bare læse videre, for at finde ud af, hvad der vil ske med Darrow og hans venner. Det er en historie hvor der sker rigtig meget, og man har ikke altid styr på, hvem man kan stole på. Desuden er slutningen virkelig spændende og giver historien et fedt twist, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den næste i serien.

"Rød Opstand" er en bog fyldt med krig, oprør, aktion, venskab og rivaler, og selvfølgelig en smule kærlighed. 

Har du læst "Rød Opstand"? hvad synes du om den? :-)

"Glass Sword" (Red Queen #2) af Victoria Aveyard

"Glass Sword" af Victoria Aveyard, af forlaget Orian Books, udgivet i 2016. 4/5 stjerner.

"Glass Sword" starter hvor "Red Queen" sluttede. Mare er flygtet fra Maven, den prins og ven, som forrådte hende. Men hun har opdaget at der findes flere af hendes slags, røde med sølv kræfter. Forfulgt af Maven, der nu er blevet en hævngerrig konge, sætter Mare sig for at finde og rekruttere de andre Newbloods, så de sammen kan kæmpe mod Maven. Men Mare er på vej ned af en dødbringende vej, med fare for at blive til præcis den slags monster, som hun forsøger at besejre. Vil hun knække under vægten af de liv, der er prisen for oprør? eller har forræderi og svigt hærdet hende for evigt?

Jeg elskede "Red Queen" og glædede mig helt vildt til at "Glass Sword" skulle udkomme, så jeg kunne læse videre. Det har jeg gjort nu, og den var klart ventetiden værd, for den er virkelig god og spændende!

Mare er stadig en karakter jeg holder meget af, selvom hun i denne bog er meget mere forvirret over sine følelser. Hun savner Maven og den person han en gang var, på trods af at hun ikke ved om det bare var noget han spillede. Desuden kæmper hun med at finde ud af sine følelser for Cal, selvom situationen gør det umuligt at handle på. Mares temperament kommer virkelig til udtryk i denne bog, og hun er meget mere sur i denne bog, forståeligt nok! Hun bliver frustreret over folk der ikke vil følge hendes planer, og hvis nogle siger til hende at det kan eller skal hun ikke, så gør hun det alligevel. Hun bliver set som en forræder af både sølv og røde, og hun er konstant fyldt med skyldfølelse, hvilket tynger hende rigtig meget, og gør hende endnu mere sur.

"My heart is another wound entirely, still bleeding from betrayal and failure"

I "Glass Sword" bliver man præsenteret for mange nye karakterer, lige fra Newbloods, Lakelanders og The Scarlet Guard. Men det er dog svært at finde ud af om de er gode eller onde, da der bliver gjort meget ud af i begge bøger at "alle kan forråde alle". Man er derfor konstant mistænksom sammen med Mare, for hvem kan man egentlig stole på, og har man det samme mål? Dette synes jeg var en ret god tilføjelse til historien, for er de gode nu så gode som de påstår og omvendt, eller kan man kun stole på sig selv. 

I starten af bogen sker der ikke voldsomt meget, man følger Mare, Cal og nogle fra The Scarlet Guard der drager ud for at finde Newbloods, og rekruttere dem til deres sag. Lige pludselig tager den dog fart, og bliver virkelig hæsblæsende og svær at ligge fra sig!

"If I am a sword, I am a sword made of glass, and I feel myself beginning to shatter."

Selvom "Glass Sword" er lidt sløv i starten, så gør det egentlig ikke så meget, da det er ret interessant at få et indblik i Mares følelser, der er ved at ændre hende og gøre hende nådesløs. Derudover er det spændende at følge deres kamp mod tiden, for at finde Newbloods, inden Maven finder dem.

"Glass Sword" ligger meget op til bog nr. 3, og jeg kan ikke vente til den udkommer, så jeg kan læse videre. For hold nu op en irriterende slutning!

"Glass Sword" er en rigtig god bog fyldt med krig, kærlighed, hævn, endnu flere hemmeligheder og en indre kamp om, hvad der er rigtigt og forkert.

"Champion - Folkets yndling" (Legend #3) af Marie Lu

"Champion - Folkets yndling" (org. titel "Champion") af Marie Lu, af forlaget Carlsen, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2013). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Champion" starter 8 måneder efter "Prodigy" endte. June og Day har begge måttet ofre meget for Republikken, og mens de kæmper for fred, lever de adskilt; June som politiker og Day i militæret. Men ingen af dem kunne have forudset de dramatiske begivenheder, som vil genforene dem: Netop som fredsaftalen er næsten på plads, bliver Republikken alligevel angrebet af Kolonierne, som er overbevist om, at deres fjende har sluppet et dødeligt virus løs. June får til opgave at nedkæmpe virusset, men lægerne siger, at kun én person er nøglen til at finde en kur: Days bror Eden. Kan June bede den, hun elsker, om at ofre det eneste familiemedlem, han har tilbage? Og vil deres kærlighed overleve de valg, de må træffe? Imens truer krigen med at bryde ud - de har kun få dage til at beslutte sig... 

Jeg havde glædet mig virkelig meget til at læse "Champion", da jeg virkelig elskede de to forrige bøger i serien, derfor kriblede det også i mine fingre efter at komme igang med den, da jeg fik den ind af døren. Og hold nu! Det er en fantastisk afslutning på en skøn serie. "Champion" er virkelig god og spændende.

June og Day er stadig nogle karakterer jeg holder rigtig meget af. June prøver at finde sig til rette som en af kandidaterne som Princeps, som er Electors rådgiver. Hun føler sig ikke hjemme i rollen som politiker, og drømmer om at komme ud og deltage i kampene som soldat, som hun er uddannet til. Samtidig kæmper hun med sin skyldfølelse overfor Day, og hendes kærlighed til ham. Day prøver at beskytte sin lillebror for flere undersøgelser og forsøg, men han prøver også at beskytte Eden og June fra sin egen sygdom. Desuden prøver han at acceptere tabet af sin mor og storebror, men det er rigtig svært.
Eden, Days lillebror, får en mere tydelig rolle i "Champion", hvilket jeg rigtig godt kunne lide, for han er sådan en sød og stædig dreng, der virkelig gerne vil hjælpe hvor han kan, og han gider ikke at Day skal være så overbeskyttende hele tiden.

I "Champion" for man lidt mere af vide om de forskellige andre lande der findes, udover Republikken og Kolonierne, og man får også mere af vide om, hvad der er sket med Amerika, og hvorfor de er blevet som de er. Dette synes jeg var rigtig rart, og er noget som jeg har savnet lidt i de andre bøger, da det faktisk gav en del mere til historien, og de forskellige landes konflikter.

"Det chokerer mig stadigvæk, at det land, jeg engang troede var så magtfuldt, i virkeligheden kæmper for at overleve" 

Ligesom i "Legend" og "Prodigy" skifter kapitlerne i "Champion" mellem June og Days synspunkt, hvilket jeg synes er rigtig godt, som altid, da det giver mere til historien, og man kan bedre følge karakternes personlige udvikling, tanker og oplevelser. I "Champion" er skriften rød når det er Day der fortæller, og den klassiske sorte når det er June, man er derfor aldrig i tvivl om, hvem det er man følger.

Jeg elskede "Champion" og slugte den simpelthen, da den er virkelig svær at ligge fra sig. Den er virkelig actionspækket, og fordi hele bogen foregår over få dage, sker der noget hele tiden, og den når derfor aldrig at blive kedelig. Slutningen både elsker og hader jeg. Jeg synes det er en irriterende slutning, fordi det ikke var det jeg havde regnet med, men samtidig synes jeg slutningen er helt perfekt og fantastisk, og jeg var virkelig tæt på at tude helt vildt. For WOW en slutning!

"Champion" er en virkelig god, actionfyldt og spændende bog, om krig og kærlighed, politiske intriger, svære valg der vil ændre ens liv for altid, og personligeofre.

I'm a fangirl #1 (The Hunger Games Edition)

Min indre fangirl hoppede og dansede, da hun opdagede, at man kunne få Funkos POP! figurer med Hunger Games. Så jeg skulle selvfølgelig ud og anskaffe mig en med Katniss.

Jeg elsker The Hunger Games bøgerne, og læste dem alle sammen på en uges tid, da jeg simpelthen slugte dem råt. The Hunger Games er nogle af mine absolut yndlings bøger, og jeg holder meget af de fleste af karakterende i dem, især Katniss, Effie, Haymitch og faktisk også præsident Snow, Peeta har jeg nok mere et love/ hate forhold til, ofte synes jeg han er mega irriterende, men han er også bare virkelig sød samtidig..Haha..

Filmene synes jeg faktisk også er ret gode, der er selvfølgelig nogle ting der mangler, sådan er det jo altid, men synes nu at de gør det meget godt. Min kæreste og jeg var inde og se den sidste film på premiere dagen, og jeg var helt oppe og køre over den da den var slut, nøj den var god!
Nu har jeg det bare mærkeligt med at den er slut, det er lidt ligesom jeg havde det da Harry Potter sluttede, både som bog og som film, det er en meget underlig følelse. Heldigvis kan man jo altid genlæse dem og se filmene igen. Hvilket jeg helt sikkert kommer til mange gange.

Men tilbage til min søde og seje Katniss figur. Jeg havde søgt en del på nettet for at finde denne figur, men kunne kun finde den på engelske eller amerikanske hjemmesider. Så jeg besluttede at tage ind i Faraos Cigarer, inde i København, og se om det var noget de kunne skaffe. Det var det heldigvis, og to uger efter kom den hjem, og jeg forlod butikken som en meget glad pige!

Det viser sig dog at der findes fire forskellige Katniss figurer, den med buen, som jeg valgte, en hvor hun har den røde kjole på med ild i, en med hende i Mockingjay kjole, og en med brudekjole på, og de er alle virkelig søde. Derudover kan man få Effie, Peeta og præsident Snow. Jeg tænker på et tidspunkt at anskaffe mig Effie eller præsident Snow, kunne være fint med en lille samling.