"Af ild og vind" (Sagakvartetten #2) af Julie M. Day

*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af ild og vind" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Et eventyr om magt, magi og dystre kræfter.

ZOLA er på en farefuld færd over Salthavet, hvor en ny, grufuld virkelighed venter på hende og hendes bror i arenaen i Loxhole. TARAN kæmper med at finde sine ben som rekrut i kongens hær under den tidligere slavehandler RULF HUNTERS kommando. Imens er PHILIP blevet tilbage i Eiksdalen, hvor han snart opdager, at Taran efterlod sig mere end blot savnet af en god ven. KRONPRINS CASSIUS er hjemvendt med sin nye brud, dværgekongens datter Brunilla, men ægteskabet går langt fra som planlagt. På slottet i Nordskrone er YARA under oplæring hos kongens medicas, men snart bliver hun tvunget til at træffe nogle svære valg for at redde dem, hun holder af. Og imens rykker mørket hele tiden tættere på. 

Hvis der er en bog som jeg har glædet mig til skulle udkomme, så er det denne. Tidligere på året læste jeg "Af blod og støv", og jeg elskede den, så mine forventninger til denne var høje. "Af ild og vind" lever heldigvis fuldstændigt op til dem, og jeg slugte den råt! For nej, hvor er den bare fantastisk.

Jeg er stadig ret glad for de fleste af karakterende i bogen. Nogle af dem er lidt tvivlsomme, men der er alligevel noget interessant ved dem, som gør mig nysgerrig. 

Mine yndlings er dog stadig Yara og Kronprins Cassius. Men de er stærkt forfulgt af Zola.

Yara er en sød, lidt stille pige, som er kommet i lære hos kongens medicas. Hun prøver at finde svar på det som skete ude i skoven i bog 1, men hun støder på nogle overraskelser i sin søgen. Derudover bliver hun tvunget til at tage nogle grænseoverskridende valg, for at redde dem hun har kær.

Philip er stadig en meget sød og loyal fyr, der ud af det blå havner i en ret uretfærdig knibe, som han har svært ved at slippe ud af. Han gør, hvad han kan, men hans valg får konsekvenser, og snart befinder han sig et fremmed sted, hvor oprøret ulmer. 

Kronprins Cassius er stadig en lidt irriterende, små arrogant fyr, som både har lyst til at være oprørsk overfor sin far, men samtidig også gøre, hvad der bliver forventet af ham. Nogle gange er han lidt en idiot, men i glimt er han faktisk en ret fin fyr, som gør at man holder af ham.

Zola har det virkelig ikke nemt, og hun kæmper virkelig i denne bog. Hun havner i en slags gladiatorarena, hvor man skal kæmpe for at overleve. Derudover kæmper hun for at beskytte sin bror. Hun er meget mere bad ass i denne bog, og det klædte hende virkelig.

Taran er blevet rekrut, men det er ikke altid lige nemt, og han får hurtigt fjender. Desuden bliver han konfronteret med noget fra sin fortid, fra en periode, hvor han ikke kan huske noget.

Rulf kæmper med sine tanker i forhold til, hvad han tror andre mennesker tænker når de ser ham. Han er også ved at vænne sig til, at være tilbage i kongens hær.

"'I, som vover at trodse dem, der vil undertrykke jer. I vil kende til ægte kærlighed, ægte rigdom og storhed. I skal ikke vandre i mørket. Ingen konge eller monark, ingen gejstlig eller troende skal holde jer nede. Ingen skal vildlede jer fra at se den fuldkomne sandhed.'"

"Af ild og vind" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. I denne bog foregår karakterendes historier primært på Kalos. Zola befinder sig dog i en arena på øen Gulutar. Det var rigtig spændende at høre om både Minestad, Nordskrone og Loxhole, men især arenaen i Loxhole var interessant at høre om. Det var dramatisk og intents, og jeg var vild med det, selvom det også var ret blodigt. Jeg glæder mig til at udforske meget mere af denne verden, som Julie M. Day har skabt. Bogen indeholder også et rigtig fint kort, som man kan bruge til at danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, da det er en rigtig fin detalje.

Bogen er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt. Udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer, men man er aldrig i tvivl om, hvem det er man følger. Jeg kan rigtig godt lide når bøger er opbygget på denne måde, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket er godt når personerne ikke opholder sig det samme sted, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende, hvilket er fedt. 

"Af ild og vind" er en rigtig god, spændende og medrivende bog om magt, begær, grusomme komplots, kærlighed, magi og dystre kræfter. Siderne vender nærmest sig selv, og den er virkelig svær at lægge fra sig. Trådene begynder for alvor at samles, og karakterendes historier bliver flettet mere og mere sammen, hvilket er vildt fedt og meget spændende. Jeg glæder mig især til at høre mere om dragerne, Den Grå Hermelin og det oprør der ulmer rundt om i Kalos, og så bare generelt at høre, hvad der videre skal ske med dem alle. Jeg elsker den her serie, så bog tre må gerne udkomme meget snart, for nøj nogle cliffhangers. Jeg vil bare læse videre nu!

Så mangler du en virkelig god fantasy bogserie, så er Sagakvartetten et rigtig godt bud.

Trigger warning: selvmord.

"Kongernes opgør" (Dragernes Konge #4) af Pernille Eybye og Carina Evytt

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Carina Evytt, men alle holdninger er mine egne.*

"Kongernes opgør" af Pernille Eybye og Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret...

Taysin ønsker sig et liv i fred med Lill, og Lill ønsker det samme, men hvordan skal de opnå det med Tarodan på tronen?

Kiri spekulerer ikke videre over freden, men vil gerne hjælpe Waris med at dræbe Tarodan. Det samme vil Josvai, Svart og mange andre.

Ude i fremtiden venter Tarodan med sine soldater, Drakkar og drager, men... lige nu har folkene i minen problemer med de underjordiske.

Den her bog har jeg set frem til at læse i flere år, for hold op, en slutning bog tre havde. "Kongernes opgør" er en virkelig god, spændende og fængende bog, der holdt mig fanget fra start til slut. Det var også bare skønt at være tilbage hos Kiri, Waris, Svart, Taysin og Lill. 

Jeg har det lidt blandet med Taysin. På den ene side er han en rigtig sød og hjælpsom mand, der bare vil dem han holder af det bedste. På den anden side irriterede han mig, da jeg synes han er lidt omklamrende og overbeskyttende overfor Lill. 

Lill har virkelig udviklet sig meget, siden vi mødte hende første gang. Hun er blevet mere selvstændig og handlekraftigt, og det klæder hende virkelig. Hun er også ved at få mere styr på sine evner.

Waris er skøn. Han har taget ansvaret som den retmæssige tronarving til sig, men han gør det hele på en måde som er meget ham. Han er venlig, respektfuld og lyttende, og har en evne til at få folk til at følge ham.

Kiri holder jeg meget af. Hun er meget handlekraftig, og ingen skal bestemme over hende. Hun kæmper lidt med sit temperament og sin vrede, og det giver nogle udfordringer.

Svart er også skøn, han kæmper dog med flere ting i denne bog, som godt kan virke lidt håbløse. 

Og så er der Artain. Han er medlem af Drakkar, de mørke troldmænd, og arbejder for kong Tarodan, men jeg kan virkelig godt lide ham. Han er flabet og hånlig, men han er utrolig interessant. Vi hører mere om hans baggrund i denne bog, og det var virkelig spændende. 

Det er ret lang tid siden jeg har læst de andre bøger, så det tog lidt tid for mig at huske, hvad der var sket. Men da tingene først kom til mig, fløj jeg igennem den, for den er svær at lægge fra sig. I denne bog hører vi mere om både Drakkar og kong Tarodans drager, der alle er hans farligste våben. Det var rigtig spændende at høre om, og jeg kunne rigtig godt lide, at dragerne fyldte mere i denne bog. "Kongernes opgør" er en bog fyldt med action, men også krigsplanlægning, den blev dog aldrig kedelig. Der kommer et ret vildt plottwist midt i det hele, hvilket var fedt. Til gengæld sker der også noget jeg slet ikke er okay med, og som gjorde mig ret sur. Carina og Pernille, jeg tror godt I ved, hvad jeg snakker om, og nej, jeg er ikke okay!

"'At man er i live, betyder ikke at man lever.'"

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Kiri, Waris, Taysin og Lills perspektiv, dog ikke i jeg-form. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget dybde til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og bliver en del af det de oplever. Det fungerer rigtig godt, især når personerne ikke befinder sig de samme steder, men ofte oplever de også tingene forskelligt, og på denne måde går man ikke glip af noget. I dette tilfælde er der fire personer man følger, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte.

"Kongernes opgør" er endnu en gang skrevet af begge forfattere, og det har de bare gjort rigtig godt. Jeg tænkte i hvert fald ikke over at det var to forskellige forfattere der havde skrevet de forskellige afsnit, eller hvordan de nu har gjort det. 

"Kongernes opgør" er en rigtig god, actionspækket, og spændende bog. Jeg er vild med den her serie, men selve slutningen blev lidt for fluffy til min smag, selvom karakterende helt sikkert har fortjent det. Det er en serie om magt, hævn, kærlighed, familie, venskab og magi, og jeg vil anbefale den fra ca. 14 år og op, ja faktisk også til voksne fantasylæsere. I må endelig ikke lade jer skræmme af bogens tykkelse, for skriften er okay i størrelsen, og handlingen er medrivende. Jeg åd den i hvert fald råt. "Kongernes opgør" er en rigtig god afslutning, på en rigtig god serie!

"Af blod og støv" (Sagakvartetten #1) af Julie M. Day

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af blod og støv" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2020.

★★★★★

Fra bagsiden:

Begyndelsen på et fantastisk eventyr! 

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstaden op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ... 

"Af blod og støv" har faktisk stået på min hylde i et stykke tid og bare ventet på at blive læst, og hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik det gjort. For hold nu op, jeg er vild med denne bog! Karakterende, verdenen, stemningen, ja, det hele faktisk. "Af blod og støv" er en virkelig god og spændende bog, som jeg havde lyst til at læse ud i en kører.

Jeg holdt egentlig af alle karakterende i bogen. Jo, der var da nogle ret tvivlsomme og ulækre typer her og der som jeg virkelig ikke brød mig om, men der var alligevel et eller andet interessant over dem. 

Men især Yara, Philip, Kronprins Cassius og Rulf holdt jeg af at følge. 

Yara og Philip er utrolig venlige, loyale, hjælpsomme og empatiske overfor alle de møder. 

Kronprins Cassius er ret overfladisk og egentlig også ret arrogant, men med den far er det nok også svært at blive andet. Men jeg tror nu der er mere til ham, hvilket jeg glæder mig til at finde ud af. 

Det er lidt det samme med Rulf. Jo, han fanger og handler med slaver, men han har alligevel principper, og er stålfast. Han var ikke altid empatisk eller sympatisk, men han var interessant. 

Taran er den lidt mystiske fyr, som ingen helt ved, hvor stammer fra, men som er vellidt i landsbyen, selvom han også laver lidt ballade engang imellem.

Jeg kunne faktisk også godt lide Zola, og hun var egentlig også sej nok, men hun forvirrede mig også en del. Hun tager en del beslutninger som jeg ikke helt forstod, og som jeg ikke helt synes passede til hende, og hendes ellers meget feministiske tilgang til livet.

"Af blod og støv" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. Kalos, der er en stor ø, med grønne træer og en lidt middelalderlig stemning. Det er kong Severin der regerer, og han er en lidt crazy og egoistisk konge. Wrahilla-Øerne er nogle små øgrupper med stamme- og nomadefolk, og så er der Gulutar, der er styret af Dværgekongen, og her er landskabet mere barskt og råt, med store snedækkede bjerge. Det var rigtig spændende at komme med rundt i de forskellige kongeriger, og hører om byerne, ørkenerne og mægtige byer under jorden. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre mere om denne verden. Derudover indeholder bogen et super fint kort, så man kan danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, men det ikke altid jeg bruger dem. Dette kort brugte jeg dog en del, da det gav et godt overblik, da mange af dem rejser ret meget rundt. 

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt, men udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer i bogen, hvilket var ret spændende. Kapitlerne er dog ikke i jeg-form. 

Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende. I dette tilfælde er der seks personer man følger fast, og så enkelte udover dem, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte. 

"Både Ylvia og Yara fulgte Ysmes fingers anvisning. Først kunne Yara ikke se, hvad det var, hun havde ment, men så dæmrede det for hende. Kranierne lå ikke tilfældigt spredt i et takket mønster, sådan som hun først havde troet. De var anbragt på en måde, så de dannede et pentagram - den femkantede stjerne med cirklen omkring. 'Hvad skal det her betyde?'"

Det er ikke fordi der sker voldsomt meget, men det føles sådan, fordi der er så mange karaktere at holde styr på. Personligt synes jeg dog ikke det var svært at holde styr på dem, kun lidt i starten, da man ikke kendte til nogle af dem og deres relation til hinanden. Til gengæld er der et persongalleri i begyndelsen, som man kan benytte sig af, hvis man bliver i tvivl. Alles individuelle historier tager form igennem bogen, og man får en idé om, hvor det hele kommer til at føre hen. Derudover bliver de forskellige karakteres historier viklet sammen på kryds og tværs jo længere ind i bogen man kommer og det er super fedt.

"Af blod og støv" er en rigtig god, spændende og virkelig fængende bog om magt, grusomme komplots, magi og dystre kræfter. Det er en virkelig god og lovende start på en serie. Den er rigtig svær at lægge fra sig, og jeg er meget spændt på at læse videre, så bind to i serien kan ikke komme hurtigt nok. Jeg er hooked, og vil have den næste nu!

Trigger warning: voldtægt og mange drab i starten.

"Elleskudt" (Tågespind #2) af Signe Fahl

 

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Signe Fahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Elleskudt" af Signe Fahl, af forlaget Ulven og Uglen, udgivet i 2018.

★★★★★

Fra bagsiden:

Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven sammen med Daniel, og sammen med ellepigerne. Mosen giver intet fra sig uden at få noget igen, og prisen for Karens nye liv udfordrer både hendes menneskelighed og hendes kristne livssyn. Men mosen er ikke den eneste modstander, for Daniel har en hemmelighed. En hemmelighed, der går tusind år tilbage, og som truer med at brænde skoven ned.

Jeg har virkelig glædet mig til at læse "Elleskudt", da jeg holdt meget af "Ellekongen", men af en eller anden grund har jeg først fået læst den nu. Og jeg må bare sige wow! "Elleskudt" holdt mig fanget fra første sætning, og jeg har haft svært ved at ligge den fra mig lige siden. Det er virkelig en fængslende fortælling, og hvis børnene havde tilladt det, havde jeg læst den ud i en køre!

Karen er stadig en karakter jeg holder meget af. Hun er ved at vænne sig til livet som mosefødt, og de udfordringer der følger, som f.eks. at spise tørvemos, og en kæmpe jalousi overfor ellepigerne og deres forhold til Daniel. Derudover kæmper hun imod den sult der er blevet vækket i hende, en træng som er svær at ligge låg på, og som får fatale konsekvenser for én hun har kær. Hun udvikler sig dog også en del, og finder svar på nogle af de spørgsmål hun har haft det meste af sit liv.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ret glad for den mystiske Daniel, og hans charme. I denne bog lærer vi ham lidt bedre at kende, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.
Desuden hører vi mere om nogle af de andre personer i bogen, hvilket var ret interessant.

"Du undgik en skæbne som ellepige, men du har mindre bevægelsesfrihed end dem. Mosen har en del af dig. Skal du uden for skoven, må du have tågen med, og jo længere væk du kommer, jo sværere bliver det..."

"Elleskudt" er opbygget sådan at kapitlerne skifter mellem Karen og Daniels perspektiv, men så en gang imellem kommer der en tredje person, Skarpi, hvis fortælling vi også følger. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver lidt ekstra til karakterende og historien, når vi kommer ind i deres hoveder og oplever og føler de ting de oplever. Desuden bliver Skarpis fortælling fortalt i år 533, mens Karen og Daniels fortælling foregår i år 1753, hvilket også var meget interessant. Det var meget spændende, at få en ny vinkel på historien og sagnene om mosen og alle de underjordiske. Man får rimelig meget baggrundshistorie om en bestemt person i denne bog, hvilket var super fedt. Ens nysgerrighed bliver vakt, og man vil bare gerne vide, hvordan det hele hænger sammen.

Derudover har jeg altid været fascineret af overtro og de underjordiske, hvilket jeg i "Ellekongen" savnede at høre mere om. "Elleskudt" fortæller meget om begge dele, sammen med det religiøse syn på disse skabninger. Det var rigtig spændende at høre om mosekonen, ellefolket, ildvætten og Bui, som er en form for åmand, og det var også de steder som fangede mig mest.

"Jeg mente, en dæmon havde besat Daniel, men hverken vievand, bønner eller dåb har haft nogen virkning. Så jeg tænker, at Gud har en mening med væsener som jer, og jeg er for ydmyg til at forstå Hans store plan."

"Elleskudt" er utrolig gennemført i sin fremførsel, for både landskaberne, husene, beklædningen, hverdagslivet og deres religion og overtro, giver et meget fint billede af den tid, historien foregår i. Derudover er der også gjort en del ud af sproget, og de gammeldagsord og vendinger der er benyttet, er med til at gøre historien mere autentisk.

"Elleskudt" er en virkelig god, spændende og utrolig fængende bog, der holdt mig fanget lige fra begyndelsen. Det er en bog fyldt med kærlighed, hævn, begær, tro og overtro og masser af mystik. Jeg slugte den råt, og glæder mig helt vildt til at læse den næste bog, for hold nu op en slutning! 

Signe, hvornår kommer den næste?

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" af Leigh Bardugo

*Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne*

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" (Org. titel "The Language of Thorns - Midnight Tales and Dangerous Magic") af Leigh Bardugo, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk).

★★★★☆

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" består af seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi. Tag med ind i en verden med dystre aftaler i måneskinnet, hjemsøgte byer og hungrende skove, med talende væsener og monstre af ingefærbrød, hvor unge havfruer kan synge dødelige storme frem, og hvor en flod måske vil opfylde en forelsket drengs højeste ønske til en frygtelig pris. 

Jeg har altid elsket eventyr og den magi de ofte rummer, så jeg er altid spændt og nysgerrig, når jeg læser eventyr som er inspireret af gamle eventyr og folkesagn, for hvordan har forfatteren grebet det an. Derudover synes jeg det var spændende at disse eventyr ikke bare var nyfortolkninger, men også eventyr der skulle være fortalt i en helt anden verden, nemlig Grisha universet. Jeg har læst en enkelt af Leigh Bardugos bøger, og var vild med den og Grisha universet, så jeg glædede mig nu endnu mere til at genopleve dens mørke og magi i disse eventyr. Bogen blæste mig desværre ikke omkuld, som jeg havde håbet, men det var stadig en rigtig god og gribende samling eventyr. 

Man kan godt se, at Leigh Bardugo er stærkt inspireret af forskellige eventyr, myter og folkesagn, lige fra græskmytologi, til Brødrene Grimm, H. C. Andersen og en klassisk ballet, men hun formår alligevel at gøre dem til sine helt egne, f.eks. gennem sine plottwists og legen med skurkerollerne, hvilket var fedt. Jeg savnede dog lidt mere af Grisha universet, da det er meget få af historierne, hvor man konkret hører, hvor de foregår, så nogle gange virkede de bare som almindelig fantasy eller eventyr, i stedet for historier fra et kendt univers.

"Tornenes sprog" indeholder seks gode og gribende eventyr. De er alle utrolig velskrevet og rørende, selv når de gav én lidt ondt i maven. De er nemlig ret mørke og dystre, hvilket jeg godt kunne lide, fordi det sammen med moralerne, passer godt til både eventyrgenren og folkesagn.  Jeg kunne dog bedst lide "Ayama og tjørneskoven, "Den lidt for kløgtige ræv" og "Da vand sang ild". De handler sådan set alle om kærlighed, svigt og hævn, men på hver deres måde. Derudover handler de rigtig meget om, at man ikke skal skue hunden på hårene, for ting er ikke altid som de ser ud til. "Da vand sang ild" var dog min favorit. Jeg elsker nemlig havfruer og deres mystik, og denne fortælling er da også inspireret af et af mine yndlings eventyr, nemlig H. C. Andersens Den lille havfrue. Dette er dog en alternativ udgave, som var meget mere dyster end den originale. Faktisk var det nok mere en slags forhistorie til en meget kendt havheks, og jeg synes det var så godt tænkt og meget interessant. Det var også dette eventyr der lige løftede min oplevelse af bogen lidt mere op.

"En sang havde gjort to ensomme piger til veninder. En prins' gunst havde gjort dem værd at bemærke. Hvad ville en krone betyde for den prins?"

Alle fortællingerne indeholder nogle virkelig flotte og detaljerede illustrationer lavet af Sara Kipin. Jeg kunne godt lide at de voksede og blev mere og mere detaljerede i gennem hele historien. Det var en sjov og rigtig flot detalje, som supplerede historierne virkelig fint.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" er en samling gode og spændende fortællinger, der hver og en holder sine læsere fanget. De er både hyggelige og skræmmende på samme tid, og man føler sig aldrig sikker, for hvem kan man egentlig stole på. Det er eventyr fyldt med kærlighed, had, begær, jalousi, hævn og en lille smule håb. Og de er helt deres egne.

"I døden og videre" (Den trofaste bror #1) af Jacob Kokkedal

*Bogen er sponsoreret af forlaget Ulven og Uglen*

"I døden og videre" af Jacob Kokkedal, af forlaget Ulven og Uglen, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"I døden og videre" handler om drukkenbolten Balt og prins Eumon, samt kampen mod det onde, i en kamp der er håbløs. Heltenes tid er forbi i Gudshave, og i menneskeriget Sastion langt mod nord er tronarvingen en spinkel dreng, der helst bruger sin tid på at læse. Men bag bjergene i Ushulash truer De Urenes horder med at løbe Gudshave over ende, og der er pludselig mere brug for helte, end der har været i flere hundrede år. Men hvor skal man finde en helt, når Magiens Strømme ikke længere skaber dem? Er vilje nok til at vinde over ondskaben? Og kan man vinde, hvis viljen mangler?

Jeg kendte ikke så meget til denne bog, før jeg fik den tilsendt, ikke udover at det var dansk fantasy for voksne, i den episke fantasy genre eller high fantasy om man vil. Jeg var derfor rimelig nysgerrig efter at læse den, da jeg har savnet at læse noget inden for denne genrer. Og hvor er jeg glad for, at jeg fik den læst, for den er nemlig rigtig god og spændende. Fantasyelskeren i mig er glad!

Jeg kom ret hurtigt til at holde af den gamle, pukkelryggede, drukkenbolt Balt. Han vil egentlig helst være i fred, og holder sig derfor for sig selv, men skæbnen vil at han skal hjælpe den unge prins Eumon. Han lærer prinsen at kæmpe, og selvom han ikke er meget for at slå ihjel, vil han alligevel gøre alt for dem han holder af.

Prins Eumon kunne jeg også godt lide. Han er en lille prins på omkring 12 år, der hele sit liv er blevet beskyttet for krig og et liv som soldat, på trods af at hans far er konge er et borgrige, som næsten altid er i krig. Eumon har derfor begravet sig i bøgerne. Han begynder dog at tro lidt mere på sine evner, også som kommende konge, efter Balt hjælper ham lidt på vej.

"Vi mennesker husker følelser, stemninger og oplevelser med vores mistede. Det er den måde, vores savnede lever videre i os. Hvis De vil have et godt råd, så skal De ikke sørge over det, der kunne have været. Glæd Dem hellere over alle de gode minder og over, at de har elsket og været elsket."

"I døden og videre" foregår i Gudshave, en verden som Jacob Kokkedal selv har skabt. Det er en verden som består af mange forskellige riger og områder, som alle er meget detaljeret beskrevet. De rummer en masse forskellige væsener, lige fra kattemennesker, elevere, gnomer, sortdværge, orgere, minotaurer, mennesker og mange andre væsener. Alle disse væsener er beskrevet rigtig godt, og Jacob Kokkedal går i dybden med de forskellige racers karaktertræk, som gør dem meget realistiske. Der kommer rigtig mange beskrivelser af omgivelserne og de forskellige karakteres rejser gennem landet, sådan at man får et klart billede af, hvordan det hele ser ud. Disse beskrivelser bliver fint suppleret af det kort over Gudshave, som man kan finde forrest i bogen, og som jeg endte med at bruge rigtig meget. Jeg elsker virkelig kort i bøger!

Nogle gange blev "I døden og videre" en smule langtrukken, da der bliver brugt ret meget tid på at beskrive omgivelserne, og tage nogle begivenheder med, som godt kan virke lidt overflødige. Men samtidig er det også en bog, hvor der sker virkelig mange ting hele tiden, så selvom der lige pludselig kom tre sider som bare var beskrivelse, så synes jeg aldrig man decideret kedede sig, da der så derefter igen skete en masse. Desuden synes jeg lidt de mange og lange beskrivelser lidt høre til denne genre, plus det var med til at give et tydeligt billede af det univers man som læser befinder sig i. Men jo, nogle ting kunne godt være blevet kortet lidt ned, da der få gange kom nogle gentagelser.

I "I døden og videre" skifter kapitlerne, og nogle gange også afsnittende i kapitlerne, synsvinkel sådan at man hører historien fra flere forskellige vinkler, lige fra kongen, Balt, Eumon og de onde. Det er dog ikke skrevet i jeg-form, men man får stadig et indblik i personernes tanker og følelser. Jeg kan godt lide når bøger er skrevet sådan, da det både giver lidt ekstra til de forskellige karaktere, men samtidig er det også med til at folde historien mere ud, da der sker virkelig mange ting, og personerne i bogen ofte er vidt forskellige steder i landet.

"Men lige nu, lige her, her må vi kæmpe! For livet gør ondt, min prins. Forfærdeligt ondt. Men vi må rulle med slagene. Det er vi nødt til, hvis vi vil overleve..."

"I døden og videre" er en rigtig god og spændende bog, fyldt med action og kampen med det gode og det onde. Desuden handler den om, at selvom livet kan være hårdt og uretfærdigt, så er der altid et eller andet der gør det værd at leve og at kæmpe for livet. Hvilket jeg synes er et ret fint budskab. Jeg blev hurtigt fanget af historien, og når jeg satte mig med bogen, var den svær at ligge fra sig igen. Den mindede mig lidt om Brent Weeks' "Night Angel" serie, så hvis du kan lide Brent Weeks eller bare generelt episk fantasy, kan denne bog klart anbefales.

"Livets Bog" (All Souls Trilogy #3) af Deborah Harkness

"Livets Bog" (org. titel "The Book of Life") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Livets Bog" starter hvor "Nattens Skygge" sluttede. Efter at have rejst tilbage i tiden for at søge svar på manuskriptet Ashmole 782's hemmeligheder er Diana og Matthew tilbage i nutiden, hvor de må stå ansigt til ansigt med nye udfordringer og gamle fjender. Da den største trussel mod deres fælles fremtid bliver afsløret, haster det med at finde de manglende sider i Ashmole 782. Jagten fører dem fra bjergene i Auvergne til paladserne i Venedig, før sandheden endelig kommer frem.

Hvis der er en bog jeg har glædet mig rigtig meget til at læse, så er det "Livets Bog". Jeg havde ventet på den i to år, så da jeg så at den endelig ville blive udgivet på dansk, blev jeg bare så glad og klappede i mine små hænder. Og hold nu op, "Livets Bog" var helt klart ventetiden værd!

I modsætning til de to andre bøger, så er "Livets Bog" fyldt med action og spændning fra start til slut, og jeg synes faktisk at denne bog er den bedste i serien. Det tog dog lidt tid for mig at finde rundt i persongalleriet, da det er et stykke tid siden jeg læste de andre bøger, men det kom heldigvis hen af vejen.

"Afvis mig ikke, fordi jeg er mørk og skyggeagtig."

Jeg havde virkelig savnet personerne i disse bøger, og det var skønt endnu en gang at følge dem. Diana er en karakter jeg holder meget af, og i denne bog er hun blevet meget mere selvsikker, og har accepteret sine heksekræfter. Hun er handlekraftig og stædig, men hun hører for det meste alligevel efter, hvad folk siger hun skal gøre, især hvis hun kan se fornuften i det.

Matthew er stadig meget overbeskyttende overfor Diana og de babyer de venter sig, men han er nu også meget sød. Desuden kæmper han stadig med sin fortid og sine indre dæmoner.

"Ifølge min bedstemors folk, bor der to ulve inde i alle væsener: en ond og en god. De bruger al deres tid på at forsøge at udslette hinanden."

I "Livets Bog" kommer der mere frem om Matthews blodgalskab, hvilket jeg synes var rigtig interessant, da det ikke er noget, der er blevet uddybet så meget i de andre bøger. Desuden var det rigtig spændende at følge deres kamp om at finde Ashmole 782, inden den havner i de forkerte hænder, da uret tikker og gamle fjender fra alle arter ligger på lur.

Kapitlerne bliver fortalt fra Dianas synsvinkel, men en gang imellem kom der et kapitel, hvor det er en altvidende fortæller. Dette synes jeg fungerede rigtig godt, da jeg synes det er fedt at følge personernes tanker og følelser omkring, hvad der sker, mens de kapitler hvor der ikke er en konkret fortæller, var med til at uddybe historien. Jeg savnede dog nogle kapitler fra Matthews perspektiv, for jeg tror det kunne have været spændende, at få et indblik i hans tanker, da det er med til at give lidt mere til karakterende og til historien. 

Jeg slugte "Livets Bog" råt, og da jeg først var kommet ind i historien igen, kunne jeg slet ikke ligge den fra mig. Den er virkelig spændende, og der sker hele tiden noget, da der hele tiden kommer nye informationer til. Den er rigtig god og man keder sig aldrig.

Deborah Harkness har gjort det igen, og "Livets Bog" er en skøn afslutning, på en fantastisk serie. Så hvis du er vild med hekse, vampyrer, dæmoner, magi og mystik, så burde du kaste dig over denne serie, som vil tage dig med på en rejse gennem tiden. 

Har du læst All Souls Trilogien?

"Nattens Skygge" (All Souls Trilogy #2) af Deborah Harkness

"Nattens Skygge" (org. titel "Shadow of Night") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Nattens Skygge" starter der, hvor "Heksenat" sluttede, Diana og Matthew er, ved hjælp af Dianas evne som tidsrejsende, rejst tilbage til Matthews hjem i Oxford i år 1590. De er rejst hertil for at lokalisere manuskriptet, Ashmole 782, før der bliver fortryllet, samt at finde en dygtig heks, der kan lære Diana at bruge og kontrollere sine evner. Men rejsen tilbage til det Elizabethanske London er farlig og fuld af spioner, men parret modtager hjælp fra Matthews venner i det mystiske selskab Nattens Skole, og Matthew bliver konfronteret med dele fra sin fortid, som han troede var glemte.

"Nattens Skygge" er ligesom "Heksenat" lidt tung i starten, men igen er det noget man lige må kæmpe sig igennem, for den bliver virkelig god, spændende og svær at ligge fra sig jo længere ind man kommer.

I denne bog kan man virkelig mærke at Deborah Harkness er historiker og har boet i Oxford, for alle detaljerne om livet i renæssancen anno 1590 og de historiskepersoner hun får flettet ind i historien, er så godt beskrevet, at man ligefrem føler man er der, hvilket er rigtig fedt. 

Diana er stadig en karakter jeg holder meget af, og jeg kan rigtig godt lide, at følge hendes kamp om, at lære at kontrollere sine kræfter, derudover delte jeg hendes fascination af Oxford i denne tidsperiode. I denne bog lærer vi også mere om Matthew og hans fortid, ting han måske ikke er så stolte af, men som forklare, hvorfor han handler og reagerer som han gør, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da han er meget mystisk i "Heksenat".

På trods af, at den til tider virkede lidt langtrukken, så er det en bog der er værd at læse og opleve. Man bliver suget ind i England i 1590, og man vender side efter side, for at finde ud af, om de finder manuskriptet, og om de finder det før det er forsent. Den er godt skrevet, spændende og god. Jeg glæder mig til at læse bog nummer 3, og se hvad der sker med karakterende.

"Nattens Skygge" er en bog fyldt med fantasi, alkymi, tidsrejser, kærlighed og magiske opdagelser.

"1Q84" (1Q84 #1) af Haruki Murakami

"1Q84" (org. titel "Ichi-kew-hachi-yon") af Haruki Murakami, fra forlaget Klim, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2009). Læst på dansk (org. sprog japansk). 4/5 stjerner. 

"1Q84" handler om Tengo og Aomame. Tengo er en ung mand der underviser i matematik, samtidig med at han skriver på en roman, så han kan blive forfatter. Hans forlægger overtaler ham til, at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en ret indesluttet pige, den 17 årige Fukaeri. Tengo bliver draget af Fukaeris historie, og han bliver dermed trukket ind i noget, han ikke aner konsekvenserne af. Aomame er massør og kampsportsinstruktør, men arbejder også som lejemorder. Aomame har en mission der skal fuldføres, og da hun kravler over et gitter til en trappen, skifter verden karakter. Hun træder nu ud af en virkelighed og ind i en anden, til en verden med to måner.

Jeg var ret nysgerrig da jeg satte mig med "1Q84", da det er første gang jeg har læst en bog, som ikke var af en europæisk eller amerikansk forfatter. Derfor var jeg ret spændt på, hvad en japansk forfatter kunne byde på, og jeg blev glædeligt overrasket. Haruki Murakami skriver på en virkelig fantastisk måde! Først skulle jeg lige vænne mig lidt til denne skrivestil, da den er meget anderledes end, hvad jeg er vant til, men jeg elskede det. Den er virkelig flot skrevet, og hans beskrivelser er virkelig fantastiske. Derudover er det en rigtig god historie, lidt spøjs, men rigtig god. 

"1Q84", bog 1, foregår i Tokyo i 1984, i månederne april-juni, hvor vi følger Tengo og Aomame. Tengo har fået til opgave at omskrive et manuskript til en roman, sådan at den kan udgives, den er skrevet af en 17 årig pige, som er flygtet fra et trossamfund kaldt Sakigake. Tengo bliver meget fascineret af historien og hende. Aomame arbejder pt. for en gammel dame, der har hyret hende til at slå voldlige mænd ihjel, og hendes mission lige nu, er at myrde lederen af Sakigake. Aomame er selv vokset op i en meget religiøs og troende familie, så denne opgave påvirker hende meget. 

Jeg synes Aomame er super sej, da hun er kampsportsinstruktør om dagen og lejemorder om aftenen. Hun har kun været forelsket en gang, og det var da hun var lille, i en dreng fra hendes skole. Hun håber stadig på at de vil mødes igen, så de kan være sammen. 

"Fremtiden bliver på et eller andet tidspunkt nutid, og snart er den fortid."

Murakami har ret mange referencer til George Orwells  "1984", hvilket er med til at give historien lidt mere dybde. Selvom jeg ikke har læst "1984", kan jeg godt se sammenhængen, men tror måske det ville have givet mere til historien, hvis jeg også havde læst den anden. Men man kan sagtens læse "1Q84" uden at have læst "1984". 

"Vores hukommelse er sat sammen af både personlige og kollektive erindringer, de to er tæt forbundne. Historien er vores kollektive hukommelse. Hvis historien tages fra os eller skrives om, kan vi ikke opretholde vores retskaffenhed."

Jeg kunne rigtig godt lide "1Q84", fordi den var så anderledes end jeg var vant til. Historien var rigtig god, og jeg var meget interesseret i, om de to hovedpersoner ville mødes. Bogen skifter mellem af følge henholdsvis Tengo og Aomame, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da det giver mere indsigt i karakterende og deres oplevelser. Jeg glæder mig til at læse de næste bøger i serien, for at lære mere om karakterende, om verdenen 1Q84, og om trossamfundet Sakigake.

"1Q84" er en kærlighedshistorie, samtidig med at den handler om sekter, retfærdighed, og at se sin fortid i øjnene. Det er en god og anderledes bog, og Murakamis stil er fantastisk. 

"Heksenat" (All Souls Trilogy #1) af Deborah Harkness

"Heksenat" (org. titel "A Discovery of Witches") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Heksenat" handler om historikeren Diana Bishop, der er af hekseslægt, der forsker i alkymistiske skrifter. Da hun falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford, aner hun farer og sender det tilbage i arkivet uden at undersøge dets hemmeligheder. Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner. Hun ved dog ikke, at den alkymistiske tekst hun fandt, Ashmole 782, har været forsvundet i flere hundrede år, og den tiltrækker opmærksomheden fra andre væsner, en af dem er vampyren Matthew Clairmont. Diana og Matthew bliver med det samme tiltrukket af hinanden, men deres forhold strider mod en gammel pagt, som er med til at sikre ro og afstand mellem arterne og undgå at tiltrække sig menneskenes opmærksomhed, og de får hurtigt skabt sig nogle fjender. Da Dianas magiske kræfter begynder at vokse, bliver det tydeligere at nogen prøver at dræbe hende. Sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid, oprindelse og fremtid, og det lader til, at Diana er den eneste der kan åbne manuskriptets kode. Det skal vise sig at blive en rejse i tid og sted. 

Jeg har altid været meget fascineret af hekse, så da jeg så den i boghandlen for første gang, blev jeg straks draget af titlen, og den lød virkelig spændende, selvom jeg var lidt skeptisk overfor alt det med vampyrene. Men heldigvis var "Heksenat" ikke kun en bog om kærlighed mellem heks og vampyr, den var lige så meget en bog om at finde ud af, hvor man stammer fra, hvorfor verden ser ud som den gør, samt at acceptere sig selv og sin fortid. 

"Det begynder med fravær og begær. Det begynder med blod og frygt. Det begynder med en opdagelse af hekse."

I starten virker den meget tung, da den er lang tid om at komme ordentligt i gang, men man må virkelig ikke give op her, da den bliver rigtig god og spændende. Det er nok en af de bedste bøger om hekse, vampyrer og dæmoner jeg har læst længe. Derudover elskede jeg Oxford omgivelserne. 

Jeg kunne rigtig godt lide Diana, der prøver at holde sine evner nede, og holde sig væk fra heksesøsterskabet, da hun frygter sine evner, da det var hendes forældres evner, der fik dem dræbt. Hun kæmper virkelig selvom hun snart indser, at hun bliver nødt til at lære at styre dem, i takt med at de bliver stærkere og stærkere. Matthew er den der lidt arrogante type, der prøver at redde Diana. Men efterhånden begynder han, at hjælpe hende med at kontrollere sine evner. De er et lidt sjovt par.  

Det var rigtig spændende at høre om de forskellige arter, og om Diana kunne få fat i manuskriptet igen før det var forsent, og den ville ende i de forkerte hænder. Jeg nød at læse om Dianas kamp med sine kræfter, og de forskellige karakters baggrund, da det var med til at give dem lidt mere dybde. 

"Heksenat" er en yderst velskrevet fortælling, om kærlighed, magi og at finde ud af, hvor man stammer fra, samt at acceptere sig selv. Derudover er den vildt spændende, når man først er kommet ind i den. Glæder mig i hvert fald til at følge Diana, Matthew og deres familier igen, og se hvad der sker.