"Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" (Spilledåsen #4 og #5) af Gijé & Carbone

*Anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" (org. titel "La boite à musique 4 - La mystérieuse disperation" og "La boite à musique 5 - Les plumes D'Aigle douce") af Gijé og Carbone, af Forlaget Cobolt, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2020 og 2021). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Lisa Kristensen Villeneuve.

Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★★

Fra bagsiden af "Den mystiske forsvinding":

Da Nola finder en mystisk nøgle blandt sin mors ting, beslutter hun sig straks for at tage tilbage til Pandorien. Men en forsvindingssag sender i stedet Nola og vennerne ud på en helt anden mission... en mission der kan vise sig at ændre livet for alle i Pandorien.

Fra bagsiden af "Mildørnens fjer":

Da Nola vil tilbage til sin egen verden, opdager hun til sin store skræk, at passagen er lukket. Fanget i Pandorien må hun finde ud af, hvad der er sket - og hvordan hun kommer hjem igen. Det skal vise sig, at både nye og gamle venner og ikke mindst den vilde mildørn spiller en vigtig rolle i den sag.

De her graphic novels har jeg virkelig glædet mig til at læse. Jeg læste de tre første sidste år, og jeg slugte dem råt. "Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" er heldigvis lige så gode, spændende og medrivende som de første. Jeg er vild med denne serie!

Nola er en sød, nysgerrig og meget modig pige, som jeg holder meget af. Hun er blevet beskytter af Pandorien, en verden som findes inde i en spilledåse. Hun har fået gode venner derinde, og hjælper hvor hun kan. Hun har en stor retfærdighedssans, og er god til at rykke grænser. Derudover søger hun stadig svar om sin mors død og de hemmeligheder hun holdt.
Andrea og Igor står igen klar til at hjælpe og støtte Nola, og opklare nogle af de mystiske ting der sker i Pandorien. De har en god energi, og er virkelig sjove.

De to bøger foregår mest af alt i den magiske verden, Pandorien. Pandorien er meget fascinerende, og fyldt med sære væsener, hemmeligheder, mystik og magi. Der er mange småskumle typer og nogle kan man stole på, andre kan man ikke. Der er til gengæld ikke nogen tydelig skurk med, men nye trusler fra gang til gang. I “Den mystiske forsvinden” forsvinder Andrea og Igors nabos kæreste. De to har nemlig brudt loven, da det er forbudt at være i et forhold med en fra en anden race. Nola og de andre prøver at finde ud af, hvad der er sket. Derudover forsøger Nola at finde ud af mere, om den mystiske nøgle hun har fundet. 
I “Mildørnens fjer” kan Nola ikke komme hjem, da portalen er blevet lukket. Nøglen er faldet ud af spilledåsen, og de skal bruge en mildørne fjer så de kan lave en mikstur, der kan få nøglen tilbage på plads. Men det er lettere sagt end gjort.
Plottet i bøgerne udvikler sig en del og bliver mere mystisk for hver bog, for gamle hemmeligheder lurer og historierne flettes mere og mere sammen.

De to bøger er ligesom de forrige på omkring 60 sider. De er altså ikke særlig lange, men der sker virkelig mange ting i hver bog. For min skyld kunne de dog sagtens være længere, men længden er med til at gøre dem overskuelige for de yngre læsere, og jeg vil anbefale dem til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Der er ikke meget tekst i bøgerne, og den tekst der er, er dialog, men det er jo graphic novels, og de er derfor rigt illustreret. Illustrationerne er virkelig flotte, farverige, detaljerige og dragende, og jeg har bare lyst til at forsvinde ind i dem. De viser virkelig historiens magi og de forskellige karakteres mimik og følelser. 

Bøgerne om Spilledåsen er virkelig gode, spændende, medrivende og rørende og jeg fløj igennem dem. Det er bøger om magi, kærlighed, venskab, familiebånd, sorg, håb, racisme og dyrevelfærd. De er dog også fyldt med hemmeligheder og mysterier, som efterlader en med spørgsmål. Jeg håber i hvert fald ikke at det er sidste bind, for den slutning lover mere, og jeg er mindst lige så nysgerrig som Nola, Andrea og Igor på at finde ud af, hvad den mystiske nøgle åbner op for. Jeg er fan af Spilledåsen, og kan ikke anbefale dem nok! Bare læs dem.

Anbefales til fans af "Amulet" af Kazu Kibuishi og "Søstrene Gyldenhjerte" af Di Gregorio.

"Arven fra Villa Evie" (Duftapoteket #6) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Arven fra Villa Evie" (org. titel "Die Duftapotheke. Das Vermächtnis der Villa Evie") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Mørke tider venter Luzie Alvenstein og hendes venner. Hendes modstander, Edgar de Richemont, forsøger med alle midler at trænge ind i Villa Evie, for uden Duftapoteket kan han ikke udføre sin plan om at udslette alle sentifleurs i verden. Nu er det op til Luzie, Mats og de andre at beskytte deres hjem og de magiske dufte. Undervejs viser Villa Evie sig at gemme på endnu flere hemmeligheder, og Luzie kan mærke, at huset på mystisk vis forsøger at hjælpe hende. Men Edgar er farligere end nogensinde - og han er parat til alt.

Jeg har glædet mig til at læse denne bog, siden jeg vendte sidste side i forrige bog. Derfor gik jeg også næsten i gang med den, lige så snart den kom ind af døren. Jeg er vild med det her univers, der bare suger mig ind i dem, og det var skønt at være tilbage. "Arven fra Villa Evie" er en rigtig god, spændende og medrivende bog, som jeg slugte råt.

Jeg holder stadig meget af Luzie. Hun er en stædig og handlekraftige pige, der ikke altid lytter til, hvad de voksne siger. I denne bog kæmper hun dog også med sin usikkerhed i forhold til sit sentifleurtalent. Hun føler nemlig at Daan og Eloide har hemmeligheder for hende. Men med hjælp fra sine venner ser hun en løsning på usikkerheden. 

Mats er en rigtig sød og hjælpsom fyr. Han er meget loyal og modig, og støtter Luzie så godt han kan. Han tager chancer og prøver sig frem med duftene, også selvom han ikke har samme talent som Luzie.

Eloide er egentlig også meget sød, hun har en lidt kold facade, der dog langsomt bliver nedbrudt. Hun og Luzie har stadig lidt tillidsproblemer, men de arbejder på det.

Leon er skøn. Han er sjov og frisk, og prøver altid at lette stemningen. Men han er også hjælpsom og modig.

Benno havde en alt for lille rolle i denne bog, og jeg savnede ham faktisk lidt.

"Arven fra Villa Evie" foregår mest af alt i selve Villa Evie, hvor vores venner prøver at beskytte Duftapoteket, og det allersidste meteorpulver de har tilbage. Man får mere af vide om huset, og om Daan og hans kone, og om meteorpulveret. Det var rigtig spændende at høre om, for det har jeg manglet i de andre bøger. Så det var rart der kom mere om det i denne bog. For hold op, hvor er det et interessant hus, fyldt med hemmeligheder. Der sker mystiske ting med huset. Ting vokser og forandrer sig, fremmede personer dukker op i spejle, og en masse spørgsmål stiller sig i kø. Det var spændende at prøve at løse mysterierne med Luzie, mens man læste. Derudover kommer vi tilbage til fortiden, hvor vi møder en anden vigtig person i Duftapotekets historie, samt lærer Edgar og hans mørke bedre at kende. 

"Edgars ord ramte mig som pilespidser. Skarpe og træfsikre, og de missede ikke deres mål. Jeg hang og sprællede i hans mørke. Ord havde magt, meget magt. Det var Edgar mere end klar over. Det var hans styrke."

Sproget i bogen er let forståeligt, med korte kapitler, der alle slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow, og er fyldt med mystik, så man flyver bare igennem den. 

Claudia Carls har illustreret bogen, og hun gør det så godt. De er smukke og detaljerede, der er bare alt for få af dem. Jeg kan dog rigtig godt lide dem der er, for de giver lige det ekstra til læseoplevelsen. Jeg kan specielt godt lide den hyggelige detalje, med spejlene ved hvert kapitelstart.

Flowet i bogen, de korte kapitler og de fine illustrationer gør bogen overskuelig at komme igennem, og jeg vil anbefale den til selvlæsning fra omkring 10 år, men den kan også sagtens bruges til højtlæsning fra ca. 7-8 år.

"Arven fra Villa Evie" er en rigtig god, spændende og hæsblæsende bog, og en meget rørende slutning på en virkelig god serie. Der er spænding og mystik fra start til slut, stadig flere hemmeligheder kommer for en dag, og store, skæbneforandrende afsløringer ser dagens lys. Jeg var fanget fra start til slut. Det er en rigtig god slutning, som er fyldt med håb. Det er dog også en lidt åben slutning, der leder tankerne hen på nye eventyr. Jeg kommer i hvert fald til at savne Luzie, Mats, Benno, Leon, Eloide og Daan.

Så mangler du en god, hyggelig, spændende og magisk serie at gå i gang med, så giv Duftapoteket et skud. Jeg er vild med denne serie, og kan ikke anbefale den nok!

"Af ild og vind" (Sagakvartetten #2) af Julie M. Day

*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af ild og vind" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Et eventyr om magt, magi og dystre kræfter.

ZOLA er på en farefuld færd over Salthavet, hvor en ny, grufuld virkelighed venter på hende og hendes bror i arenaen i Loxhole. TARAN kæmper med at finde sine ben som rekrut i kongens hær under den tidligere slavehandler RULF HUNTERS kommando. Imens er PHILIP blevet tilbage i Eiksdalen, hvor han snart opdager, at Taran efterlod sig mere end blot savnet af en god ven. KRONPRINS CASSIUS er hjemvendt med sin nye brud, dværgekongens datter Brunilla, men ægteskabet går langt fra som planlagt. På slottet i Nordskrone er YARA under oplæring hos kongens medicas, men snart bliver hun tvunget til at træffe nogle svære valg for at redde dem, hun holder af. Og imens rykker mørket hele tiden tættere på. 

Hvis der er en bog som jeg har glædet mig til skulle udkomme, så er det denne. Tidligere på året læste jeg "Af blod og støv", og jeg elskede den, så mine forventninger til denne var høje. "Af ild og vind" lever heldigvis fuldstændigt op til dem, og jeg slugte den råt! For nej, hvor er den bare fantastisk.

Jeg er stadig ret glad for de fleste af karakterende i bogen. Nogle af dem er lidt tvivlsomme, men der er alligevel noget interessant ved dem, som gør mig nysgerrig. 

Mine yndlings er dog stadig Yara og Kronprins Cassius. Men de er stærkt forfulgt af Zola.

Yara er en sød, lidt stille pige, som er kommet i lære hos kongens medicas. Hun prøver at finde svar på det som skete ude i skoven i bog 1, men hun støder på nogle overraskelser i sin søgen. Derudover bliver hun tvunget til at tage nogle grænseoverskridende valg, for at redde dem hun har kær.

Philip er stadig en meget sød og loyal fyr, der ud af det blå havner i en ret uretfærdig knibe, som han har svært ved at slippe ud af. Han gør, hvad han kan, men hans valg får konsekvenser, og snart befinder han sig et fremmed sted, hvor oprøret ulmer. 

Kronprins Cassius er stadig en lidt irriterende, små arrogant fyr, som både har lyst til at være oprørsk overfor sin far, men samtidig også gøre, hvad der bliver forventet af ham. Nogle gange er han lidt en idiot, men i glimt er han faktisk en ret fin fyr, som gør at man holder af ham.

Zola har det virkelig ikke nemt, og hun kæmper virkelig i denne bog. Hun havner i en slags gladiatorarena, hvor man skal kæmpe for at overleve. Derudover kæmper hun for at beskytte sin bror. Hun er meget mere bad ass i denne bog, og det klædte hende virkelig.

Taran er blevet rekrut, men det er ikke altid lige nemt, og han får hurtigt fjender. Desuden bliver han konfronteret med noget fra sin fortid, fra en periode, hvor han ikke kan huske noget.

Rulf kæmper med sine tanker i forhold til, hvad han tror andre mennesker tænker når de ser ham. Han er også ved at vænne sig til, at være tilbage i kongens hær.

"'I, som vover at trodse dem, der vil undertrykke jer. I vil kende til ægte kærlighed, ægte rigdom og storhed. I skal ikke vandre i mørket. Ingen konge eller monark, ingen gejstlig eller troende skal holde jer nede. Ingen skal vildlede jer fra at se den fuldkomne sandhed.'"

"Af ild og vind" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. I denne bog foregår karakterendes historier primært på Kalos. Zola befinder sig dog i en arena på øen Gulutar. Det var rigtig spændende at høre om både Minestad, Nordskrone og Loxhole, men især arenaen i Loxhole var interessant at høre om. Det var dramatisk og intents, og jeg var vild med det, selvom det også var ret blodigt. Jeg glæder mig til at udforske meget mere af denne verden, som Julie M. Day har skabt. Bogen indeholder også et rigtig fint kort, som man kan bruge til at danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, da det er en rigtig fin detalje.

Bogen er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt. Udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer, men man er aldrig i tvivl om, hvem det er man følger. Jeg kan rigtig godt lide når bøger er opbygget på denne måde, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket er godt når personerne ikke opholder sig det samme sted, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende, hvilket er fedt. 

"Af ild og vind" er en rigtig god, spændende og medrivende bog om magt, begær, grusomme komplots, kærlighed, magi og dystre kræfter. Siderne vender nærmest sig selv, og den er virkelig svær at lægge fra sig. Trådene begynder for alvor at samles, og karakterendes historier bliver flettet mere og mere sammen, hvilket er vildt fedt og meget spændende. Jeg glæder mig især til at høre mere om dragerne, Den Grå Hermelin og det oprør der ulmer rundt om i Kalos, og så bare generelt at høre, hvad der videre skal ske med dem alle. Jeg elsker den her serie, så bog tre må gerne udkomme meget snart, for nøj nogle cliffhangers. Jeg vil bare læse videre nu!

Så mangler du en virkelig god fantasy bogserie, så er Sagakvartetten et rigtig godt bud.

Trigger warning: selvmord.

"Elverprinsen" (Amulet #5) af Kazu Kibuishi

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"Elverprinsen" (org. titel "Prince of the Elves") af Kazu Kibuishi, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af John Lysmand.

★★★★★

Fra bagsiden: 

Emily har overlevet de dramatiske prøver på akademiet hos Stenvogternes Råd. Men Max har stjålet moderstenen. Ved hjælp af den kan elverkongen lave nye amuletter og tiltvinge sig magten over resten af Alledia. Emily og hendes venner sætter alt ind på at forhindre det - men pludselig lyder stemmen i hendes egen amulet langt mere ildevarslende og dyster end før, og hun frygter, at den er ved at overtage kontrollen fuldstændig...

Jeg burde læse den her graphic novel serie meget hurtigere efter hinanden, end jeg har gjort. For hold op, hvor er de bare gode, og hvor har jeg bare savnet universet og dets karaktere! "Elverprinsen" er en helt vildt god, spændende og medrivende bog, som jeg slugte råt!

Emily er en viljestærk og modig pige, men hun kæmper stadig med at modstå fristelsen fra sin amulet, der bliver mere og mere lokkende.

Navin får mere ansvar i denne bog, men han er modig og kaster sig ud i ting, selvom han er lidt usikker. 

Både Emily og Navin har virkelig udviklet sig meget igennem de sidste par bøger. De har taget deres opgaver og skæbne på sig, selvom det er et kæmpe ansvar at ligge på to børns skuldrer. Derudover bliver de hele tiden nødt til, at stole på det de bliver fortalt og de folk de møder på deres vej.

Trellis har fået en lidt større rolle i denne bog, og det var rigtig spændende, at følge ham og hans kamp med både sin amulet og sin familie.  

I "Elverprinsen" får vi mere baggrundsviden om Max og Trellis. Man hører mere om Max' fortid, og hvad hans motivation og bevæggrunde er. Man får næsten medfølelse med ham, og man kan måske også godt forstå lidt, hvorfor han gør, som han gør. 

Desuden hører man om Trellis og hans familie historie samt hans forfædre. Vi hører f.eks. en smule om Erle Kongen, som desværre ikke var helt god, og måske endda var besat. 

Herudover lærer man mere om stemmen i stenen, og den magt den kan få over én, hvis man ikke passer på. 

Det var spændende at høre om, og jeg glæder mig til at høre meget mere om det hele, især om Erle Kongen og hans arv. 

Kampen for at beskytte riget mod elverkongens magt og krig fortsætter og det er ikke en nem kamp, da Max har sluppet en bjerg gigant løs, samtidig med at han har styrken fra sin sten. Plottet udfolder sig mere og mere, og der kommer twist her og der, som gør historien endnu mere spændende.

"'Somme tider kan selv de klareste hjerner blive formørket af personlige længsler.'"

Bogens sprog er holdt let, og der er ikke meget tekst på siderne, hvilket gør den overskuelig at komme igennem. Kazu Kibuishi har selv illustreret den, og hans illustrationer er så utrolig flotte. De er dragende, detaljerede og stemningsfulde. Man kan virkelig gå på opdagelse i dem, og kigge på alle deres fine detaljer. Mængden af tekst og bogens illustrationer, fungerer rigtig godt sammen, og jeg følte aldrig, at jeg manglede noget under min læsning. Amulet anbefales fra ca. 8-9 år og op.

"Elverprinsen" er en virkelig god, spændende og nervepirrende bog, som jeg læste ud i en køre. Jeg er vild med denne serie, og de bliver mere og mere spændende, for hver bog. Jeg kan næsten ikke vente med at læse videre. Jeg kan virkelig ikke anbefale denne serie nok, for helt ærligt, så burde alle læse den!

"Sarahs drøm" (Søstrene Gyldenhjerte #1) af Di Gregorio i samarbejde med Barbucci

*Anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Sarahs drøm" (org. titel "Les soeurs Grémillet") af Di Gregorio i samarbejde med Barbucci, af forlaget Cobolt, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Lisa Kristensen Villeneuve.

★★★★★

Fra bagsiden:

Det kan være svært at være søstre. Især når man er så forskellige som Lucille, Cassiopeia og Sarah. Lucille vil helst tilbringe tid med sin kat. Cassiopeia er en håbløs romantiker. Og den alvorlige Sarah hjemsøges af den samme drøm om igen og om igen. Sammen med sine søstre flyder hun gennem skoven omringet af små vandmænd, men drømmen slutter altid samme sted. Når de når frem til det store glaspalads i træet, vågner hun. Heldigvis har de tre søstre en klub - og trods deres forskelligheder findes der ikke det mysterie, de ikke kan løse. 

Da jeg så Søstrene Gyldenhjerte første gang, blev jeg virkelig draget af den smukke forside. Jeg vidste, at den tegneserie måtte jeg læse. Det har jeg så gjort nu, og sikke en fin oplevelse. "Sarahs drøm" er en rigtig god, rørende, spændende og mystisk tegneserie, som jeg hyggede mig meget med at læse. 

Sarah er den ældste og hun har taget det ansvar på sig, at passe på sine søstre, også selvom hun ikke har fået besked på det. Hun bestemmer en del, men hun er også meget omsorgsfuld, og meget nysgerrrig.

Cassiopeia er mellemste søsteren. Hun er en drømmer og romantiker. Hun er lidt irriteret på Sarah, da hun føler at Sarah bestemmer lidt for meget og så bare lader hende og Lucille om at gøre alting. Hun er meget kreativ og elsker pæne ting der glimter.

Lucille er lillesøsteren. Hun elsker katte, nogle gange foretrækker hun katte frem for mennesker, da der ikke er så meget drama og vrøvl med dem.

Familien bliver kaldt skør af en del folk ude i byen, men de holder sammen i familien, selvom det virker til at deres mor har en hemmelighed. En hemmelighed hun ikke vil dele med pigerne. Pigerne har dog andre planer, og de beslutter sig for, at finde ud af, hvad det er deres mor skjuler. 

"Den lille vandmand, det kæmpe store træ, paladset af glas... Hvad mon det betyder? Jeg bliver vanvittig af at lede efter svar! Jeg går ned i køkkenet med en følelse af håbløshed... Jeg forstår ikke min egen familie og da slet ikke mine drømme!"

"Sarahs drøm" er en sød tegneserie, der handler om søskendeforhold, familie hemmeligheder, sorg og det at miste, samt underlige magiske drømme. De tre piger er meget forskellige, men de forstår at støtte hinanden og bakke op om hinanden, selv når de ikke er helt enige. Men Sarahs drømme får deres mor til at opføre sig mærkeligt. Man bliver som læser virkelig nysgerrig på, hvad det er moren prøver at skjule, og hvordan glaspaladset i træet og de svævende vandmænd i skoven hænger sammen med resten. 

Tegneserien er på ca. 72 sider, og er skrevet i et let forståeligt sprog. Jeg vil anbefale den til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Barbucci har illustreret tegneserien, og hans illustrationer er virkelig fantastiske. De suger én ind i sig med deres detaljer og magi, så man slet ikke kan lade hver med at kigge på dem. Nogle af illustrationerne indeholder endda små hints til, hvad der kommer til at ske senere i bogen. Teksten og dialogerne spiller rigtig godt sammen med illustrationerne, og man kan virkelig mærke alle de følelser der er på spil hos pigerne og deres mor. Jeg følte aldrig jeg manglede noget under min læsning, selvom historien tog en anden drejning, end jeg havde regnet med i starten. 

"Sarahs drøm" er en rigtig god, spændende og rørende tegneserie, som jeg virkelig glæder mig til at læse videre i. Jeg blev lidt overrasket over historien, da jeg havde forestillet mig noget andet. Jeg blev dog bestemt ikke skuffet, for den rørte mig meget og jeg nød virkelig at læse den og kigge på de flotte illustrationer. Det er en rigtig god start på en ny serie, og jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske med søstrene, og hvor historien kommer til at føre os hen, med al sin mystik. Jeg ser frem til næste bind om Søstrene Gyldenhjerte. 

"Af blod og støv" (Sagakvartetten #1) af Julie M. Day

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af blod og støv" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2020.

★★★★★

Fra bagsiden:

Begyndelsen på et fantastisk eventyr! 

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstaden op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ... 

"Af blod og støv" har faktisk stået på min hylde i et stykke tid og bare ventet på at blive læst, og hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik det gjort. For hold nu op, jeg er vild med denne bog! Karakterende, verdenen, stemningen, ja, det hele faktisk. "Af blod og støv" er en virkelig god og spændende bog, som jeg havde lyst til at læse ud i en kører.

Jeg holdt egentlig af alle karakterende i bogen. Jo, der var da nogle ret tvivlsomme og ulækre typer her og der som jeg virkelig ikke brød mig om, men der var alligevel et eller andet interessant over dem. 

Men især Yara, Philip, Kronprins Cassius og Rulf holdt jeg af at følge. 

Yara og Philip er utrolig venlige, loyale, hjælpsomme og empatiske overfor alle de møder. 

Kronprins Cassius er ret overfladisk og egentlig også ret arrogant, men med den far er det nok også svært at blive andet. Men jeg tror nu der er mere til ham, hvilket jeg glæder mig til at finde ud af. 

Det er lidt det samme med Rulf. Jo, han fanger og handler med slaver, men han har alligevel principper, og er stålfast. Han var ikke altid empatisk eller sympatisk, men han var interessant. 

Taran er den lidt mystiske fyr, som ingen helt ved, hvor stammer fra, men som er vellidt i landsbyen, selvom han også laver lidt ballade engang imellem.

Jeg kunne faktisk også godt lide Zola, og hun var egentlig også sej nok, men hun forvirrede mig også en del. Hun tager en del beslutninger som jeg ikke helt forstod, og som jeg ikke helt synes passede til hende, og hendes ellers meget feministiske tilgang til livet.

"Af blod og støv" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. Kalos, der er en stor ø, med grønne træer og en lidt middelalderlig stemning. Det er kong Severin der regerer, og han er en lidt crazy og egoistisk konge. Wrahilla-Øerne er nogle små øgrupper med stamme- og nomadefolk, og så er der Gulutar, der er styret af Dværgekongen, og her er landskabet mere barskt og råt, med store snedækkede bjerge. Det var rigtig spændende at komme med rundt i de forskellige kongeriger, og hører om byerne, ørkenerne og mægtige byer under jorden. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre mere om denne verden. Derudover indeholder bogen et super fint kort, så man kan danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, men det ikke altid jeg bruger dem. Dette kort brugte jeg dog en del, da det gav et godt overblik, da mange af dem rejser ret meget rundt. 

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt, men udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer i bogen, hvilket var ret spændende. Kapitlerne er dog ikke i jeg-form. 

Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende. I dette tilfælde er der seks personer man følger fast, og så enkelte udover dem, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte. 

"Både Ylvia og Yara fulgte Ysmes fingers anvisning. Først kunne Yara ikke se, hvad det var, hun havde ment, men så dæmrede det for hende. Kranierne lå ikke tilfældigt spredt i et takket mønster, sådan som hun først havde troet. De var anbragt på en måde, så de dannede et pentagram - den femkantede stjerne med cirklen omkring. 'Hvad skal det her betyde?'"

Det er ikke fordi der sker voldsomt meget, men det føles sådan, fordi der er så mange karaktere at holde styr på. Personligt synes jeg dog ikke det var svært at holde styr på dem, kun lidt i starten, da man ikke kendte til nogle af dem og deres relation til hinanden. Til gengæld er der et persongalleri i begyndelsen, som man kan benytte sig af, hvis man bliver i tvivl. Alles individuelle historier tager form igennem bogen, og man får en idé om, hvor det hele kommer til at føre hen. Derudover bliver de forskellige karakteres historier viklet sammen på kryds og tværs jo længere ind i bogen man kommer og det er super fedt.

"Af blod og støv" er en rigtig god, spændende og virkelig fængende bog om magt, grusomme komplots, magi og dystre kræfter. Det er en virkelig god og lovende start på en serie. Den er rigtig svær at lægge fra sig, og jeg er meget spændt på at læse videre, så bind to i serien kan ikke komme hurtigt nok. Jeg er hooked, og vil have den næste nu!

Trigger warning: voldtægt og mange drab i starten.

"I den tabte tids by" (Duftapoteket #5) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"I den tabte tids by" (org. titel "Die Duftapotheke. Die Stadt der verlorenen Zeit") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.

★★★★★

Fra bagsiden:

"Jeg vil føre os ind i en ny tidsalder." Det var Edgar de Richemonts sidste ord til Luzie og hendes venner, inden han forsvandt efter den store duftturnering i London. Siden har ingen set ham, og ingen ved, hvad han pønser på. Vil Edgar endegyldigt tilintetgøre det hemmelige forbund af Evige? eller planlægger han at blive deres leder?

Jagten på sandheden fører Luzie, Mats og de andre til Venedig som gæster til et overdådigt maskebal, men knap er festen begyndt, før Luzie bliver klar over, at dette ikke er et almindeligt bal. Edgar har ondskabsfulde planer med dem på tværs af tidsaldre. Planer, der bringer ubærlige hemmeligheder frem i lyset, og som måske vil holde Luzie og hendes venner fanget for evigt...

Jeg er seriøst vild med den her serie. Jeg kunne næsten ikke vente med at læse denne bog, og hold op hvor var den god. Bøgerne om Duftapoteket bliver bare bedre og bedre for hver bog, og jeg bliver bare suget ind i dem, når jeg først er gået i gang. "I den tabte tids by" er en virkelig god og rigtig spændende bog, der holdt mig fanget fra start til slut.

Jeg holder rigtig meget af Luzie. Hun er ikke bange for at kaste sig ud i ting, også ting hun ved bliver udfordrende. Jagten på Edgar slider på dem alle, da han altid er et skridt foran. Luzie prøver dog at bevare roen. Hun er utrolig modig og handlekraftig, og hun forstår at se muligheder og løsninger, selv i situationer der virker umulige at slippe ud af. Hun er i hvert fald ikke bange for at prøve sig frem, især ikke hvis hun har sine venner til at støtte sig. 

Mats gør alt, hvad han kan for at hjælpe Luzie, og han er stadig utrolig sød. Luzie og Mats' forhold udvikler sig en del i denne bog, og det er så hyggeligt at følge med i.

De to venner bliver dog nødt til at indgå et samarbejde med en tidligere fjende, for at kunne give Edgar ordentlig modstand. Luzie synes ikke det er så nemt, og har meget svært ved at stole på personen, men hun ved at det er nødvendigt hvis hun og hendes venner skal have en chance mod Edgar og hans onde planer.

"I den tabte tids by" tager os med til Venedig, både i nutiden og i fortiden. Vi oplever et fantastisk maskebal, som viser sig at være meget mere end det. Jeg nød at blive ført til Venedig og opleve et maskebal, da det er noget jeg faktisk gerne ville opleve en dag. Maskebal eller karneval i Venedig lyder så magisk, det skal bare ikke være lige som det maskebal i bogen, for det ender virkelig ikke godt. Men det var spændende at opleve det hele gennem Luzies øjne, og hvordan hun går til de udfordringer, som hun møder, med hjælp fra sit sentifleurtalent. Derudover møder vi en meget ung Daan de Bruijn i et meget vigtigt og afgørende øjeblik i Duftapotekets og De Eviges historie. 

Sproget i bogen er let forståeligt, med korte kapitler, der alle sammen slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow, og er fyldt med mystik, så man flyver bare igennem den. De korte kapitler og flowet gør bogen overskuelig at komme igennem, og jeg vil anbefale den til selvlæsning fra omkring 10 år, men den kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7-8 år.

Endnu en gang pryder Claudia Carls smukke og detaljerede illustrationer bogen. Der er ikke mange illustrationer i bogen, men jeg kan virkelig godt lide de illustrationer der er, da de lige giver det ekstra til historien. Jeg kan især lide de fine masker der er ved hvert kapitelstart. Det er sådan en hyggelig detalje.

"I den tabte tids by" er en virkelig god, spændende. mystisk og fængende bog, som jeg slugte råt. Der er spænding og mystik fra start til slut, og endnu flere hemmeligheder kommer for en dag, store afsløringer ser dagens lys, og intet er som man først troede, og det var fedt. Endnu en gang er vi ude i en, hvem kan vi stole på situation, for hvem er fjender og hvem er venner, og omvendt. Jeg er vild med Duftapoteket, og kan virkelig ikke anbefale den nok. Jeg glæder mig til sjette og sidste bind bliver oversat, for jeg kan næsten ikke vente, og hvis jeg kunne tysk, så havde jeg nok allerede læst den! 

Så mangler du en god, hyggelig, spændende og magisk serie at gå i gang med, så giv Duftapoteket et skud. 

"Velkommen til Pandorien", "Cypriens hemmelighed" og "Jagten på Pandesien" (Spilledåsen #1, #2 og #3) af Gijé & Carbone

*Anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Velkommen til Pandorien", "Cypriens hemmelighed" og "Jagten på Pandesien" (org. titel "La boite à musique 1 - Bienvenue à Pandorient", "La boite à musique 2 - Le secret de Cyprien" og "La boite à musique 3 - À la recherche des origines") af Gijé og Carbone, af Forlaget Cobolt, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat at Lisa Kristensen Villeneuve.

Alle bøgerne modtager samme antal stjerner.

★★★★★

Fra bagsiden af "Velkommen til Pandorien":

Da Nola fylder 8 år, får hun en smuk spilledåse. Den spiller helt magiske melodier, men vent... Den er også magisk. Inde i spilledåsen er en lille pige, der har brug for Nolas hjælp. Og snart er Nola trukket ind i en spændende verden fyldt med fabelagtige skabninger og farlige missioner.

Fra bagsiden af "Cypriens hemmelighed":

Nola vender tilbage til Pandorien midt under fejringen af kongens 350 års-fødselsdag. Der er fest og farver i gaderne, og alle er glade. Næsten! En mystisk tyverisag bringer nemlig Nola, Andrea og Igor på sporet af en uhyggelig plan og ud på endnu en farlig mission.

Fra bagsiden af "Jagten på Pandesien":

Nola får et chok, da nogen har sneget sig fra Pandorien og ind i Heksoverdenen. Heldigvis hjælper Andrea og Igor med at opklare sagen, men snart er der igen ubudne gæster i Nolas hus. Og denne gang må de tre venner hente forstærkninger i Pandorien for at stoppe de farlige væsener. 

Lige siden jeg så de her graphic novels første gang, har jeg vidst, at jeg ville læse dem. For prøv lige at se, hvor flotte de er! Heldigvis er indholdet mindst lige så flot, magisk og fantasifuldt som forsiderne, og Spilledåsen er generelt bare en virkelig, virkelig god serie! Jeg er i hvert fald solgt.

Nola er en sød og nysgerrig pige, som man hurtigt kommer til at holde af. Hun har mistet sin mor, og kæmper dagligt med savnet af hende, og har ikke lyst til at fejre ting, fordi hun synes det føles forkert at være glad, når hendes mor er død. Da Nola fylder 8 år, får hun en spilledåse af sin far, den har tilhørt hendes mor, og snart bliver Nola suget ind i en magisk verden. 

Nola får af vide at hun er beskytteren af både Pandorien og sin egen verden, som i Pandorien bliver kaldt Heksoverdenen. Hun påtager sig ansvaret, selvom hun også er lidt bange for det. Hun står dog ikke helt alene med det, og hun får hjælp af sine nye venner Andrea og Igor, deres mor samt Anton der er Merliner i Pandorien. De er gode til at udnytte hinandens styrker og støtte hinanden, hvor de kan. Nola er utrolig modig, og hun udvikler sig virkelig meget i løbet af de tre bøger. Hun bliver mere håbefuld, tillidsfuld og glad. 

Andrea og Igor er nogle ret sjove børn, som hun møder i Pandorien. De er den sidste familie åbenhjerte, som gør at de har nogle lidt specielle evner, og kan fornemme ting med deres hjerteøje. De bliver hurtigt Nolas venner, og de hjælper hinanden igennem flere udfordringer. 

Nolas far er super sød. Han kæmper selv med sorgen over sin afdøde hustru, og vil så gerne hjælpe Nola igennem sorgen bedst muligt, og se hende glad igen. Han prøver at få hverdagen til at hænge sammen og hjælpe og støtte Nola så godt han kan. Han får heldigvis hjælp fra gode venner, som hjælper hvor de kan.  

De to første bøger foregår primært i den magiske verden Pandorien, som befinder sig inde i spilledåsen. I den tredje bog foregår meget af historien dog i vores verden, og man opdager at de to verdener måske er tættere forbundet end man først troede. Pandorien er et meget fascinerende univers, fyldt med sære væsener, hemmeligheder, mystik og magi. Der er skumle og mystiske typer og nogle kan man stole på, andre kan man ikke. Der er til gengæld ikke nogen tydelig skurk med, men nye trusler fra gang til gang. Plottet udvikler sig dog og bliver mere og mere mystisk for hver bog, for gamle hemmeligheder lurer og historierne flettes sammen. 

Spilledåsen er en stærk serie om håb, sorg og det at bearbejde sorg, særligt sorgen over en afdød forælder. Alle bøgerne er fyldt med håb, og gennem bøgerne oplever Nola at finde mere fred i sig selv og sin sorg, da hun i Pandorien føler hun kommer tættere på sin mor. Hun lærer sin mor bedre at kende og ser nye sider af hende, sider hun ikke vidste hun havde. Man mærker virkelig alle Nolas følelser og båndet til hendes mor, og det er virkelig rørende. 

 

De tre bøger er alle på 60 sider. De er altså ikke specielt lange, men der sker virkelig mange ting i hver bog. For min skyld måtte de gerne være længere, men længden er med til at gøre dem ret overskuelige for de yngre læsere, og jeg vil anbefale dem til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Der er ikke meget tekst i bøgerne, og den tekst der er, er dialog, til gengæld er det jo graphic novels, og de er derfor rigt illustreret. Illustrationerne er simpelthen så smukke, farverige, detaljerige og dragende, og jeg kan stirre på dem i timevis. De viser virkelig historiens magi og de forskellige karakteres mimik og følelser. Jeg er vild med dem. 

De tre bøger om Spilledåsen er virkelig gode, spændende, medrivende og rørende og jeg fløj igennem dem. Det er bøger som er fyldt med magi, kærlighed, venskab, familiebånd, sorg og håb. Håb om at tingene bliver bedre, og at man ikke behøver være alene med tingene, for der er mange som holder af én og gerne vil hjælpe én, når tingene bliver svære. Nola finder både venner og glæde i Pandorien, og hun tør åbne mere op. Derudover oplever hun at selvom sorgen og savnet altid vil være til stede hos hende, så er det også okay at være glad. 

Spilledåsen giver mig vibes hen af Amulet af Kazu Kibuishi, Spilledåsen er dog til de lidt yngre læsere. De har lidt af den sammen stemning og magi, uden at de egentlig er ens. Men jeg er sikker på, at hvis man er fan af den ene serie, så vil man næsten helt sikkert også kunne lide den anden. Jeg kan virkelig ikke anbefale serien om Spilledåsen nok. De er skønne, så tag lige og læs dem. Du vil ikke fortryde det! 

"De sidste stenvogtere" (Amulet #4) af Kazu Kibuishi

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"De sidste stenvogtere" (org. titel "The last Council") af Kazu Kibuishi, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af John Lysmand.

★★★★★

Fra bagsiden: 

Emily og hendes venner ankommer til Cielis for at få hjælp i kampen mod Elverkongen. Men noget er helt galt. De engang så travle gader er tomme, og de tilbageværende indbyggere skræmt fra vid og sans. På stenvogter-akademiet forventes Emily at konkurrere om en plads i Vogternes Råd, hvis medlemmer er de mest magtfulde stenvogtere. Samtidig med at antallet af deltagere hastigt falder, opdager de en grusom hemmelighed - som kan betyde enden på alt det, Emily kæmper for. 

Jeg er seriøst vild med den her serie. Lige så snart jeg åbnede denne bog kunne jeg mærke, hvor meget jeg havde savnet universet, og hvor godt det var at være tilbage. "De sidste stenvogtere" er en virkelig fantastisk og spændende bog, som jeg slugte råt!

Emily bliver virkelig sat på prøve i denne bog, da Vogternes Råd skal teste hendes evner som stenvogter, for at se om hun er stærk nok til at få en plads i rådet. Hun er overladt til sig selv, da der på akademiet er lukket af for stemmen i hendes sten. Hun bliver derfor nødt til at stole på folk hun ikke kender eller ikke har tillid til, hvilket er ret svært for hende. 

Hun opdager dog snart at ikke alt er som det ser ud til, og kan hun egentlig stole på dem hun regnede med. 

Max er ret hemmelighedsfuld, og ret irriterende. Han tager nogle beslutninger som ikke altid gør ham lige populær, men han ved en masse om prøverne de skal gennemføre på akademiet, han har nemlig været der et stykke tid. Emily bliver derfor nødt til at stole på ham.

Derudover møder vi nye karaktere, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende.

"De sidste stenvogtere" foregår primært i byen Cielis og på stenvogter akademiet. Den før store og travle by er blevet til en spøgelsesby, hvor fremmede ikke er velkomne, og folk er skræmt fra vid og sans. Indbyggerne må dog også lære at stole på hinanden, samt folk der ser anderledes ud og som førhen er blevet set som fjender. De er nødt til at samarbejde, hvis de vil tilbage til bedre tider. Jeg synes det er rigtig spændende, når universet og de forskellige byer og områder bliver udvidet og gjort mere detaljeret. Jeg glæder mig til at høre om flere spændende steder, og se hvor historien fører mig. For plottet udfolder sig mere og mere, og der kommer stadig flere twist til historien, som er med til at gøre det hele meget medrivende og underholdende.

Sproget i bogen er holdt let, og der er ikke meget tekst på siderne, hvilket gør den overskuelig at komme igennem. Det er Kazu Kibuishi selv der har illustreret denne graphic novel, og de er simpelthen bare så flotte. Illustrationerne er dragende, detaljerede og stemningsfulde. Jeg er vild med farverne, og jeg kan nemt bruge lang tid på at kigge på alle detaljerne. Teksten og dialogerne spiller rigtig godt sammen med illustrationerne, og jeg følte aldrig jeg manglede noget under min læsning. Serien anbefales fra 8 år og op, men de kan læses og nydes af alle, for det passer når forlaget skriver 'let at læse, men svær at lægge fra sig'!

"De sidste stenvogtere" er en super god, spændende, medrivende og action spækket bog, som jeg først lagde fra mig da sidste side var vendt! Jeg er vild med denne serie, og jeg kan næsten kun sige, wow, hver gang jeg har læst en af dem. Der sker mere og mere i historien. Fjenden rykker nærmere og bliver kun stærkere og stærkere. Intet er som det ser ud til, hemmeligheder afsløres og fare lurer overalt. Derudover er jeg som altid, dybt imponeret over, hvordan man med så lidt tekst kan få skabt en fængende og vild historie, men det beviser Kazu Kibuishi at man sagtens kan. Jeg kan ikke anbefale denne serie nok, og jeg glæder mig så meget til at læse næste bind i serien. 

"Kaldet fra Galathea" (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrende trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell. Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Jeg havde hørt mange positive ting om denne debutroman af Nathali og Bettina Liane, og jeg blev derfor nysgerrig på, hvad det hele handlede om. Nu har jeg endelig fået læst den. "Kaldet fra Galathea" er en rigtig god og spændende bog, som man virkelig bliver suget ind i.

Aia og Peter er tvillinger, de plejer at holde sig for sig selv, da deres familie ser dem, deres mor og lillesøster som de sorte får i familien. De holder derfor sammen, og støtter hinanden, hvor de kan. 

Jeg holdt meget af Aia, som er en sød og ret stædig pige, som kaster sig ud i tingene. Hun ender ret ofte i vanskeligheder pga. sin families baggrund og de kræfter hun begynder at udvikle. Man kan virkelig mærke den kamp hun kæmper og hendes frustration over sin familie og Peter.

Peter er også ret stædig, og til tider ret irriterende. Han begynder at trække sig lidt fra Aia da de ankommer til Galathea og mørkekræfterne kommer i spil. 

Suki holdt jeg også meget af. Hun er super sød, og meget hjælpsom. Selv da Aia og Peters baggrund kommer frem, ændrer det ikke hendes syn på dem, og hun vil gerne stadig være deres ven og hjælpe dem.

"Kaldet fra Galathea" har en virkelig fed world building, som er meget gennemført. Til tider mindede den mig dog lidt for meget om Harry Potter. Til gengæld synes jeg det var virkelig fedt, at meget af historien foregår på det kæmpe skib Galathea. Galathea er ikke som noget jeg har set eller læst om før. Det er en hel verden i sig selv, eller i hvert fald en stor by og skole, hvilket var en rigtig spændende og interessant måde at gøre det på. For udover at være en magisk skole, hvor man ud fra sin æt enten er alkymist, druide, shaman, sigøjner eller wickser, så rummer skibet også en markedsplads med butikker, hvor der også kommer personer, der er færdiguddannede fra skolen. Galathea rummer portaler til andre dimensioner, som bliver brugt både i undervisningen og til prøvelser, som f.eks. aspiranternes vision quest, hvor de rejser ud for at finde den ætereíre de besidder. 

Bogen er opbygget sådan at man hører størstedelen af historien fra Aias perspektiv, der er dog enkelte kapitler, hvor man hører det fra de onde Morkinskinnas perspektiv, hvilket var ret interessant. Jeg kan rigtig godt lide, når man hører lidt fra forskellige perspektiver, så jeg håber at høre lidt mere fra Peter i den næste. "Kaldet fra Galathea" er skrevet af to forfattere, men jeg synes ikke det er noget man kan mærke. Deres sprog flyder godt sammen og bliver et. Bogen består af en del selvopfundne ord, som kan være lidt svære, og til tider er den også ret mørk, og jeg vil derfor anbefale den til læsere fra ca. 13-14 år.

Bogen indeholder et persongalleri, som er meget brugbart, da man bliver præsenteret for rigtig mange personer igennem bogen. Derudover er der en ordliste, som også er rigtig rar at have med de mange selvopfundne ord. 

"Kaldet fra Galathea" er en historie om kampen mod det gode og det onde. Det gode og det onde som man tydeligt kan se, men også det gode og det onde som vi alle rummer inde i os selv. Det er en historie om familiebånd og familie hemmeligheder. Aia og Peter skal ikke kun kæmpe mod den ondskab de støder på, men også den de rummer selv, og lære at beherske de mørkekræfter der pludselig dukker op og skaber frygt hos folk omkring dem. Hemmeligheder og profetier kommer for en dag, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på, eller om man kan stole på sig selv. 

"Kaldet fra Galathea" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som man flyver igennem. Jeg glæder mig til at lære meget mere om universet og de forskellige ætereíre, og høre mere om de mystiske og onde morkinskinna. Heldigvis har jeg bog 2 liggende, og jeg ser frem til at læse videre. 

"Den store duftturnering" (Duftapoteket #4) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Den store duftturnering" (Org. titel "Die Duftapotheke. Das Turnier der tausend Talente") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Luzie Alvenstein mærker det helt ud i fingerspidserne: Invitationen, hun står med i hånden, er en fælde. Hendes ærkefjende Elodie de Richemont, har arrangeret en storslået turnering for dufttalenter, men Elodie vil helt sikkert udnytte begivenheden til at finde nye sentifleurtalenter til sine duftapoteker. Fælde eller ej - Luzie har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at deltage i turneringen. Det er nemlig hendes eneste chance for at forpurre Elodies planer. Sammen med de tre drenge - Mats, Leon og Edgar - rejser Luzie til England. Men det, der begynder som en uskyldig leg, bliver hurtigt til livsfarlig alvor. Og kun Luzie kender de magiske dufte godt nok til at stoppe Elodie. 

Jeg gik i gang med "Den store duftturnering" næsten lige med det samme, jeg havde lukket den forrige. De her bøger læser nærmest sig selv, for når du først er kommet i gang er de virkelig svære at lægge fra sig. "Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende og actionspækket bog, som jeg bare fløj igennem.

Endnu en gang bliver Luzie sat på en ret stor prøvelse. Hun når knap at slappe af, før nye farer melder sig. Luzie er dog en ret modig pige, for selvom hun er lidt nervøs og bange, så kaster hun sig ud i tingene, da hun ved at det er det rigtige at gøre. Hun gør alt for at beskytte og hjælpe sine venner og familie. Hun ved hendes sentifleurtalent kan hjælpe hende godt på vej, og hun er ved at lære at bruge sit talent, så hun kan udnytte det bedst muligt. Til tider er hun en smule naiv, og kommer til at stole på de forkerte.

Mats kæmper lidt med jalousi i denne bog, men på trods af det viger han ikke fra Luzies side. Han kaster sig ud i nogle udfordringer, han egentlig godt ved, at han ikke vil kunne klare, men fordi det vil hjælpe Luzie så gør han det alligevel. Han er virkelig sød, og jeg holder meget af ham.

Så er der Leon der bare kaster sig ud i tingene, med et smil og et glimt i øjet, selvom han først lige har lært duftapoteket og dets magi at kende. Men hvis det kan hjælpe Luzie og hans lillebror Mats, så er han klar, også selvom det kan blive farligt. 

Edgar er en lidt mystisk og genert ung fyr, som Baronesse von Schönblom har holdt i fangeskab i mange år, men som Luzie, Mats og Benno befriede i bog 2. Han hjælper Luzie, og vil bare gerne have De Evige ned med nakken, efter alle de år ham og hans mor blev holdt fanget. 

Sproget i "Den store duftturnering" er holdt let forståeligt, med korte kapitler, der alle sammen slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow og siderne vender næsten sig selv. Spændingen gør at man bare bliver nødt til at læse videre, for at se hvad der sker. "Den store duftturnering" vil være rigtig god til selvlæsning fra omkring 10 år, men kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7-8 år. 

Claudia Carls har endnu en gang illustreret bogen med sine flotte og detaljerede illustrationer. Der er ikke mange illustrationer i bogen, men de er virkelig fine og giver lige lidt ekstra til oplevelsen. Jeg kan særligt godt lide de fine illustrationer der er ved hvert kapitelstart. Det er sådan en fin og hyggelig detalje.

I denne bog hører vi lidt mere om stamtræet, som man kort blev præsenteret for i forrige bog. Stamtræet af Højvelbårne der måske har arvet sentifleurtalentet er utrolig stort, ja meget større end man først lige troede. De hører ikke alle sammen til De Evige, men de bevæger sig i de sammen kredse. Mange af dem kender til hinanden og deres mulige arv, mens der igen er mange hvor det hele er nyt, de ved dog det har prestige. Alle kæmper derfor med næb og klør for at vinde Elodie og Baronessens duftturnering. Jeg ville gerne have hørt meget mere om stamtræet, og hvordan det hele hænger sammen med familierne, og særligt Luzies familie, da jeg troede det hele opstod med Daan de Bruijn. Jeg håber man får lidt mere af vide, i den næste bog. 

"Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende, actionspækket og hyggelig bog, som jeg endte med at sluge råt. Der sker hele tiden noget, og i denne bog bliver tiden ikke trukket ud. Der er spænding og mystik fra start og det var rigtig fedt. Bøgerne er magiske og jeg kan godt lide at se universet udfolde sig mere og mere, og man bliver mere og mere nysgerrig på den arv og det talent Luzie har. Derudover kommer flere hemmeligheder for en dag, og jeg kan næsten ikke vente med at læse næste bog. Jeg tror faktisk, at jeg vil gå i gang med det samme. 

Jeg kan virkelig anbefale dig at gå i gang med denne serie. Den er skøn!