"solen og hendes blomster" af Rupi Kaur

*Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne*

"solen og hendes blomster" (org. titel "the sun and her flowers") af Rupi Kaur, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 

★★★★☆

"solen og hendes blomster" er en samling digte og tekster om sorg, om at føle sig fortabt, om at genfinde styrken, om at ære sine rødder. Den er delt op i fem kapitler - visne, falde, slå rod, rejse sig, blomstre - og er illustreret af Rupi Kaur selv. 

Sidste år læste jeg Rupi Kaurs første digtsamling "mælk og honning", en digtsamling som rørte mig dybt. Af samme grund var jeg derfor heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle læse "solen og hendes blomster" da den udkom. Den er nu læst, og den er mindst lige så smuk, rørende, hjerteknusende og hjertevarm som den anden.

Rupi Kaur forstår virkelig at skrive så man kan mærke det. "solen og hendes blomster" er en tankevækkende samling af digte og tekster, som atter ramte mig på flere måder. Man kan nemt relatere til de følelser der bliver beskrevet, især når det handler om forelskelse, selvhad og selvkærlighed. Samlingen varmer ens hjerte, samtidig med at den knuser det med sine barske skildringer, der også kan give ondt i maven. Men den formår dog også at bygge ens hjerte op igen, med sin glæde for livet og de muligheder der er, både når man bliver givet en frihed, eller selv giver den, samt når man lærer at elske sig selv.

"hvad er stærkere

end det menneskelige hjerte

som knuses igen og igen

og stadig lever"

"solen og hendes blomster" er inddelt i fem dele, der hver især rummer et bestemt tema, der fortæller om forskellige følelser og oplevelser. De fem dele indeholder barske, grumme, rørende, relaterebare, søde og fine digte og tekster om kærlighed på godt og ondt, overgreb, selvhad og selvkærlighed, familie, kultur, knuste hjerter og meget, meget andet. Jeg erfarede, at hvis man læser de enkelte dele ud i en kører, uden pauser, så føles det lidt som at læse en roman, da det hele hænger sammen, og der er en rød tråd og udvikling igennem afsnittene, som giver rigtig god mening. Det er selvfølgelig helt op til én selv, om man vil læse den sådan, eller på en helt anden måde.

"solen og hendes blomster" er desuden fint illustreret af Rupi Kaur selv, der med en enkel streg, formår at understøtte sine digte og tekster på flotteste vis. Illustrationerne gav lige lidt ekstra til teksterne, og viste på en meget skrøbelig måde de fine beskrivelser og metaforer.

"grænser

er menneskeskabte

de adskiller os kun fysisk

lad dem ikke få os til

at vende os mod hinanden

- vi er ikke fjender"

Jeg er endnu en gang dybt imponeret over, at man med så få ord, og en så simpel streg kan beskrive så store følelser, og bare ramme lige i hjertet. Rupi Kaur kan virkelig noget med ord, og hendes digte kan noget for mig, som jeg ikke har prøvet før, og som giver mig lysten til at dykke ned i denne form for litteratur. Jeg er meget spændt på, hvad hun kommer med næste gang.

"mælk og honning" af Rupi Kaur

"mælk og honning" (org. titel "milk and honey") af Rupi Kaur, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2018 (org. udgivet 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"mælk og honning" er en samling digte og tekster, illustreret af Rupi Kaur selv, der handler om vold, overgreb, tab, kærlighed og kvindelighed. "mælk og honning" tager læseren med på en rejse ind i livets mest sorgfulde, stærke og kærlige øjeblikke. Rupi Kaur formidler følelser og erfaringer fra et kvindeliv, der er nemt at relatere til. Med sin enkle stil har hun formået at påvirke millioner af læsere. 

For et års tids siden læste jeg nogle enkelte digte fra "milk and honey" på instagram, og jeg blev ret rørt af dem, og jeg vidste, at det var en digtsamling jeg gerne ville læse, selvom jeg egentlig ikke er til digte. Så da jeg så den udkom på dansk, blev jeg bare så glad. Nu er den læst, og den er rigtig god, rørende, hjerteskærende og hjertevarmende!

"mælk og honning" er en rørende og tankevækkende samling digte og tekster. Den rummer meget stærke og kraftfulde tekster, som rørte mange ting inden i mig, både de gode og negative følelser. En del af digtene og teksterne forargede mig, ikke fordi de som sådan var provokerende, men fordi de beskrev ting som ingen burde udsættes for, og som faktisk gav mig ret ondt i maven. Og så var der en del digte og tekster, som jeg kunne nikke genkendende til, i forhold til forelskelser, kærlighed, troen på sig selv og hvordan man kommer videre.

"Du er godt nok ikke min første kærlighed

men du var den kærlighed der gjorde 

alle andre kærligheder

ligegyldige"

Illustrationerne er super fine, med en enkel streg, der understreger de fine beskrivelser og metaforer. De gav lidt ekstra til teksterne, som jeg rigtig godt kunne lide.

"mælk og honning" er inddelt i fire dele, der hver især har et specifikt emne, som fortæller om forskellige oplevelser og følelser. De fire dele indeholder grufulde, relaterebare, søde og fine tekster og digte om overgreb, jalousi, kærlighed, knuste hjerter og at acceptere og elske sig selv, og meget andet.

"kærlighed er ikke ond

vi er onde

kærlighed er ikke et spil

vi har gjort et spil

ud af kærligheden"

Jeg er meget imponeret over, at selv de korteste digte på to linjer, kan beskrive så store følelser og bare ramme plet! "mælk og honning" fik smilet frem på læben, men den gav mig også ondt i maven. "mælk og honning" har fået en plads i mit hjerte, og jeg er meget spændt på, at læse mere fra Rupi Kaurs hånd.

"Elsk min knækkede glorie" af Christina Ingerslev

"Elsk min knækkede glorie"af Christina Ingerslev, selv udgivelse, udgivet i 2015. Modtaget i forbindelse med bogbloggertræf 2015. 3/5 stjerner. 

Bagsidetekst:
Det er sådan en dag hvor det føles mest som om at jorden drejer den forkerte vej og solen har glemt hvad dens opgave er på jorde. Det er lidt som en drøm. - En af dem hvor man kun trækker vejret overfladisk når man vågner med et sæt midt på dagen og har svært ved at adskille drøm og virkelighed. Det føles som at se det sølvarmbånd, som man fik i dåbsgave, glide ned igennem de store huller i kloakristen. De siger at man skal bære dem man elsker med hvor end ens hjerte er, men hvad så når nogen sidder så dybt i en at det gør ondt hver gang man trækker vejret fordi det ikke længere er ens eget vejr man trækker? Det er nat imellem os og du har ikke lagt nøglen der hvor du plejer. Så jeg bliver liggende og finder ud af at jeg har hele Atlanterhavet i mine øjne. Jeg slår mig på fiktive døre og bygger luftkasteller blot for se dem brase sammen og ramle ned over mig når jeg renser mine øjne. Tomheden ringer på og jeg kommer til at åbne.

"Elsk min knækkede glorie" er en samling digte, noveller og kortprosa, som jeg var så heldig at vinde, i en konkurrence til bogbloggertræffet 2015. Normalt er jeg slet ikke til digte og prosa, da jeg ikke altid forstår dem og gerne vil have lidt mere handling i det jeg læser, derfor vidste jeg ikke om det var noget, jeg skulle give mig i kast med. Men efter at have læst en anmeldelse af den, blev jeg alligevel nysgerrig, og valgte at udfordre mig selv og læse den, hvilket var godt, for "Elsk min knækkede glorie" overraskede mig virkelig.

For det første kan jeg ret godt lide værkets titel, da det hentyder til, som jeg forstår det, at man selv og andre, skal elske sig selv og hinanden, på trods af ens fejl og mangler, ingen er perfekte og uskyldige, og at dette er noget vi må acceptere, for at få det bedre med os selv og hinanden. Det er en ret fin tanke.

"Elsk min knækkede glorie" er fyldt med små hverdags indblik, og mange af teksterne handler om kærlighed, ensomhed, angst, glæden ved livet og at nyde de små ting som solen eller en cykeltur.

Mange af teksterne læste jeg bare, men en gang imellem stødte jeg på en tekst som fik mig til at smile, grine eller røre ved nogle følelser i mig. Disse tekster var nogle jeg kunne relatere til, og som har fået en plads i mit hjerte. Specielt var jeg rigtig glad for Student, for selvom det er godt og vel fire år siden jeg gik ud af gymnasiet, så kunne jeg genkalde mig alle de følelser hun beskriver, nervøsiteten, spændingen og lettelsen når det var overstået og huen kom på. Derudover holdt jeg meget af At have så lidt tid at man bruger tiden på at sukke over at man ikke har tid, da det som titlen hentyder til handler, om at man i stedet for at nyde den tid man har, lige laver alt mulig andet, samtidig med at man brokker sig over at der ikke er tid nok.

"Man vil jo så gerne læse en masse. Der står en hel række bøger og kigger på en med hundeøjne og himlende øjenvipper og tigger om at blive læst. Mange af dem indeholder allerede bogmærke, nogle halvvejs, andre lige begyndt, men hvad hjælper det når man blot anskuer dem, men ikke griber om dem? For man har jo også bare lyst til at skrive..." 

Den tekst jeg dog holdt mest af var Et godt råd eller ti, da nogle at disse råd bare er så gode, præcise og vigtige. Det handler om ikke at være bange, men derimod tage nogle chancer, leve livet og acceptere sig selv.

"Velkom din frygt, men vælg bevidst at den ikke skal styre dig"

Til gengæld var jeg ikke så begejstret for digtenes opsætning, da det forvirrer mig en del, når linjerne bliver delt op på forskellige måder og springer rundt på siden, det påvirkede i hvert fald min læsning.

Alt i alt har det været en god oplevelse, og jeg er glad for, at jeg udfordrede mig selv og kom ud af min comfort zone, da "Elsk min knækkede glorie" er en god og hyggelig samling, med en masse søde tekster som man kan relatere til, nogle mere end andre. Den endte med at overraske mig, og fik mig til at smile.