Viser opslag med etiketten bogbloggertræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogbloggertræf. Vis alle opslag

lørdag den 8. oktober 2016

Bogbloggertræf 2016



For to uger siden var jeg til mit andet bogbloggertræf i Aalborg, og lige som sidste år var det rigtig hyggeligt. I år kendte jeg dog flere af de deltagende bloggere, hvilket var virkelig rart, da jeg så ikke var lige så genert i år, som jeg var sidste år, men sommerfuglene i maven var der dog stadig. I år deltog ca. 43 bogbloggere, samt fire forfattere og en hemmelig gæst. 

Da vi alle var ankommet stod vi lidt og snakkede inden vi blev ført ind i et lokale, som var fint pyntet op. Ved alle pladserne stod en bog klar til os, og da vi havde fået lov til at sætte os, fik vi lov til at pakke de fine gaver op, som lå på bordet. De indeholdt "Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten, som viste sig at være årets hemmelige gæst, hvilket jeg var vildt glad for, da jeg simpelthen elsker hendes bog. Mens vi spiste lækker frokost, interviewede Irene, Malene Sølvsten omkring hendes bog, tilblivelsen af bogen og lidt om processen, hvilket var rigtig spændende. Efterfølgende kunne vi få vores eksemplar af "Ravnenes Hvisken" signeret, hvilket jeg selvfølgelig skulle. 

De fire andre forfattere der deltog til træffet var Nick Clausen, Nanna Foss, Pernille Vørs og Marie-Louise Rønning. De havde hver især taget nogle af deres bøger med til træffet, og dem kunne man vinde i en konkurrence. Jeg vandt desværre ikke noget denne gang. Efter konkurrencen blev det muligt at få signeret sine bøger, og da jeg vidste at Nanna Foss og Nick Clausen skulle deltage, havde jeg medbragt mit eksemplar af "Leoniderne" af Nanna Foss og "Drømmeland" af Nick Clausen, sådan at jeg kunne få en lille krusedulle i dem. 

Derefter var det blevet tid til at hygge snakke og spise lidt kage, som i år var mega fed! Den lignede nemlig stablede bøger, og jeg blev ret ærgerlig over, at det ikke var sådan en kage, jeg skulle have som bryllupskage. Mens vi spiste kage var det blevet tid til at Mie Møller Nielsen fra Dreamlitt skulle  fortælle om det at oversætte bøger. Det var virkelig interessant, og jeg var meget overrasket over at høre, at hun sagde at man egentlig skulle være bedre til sit eget sprog, end det sprog man oversatte fra, selvom det faktisk giver god mening nu. Desuden snakkede hun om at der var to måder man kunne gå til det på, da man enten kunne være tro mod forfatteren eller tro mod sproget, hvilket var spændende at høre om. 

Efterfølgende blev der afholdt debat, hvor vi fik diskuteret en masse forskellige emner, hvilket altid er ret interessant. Til sidst fik vi de sidste bookiebags, som endnu en gang var fyldt med lækre bøger. Jeg er så dybt imponeret over det arbejde de tre kvinder der arrangerede dette træf har lagt i det, derudover var det dejligt at hilse på alle de andre søde bogbloggere igen, da det er noget helt specielt at mødes med folk, der har den samme passion som én selv. Denne gang kom jeg hjem med 18 bøger, en julemalebog, nogle bogmærker, et YA krus og nogle fine muleposer. Jeg er så taknemmelig overfor både arrangørerne og sponsorene. Jeg gik derfra en oplevelse rigere og jeg glæder mig til at kaste mig over de lækre bøger der lå i poserne. 
















Jeg kom hjem med 18 bøger:
  • "Calendar Girl - Januar" af Audrey Carlan. Fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
  • "Måske en dag" af Colleen Hoover. Fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
  • "One" af Sarah Crossan. Fra Politikens forlag.
  • "Karensminde" af Iben Mondrup. Fra forlaget Gyldendal.
  • "De Urolige" af Linn Ullmann. Fra forlaget Gyldendal.
  • "Hjertets stemme" af Jan-Philipp Snedker. Fra Gads forlag.
  • "Skyggernes Dronning" af C. J. Redwine. Fra forlaget Turbine. 
  • "Den Dag Jeg Glemmer" af Adam Silvera. Fra forlaget Gyldendal.
  • "Sandsnogens Bid" (Krøniken om Morika #1) af Sidsel Sander Mittet. Fra forlaget Facet.
  • "Mareridt og Myrerkryb" af Nick Clausen. Fra forlaget Facet.
  • "Skyriel" (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl. Fra forlaget Tellerup. 
  • "Kvinden i graven" af Julia Heaberlin. Fra Politikens forlag.
  • "En god far" af Noah Hawley. Fra forlaget Jentas. 
  • "De 7 synder" af K. L. Berger. Fra forlaget Dreamlitt.
  • "Hvor der er vilje" af Jeffrey Archer. Fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
  • "Råddenskab" (Ravneringene #2) af Siri Pettersen. Fra forlaget Rosinante. 
  • "Ravnenes Hvisken" (Ravnenes Hvisken #1) af Malene Sølvsten. Fra forlaget Lindhadt og Ringhof. 
  • "De syv søstre" af Lucinda Riley. Fra forlaget Rosinante. 

Samt en malebog fra Bog og idé, og 1 måneds gratis abonnement til Storytel.


Til sidst vil jer gerne takke alle de mange søde sponsorer, der har været så utrolig gavmilde:

Bookiebags 
Bog & idé Aalborg, Østeraa: www.facebook.com/boiaalborg – Blandede malebøger
DreamLitt: www.dreamlitt.com – Blandede titler
Forlaget Facet: www.forlaget-facet.dk – ”Sandsnogens bid” af Sidsel Sander Mittet & ”Mareridt & Myrekryb” af Nick Clausen
Gads forlag: www.gad.dk/GadsForlagdk.aspx – ”Hjertets stemme” af Jan-Philipp Snedker + bogmærker
Gyldendal: www.gyldendal.dk – ”Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera, ”Karensminde” af Iben Mondrup & ”De urolige” af Linn Ullmann + net & YA krus
Jentas: www.jentas.dk – ”En god far” af Noah Hawley
Lindhardt & Ringhof: www.lindhardtogringhof.dk – ”Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten, ”Måske en dag” af Colleen Hoover, ”Hvor der er vilje” af Jeffrey Archer + læseprøve på ”Calendar Girl” af Audrey Carlan
Nicole Boyle Rødtnes: www.nicoleboyleroedtnes.dk – Blandede titler
Plusbog: www.plusbog.dk – Net, keyhangers & bogmærker
Politikens Forlag: www.politikensforlag.dk – ”One” af Sarah Crossan & blandede titler
Rosinante & Co.: www.rosinante-co.dk – ”Råddenskab” af Siri Pettersen & blandede titler
Storytel: www.storytel.dk – 1 måneds gratis abonnement
Turbine: www.turbineforlaget.dk – ”Skyggernes dronning” af C.J. Redwine
Tellerup: www.tellerup.dk – ”Skyriel” af Lene Dybdahl

Konkurrencer 
Dansk bibelselskab: www.bibelselskabet.dk – ”Elektra” af Jakob Melander
Lotte Petri: www.lottepetri.dk – ”Hvidt snidt” & ”Sort død”
Marie-Louise Rønning: www.marielouiseroenning.com – ”Helbrederen”
Nick Clausen: www.nickclausen.dk – “Drømmeland”
Pernille Vørs: www.nemmehjemmesider.dk/side/pv/ – ”Dominic”-bøger
Tellerup: www.tellerup.dk – ”Spektrum”-bøger af Nanna Foss & ”Historier til drenge – tøser ingen adgang” af div. danske forfattere

Andet 
Evas kagerier: www.evaskagerier.dk – Den fantastiske bogkage


onsdag den 30. september 2015

Bogbloggertræf 2015


I lørdags var jeg til mit allerførste bogbloggertræf nogensinde, og jeg var meget spændt på at møde en hel masse bloggere, med den samme passion for bøger som mig, samt møde dem, jeg selv følger med hos. Så i lørdags drog jeg mod Aalborg, med sommerfugle i maven, af bare spænding. Vi var ca. 42 bloggere samlet, hvilket jeg synes var helt vildt. Vi blev ført ind i et lokale, hvor der var dækket fint op, og på alle stolene stod der en lilla mulepose, med fire bøger og en plakat fra Tellerup. Da vi havde sat os fik vi lov til, at åbne den fine pakke der lå til os hver på bordene. De indeholdt et eksemplar af Nadia Plesners bog "Simple Living", og sådan blev den hemmelige gæst præsenteret. Mens vi spiste holdt Nadia Plesner foredrag om sin bog, og de oplevelser der ligger til grunde for selve bogen. Hvilket er hendes kamp om kunstneriskfrihed og kampen mod Louis Vuitton. Det var vildt interessant, og overraskende. Da hun var færdig sad jeg virkelig med en lyst til at kaste mig over hendes bog. Hun gav sig efterfølgende tid til at signere vores bøger efter foredraget.

Derefter var det tid til at snakke med de andre bloggere, hvilket var rigtig godt, da man ofte kun har "mødt" dem på nettet, men der var desværre ikke tid til at snakke med alle. Pludselig dukkede Rikki fra DreamLitt op med bøger frisk fra trykken, og fortalte lige hurtigt om det at starte et forlag op fra bunden, uden rigtig at vide, hvordan ens fremtid vil se ud. Bagefter skulle vi skifte plads, og sidde med nogle nye, og så var der kage, mums den var lækker. Så gik Carina Evytt på og fortalte om sit forfatterskab, og at det ikke altid er lige nemt at være forfatter, hvilket var ret spændende, da jeg selv har og stadig lidt går med forfatter drømme. Til sidst var der debat, hvor blandt andet nogle etiske spørgsmål om anmeldereksemplarer og hvor positiv man kan være, om det kan blive for positivt, blev taget op. Det var rigtig fedt og meget interessant, da man fik et indblik i, hvad de andre bloggere og dem der arbejder på diverse forlag tænker om disse ting. Efterfølgende var de lidt forskellige konkurrencer og til sidst blev der delt bookiebags ud. Det var en ret overvældende og imponerende dag, både det at møde alle de bloggere man til dagligt følger, men også bare at der faktisk er så mange med den samme interesse som én selv, og alle de sponsere der støttede op om det, og gav os bøger. Jeg endte med at gå der fra med fire fyldte muleposer, hvor i der lå 24 bøger, en lydbog og forskellige bogmærker, notesbøger, badge og meget mere. Det var helt sindsygt, men nej hvor er jeg taknemmlig, både over for de søde kvinder der havde stået for arrangementet, men også overfor sponsorene. Jeg gik derfra en oplevelse rigere, og som en meget glad pige, med kriller i fingrene efter at komme i gang med at læse, alle de skønne bøger der lå i poserne.















"Elsk min knækkede glorie" var jeg så heldig at vinde i en konkurrence. 


Jeg kom hjem med 24 bøger:
  • Mammutjægeren af Tine Nord. Fra forlaget IRIS.
  • Månens kald (Mercy #1) af Patricia Briggs. Fra forlaget Tellerup.
  • Kirurgen af Tess Gerritsen. Fra forlaget Jentas.
  • 61 Timer af Lee Child. Fra forlaget Jentas.
  • Station 11 af Emily St. John Mandel. Fra forlaget IRIS.
  • Stolthed og fordom af Jane Austen. Fra forlaget Lindhardt & Ringhof.
  • Mig før dig af Jojo Moyes. Fra forlaget Cicero.
  • Vildhunden og panteren (Morika #2) af Sidsel Sander Mittet. Fra  forlaget Facet. 
  • Aldrig uden dig af Harriet Lane. Fra Gads Forlag.
  • Store små løgne af Liane Moriarty. Fra Politikens forlag. 
  • Hvad skoven skjuler af forskellige forfattere. Fra forlaget Ulven & Uglen.
  • Udflugter af Maya Stolbjerg Drud Salonin. Fra forlaget EgoLibris.
  • Handlingen af Sara Mannheimer. Fra forlaget Turbine.
  • Skindød af Thomas Enger. Fra forlaget Modtryk.
  • Dæmoner af Carina Evytt. Fra forlaget Tellerup.
  • Den Fredløse af Carina Evytt. Fra forlaget Tellerup. 
  • Den som han peger på af Lauren Beukes. Fra forlaget Punktum.
  • Portalen til Afgrunden (Return of the wizard king #1) af Chad Corrie. Fra forlaget Tellerup.
  • Stålhjerte (Reckoners #1) af Brandon Sanderson. Fra forlaget DreamLitt.
  • Ildkamp (Reckoners #2) af Brandon Sanderson. Fra forlaget DreamLitt.
  • Elsk min knækkede glorie af Christina Ingerslev.
  • Simple Living af Nadia Plesner. Fra forlaget Lindhardt & Ringhof.
  • The Circle af Dave Eggers. Fra forlaget People'sPress.
  • Rød opstand (Red Rising #1) af Pierce Brown. Fra forlaget Gyldendal. 

Samt l lydbog:
  • Drager over Kabul af Morten Hesseldahl. Fra forlaget Modtryk.

Til sidst vil jeg gerne takke alle de mange søde sponsorer, der har været så utrolig gavmilde:

Bookiebags
DreamLitt: http://dreamlitt.com – Blandede titler
EgoLibris: http://egolibris.com/forside/ - Blandede titler
Forlaget Facet: http://forlaget-facet.dk – Morika #1-2
Forlaget Iris: http://www.forlagetiris.dk - Blandede titler + Mammutjægeren, postkort
Forlaget Punktum: http://www.forlagetpunktum.dk – Blandede titler
Gads forlag http://gad.dk/GadsForlagdk.aspx - Blandede titler, sovemaske, pen, bolcher + div. merchandise
Gyldendal: http://gyldendal.dk – Rød opstandelse, postkort, notesbog
Hr. Ferdinand: http://hrferdinand.dk – Blandede titler
Jentas http://www.jentas.dk - Blandede titler, postkort, plakater
Lindhardt & Ringhof: http://www.lindhardtogringhof.dk – Simple Living, Stolthed og fordom, postkort, badges, plakater
Modtryk http://modtryk.dk - 1 krimi + 1 lydbog, kuglepen, tatoo, pose + div. merchandise
Mofibo http://mofibo.com/dk/da/ - Net og t-shirts
Osuma http://osuma.dk - Værdikort
People’s Press http://www.peoplespress.dk - The Circle
Plusbog http://plusbog.dk Vand, net + div. merchandise
Politikens Forlag: http://politikensforlag.dk – Store små løgne
Rosinante & Co.: http://rosinante-co.dk - Mig før dig, 1. kapitel af ”Efter dig”
Tellerup http://tellerup.dk – Blandede titler
Turbine http://turbineforlaget.dk - Blandede titler
Ulven og uglen https://www.ulvenoguglen.dk - Hvad skoven skjuler

Konkurrencer
Alvilda http://alvilda.dk – Blandede titler
Book Eaters Convention: https://www.facebook.com/BookEatersCon  -2*2 billetter
Christina Ingerslev:   http://simplificeret.blogspot.dk - Elsk min knækkede glorie
Plusbog: http://www.plusbog.dk - Goodiebag
Saxo: https://www.saxo.com/dk/ - Gavekort på 500 kr.
Ulven og uglen: https://www.ulvenoguglen.dk - Bog
Vild med ORD: http://vildmedord.dk – Partoutbillet og net

Diverse
Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen: www.facebook.com/Auto-Møbelpolstring-VBørge-Jensen-733895723404694/timeline/ - Engangskrus og -glas