"Echo Ridge" af Karen M. McManus

*Anmeldereksemplar fra forlaget CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne.*

"Echo Ridge" (org. titel "Two Can Keep a Secret") af Karen M. McManus, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Dorthe Hjort Jensen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Piger, der forsvinger i Echo Ridge, kommer sjældent hjem igen...

Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt meget om den, for det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror hos sin bedstemor, som hun knap nok kender. Byen er fuld af hemmeligheder, og nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden. Efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige - og i Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv...

Jeg så En af os lyver på Netflix for en uges tid siden og blev helt hooked, og havde bare lyst til mere. Heldigvis havde jeg "Echo Ridge" af samme forfatter stående på hylden, så den gik jeg straks i gang med, og wow, sikke en bog. "Echo Ridge" er en virkelig god, intens, fængende og nervepirrende bog, hvor siderne nærmest vender sig selv.

Ellery er lidt reserveret og mistroisk overfor andre mennesker. Hun er meget fascineret af true-crime historier og kommer med mange teorier, når hun støder på et godt mysterie. Denne interesse er opstået pga. hendes familie historie, og Echo Ridges omdømme. Hun er meget nysgerrig, og kaster sig ud i forskellige situationer, uden altid at tænke over konsekvenserne. 

Ezra er en frisk type, der ikke lader nogen bestemme, hvad han skal og hvordan han skal leve sit liv. Han bliver hurtigt knyttet til andre mennesker, og har ikke svært ved at lukke andre ind.

Malcolm er en sød, lidt stille fyr, der lever i skyggen af mordanklagerne mod hans storebror. Han holder sig derfor lidt for sig selv, og er mest sammen med sin veninde Mia. Han udvikler sig dog en del igennem bogen, og bliver modigere og tør tage flere chancer. 

Bogen foregår i den lille by Echo Ridge, hvor alt på overfalden virker godt. Der er ikke sket noget mistænkeligt de sidste fem år, og den forlystelsespark der blev forvandlet til gerningssted, har skiftet navn fra Murderland til Fright Farm. Jeg ved ikke, hvorfor, men af en eller anden grund skal der være klamme forlystelsesparker og skove med i ungdoms-thrillers, det er lidt kliché, men hey, det fungerer rigtig godt. For helt ærligt, så er både skove og forlystelsesparker ret creepy når det er mørkt, og især når forlystelsesparker er lukkede, og det er selv dem som ikke har gysertema. Echo Ridge er desuden en by fyldt med hemmeligheder. Alle har noget at skjule eller en lidt mystisk og mistænksom fortid, og man skal passe på med at stille for mange spørgsmål. Jeg havde mindst lige så mange og vilde teorier som Ellery, men nøj, hvor tog jeg fejl, og det var fedt!

"'I Echo Ridge kommer forsvundne piger ikke hjem igen, Ryan,' siger hun med hul stemme. 'Det ved du godt.'"

"Echo Ridge" er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Ellery og Malcolms synspunkt, skrevet i jeg-form. Jeg kan rigtig godt lide denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til historien og dens karaktere. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget.

"Echo Ridge" er en creepy, nervepirrende og spændende bog, som er utrolig svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang. Det er en bog fyldt med cliffhangers og plottwist, og selvom jeg havde mange teorier, blev jeg virkelig overrasket flere gange. "Echo Ridge" holdt mig fanget fra start til slut, og den havde mig siddende på stolekanten det meste af min læsning. Normalt læser jeg ikke så meget denne genrer, da jeg bliver små paranoid, men jeg endte med at læse den på få dage. For hold op den er god, og slutningen blew my mind! 

"Echo Ridge" er fyldt med hemmeligheder, intriger, begær, mord og masser af spænding. Hvis man kan lide Pretty Little Liars, Riverdale, Get Even og En af os lyver, så skal man også give sig i kast med denne. Det er bestemt ikke den sidste Karen M. McManus bog jeg læser. 

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer

*Lånt på biblioteket.*

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:
16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen. Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.
Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. 'Vi gør alt sammen' er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen...

Jeg har tidligere læst en bog af Charlotte Fischer, som jeg egentlig ikke var så begejstret for. Jeg blev dog alligevel nysgerrig på "Darling Daniel" og den endte med at overraske mig positivt. "Darling Daniel" var spændende og dramatisk, og jeg var fanget fra start til slut.  

Daniel er en meget sød og venlig skaterdreng fra Jylland, der med sin mor og lillesøster flytter til Hellerup i Nordsjælland. Hans far døde, da han prøvede at redde en hest, der sad fast og det var Daniel som fandt ham. Daniel har dog stadig en kærlighed til heste og ridesport. Han har det skønneste forhold til sin mor og lillesøster, men i hans forsøg på at passe ind på privatskolen mister han sig selv.
Huda er den lidt mystiske, men virkelig søde nabopige. Hun har en del hemmeligheder, men hun er sød ved Daniels lillesøster. Hende og Daniel får hurtigt et nært forhold, selvom det ikke er lige nemt.
Ama og Mynte er ret vilde, og er vant til at få lige det de peger på. De har ikke rigtig nogle grænser, og de forstår at udnytte deres kroppe til deres fordel. Mynte følger bare efter Ama, som bestemmer det meste.
Medlemmerne af Lapin Vert er meget specielle, og det virker lidt som en slags sekt, selvom de selv ser sig som en studenterloge. Man ved ikke helt, hvor man har dem og om man reelt kan stole på dem.

"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

Bogen er opbygget så man følger historien fra Daniels perspektiv. Han fortæller, hvad der skete optil den skæbnesvangre og dramatiske begivenhed, som selve bogen starter med. Det var en ret interessant måde at gøre det på og det fungerede rigtig godt. Man blev som læser virkelig nysgerrig på, hvad der har ført til det øjeblik, hvor der virkelig ikke er nogen vej tilbage, så siderne vendte nærmest sig selv. 

"Darling Daniel" er en bog om identitet, magt, stoffer, overgreb og voldtægt, grænser, gruppepres samt det at turde sige fra og stå op for sig selv uden af føle skam. Det er mange emner, men det er emner som er vigtige at tage op, både for drenge og piger. Det at historien bliver fortalt fra en drengs synspunkt, synes jeg var meget forfriskende, det er i hvert fald ikke noget jeg har oplevet før.  Jeg håber at der kommer flere bøger med denne type emner, hvor det er en dreng som er hovedpersonen. For drenge kan jo også blive udsat for grænseoverskridende adfærd og overgreb, og det er vigtigt at det bliver vist og talt højt om.

Nogle gange mindede bogen mig om en blanding af Riverdale, Pretty little liars og Jussi Adler-Olsens "Fasandræberne". Den er lidt overdrevet til tider, men det er måske også der der gør historien fascinerende og skræmmende, for kunne det egentlig ske i virkeligheden? Jeg håber ikke det foregår ude i virkeligheden, for det er rimelig fucked, men samtidig ville det overhovedet ikke undre mig, hvis det gør. Desuden var historien en gang imellem ret forudsigelige, men der var til gengæld også mange ting som jeg troede, jeg havde regnet ud, men som nogle ret vilde plottwist hurtigt ændrede på, og jeg endte alligevel med at blive overrasket flere gange.

"Darling Daniel" er en rigtig god, spændende og voldsom bog selvom den var lidt overdrevet. Det er en bog fyldt med mørke hemmeligheder, mysterier og begær. Jeg var grebet af historien lige fra første side, og jeg måtte bare læse videre. Den gav mig ondt i maven flere gange under min læsning, og til tider sad jeg nærmest på kanten af stolen af spænding. Jeg slugte den råt.

Så hvis du mangler en bog der giver dig ondt i maven, så er denne et godt bud. 

"Kirsebærpigen" af Tomas Lagermand Lundme

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Kirsebærpigen" af Tomas Lagermand Lundme, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019.

★★★★☆

"Kirsebærpigen" handler om en piges første møde med kærligheden, og hvordan den nærmest besætter hende. Det er hendes første møde med kærligheden, og pludselig fylder den alt. Men han har en anden, så hun må lære at bestemme. Kærligheden skal adlyde hende. Han er selv ude om det. 

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Kirsebærpigen" af Tomas Lagermand Lundme. 

Det er første gang jeg læser noget af Tomas Lagermand Lundme som ikke er en børnebog, men jeg må sige, at han skriver godt og fængende, også til den lidt ældre målgruppe. "Kirsebærpigen" er en rigtig god, rørende og lidt rå historie, som holdt mig fanget fra start til slut.

"Kirsebærpigen" handler om en pige der bliver forelsket i en dreng, som hun kysser til en fest. Hun kalder ham for kærligheden. Det er hendes første møde med kærligheden, og den opsluger hende fuldstændigt. Det ender dog ikke som hun havde regnet med, da hun opdager han har en kæreste. Hun fortæller hvordan kærligheden gør hende sårbar og syg, hvilket passer meget godt, med den sindsstemning hun giver udtryk for hen af vejen i historien. Hun bliver mere og mere dominerende, og til tider ret skræmmende, i sit begær efter at kontrollere kærligheden. Hun bliver nærmest besat af kærligheden, og gør alt for at den fungerer sådan som hun forestiller sig, kærlighed er. Jeg har læst den flere gange, fordi jeg blev så forvirret over slutningen, og hvad det er hun gør, og jeg må indrømme, jeg har stadig ikke rigtig regnet det ud, hvilket jeg både synes er lidt fedt, men også lidt irriterende. Men sådan er det jo ofte med noveller, de ligger ret meget op til fortolkning, og sådan som jeg fortolker det, så går hun ret drastisk til værks til sidst, hvilket jeg nu egentlig synes passer meget godt til handlingen, og den fortolkning jeg har af hende.

"Kærligheden gjorde mig sårbar. Du havde set det. Kærligheden havde set min feber. Du kunne tale til den. Du kunne gøre mig mere syg. Ja, fordi du ikke elskede mig, som jeg elskede dig."

Billednovellen er illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, en illustrator jeg har holdt af i mange år snart. Hendes meget yndige og poetiske streg, komplementerer rigtig fint historien, og de stemninger der er. Hendes illustrationer viser på en meget skrøbelig og fin måde, og også lidt dyster måde, hvordan hovedpersonens følelser tager over, og hvordan de bliver alt opslugende, og trækker og fylder i hende.

"Kirsebærpigen" er en god, barsk og rørende fortælling om en stormende forelskelse, ulykkelig kærlighed, og hvor let det er at miste kontrollen over sig selv og kærligheden. Hovedpersonens følelser er meget intense, og man bliver grebet af den, og kan virkelig mærke hendes vrede og frustrationer ud gennem siderne. Jeg synes det er en ret interessant historie med en del lag, som har gjort mig ret forvirret. Men selvom jeg tolker historien på en måde, kan det jo sagtens være at du vil tolke den på en anden, hvilket jo egentlig er ret spændende.

"Det var forkert. Du skulle være god. Du skulle ikke gøre mig ondt. Når du gjorde det, var du selv ude om det."

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller. 

"solen og hendes blomster" af Rupi Kaur

*Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne*

"solen og hendes blomster" (org. titel "the sun and her flowers") af Rupi Kaur, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 

★★★★☆

"solen og hendes blomster" er en samling digte og tekster om sorg, om at føle sig fortabt, om at genfinde styrken, om at ære sine rødder. Den er delt op i fem kapitler - visne, falde, slå rod, rejse sig, blomstre - og er illustreret af Rupi Kaur selv. 

Sidste år læste jeg Rupi Kaurs første digtsamling "mælk og honning", en digtsamling som rørte mig dybt. Af samme grund var jeg derfor heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle læse "solen og hendes blomster" da den udkom. Den er nu læst, og den er mindst lige så smuk, rørende, hjerteknusende og hjertevarm som den anden.

Rupi Kaur forstår virkelig at skrive så man kan mærke det. "solen og hendes blomster" er en tankevækkende samling af digte og tekster, som atter ramte mig på flere måder. Man kan nemt relatere til de følelser der bliver beskrevet, især når det handler om forelskelse, selvhad og selvkærlighed. Samlingen varmer ens hjerte, samtidig med at den knuser det med sine barske skildringer, der også kan give ondt i maven. Men den formår dog også at bygge ens hjerte op igen, med sin glæde for livet og de muligheder der er, både når man bliver givet en frihed, eller selv giver den, samt når man lærer at elske sig selv.

"hvad er stærkere

end det menneskelige hjerte

som knuses igen og igen

og stadig lever"

"solen og hendes blomster" er inddelt i fem dele, der hver især rummer et bestemt tema, der fortæller om forskellige følelser og oplevelser. De fem dele indeholder barske, grumme, rørende, relaterebare, søde og fine digte og tekster om kærlighed på godt og ondt, overgreb, selvhad og selvkærlighed, familie, kultur, knuste hjerter og meget, meget andet. Jeg erfarede, at hvis man læser de enkelte dele ud i en kører, uden pauser, så føles det lidt som at læse en roman, da det hele hænger sammen, og der er en rød tråd og udvikling igennem afsnittene, som giver rigtig god mening. Det er selvfølgelig helt op til én selv, om man vil læse den sådan, eller på en helt anden måde.

"solen og hendes blomster" er desuden fint illustreret af Rupi Kaur selv, der med en enkel streg, formår at understøtte sine digte og tekster på flotteste vis. Illustrationerne gav lige lidt ekstra til teksterne, og viste på en meget skrøbelig måde de fine beskrivelser og metaforer.

"grænser

er menneskeskabte

de adskiller os kun fysisk

lad dem ikke få os til

at vende os mod hinanden

- vi er ikke fjender"

Jeg er endnu en gang dybt imponeret over, at man med så få ord, og en så simpel streg kan beskrive så store følelser, og bare ramme lige i hjertet. Rupi Kaur kan virkelig noget med ord, og hendes digte kan noget for mig, som jeg ikke har prøvet før, og som giver mig lysten til at dykke ned i denne form for litteratur. Jeg er meget spændt på, hvad hun kommer med næste gang.

"Så god som ny" af Kristina Aamand

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*

"Så god som ny" af Kristina Aamand, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018.

★★★★☆

"Så god som ny" handler om Maryam der snart skal giftes, og derfor tager en meget drastisk beslutning, for at holde på sin hemmelighed og beskytte familiens ære. Maryam betyder ærbar på arabisk. Og Maryam ved godt, at man for alt i verden må være ærbar. Det betyder, at man skal passe på sig selv - og især drengene. Men hvad gør man, når man møder en planet, der hedder Pelle med verdens blåeste øjne og universets stærkeste tyngdekraft. Maryam lyver. Hendes moster siger, at det vil vise sig, om hun taler sandt, når hun bliver gift. En mand kan mærke, om man er brugt. 

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Så god som ny" af Kristina Aamand.

"Så god som ny" er den første bog jeg læser af Kristina Aamand, men jeg har hørt meget godt om hendes bøger, så jeg var meget spændt. Hun skriver virkelig godt, og "Så god som ny" er en rigtig god, rørende og ubehagelig bog.

Maryam er en ung, muslimsk kvinde, der snart skal giftes med en mand hendes familie har fundet til hende. Men hun er forelsket i Pelle, som hun har mødt på sit studie. En dansk dreng, som hun slet ikke forstår er interesseret i en pige som hende. Hun er en sød og loyal pige, der aldrig har gjort noget der kunne skabe skam over hendes familie. Indtil hun møder Pelle, og hun mister sin mødom. Man føler virkelig med Maryam hele vejen, og med den sladder der går i hendes familie og morens omgangskreds, så forstår man godt lidt hendes valg, selvom det er meget voldsomt og drastisk.
Pelle er en sød dreng, der selvom han er såret, stadig vælger at hjælpe og støtte Maryam.
Lægen i bogen gjorde mig så sur. I starten virkede hun flink og rar, men så vender det hele, og man har bare lyst til at råbe af hende.

"Så god som ny" er en utrolig vigtig bog, både fordi den viser en anden kultur, men også fordi den viser vigtigheden i oplysning, så sådan noget her ikke sker for andre. Det sørgelige er at dette ikke kun sker i bogen, men at der også er unge piger der tyer til dette, fordi de ikke ved bedre, og at de tror det vil redde deres liv og ry. Det er virkelig skrækkeligt at fortællinger om jomfruhinden og sex skal skabe så stor frygt og skam, især når en smule oplysning sandsynligvis vil kunne hjælpe. Og det er derfor denne bog er så vigtigt, den stiller nemlig spørgsmålstegn ved dette og det uetiske i ikke at dele sin viden med folk, men i stedet udnytte det på det groveste. Hvilket er det lægen i bogen gør.

"Den dag forstod jeg, at jeg havde noget meget dyrebart mellem benene, og at det kunne gå i stykker, hvis jeg ikke passede på."

Historien bliver fint suppleret af Solveig Agerbaks grafiske/ collage agtige illustrationer. Illustrationerne er rigtig gode, og det grafiske udtryk passer godt til Maryams tanker og sammenligninger. Det hele bliver utrolig grotesk, men det passer virkelig godt til historien.

"Så god som ny" er en ubehagelig, men god og rørende bog, som vækkede mange følelser hos mig under min læsning. Det er en historie om skam, uvidenhed og det at leve op til sin families forventninger. Kristina Aamand skriver så man kan mærke det, og hele vejen igennem føler man med Maryam, og mærker hendes sorger og frustrationer. Jeg blev utrolig grebet af historien, der både rørte og forargede mig.

Jeg glæder mig allerede til at læse den næste billednovelle. Skal du læse med?

"Diali" (Sjælevandrer #1) af Charlotte Fischer

*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*

"Diali" af Charlotte Fischer, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner.

"Diali" handler om Cawi og Dahlia, der må flygte fra deres hjem for at overleve. Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket. I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker. Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Jeg var ret spændt på at læse denne bog, da jeg virkelig var draget af farverne på forsiden, og de små udsnit fra bogen, som blev lagt ud på både Instagram og facebook, op til bogens udgivelse. "Diali" var anderledes end, hvad jeg havde regnet med i forhold til det dystopiske, men på trods af det, var det stadig en god og fængende bog!

Dahlia er i starten af bogen en egoistisk og ret naiv person, som behandler folk som hun vil. Heldigvis udvikler hun sig en del igennem bogen, og man ender med at holde af hende. Hun beslutter sig for at hjælpe andre, og bliver en rar person. Til tider gør hendes følelser hende ret forvirret, og hun tager nogle beslutninger, som hun ikke er helt stolt af.

Cawi er den lidt mystiske fyr, med at stort temperament. Han kan få lige den pige han vil, men han er ligeglad, da han nemlig er hemmeligt forelsket i Dahlia, hans bedste veninde, som efter hendes forældre døde, bor hos hans familie. Han vil gøre alt for at beskytte dem han elsker, men nogle gange får det ham til at træffe nogle lidt forhastede beslutninger.

"Diali" foregår i en dystopisk verden, med manglende ressourcer og klimaproblemer. Derudover foregår den også i det rå landskab der omkranser Roneoak, som er plaget af lilla, permanente elektriske storme. Og så i en verden der minder ret meget om vores. Roneoak minder også en del om den verden vi lever i, hvilket jeg synes var ret interessant, og som jeg gerne ville have udforsket noget mere. For selvom deres verden har lighedspunkter med vores, med high school, galla og cheerleaders, så er det en verden, hvor alle bliver nødt til at arbejde hårdt, enten på fabrikker eller i militæret, for at samfundet kan kører rundt. Der er ikke rigtig nogle årstider og de må ikke færdes ude om natten. Deres verden virker egentlig normal, men så er der de små ting, som alligevel gør den meget anderledes og skræmmende, hvilket var fedt.

"Du er låst fast i din egen elendighed. Du kan ikke se ud over den. Du insisterer på, at livet skal lides og ikke nydes. Du blev givet en evne, til at elske med passion, som ingen andre. Men du har valgt at fornægte dig selv."

Kærlighedshistorien i bogen er virkelig heftig og intens, og går efter min mening ind under new adult (NA) genren, da der er nogle ret slibrige sex scener med i bogen, som er beskrevet ned til mindste detalje. Jeg synes det var et friskt pust, da jeg ofte synes at disse ting bliver pakket lidt ind og gemt væk, når det er bøger til det unge publikum, men det gør det bestemt ikke her. Man er aldrig i tvivl om, hvad Cawi og Dahlia føler, og man kan virkelig mærke deres frygt, frustrationer og glæde igennem bogen.

Kapitlerne i bogen skifter mellem Cawi og Dahlias perspektiv, hvilket er en ting jeg virkelig holder af. Man får nemlig et bedre indblik i de forskellige karakteres følelser og personligheder. Desuden giver det noget ekstra til selve historien, da Cawi og Dahlia ikke altid oplever de samme ting, og man på den måde får et indblik i, hvordan deres liv udvikler sig på godt og ondt.

"Der var kun én, min skæbne var bundet til for evigt. Kun én, der ville dø, uden et splitsekunds betænkningstid, hvis det betød, at jeg kunne leve."

En ting jeg dog savnede var, at høre lidt mere om både Diali og om sjælevandrerende. For selvom bogens titel ligger op til det, er det ikke det som fylder mest i denne bog. Hvilket jeg synes var lidt en skam, da de afsnit som handlede om dette, var rigtig spændende og dragende, og de fik virkelig vakt min nysgerrighed. Jeg håber derfor der kommer meget mere om dette i de næste bøger.

Selvom jeg synes der manglede noget i forhold til det med sjælevandrerende, så er "Diali" en god, spændende og fængende bog. Den er svær at ligge fra sig, og jeg blev hurtigt grebet af historien. Det er en bog om overlevelse og kærlighed på godt og ondt. Den tager emner som vold, stofmisbrug og de farlige og usunde forhold man kan have til nogle personer op, hvilket den gør uden at det bliver for meget.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien, og se hvordan det hele udvikler sig, for den slutter på en virkelig irriterende cliffhanger, og jeg kunne virkelig godt bruge bog to nu!