"Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" (Spilledåsen #4 og #5) af Gijé & Carbone

*Anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" (org. titel "La boite à musique 4 - La mystérieuse disperation" og "La boite à musique 5 - Les plumes D'Aigle douce") af Gijé og Carbone, af Forlaget Cobolt, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2020 og 2021). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Lisa Kristensen Villeneuve.

Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★★

Fra bagsiden af "Den mystiske forsvinding":

Da Nola finder en mystisk nøgle blandt sin mors ting, beslutter hun sig straks for at tage tilbage til Pandorien. Men en forsvindingssag sender i stedet Nola og vennerne ud på en helt anden mission... en mission der kan vise sig at ændre livet for alle i Pandorien.

Fra bagsiden af "Mildørnens fjer":

Da Nola vil tilbage til sin egen verden, opdager hun til sin store skræk, at passagen er lukket. Fanget i Pandorien må hun finde ud af, hvad der er sket - og hvordan hun kommer hjem igen. Det skal vise sig, at både nye og gamle venner og ikke mindst den vilde mildørn spiller en vigtig rolle i den sag.

De her graphic novels har jeg virkelig glædet mig til at læse. Jeg læste de tre første sidste år, og jeg slugte dem råt. "Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" er heldigvis lige så gode, spændende og medrivende som de første. Jeg er vild med denne serie!

Nola er en sød, nysgerrig og meget modig pige, som jeg holder meget af. Hun er blevet beskytter af Pandorien, en verden som findes inde i en spilledåse. Hun har fået gode venner derinde, og hjælper hvor hun kan. Hun har en stor retfærdighedssans, og er god til at rykke grænser. Derudover søger hun stadig svar om sin mors død og de hemmeligheder hun holdt.
Andrea og Igor står igen klar til at hjælpe og støtte Nola, og opklare nogle af de mystiske ting der sker i Pandorien. De har en god energi, og er virkelig sjove.

De to bøger foregår mest af alt i den magiske verden, Pandorien. Pandorien er meget fascinerende, og fyldt med sære væsener, hemmeligheder, mystik og magi. Der er mange småskumle typer og nogle kan man stole på, andre kan man ikke. Der er til gengæld ikke nogen tydelig skurk med, men nye trusler fra gang til gang. I “Den mystiske forsvinden” forsvinder Andrea og Igors nabos kæreste. De to har nemlig brudt loven, da det er forbudt at være i et forhold med en fra en anden race. Nola og de andre prøver at finde ud af, hvad der er sket. Derudover forsøger Nola at finde ud af mere, om den mystiske nøgle hun har fundet. 
I “Mildørnens fjer” kan Nola ikke komme hjem, da portalen er blevet lukket. Nøglen er faldet ud af spilledåsen, og de skal bruge en mildørne fjer så de kan lave en mikstur, der kan få nøglen tilbage på plads. Men det er lettere sagt end gjort.
Plottet i bøgerne udvikler sig en del og bliver mere mystisk for hver bog, for gamle hemmeligheder lurer og historierne flettes mere og mere sammen.

De to bøger er ligesom de forrige på omkring 60 sider. De er altså ikke særlig lange, men der sker virkelig mange ting i hver bog. For min skyld kunne de dog sagtens være længere, men længden er med til at gøre dem overskuelige for de yngre læsere, og jeg vil anbefale dem til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Der er ikke meget tekst i bøgerne, og den tekst der er, er dialog, men det er jo graphic novels, og de er derfor rigt illustreret. Illustrationerne er virkelig flotte, farverige, detaljerige og dragende, og jeg har bare lyst til at forsvinde ind i dem. De viser virkelig historiens magi og de forskellige karakteres mimik og følelser. 

Bøgerne om Spilledåsen er virkelig gode, spændende, medrivende og rørende og jeg fløj igennem dem. Det er bøger om magi, kærlighed, venskab, familiebånd, sorg, håb, racisme og dyrevelfærd. De er dog også fyldt med hemmeligheder og mysterier, som efterlader en med spørgsmål. Jeg håber i hvert fald ikke at det er sidste bind, for den slutning lover mere, og jeg er mindst lige så nysgerrig som Nola, Andrea og Igor på at finde ud af, hvad den mystiske nøgle åbner op for. Jeg er fan af Spilledåsen, og kan ikke anbefale dem nok! Bare læs dem.

Anbefales til fans af "Amulet" af Kazu Kibuishi og "Søstrene Gyldenhjerte" af Di Gregorio.

"Fint nok" af Kari Stai

*Anmeldereksemplar fra Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Fint nok" (org. titel "Passe Happy") af Kari Stai, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Mai Odgaard Petersen.

★★★☆☆

Fra bagsiden:

Juri fylder snart tolv år og er usikker på alt. Han prøver at finde ud af sig selv, kærligheden, fodbold og hvor langt man skal stikke tungen ind, når man kysser, før man ikke længere kan få vejret.

For Sofi er så pæn, at Juri netop ikke kan få vejret. Han ville ønske, alt var som før. Gid hans far ikke skulle flytte. Gid hans bedsteven Evy ikke opførte sig så mærkeligt. Hvorfor har han så mange følelser? Jordkloden drejer alt for hurtigt rundt. Hvis bare den gad stå stille. 

"Fint nok" er for mit vedkommende bare en fin nok læseoplevelse. Historien om Juri og alle hans tanker endte ikke med at røre mig på den måde jeg havde håbet på, men "Fint nok" er stadig en god bog, den manglede bare et eller andet. 

Juri er en sød, lidt usikker dreng. Han har svært ved at finde ud af, hvad han føler, men han er måske forelsket i Sofi. Han tænker utrolig meget, hele tiden, og er måske lidt for meget oppe i sit hoved en gang imellem. Nogle gange blev jeg lidt træt af ham og alle hans tanker. Næsten hver sætning føles som en tanke, hvilket jeg personligt synes blev lidt kedeligt i længden, på trods af, at der egentlig sker ret meget i bogen.

Evy er Juris bedsteveninde. Hun skal snart være storesøster, og det er hun lidt bekymret over. Hendes tanker er ikke altid de samme steder som Juris. Evy tænker i hvert fald ikke på kærester og på at kysse.

Abrahamsen holdt jeg meget af. Han er en gammel mand, der bor på et plejehjem i nærheden af, hvor Juri bor. Han ender med at hjælpe Juri på flere forskellige måder. Både med fodbolden, men også med at reflektere over forskellige ting, og på hvad der giver mening her i livet. 

Hugo er den nye dreng, som lige er flyttet til byen fra New York. Han er smart i tøjet, og bliver hurtigt populær blandt pigerne. Men han har vidst også en hemmelighed. 

"Fint nok" handler om at man er god nok som man er, og ikke behøver ændre sig for andre. Du behøver f.eks. ikke købe en læderjakke for at blive lagt mærke til, for måske er det slet ikke dig. Du er god nok som du er. Derudover er det en historie om venskab, kærlighed, familiebånd og skilsmisse, samt overgangen fra barn til teenager og alt hvad der følger. Bogen indeholder desuden LGBTQA+ repræsentation, hvilket bliver gjort på en fin og naturlig måde.

Juris tanker om de forskellige ting og hans syn på livet, giver bogen et små poetisk og filosofisk udtryk. Jeg tror der er mange børn og præteenagers der vil kunne relatere til Juri og hans tanker og bekymringer. Jeg er selv en overtænker, og jeg kan også godt genkende noget i Juri, og måske er det derfor han irriterer mig lidt. 

"Det giver et spjæt i Juri, da vækkeuret siger en kliklyd. 

Kliklyden, som betyder, at klokken passerer tolv.

Aftenen er forbi, ingen følger med.

Netop nu kan zombier og pyromaner tage over, hvis de vil.

Styrter der en meteor ned på jorden, så har de ikke en chance.

Juri kigger stiv som en mumie.

Er det sådan her, de døde har det?"

Sproget i bogen er forholdsvist let, og egner sig godt til selvlæsning fra ca. 11-12 år og op. Den er dog sat op på en lidt anderledes måde, med små afsnit der består af meget korte sætninger og mange linjeskift, hvilket gør det til en lidt speciel læseoplevelse. Jeg kan godt lide illustrationerne, som Kari Stai selv har lavet. De kaotiske illustrationer underbygger Juris tanker og følelser rigtig godt. Kari Stais simple streg, giver alt det kaotiske et fint og sart udtryk, der passer godt til stemningen i bogen. 

"Fint nok" er en fin nok bog, som dog ville lidt for meget til min smag. Jeg kan godt lide bogens slutning, hvor Juri indser at han har rigeligt med tid til at finde ud af alting. Han finder ud af, hvad der giver mening for ham her og nu, og er tilfreds med det. Derudover kom bogen med et twist jeg ikke lige havde set komme, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, selvom det for min skyld godt måtte have fyldt lidt mere. Slutningen og illustrationerne er for mit vedkommende med til at trække læseoplevelsen op. Men selvom "Fint nok" ikke lige er mig, kan den sagtens være at du eller dit barn vil synes om den. Vi har jo heldigvis alle forskellig smag. 

"Camp, kys og kaos" (Det fede liv #1) af Saynab Farah Dahir

*Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men alle holdninger er mine egne.*

"Camp, kys og kaos" af Saynab Farah Dahir, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:

"Jeg er tyk. På den der mine-forældre-og-læge-sender-mig-på-Fedecamp-måde."

For 14-årige Sarah er sundhedstilbuddet for tykke børn og unge lig med social død. Men hvad nu hvis campen kan gøre det, den lover? Så vil Lucas måske endelig få øjnene op for hende. Faktisk vil ALLE hendes problemer løse sig, hvis hun bare bliver tynd ... Og det med campen er der vel ingen, der behøver at vide?

Jeg havde hørt rigtig meget godt om denne bog, og jeg må sige, at jeg forstår godt, hvorfor den er så populær. "Camp, kys og kaos" er en rigtig god, sjov og hjertevarm bog, som fik mig til at smile flere gange.

Sarah er en rigtig sød pige, som er ret ked af sit udseende, da hun synes hun er for tyk. Hun kæmper med en indre stemme, der hele tiden slår hende i hovedet. Hun vil gerne tabe sig, da hun er sikker på, at Lucas så vil se hende som andet end bare en ven. For hun er overbevidst om, at han aldrig vil forelske sig i hende, så længe hun er tyk. Hun synes det er pinligt at komme på Sundhedscamp, så hun holder det hemmeligt.

Lucas er lidt blind en gang imellem. Han er egentlig meget sød, og passer på Sarah, men han kan også være ret arrogant, og lidt et fjols.

Og så er der Omar, som er en virkelig herlig, charmerende og sjov fyr. Han er lidt ældre end Sarah, og gik ud af 9. klasse året før. Han er ret populær på TikTok, og han hjælper Sarah med nogle ting. 

"Camp, kys og kaos" er en sød og rørende historie om at føle sig grim, forkert og ensom, men også om at acceptere sig selv og ikke lade andre diktere, hvordan man skal se ud. Det er en historie om selvkærlighed og selvhad, og om at skamme sig over sit udseende pga. samfundets normer og pres. Man skal se ud på en bestemt måde for at være sund, attraktiv og have styr på tingene, men er det nu helt rigtigt? Kan man ikke godt være sund og overvægtigt samtidig? For hvad er sundhed egentlig? og er det vigtigste egentlig ikke at være glad, og glad for den man er? Alt det forsøger bogen at svare på. 

Det er en utrolig vigtig bog, da den tager et emne op som rigtig mange børn, unge og voksne kæmper med, og som ikke er noget man finder omtalt så meget i litteraturen. Vi får et indblik i Sarahs selvbillede, og hvordan hendes indre kritiker hele tiden sidder klar med en ubehagelig og skadende kommentar om hendes udseende. For det er det samfundet har lært os. Men kan man dæmpe den stemme og hvordan? 

Jeg tror rigtig mange børn og unge som kæmper med deres selvværd, vil kunne relatere til Sarah og hendes tanker, og dermed se, at de ikke er alene om at føle sig forkerte. Det hele er så rørende beskrevet, at jeg fik helt ondt i maven over, at man kan tænke så negativt om sig selv og sin krop. Det er desværre normalt, og noget vi lærer at gøre fra vi er små, og jeg gør det selv. Jeg håber denne bog kan hjælpe dens læsere, unge som voksne, tykke som tynde, og få dem til at se, at der er plads til alle lige meget, hvordan man ser ud, og ingen skal diktere, hvilken krop der er rigtig. Alle kroppe er smukke, og vi skal ikke alle være ens. Derudover sætter bogen tanker i gang i forhold til vores sprogbrug, og hvad vi siger højt til hinanden. Hvorfor er fokusset kun på det negative? Vi burde se på det positive, og så huske at sige det højt. Både til os selv, men bestemt også til andre, for hvem kan ikke lide at få et kompliment? Her har Sarah i hvert fald fat i noget. 

Sproget i bogen er holdt let og kapitlerne er ret korte. Bogen kunne for min skyld godt have været længere, men den er overskuelig at komme igennem, og siderne vender nærmest sig selv. Man vil bare se, hvad Sarah finder på næste gang i sit forsøg på at score Lucas. Den passer perfekt til selvlæsning fra ca. 11-12 år og op. 

"Camp, kys og kaos" er en rigtig god, sjov og vigtigt bog, om venskab, kærlighed, og accept af én selv og andre, og at man skal huske at leve i nuet, og ikke sætte sit liv på pause. Jeg hyggede mig meget under min læsning, og jeg fløj igennem den. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, og kommer til at anbefale den vidt og bredt. 

"Solvogteren" af Maja Lunde

*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Solvogteren" (org. titel "Solvokteren") af Maja Lunde, af forlaget Turbine, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org, sprog norsk), oversat af Mette Stepnicka. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun en svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt. Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst i håb om forår. 

Årstidsserien, hvoraf Snesøsteren var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. Solvogteren er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om. 

Jeg har hørt meget godt om Maja Lundes og Lisa Aisatos samarbejde, og forventningerne var derfor høje. "Solvogteren" levede heldigvis op til mine forventninger, og faktisk fik jeg mere, end jeg havde regnet med. "Solvogteren" er en utrolig smuk og rørende bog, og jeg elsker alt ved den!

Lilja er en sød, genert pige, som befinder sig på grænsen mellem barn og teenager. Hun bor sammen med sin bedstefar, da resten af hendes familie er døde. Hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har fået et kram.

Bedstefaren har mistet mange i årenes løb, og han er også bange for at miste Lilja, så nærkontakt er svært for ham. Han er dog ellers en ret omsorgsfuld mand, der tager sig af hele landsbyen.

Drengen hjælper Solvogteren i dalen. Han kan ikke huske sit navn, men han har det umiddelbart godt, hvor han er, sammen med sin hund. Det er dog kun indtil Lilja viser ham hendes verden og de konsekvenser det har, at mangle solen.

Både Lilja og drengen har været igennem meget, og mistet meget. Men de har ikke mistet håbet, og de formår at hjælpe hinanden igennem de udfordringer de støder på.

"Solvogteren" er en historie om savn, sorg, håb, hævn og mod, men også om klima, venskab, familiebånd og kærlighed. Historien indeholder rigtig meget smerte, og den viser virkelig, hvordan man kan risikere at miste sig selv i sorgen og hadet. Men den viser også at man kan finde lyset igen, ved blandt andet at tilgive sig selv og andre. Alle personerne i bogen har været ude for meget smerte og modgang. De har mistet deres kære, de har oplevet oversvømmelser, tørke og hungersnød, samt levet i et evigt efterår, med konstant mørke og regn, da solen er forsvundet. Nogle af dem har dog været i stand til at bevare håbet, og finde det gode i alt det triste. 

"Jeg drømmer om duften af sommer i en blomstereng, jeg drømmer om træer fulde af røde blade om efteråret, jeg drømmer om snetæpper over landsbyen om vinteren. Og mere end noget andet drømmer jeg om foråret. Blade, der springer ud, gæslinger, følfod og blå anemoner ... Liv, der spirer frem af død natur. Jeg drømmer om forandring." citat s. 176.

Maja Lunde tryllebinder med sit sprog, og hvert enkelt ord og sætning virker næsten rørende og poetisk. Den er virkelig godt skrevet. Når teksten så bliver kombineret med Lisa Aisatos fantastiske illustrationer, så sker der virkelig noget magisk. Så hvis du ikke skulle læse "Solvogteren" for sit smukke sprog og den rørende historie, så skulle det være for illustrationerne. Lisa Aisato forstår at fange stemninger og følelser, og hendes valg af farver rammer også bare plet. Intet er overladt til tilfældighederne.

"Solvogteren" er en virkelig god, gribende og smuk bog, som endte med at røre mig dybt. Maja Lunde og Lisa Aisato er virkelig et godt match, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af dem på et tidspunkt. "Solvogteren" har mine varmeste anbefalinger, og kan læses højt fra ca. 8 år og op. 

"Solvogteren" er en del af årstidsserien, skrevet af Maja Lunde og illustreret af Lisa Aisato. "Solvogteren" har fokus på foråret og lysets komme. Derudover er "Snesøsteren" der har vinter som fokus udkommet. Bøgerne har forskellige hovedpersoner, så de kan læses uafhængigt af hinanden. 

"Velkommen til Pandorien", "Cypriens hemmelighed" og "Jagten på Pandesien" (Spilledåsen #1, #2 og #3) af Gijé & Carbone

*Anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Velkommen til Pandorien", "Cypriens hemmelighed" og "Jagten på Pandesien" (org. titel "La boite à musique 1 - Bienvenue à Pandorient", "La boite à musique 2 - Le secret de Cyprien" og "La boite à musique 3 - À la recherche des origines") af Gijé og Carbone, af Forlaget Cobolt, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat at Lisa Kristensen Villeneuve.

Alle bøgerne modtager samme antal stjerner.

★★★★★

Fra bagsiden af "Velkommen til Pandorien":

Da Nola fylder 8 år, får hun en smuk spilledåse. Den spiller helt magiske melodier, men vent... Den er også magisk. Inde i spilledåsen er en lille pige, der har brug for Nolas hjælp. Og snart er Nola trukket ind i en spændende verden fyldt med fabelagtige skabninger og farlige missioner.

Fra bagsiden af "Cypriens hemmelighed":

Nola vender tilbage til Pandorien midt under fejringen af kongens 350 års-fødselsdag. Der er fest og farver i gaderne, og alle er glade. Næsten! En mystisk tyverisag bringer nemlig Nola, Andrea og Igor på sporet af en uhyggelig plan og ud på endnu en farlig mission.

Fra bagsiden af "Jagten på Pandesien":

Nola får et chok, da nogen har sneget sig fra Pandorien og ind i Heksoverdenen. Heldigvis hjælper Andrea og Igor med at opklare sagen, men snart er der igen ubudne gæster i Nolas hus. Og denne gang må de tre venner hente forstærkninger i Pandorien for at stoppe de farlige væsener. 

Lige siden jeg så de her graphic novels første gang, har jeg vidst, at jeg ville læse dem. For prøv lige at se, hvor flotte de er! Heldigvis er indholdet mindst lige så flot, magisk og fantasifuldt som forsiderne, og Spilledåsen er generelt bare en virkelig, virkelig god serie! Jeg er i hvert fald solgt.

Nola er en sød og nysgerrig pige, som man hurtigt kommer til at holde af. Hun har mistet sin mor, og kæmper dagligt med savnet af hende, og har ikke lyst til at fejre ting, fordi hun synes det føles forkert at være glad, når hendes mor er død. Da Nola fylder 8 år, får hun en spilledåse af sin far, den har tilhørt hendes mor, og snart bliver Nola suget ind i en magisk verden. 

Nola får af vide at hun er beskytteren af både Pandorien og sin egen verden, som i Pandorien bliver kaldt Heksoverdenen. Hun påtager sig ansvaret, selvom hun også er lidt bange for det. Hun står dog ikke helt alene med det, og hun får hjælp af sine nye venner Andrea og Igor, deres mor samt Anton der er Merliner i Pandorien. De er gode til at udnytte hinandens styrker og støtte hinanden, hvor de kan. Nola er utrolig modig, og hun udvikler sig virkelig meget i løbet af de tre bøger. Hun bliver mere håbefuld, tillidsfuld og glad. 

Andrea og Igor er nogle ret sjove børn, som hun møder i Pandorien. De er den sidste familie åbenhjerte, som gør at de har nogle lidt specielle evner, og kan fornemme ting med deres hjerteøje. De bliver hurtigt Nolas venner, og de hjælper hinanden igennem flere udfordringer. 

Nolas far er super sød. Han kæmper selv med sorgen over sin afdøde hustru, og vil så gerne hjælpe Nola igennem sorgen bedst muligt, og se hende glad igen. Han prøver at få hverdagen til at hænge sammen og hjælpe og støtte Nola så godt han kan. Han får heldigvis hjælp fra gode venner, som hjælper hvor de kan.  

De to første bøger foregår primært i den magiske verden Pandorien, som befinder sig inde i spilledåsen. I den tredje bog foregår meget af historien dog i vores verden, og man opdager at de to verdener måske er tættere forbundet end man først troede. Pandorien er et meget fascinerende univers, fyldt med sære væsener, hemmeligheder, mystik og magi. Der er skumle og mystiske typer og nogle kan man stole på, andre kan man ikke. Der er til gengæld ikke nogen tydelig skurk med, men nye trusler fra gang til gang. Plottet udvikler sig dog og bliver mere og mere mystisk for hver bog, for gamle hemmeligheder lurer og historierne flettes sammen. 

Spilledåsen er en stærk serie om håb, sorg og det at bearbejde sorg, særligt sorgen over en afdød forælder. Alle bøgerne er fyldt med håb, og gennem bøgerne oplever Nola at finde mere fred i sig selv og sin sorg, da hun i Pandorien føler hun kommer tættere på sin mor. Hun lærer sin mor bedre at kende og ser nye sider af hende, sider hun ikke vidste hun havde. Man mærker virkelig alle Nolas følelser og båndet til hendes mor, og det er virkelig rørende. 

 

De tre bøger er alle på 60 sider. De er altså ikke specielt lange, men der sker virkelig mange ting i hver bog. For min skyld måtte de gerne være længere, men længden er med til at gøre dem ret overskuelige for de yngre læsere, og jeg vil anbefale dem til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Der er ikke meget tekst i bøgerne, og den tekst der er, er dialog, til gengæld er det jo graphic novels, og de er derfor rigt illustreret. Illustrationerne er simpelthen så smukke, farverige, detaljerige og dragende, og jeg kan stirre på dem i timevis. De viser virkelig historiens magi og de forskellige karakteres mimik og følelser. Jeg er vild med dem. 

De tre bøger om Spilledåsen er virkelig gode, spændende, medrivende og rørende og jeg fløj igennem dem. Det er bøger som er fyldt med magi, kærlighed, venskab, familiebånd, sorg og håb. Håb om at tingene bliver bedre, og at man ikke behøver være alene med tingene, for der er mange som holder af én og gerne vil hjælpe én, når tingene bliver svære. Nola finder både venner og glæde i Pandorien, og hun tør åbne mere op. Derudover oplever hun at selvom sorgen og savnet altid vil være til stede hos hende, så er det også okay at være glad. 

Spilledåsen giver mig vibes hen af Amulet af Kazu Kibuishi, Spilledåsen er dog til de lidt yngre læsere. De har lidt af den sammen stemning og magi, uden at de egentlig er ens. Men jeg er sikker på, at hvis man er fan af den ene serie, så vil man næsten helt sikkert også kunne lide den anden. Jeg kan virkelig ikke anbefale serien om Spilledåsen nok. De er skønne, så tag lige og læs dem. Du vil ikke fortryde det! 

"Heartstopper" (Heartstopper #2) af Alice Oseman

*Lånt på biblioteket"

"Heartstopper 2" (org. titel "Heartstopper wolume 2") af Alice Oseman, for Politikens Forlag, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anne Matthiesen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Nick og Charlie er bedste venner. Nick ved, at Charlie er homoseksuel, og Charlie er sikker på, at Nick ikke er det. Men kærlighedens veje er uransagelige, og Nick opdager alt muligt om sine venner, sin familie...og sig selv. 

Jeg elskede seriøst den første bog i Heartstopper serien, og jeg glædede mig til at læse bog 2. Jeg endte da også med at sluge den ud i en køre, og endnu en gang var det som et varmt kram. "Heartstopper 2" er fantastisk, rørende og fin, og jeg smilte hele vejen igennem min læsning. 

Jeg holder meget af både Charlie og Nick.

I denne bog er det meste af fokus dog på Nick, da han går igennem noget af en identitetskrise efter han har kysset med Charlie. Nick har altid troet, at han var heteroseksuel, da han aldrig har følt forelskelse overfor en dreng før, så han er ret forvirret. Han prøver at finde svar på internettet, men han ender med at finde forståelse hos en pige han kender, der er homoseksuel. Han ved bare, at han rigtig godt kan lidt Charlie og har lyst til at kysse og holde i hånden med ham. Det er så fint og sårbart at følge Nick i denne proces, hvor han er ved at finde ud af, hvem han er, og den accept af at det er okay.

Charlie er bare den sødeste. Han forsørger at hjælpe Nick alt det han kan, og give ham plads og lytte til hans tvivl og forvirring, så Nick føler sig tryg i det. 

Begge drenge udvikler sig gennem hele bogen. I starten er de begge meget usikre, både på hinanden, men også på dem selv. De er til gengæld rigtig gode til at tale om tingene, være åbne og uden at dømme, sådan at tingene bliver nemmere, hvilket er super vigtigt i både et venskab, men også i et forhold.

Derudover hører vi meget mere til deres forskellige vennegrupper i denne bog, da de begynder at hænge mere ud sammen. Det var ret interessant at opleve de forskellige dynamikker, der er i de forskellige grupper.

"Heartstopper 2" er en bog om kærlighed, identitet, familie, venskab og det at acceptere sig selv og dem omkring en. Vi er alle forskellige, men der skal være plads til alle. Bogen har meget fokus på identitet og det at sige højt, hvem man er. Nick vil rigtig gerne fortælle sin mor at han er biseksuel, men det er rigtig svært for ham, da han ikke ved, hvordan hun vil reagere. Den episode i bogen er bare så fin, rørende og hjertevarmende, og man bliver helt glad. Det er jo sådan det burde være, selvom jeg godt er klar over, at det kan være svært. 

Bogen tager mange tabubelagte emner op, som f.eks. homofobi, transfobi, mobning, jalousi og ensomhed, hvilket er godt, for det er utrolig vigtigt at der bliver talt højt om disse ting. Bøgerne i serien prøver at aftabuisere nogle af tingene, hvilket er rigtig godt, og det bliver gjort på en fin og respektfuld måde. Desuden er de meget inkluderende, både i forhold til forskellige kønsidentiteter og seksualitet, men også i forhold til etnicitet, hvilket er fedt. Det giver alle noget af spejle sig i, hvilket er vigtigt i ungdomslitteraturen. 

"Nick...lad være med at tro, at du skal springe ud over for nogen, før du er klar. Rygterne løber virkelig hurtigt på vores skoler...Det kan være rigtig svært at klare, hvis man dårligt selv ved, hvem man er."

Det er en graphic novel, hvor historien foregår meget i illustrationerne, og hvor sproget er holdt nemt. Man flyver bare igennem den, da man bliver så engageret i drengenes liv og følelser. "Heartstopper 2" er et virkelig godt eksempel på, hvordan en graphic novel med billeder og meget lidt tekst, kan fascinere, fange og vække følelser, der både sætter tænker i gang, men som også varmer én om hjertet. Jeg kan virkelig godt lide illustrationerne, som Alice Oseman selv har lavet. Hun er virkelig dygtig, og formår at putte en masse humor, mimik og personlighed ind i illustrationerne, og det er meget imponerende. 

"Heartstopper 2" er en helt igennem skøn, sød, hjertevarmende, rørende og tankevækkende bog, der fik mig til at smile, grine og faktisk næsten græde. Jeg er vild med denne serie, og jeg kan næsten ikke vente til bog 3 bliver oversat, så jeg kan fortsætte Nick og Charlies historie, for det kan kun blive godt. Jeg vil virkelig anbefale alle at læse serien. Vi kan alle lære noget af Heartstopper serien, da den giver god indsigt i nogle problematikker vi ikke alle kender til, da vi ikke selv har oplevet det. Så tag lige og læs dem!

"Heartstopper" (Heartstopper #1) af Alice Oseman

*Lånt på biblioteket*

"Heartstopper 1" (org. titel "Heartstopper wolume 1" af Alice Oseman, af Politikens Forlag, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anne Matthiesen.

★★★★★

Fra bagsiden af bogen:

Dreng møder dreng. Drenge bliver venner. Drenge forelsker sig. Charlie og Nick går på samme skole, men har aldrig mødt hinanden...før de en dag bliver placeret ved siden af hinanden i klassen. De bliver hurtigt venner, og snart forelsker Charlie sig i Nick, selvom han ikke tror, at han har en chance. Men kærlighedens veje er uransagelige, og Nick er mere interesseret i Charlie, end nogen af dem var klar over. 

Jeg har hørt så meget godt om denne serie, så der var slet ingen tvivl om at den skulle læses. Nu har jeg læst den, og hold nu op, hvor er det bare en fantastisk, tankevækkende og rørende bog. Den fortjener fuldt ud den hype den har fået! Det er en af de bedste bøger jeg har læst i år!

Charlie er en meget sød, kreativ og omsorgsfuld person. Han er dog lidt usikker på sig selv, hvilket giver god mening eftersom han blev mobbet en del efter han sprang ud som homoseksuel, og er blevet udnyttet af en anden dreng. Han prøver at finde sin plads, og bliver noget forvirret da Nick begynder at snakke til ham. 

Nick er også bare skøn. Han er sød, imødekommende og omsorgsfuld, og beskytter virkelig dem han holder af. Han bliver dog meget forvirret over sine følelser for Charlie, da han aldrig har følt sådan for en anden dreng før, og indtil nu har troet han var heteroseksuel. 

Begge drenge udvikler sig en del igennem bogen. De åbner mere op, og tør vise hvem de er, overfor hinanden. De giver hinanden plads og lytter til hinandens tanker og bekymringer, hvilket var rart at se.

Derudover holder jeg meget af Charlies søster, som er helt utrolig ærlig, men det er skønt.

"Heartstopper" er en bog om venskab, familie, kærlighed og forelskelse, identitet og at finde ro og acceptere sig selv og de mennesker som er omkring én. Det er en bog med fokus på rummelighed og empati overfor hinanden og vores forskelligheder, for alting er ikke så sort og hvidt som nogle går og tror. Bogen tager mange tabubelagte emner op, som f.eks. homofobi, mobning, jalousi og ensomhed, og det er fedt, for det er utrolig vigtigt at der bliver talt højt om disse ting. For selvom vi ville ønske verden så anderledes ud, så sker de her ting stadig, og det bliver ikke bedre af, at der ikke bliver talt om det. Derfor er en bog som "Heartstopper" vigtig, da den prøver at aftabuisere nogle af disse ting. Desuden er den meget inkluderende, både i forhold til etnicitet men også når man taler om kønsidentiteter, hvilket igen er rigtig godt at se. Det giver alle noget af spejle sig i, hvilket er vigtigt for at skabe åbenhed. 

"Man kan ikke se på folk, om de er homoseksuelle. Og homoseksuel eller heteroseksuel er ikke de eneste to muligheder. Under alle omstændigheder er det uhøfligt at gætte på andre folks seksualitet. Gå hjem, gutter."

Det er en graphic novel, og den er hurtig at læse, da meget af historien foregår i illustrationerne. Jeg har de sidste par år bevæget mig mere og mere ind i denne genrer, og er blevet ret vild med den. Det fascinerer mig virkelig, hvordan billeder og så lidt tekst kan vække store følelser og røre en, som mange graphic novels kan. "Heartstopper" er et fantastisk eksempel, den rørte mig, varmede mit hjerte og fik mig til at smile. Både igennem dialogen, men lige så meget i humoren og mimikken i illustrationerne. Det er Alice Oseman selv der har illustreret bogen, og hun gør et eminent stykke arbejde. Det eneste er dog at de to hovedpersoner ser ældre ud i illustrationerne, så jeg blev lidt overrasket over, at de "kun" er 14 og 16 år, men det er bare en mindre ting, for historien er som sagt skøn.

"Heartstopper" er en virkelig fantastisk, sød, hyggelig og hjertevarmende bog, der fik mig til at grine, varmede mit hjerte og satte tanker i gang. Det er en serie alle kan lære noget af, da den giver god indsigt i nogle problematikker vi ikke alle kender til, da vi ikke selv har oplevet det. Jeg ærgrede mig dog over at jeg ikke havde lånt bog 2 med hjem også, så jeg kunne begynde på den med det samme, for jeg kunne næsten ikke vente. Men nu ligger den klar, og jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte Charlie og Nicks historie, og se hvordan det hele udvikler sig. Jeg kan virkelig ikke anbefale denne bog nok, for jeg synes virkelig at alle burde læse den. Det er rigtig feel good læsning, på trods af emnerne. Jeg har bare lyst til at kramme bogen og blive venner med drengene. Læs den!

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer

*Lånt på biblioteket.*

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:
16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen. Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.
Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. 'Vi gør alt sammen' er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen...

Jeg har tidligere læst en bog af Charlotte Fischer, som jeg egentlig ikke var så begejstret for. Jeg blev dog alligevel nysgerrig på "Darling Daniel" og den endte med at overraske mig positivt. "Darling Daniel" var spændende og dramatisk, og jeg var fanget fra start til slut.  

Daniel er en meget sød og venlig skaterdreng fra Jylland, der med sin mor og lillesøster flytter til Hellerup i Nordsjælland. Hans far døde, da han prøvede at redde en hest, der sad fast og det var Daniel som fandt ham. Daniel har dog stadig en kærlighed til heste og ridesport. Han har det skønneste forhold til sin mor og lillesøster, men i hans forsøg på at passe ind på privatskolen mister han sig selv.
Huda er den lidt mystiske, men virkelig søde nabopige. Hun har en del hemmeligheder, men hun er sød ved Daniels lillesøster. Hende og Daniel får hurtigt et nært forhold, selvom det ikke er lige nemt.
Ama og Mynte er ret vilde, og er vant til at få lige det de peger på. De har ikke rigtig nogle grænser, og de forstår at udnytte deres kroppe til deres fordel. Mynte følger bare efter Ama, som bestemmer det meste.
Medlemmerne af Lapin Vert er meget specielle, og det virker lidt som en slags sekt, selvom de selv ser sig som en studenterloge. Man ved ikke helt, hvor man har dem og om man reelt kan stole på dem.

"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

Bogen er opbygget så man følger historien fra Daniels perspektiv. Han fortæller, hvad der skete optil den skæbnesvangre og dramatiske begivenhed, som selve bogen starter med. Det var en ret interessant måde at gøre det på og det fungerede rigtig godt. Man blev som læser virkelig nysgerrig på, hvad der har ført til det øjeblik, hvor der virkelig ikke er nogen vej tilbage, så siderne vendte nærmest sig selv. 

"Darling Daniel" er en bog om identitet, magt, stoffer, overgreb og voldtægt, grænser, gruppepres samt det at turde sige fra og stå op for sig selv uden af føle skam. Det er mange emner, men det er emner som er vigtige at tage op, både for drenge og piger. Det at historien bliver fortalt fra en drengs synspunkt, synes jeg var meget forfriskende, det er i hvert fald ikke noget jeg har oplevet før.  Jeg håber at der kommer flere bøger med denne type emner, hvor det er en dreng som er hovedpersonen. For drenge kan jo også blive udsat for grænseoverskridende adfærd og overgreb, og det er vigtigt at det bliver vist og talt højt om.

Nogle gange mindede bogen mig om en blanding af Riverdale, Pretty little liars og Jussi Adler-Olsens "Fasandræberne". Den er lidt overdrevet til tider, men det er måske også der der gør historien fascinerende og skræmmende, for kunne det egentlig ske i virkeligheden? Jeg håber ikke det foregår ude i virkeligheden, for det er rimelig fucked, men samtidig ville det overhovedet ikke undre mig, hvis det gør. Desuden var historien en gang imellem ret forudsigelige, men der var til gengæld også mange ting som jeg troede, jeg havde regnet ud, men som nogle ret vilde plottwist hurtigt ændrede på, og jeg endte alligevel med at blive overrasket flere gange.

"Darling Daniel" er en rigtig god, spændende og voldsom bog selvom den var lidt overdrevet. Det er en bog fyldt med mørke hemmeligheder, mysterier og begær. Jeg var grebet af historien lige fra første side, og jeg måtte bare læse videre. Den gav mig ondt i maven flere gange under min læsning, og til tider sad jeg nærmest på kanten af stolen af spænding. Jeg slugte den råt.

Så hvis du mangler en bog der giver dig ondt i maven, så er denne et godt bud. 

"Bjørnen" af Tina Sakura

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Bjørnen" af Tina Sakura, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

Carli er lige begyndt i gymnasiet, da hun og en håndfuld andre nye bliver inviteret til puttemiddag hos nogle drenge fra 3. g. Hun er særligt udvalgt blandt mange piger, og Carli glæder sig. Men det bliver en aften, som ødelægger noget inden i hende, og kun naturen og Carlis egne urkrafter kan få sårene til at heles igen. Bjørnen vågner. 

En stærk og sanselig historie om at mærke sine grænser og tage sin kraft tilbage.

Jeg er altid spændt på, hvad det er for en historie og oplevelse jeg går ind til, når jeg sætter mig med en af Carlsens billednoveller. Der bliver sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Jeg er meget glad for konceptet, og jeg synes det er en smart måde at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er meget imponerende. Her kommer min anmeldelse af "Bjørnen" af Tina Sakura.

Dette er den anden bog jeg læser af Tina Sakura, og jeg er ret vild med hendes skrivestil, der virkelig beskriver stemninger på en måde, så man kan mærke det. "Bjørnen" er en rigtig god og hård historie, der gav mig ondt i maven. 

"Bjørnen" handler om Carli der er blevet inviteret til puttemiddag af nogle smarte drenge fra 3. g. De har fået af vide, hvordan de skal se ude, både uden på, men også inde under tøjet. Til middagen tvinger drengene dem til at servicere dem, men de tvinger dem også til mere grænseoverskridende ting, for hvis de gør de ting, så er de godkendt og seje i drengenes øjne. Efter puttemiddagen trækker Carli sig mere og mere ind i sig selv, og pjækker fra skole. Rygter spredes og billeder deles på nettet. Carli kæmper for at finde sig selv igen, for hun føler sig ødelagt og magtesløs. Man føler virkelig med Carli hele vejen igennem bogen, og man ønskede virkelig at hun var i stand til at sige fra, selvom det ikke er så let som det lyder. For det kan virkelig være svært, og især når man er ny, og bare gerne vil passe ind et sted, og gerne hos de populære. 

"Bjørnen" er en rigtig vigtig og meget relevant bog, som sætter fokus på samtykke, og det at turde stå ved sine grænser og sige fra. Jeg har godt hørt om puttemiddage, men jeg har heldigvis aldrig været til en eller kendt nogle som har deltaget, for jeg synes virkelig det lyder klamt. Jeg fik virkelig ondt i maven da jeg læste denne bog, og blev faktisk rigtig sur. Sur over at dette faktisk finder sted i virkeligheden, og trist over at de unge ikke siger fra, men samtidig forstår jeg det godt, og kan sagtens følge dem. Her handler det ikke kun om dem som bliver udnyttet og udsat for grænseoverskridende adfærd, men også dem som overvære det og ikke siger stop. "Bjørnen" sætter lys på det, og viser os hvor svært det kan være at sige fra, selvom man egentlig godt kan mærke at det der sker er forkert. Det er ikke så simpelt, og for nogle kan et nej være virkelig svært at få frem, det har jeg selv kæmpet meget med. Denne bog viser os, at det er så mega vigtigt at snakke med vores børn og unge om samtykke, og at mærke sine egne grænser, men også at lytte til andre og deres grænser, og at det er okay at sige fra. Det er faktisk mere end okay, det er vigtigt!

Jeg er vild med den urkraft Carli finder frem, efter hun søger hjælp i naturen. Hun bliver helt dyrisk og rå, og lige pludselig tager hun magten tilbage, og ingen skal nogensinde styre hende igen. Hun får virkeligt pisset sit territorie af. Gennem sin styrke, viser hun at vi alle kan tage kontrollen tilbage efter en håbløs tid, hvis vi finder en måde at bearbejde de traumer vi har været igennem. Vi er alle stærke, og der findes en kraft i os alle som vil hjælpe os og beskytte os. 

"Et menneske på 15 år, et menneske på alle år, bålet er ikke mere bål, stjernerne er stjerner endnu, jeg lægger mig i soveposen med bjørneskindet over og findes."

Sproget i "Bjørnen" er let forståeligt, men det er også en lidt hektisk tekst, forstået på den måde, at der ikke er voldsomt mange punktummer i starten af bogen. Dette gør dog at man føler Carlis lidt hektiske og forvirrede sind, og hvor svært det er at finde ro i det hvirvl af ord. Hen mod slutningen kommer der dog flere punktummer. Carli finder så småt sig selv, og hun genfinder kontrollen. Jeg synes det er en sjov og anderledes måde, at vise en sindsstemning på, men det fungerede rigtig godt. 

Signe Kjærs flotte illustrationer, supplerer og komplementerer historien på fineste vis. Jeg kunne rigtig godt lide, at det er naturen og dens farver som er i fokus i illustrationerne, for det giver fin mening i forhold til Carlis brug af naturen som terapi, samt den urkraft og vildskab hun finder frem. 

"Bjørnen" er en virkelig rørende, god og barsk historie om grænser, samtykke og metoo. Billednovellen rørte mig, gjorde mig sur og gav mig ondt i maven. Tina Sakura og Signe Kjær har gjort det godt, og har fået skabt stemninger, man virkelig kan mærke. "Bjørnen" er meget aktuel, og jeg tror den vil være god som undervisningsmateriale i udskolingen. Derudover burde både børn, unge og voksne læse den, da samtykke er vigtigt hos alle. 

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller. 

"Kom" af Marianne Iben Hansen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Kom" af Marianne Iben Hansen, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020

★★★★★

"Kom" handler om to veninder der har været bedste veninder siden de små klasser i folkeskolen. De begynder dog lige så stille at glide fra hinanden, da de starter i gymnasiet, og hvad gør man så, når ens venskab ikke er så enkelt mere?

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Kom" af Marianne Iben Hansen.

"Kom" er den første bog jeg læser af Marianne Iben Hansen, så jeg var meget spændt. Men hvor skriver Marianne Iben Hansen altså godt, man kan virkelig mærke alle følelserne der er på spil i historien. "Kom" er en utrolig rørende og fin historie, om et emne de fleste af os højst sandsynligt kan relatere til, nemlig at glide fra sin gode veninde eller ven, blot med et 'lille' twist. 

Det er en historie om to piger, der har været bedste veninder siden de var helt små. Deres venskab bliver dog sat på en hård prøve da de starter på gymnasiet, for nu skal de begge prøve at finde deres plads og dem selv i disse forandringer. Veninde 1 føler at hendes veninde svigter hende, i forhold til at veninde 2 finder nye venner uden veninde 1 rigtig passer ind i den gruppe. Veninde 1 savner alt det de havde sammen før gymnasietiden, og hun er ærgerlig over at deres venskab og dem selv behøver at ændre sig pga. gymnasiet.
Veninde 2 føler hun bliver holdt lidt tilbage af sin veninde, og at det hele tiden er hende som skal tage initiativ til ting, samtidig med at hun prøver at passe ind i deres nye gymnasieliv, og det sociale samspil der er der. Oven i alt det, sker der noget meget dramatisk og alvorligt i historien, som kommer til at påvirke de to piger på en meget voldsom måde, og især veninde 2 kæmper med en stor ansvarsfølelse og skyldfølelse i forhold til den situation de havner i.

Sproget i "Kom" er let forståeligt, med korte sætninger der er skrevet på rim. Jeg har ikke prøvet at læse en ungdomsbog på rim før, men det fungerer super godt, da det giver en god rytme i læsningen, og den bliver overskuelige og hurtig at læse. Men selvom den er let at komme igennem, så er der stadig utrolig meget dybde i historien og man bliver meget rørt og bevæget af den. Den formår at få mange følelser frem, og nogle af dem kan man godt selv genkende, f.eks. hvordan tingene kan ændre sig i et venskab når man bliver ældre, og hvordan det er at skændes eller komme i konflikt med sin bedste veninde. 

"Det var fedt,

og selvfø'lig ku' jeg li'

den dér ja-vi-ved-at-fyrene-de-kigger-energi,

så jeg glemte, vi sku' følges hjem,

men var det bare mig,

der sku' sørge for, det blev til noget?

Vel var det da ej!"

Bogen starter med at man følger veninde 1, og ser hendes perspektiv og hendes minder fra deres venskab fra de var helt små. Derefter skifter det og man følger nu veninde 2 og får indblik i hendes minder, bare i et nutidigt perspektiv og altså, hvordan deres venskab og dem selv ændrede sig da de startede i gymnasiet, samt hendes følelser og de tanker hun kæmper med efter den dramatiske begivenhed. På intet tidspunkt i bogen får man deres navne af vide, hvilket jeg egentlig godt kunne lide, fordi det i princippet kunne handle om os alle, og vores venskaber. Der er heller ikke en helt tydelig overgang når historien skifter perspektiv, men ud fra hvad de siger og hvis man er opmærksom på illustrationerne så kan man godt regne det ud. Jeg kan godt lide når man oplever en historie fra flere personers perspektiver, da man på den måde får en bedre forståelse for situationen og de følelser der er på spil. Denne historie kunne sagtens være lavet fra kun en af pigernes perspektiv, men så havde den også haft et helt andet fokus. Historien ville stadig være interessant, da de fleste kan relatere til en af de to piger. Men derfor er det også spændende, på så få sider, at få begge sider af samme sag præsenteret, for der er altid to sider til historien. Her fungerer det rigtig godt, og man bliver både rørt og lidt irriteret over de to piger, for man synes jo bare at de burde snakke om tingene.

Lilian Brøggers flotte, men meget mørke illustrationer supplerer og komplementerer historien på fineste vis. De dystre farver og lidt dystre motiver passer godt til stemningen i bogen, og man kan virkelig se og mærke alle de følelser der er på spil hos de to piger.

"Kom" er en virkelig rørende og sød historie om venskab og hvor kompliceret det kan være, men det er også en historie om identitet, svigt, skam og tilgivelse. Billednovellen gav mig en smule ondt i maven under min læsning, men alligevel ville jeg gerne have mere og vide mere om de to piger og deres forhold, og hvordan det kommer til at gå dem. For min skyld kunne historien sagtens have udfoldet sig på mange flere sider, for den er god, spændende, rørende og meget velskrevet.

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller.