Viser opslag med etiketten sommerferielæsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerferielæsning. Vis alle opslag

lørdag den 17. september 2016

Opsummering af sommerferielæsning og udfordring

Min sommerferie sluttede i sidste uge, og derfor er det nu blevet tid til at følge op på, hvor mange og hvilke bøger jeg har nået at læse i min ferie. Som flere af jer ved, havde min forlovede givet mig en læseudfordring, sådan at jeg kom igennem nogle af alle mine ulæste bøger. Min læsestak for min ferie var derfor på 12 bøger, men jeg nåede desværre kun at læse 6. Den sjette bog er dog ikke med på billedet, da den er udlånt. Han har derfor beholdt "Dronningen af Tearling", som ville havde været min præmie, hvis det havde lykkes mig at nå igennem alle bøgerne. Men hvis jeg skal se positivt på det, så kommer den jo stadig til at stå i vores reol og pynte.

Jeg nåede som sagt at læse 6 bøger i min ferie, det er ikke helt hvad jeg havde håbet på, men i forhold til at jeg har været lidt i en reading slump, så er jeg meget godt tilfreds. "Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten slugte jeg råt, den var simpelthen så god og medrivende, at den var svær at ligge fra sig, og jeg kan ikke vente til den næste udkommer. "XY" overraskede mig positivt, og gav mig tåre i øjnene. "Unremembered" serien er en anderledes dystopisk historie med tidsrejser, og "Drømmeland" er en små creepy historie om at miste og komme videre, og den rørte mig dybt. Jeg har mødt en masse skønne karakterer, som jeg holdt rigtig meget af at følge, og nogle som jeg glæder mig til at møde igen i nye bøger. Derudover har jeg kun læst bøger af forfattere jeg ikke kendte i forvejen, men som jeg helt klart skal læse mere af i fremtiden. Så alt i alt har det været nogle gode læseoplevelser jeg har haft denne sommer.

Min sommer har dog også været fyldt med bryllupsplanlægning, arbejde, familiebesøg, sommerhus, og aftaler med veninder. Det har været en travl men god sommer, det eneste der manglede var bare lidt mere sol.

Jeg fik læst 6 bøger, alle på dansk. Dette svare til 2365 sider, som jeg har læst fra d. 24 juni frem til d. 6. september. Jeg fik dog startet på "Livets Bog" af Deborah Harkness, men er kun lidt over halvvejs i den.

I min sommerferie fik jeg læst:
  • "Ravnenes Hvisken" (Ravnenes Hvisken #1) af Malene Sølvsten. 5 stjerner. Anmeldt her.
  • "XY" af Nicole Boyle Rødtnes. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • "Uden Minder" (Unremembered #1) af Jessica Brody. 3,5 stjerner. Anmeldt her.
  • "Uden Glemsel" (Unremembered #2) af Jessica Brody. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • "Uden Forandring" (Unremembered #3) af Jessica Brody. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • "Drømmeland" af Nick Clausen. 4 stjerner. Anmeldt her.

Fik I læst noget godt i jeres sommerferie? 


 

lørdag den 16. juli 2016

Sommerferielæsning og udfordring

Sommeren er over os, hvilket for mit tilfælde betyder afslapning og læsning. Jeg har nu haft sommerferie i nogle uger, og selvom jeg havde håbet på lidt bedre vejr denne sommer, så betyder det grå og regnfulde vejr bare, at jeg ikke får dårlig samvittighed over, at sidde indenfor med en god bog. Jeg håber dog snart at vejret bliver bedre, da jeg snart skal i sommerhus, og der kunne det da være meget rart med lidt sol og varme.

Denne sommer har jeg faktisk ikke de store planer. Jeg skal arbejde, en uge i sommerhus og ellers bare være derhjemme og læse, og ses med nogle veninder. Min forlovede er ved at skrive speciale, så der har ikke været så meget ferie til ham i denne omgang, men satser på at vi tager revanche til næste år.  

Min sommerferie bogstak er en del større end den var sidste år. Sidste år nåede jeg, at læse ni bøger i løbet af min sommerferie, og i år vil jeg gerne nå lidt flere. Jeg har allerede læst tre, som ikke er med på billedet, så dem på billedet er dem jeg mangler at læse her i ferien. Hvilket betyder at min bogstak for denne sommerferie er på 12 bøger. 

Min forlovede var nemlig så "sød" at give mig en udfordring. Han er, som jeg vidst har nævnt før, ret træt af at jeg har så mange ulæste bøger stående. Så han sagde, at hvis jeg får læst ni bøger, så giver han mig en bog jeg har ønsket mig og sukket efter rigtig længe. Han mener nemlig, at det vil motivere mig til at læse flere af mine ulæste bøger hurtigere. Ud af de ni bøger måtte de tre jeg allerede havde læst, ikke tælle med. Hvilket jeg synes var lidt unfair, og for at øge min motivation yderligere, så har han faktisk allerede købt bogen han vil give mig, så den ligger bare og stirrer på mig. Desuden har han sagt, at hvis det ikke lykkes mig at læse alle ni inden min ferie er ovre, så beholder han bogen selv, og så må jeg først læse den, når han engang har læst den, og der kan godt gå rigtig lang tid, for han har også mange ulæste bøger, som han vil læse først.
Heldigvis har jeg ferie helt indtil slut august, så jeg håber, jeg kan nå det.

Min sommerferie læsestak består af:
  • "Uden Glemsel" (Unremembered #2) af Jessica Brody. Anmeldereksemplar fra Alvilda
  • "Uden Forandring" (Unremembered #3) af Jessica Brody. Anmeldereksemplar fra Alvilda.
  • "Livets Bog" (All Souls Trilogy #3) af Deborah Harkness. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • "Moskitoland" af David Arnold.
  • "The Ocean at the End of the Lane" af Neil Gaiman.
  • "Vi var løgnere" af E. Lockhart.
  • "Throne of Glass" (Throne of Glass #1) af Sarah J. Maas.
  • "Midnatspigen" (Fjer og Flammer #1) af Melissa Grey. Anmeldereksemplar fra Alvilda.
  • "Pigen og Mørkningen" (Grisha #1) af Leigh Bardugo. Anmeldereksemplar fra Alvilda.  

Bogen jeg får hvis det lykkes er:
  • "Dronningen af Tearling" (The Queen of the Tearling #1) af Erika Johansen. 

Får du læst nogle gode bøger i din ferie? Hvilke bøger er på din feriestak?

God sommer til jer alle! :-)


 

tirsdag den 1. september 2015

Opsummering af sommerlæsning


Nu er min ferie officielt slut, og derfor synes jeg, at jeg lige ville følge op på, hvor mange og hvilke bøger, jeg har læst i ferien. Normalt får jeg aldrig læst så meget i min sommerferie, som jeg har fået læst i år, hvilket er grunden til, at jeg i starten er ferien, kun satsede på at nå at læse 3 bøger. 3 bøger blev dog hurtigt til 9. Jeg slugte Marie Lu's bøger råt og meget hurtigt, da de var virkelig gode. "Det blå dyb" gik det lidt langsommere med, da jeg havde lidt svært ved den i starten, men den blev rigtig god. De næste 4 bøger blev læst mens jeg var i sommerhus, ude på terrassen eller på græsplænen, mens jeg fik sol. Både Holly Black og "The Selection" serien blev læst meget, meget hurtigt, da de var svære at ligge fra sig, især "The Selection" serien er virkelig spændende. Derefter bød det på ulykkelig kærlighed og grafer hos John Green og vilde rejser til alternative dimensioner hos Claudia Gray. Jeg har besøgt mange forskellige verdenener, nogle tæt på vores verden, andre i en dystopisk fremtid, eller under vand hos havfolket. Jeg har mødt en masse dejlige karakterer, nogle som var svære at sige farvel til, andre jeg glæder mig til at møde i nye bøger. Så alt i alt har det været en fantastisk læsesommer, fyldt med skønne læseoplevelser og eventyr, og det på trods af, at vi havde en gang der skulle males, arbejde og forskellige familie og veninde besøg. Jeg fik læst 9 bøger, 2 på engelsk resten på dansk. Dette svare til 3254 sider, læst fra d. 22. juni frem til d. 24. august. 

I min sommerferie fik jeg læst:


  • Legend (Legend #1) af Marie Lu. 5 stjerner. Anmeldt her.
  • Prodigy (Legend #2) af Marie Lu. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Det Blå Dyb (Vandflammens saga#1) af Jennifer Donnelly. 3 stjerner. Anmeldt her
  • The Darkest Part of the Forest af Holly Black. 3,5 stjerner. Anmeldt her.
  • Udvælgelsen (The Selection #1) af Kiera Cass. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Eliten (The Selection #2) af Kiera Cass. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Den Eneste Ene (The Selection #3) af Kiera Cass. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Endnu en Katherine af John Green. 3 stjerner. Anmeldt her.
  • A Thousand Pieces of You (Firebird #1) af Claudia Gray. 4 stjerner. Anmeldt her

Har I læst noget godt i sommerferien? nogle bøger I kan anbefale? 




tirsdag den 23. juni 2015

Sommerferielæsning


Min sommerferie er startet, og den varer helt indtil september, hvilket er virkelig skønt! Dette betyder at der nu er tid til at læse bøger jeg faktisk synes er sjove.Jeg har ikke de helt store planer i ferien, skal i sommerhus i to uger med min kæreste, hvilket jeg glæder mig meget til, derudover skal jeg arbejde lidt og så se nogle af mine veninder. Så der skal nok blive tid til at læse også. 

Jeg er normalt ikke den hurtigste læser, så derfor er min bogbunke heller ikke så stor i denne omgang. Selvom den er større end, hvad jeg plejer at nå på en sommerferie. Men nu er jeg startet på at læse "Legend", og er næsten halvvejs, den er jo vildt god, og jeg har indset, at denne bunke nok ikke er tilstrækkelig, men så må jeg se, hvad der frister til den tid. Men jeg glæder mig i hvert fald til, at kaste mig over denne bunke.
  • Legend af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen
  • Prodigy af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen
  • Det blå dyb af Jennifer Donnelly. 


Hvad skal I læse her i ferien?