"Nordisk Mytologi" af Neil Gaiman

"Nordisk Mytologi" (org. titel "Norse Mythology") af Neil Gaiman, af forlaget Modtryk, udgivet i 2017 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Modtryk, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner.

Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Han forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, oplever deres letantændelige temperamenter og deres evige forsøg på at narre hinanden og skabe intriger. 

Da jeg for et år siden så at denne bog vil udkomme, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den skulle jeg bare læse. For det første fordi den jo bare er mega flot den forside, og for det andet har den nordiske mytologi altid fascineret mig. Nu er den endelig blevet læst, og den var lige så skøn og underholdende som jeg havde forventet!

Jeg har altid holdt rigtig meget af Freja og Thor. Freja fordi jeg synes hun var så sød og smuk, og Thor elskede jeg for hans temperament og kampgejst. Jeg holder stadig af dem, men nu hvor jeg er blevet ældre og har læst historierne sådan rigtigt, og ikke kun i Peter Madsens tegneserie udgave, har jeg fået en meget stor respekt for Thors kone, Sif. Sif er nemlig en utrolig tålmodig gudinde i forhold til sin mands temperament.
Desuden finder jeg også Loke utrolig interessant, med hans hang til at lave ballade og skabe kaos.

Neil Gaiman holder en fin rødtråd hele vejen igennem bogen, da mange af historierne hænger sammen eller refererer til en tidligere eller kommende begivenhed. Dette var jeg ret begejstret for, da sammenhængen var tydelig, og man slap for, at tingene hele tiden skulle forklares, da man havde fået det fortalt en gang. Hvis man stadig var i tvivl, kunne man altid gå om bag i bogen, hvor der er placeret en Ordforklaring. Her kan man finde navne på steder, guder og ting, og så få forklaret hvem eller hvad de er.

Sproget i "Nordisk Mytologi" er nemt, hvis man ser bort fra nogle af navnene, og sammen med kapitlernes længde og humoren i historierne, så flyver man bare igennem den. Nogle af historierne ville jeg dog have ønsket var længere. Derudover var jeg ret glad for den introduktion Neil Gaiman havde skrevet. Det er ikke altid jeg gider, at læse forordene i bøger, men lige her valgte jeg at gøre det, hvilket jeg er glad for. Gaiman fortæller om sit første møde med den nordiske mytologi, som var gennem Marvel tegneserien om Thor. Han giver os læsere et indblik i sine tanker bag bogen, og hvorfor han havde lyst til at genfortælle disse skønne myter. Jeg synes det er ret interessant, hvordan folk udenfor Skandinavien har fået viden om den nordiske mytologi, og at andre end os finder disse myter spændende.

Under min læsning af "Nordisk Mytologi" overraskede det mig, hvor mange af historierne jeg faktisk kendte. Jo, jeg havde da regnet med at kende nogle af dem, men jeg kendte faktisk de fleste, mere eller mindre. Dette var rigtig fedt, også at historierne var som jeg huskede dem, for Gaiman holder sig virkelig godt til de originale historier. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere af hans ordmagi, og ikke kun i de første og sidste kommenterende linjer i hver myte, men det er det eneste, meget lille minus. 

"Nordisk Mytologi" er en rigtig god og sjov genfortælling af den nordiske mytologis myter. Der er aktion, intriger og narrestreger hele vejen igennem, og siderne vender nærmest sig selv. Så hvis du elsker nordisk mytologi eller er nysgerrig på at finde ud af mere, så er denne bog et godt bud. Jeg glæder mig i hvert fald til, at læse den sammen med min søn en dag, især fordi han skal hedde Njord, ligesom vaneguden der er far til Frej og Freja.

Hvilken af de nordiske guder kan du bedst lide? 

Boglige gaver #3 Fødselsdags Edition

Den 17. oktober havde jeg fødselsdag. Det var meningen, at jeg skulle have holdt middag for mine og Rasmus' forældre og søskende, da jeg ikke ville holde stor fødselsdag som vi plejer, da vi jo lige var blevet gift den 1. oktober. Desværre lagde jeg mig syg på min fødselsdag, og blev derfor nødt til at aflyse. Jeg har derfor fået mine fødselsdagsgaver lidt løbende, alt efter hvornår jeg nu lige så dem der skulle have været med, hvilket også er grunden til at dette indlæg først kommer nu. 

Jeg fik rigtig mange dejlige gaver, blandt andet nogle smykker og et lille lyshus fra Kähler. Desuden fik jeg to bøger, som jeg havde ønsket mig i et stykke tid, nemlig "Odinsbarn" og "Faldet". 

"Odinsbarn" af Siri Pettersen har jeg længe haft kigget på, da jeg synes den lyder vildt spændende, og efter at have været til arrangement med hende, inde på Hovedbiblioteket i København, hvor hun fortalte om sin bog og tankerne bag, blev jeg bare endnu mere nysgerrig. Desuden var jeg så heldig at få "Råddenskab", som er nummer to i serien, til dette års bogbloggertræf, så jeg manglede jo bare denne, og den var derfor et oplagt ønske. Nu glæder jeg mig bare til at få tid til at kaste mig over den. 

Den næste bog jeg fik, var "Faldet" af S. K. Tremayne, som er en psykologisk thriller. Jeg ved godt, at jeg har skrevet jeg ikke læser krimier og sådan, da jeg er for paranoid, men denne bog lød simpelthen bare så spændende, at den også måtte på ønskelisten, så den glæder jeg mig også rigtig meget til at læse. 

Har du læst nogle af disse bøger? hvad synes du om dem? 

Forfatterarrangement med Siri Pettersen og Kenneth Bøgh Andersen

Onsdag d. 12. oktober var jeg med min veninde Louise inde på Hovedbiblioteket i København, da der blev holdt et formiddags arrangement med Siri Pettersen og Kenneth Bøgh Andersen. Siri Pettersen er norsk forfatter og aktuel med "Råddenskab" bog to i serien Ravneringene, mens Kenneth Bøgh Andersen er aktuel med "Den faldne djævel" der er sjette og sidste bog i serien Den Store Djævlekrig. 

Arrangementet startede med at Magnus, der var moderator til arrangementet, præsenterede de to forfattere, og derefter skulle Kenneth Bøgh Andersen læse op fra "Djævlens Lærling". Han startede dog med lige at præsentere bøgerne og historien, hvilket var meget rart når man ikke kendte så meget til historien. Efter oplæsningen spurgte Magnus ind til bøgerne, og hvad der havde inspireret ham til at skrive dem. Kenneth Bøgh Andersen svarede at han er meget inspireret af religion, og det er også et emne han tager op i de fleste af sine bøger, og ikke kun i Den Store Djævlekrig. Han finder nemlig livets store spørgsmål meget interessant. Inspirationen til "Djævlens Lærling" havde han dog fået, da han i sin tid læste "Lille Lucifer" af Bent Haller, hvor han stødte på udtrykket djævlens lærling, og derefter begyndte tankerne om, at det kunne være sjovt at skrive en historie om en dreng, som blev gjort til djævlens lærling. Hans inspiration til helvede fandt han i Dantes Guddommelige Komedie, som han derefter har bygget videre på, og skabt sine egne straffe til de personer der ender der, derudover har han tænkt meget over, hvilke personer og professioner der kunne ende i helvede, så som Hitler, Jack the Ripper, revisorer, advokater osv., da han synes det var meget sjovt. Hans inspiration til paradis fik han ved at læse digtet "Det tabte paradis" af John Milton. Han fortalte at det faktisk havde været meget sværere at beskrive end helvede, for hvad er paradis og evig lykke, og vil mange af tingene, så som en overflod af chokolade som Siri foreslog, ikke ende med at være en form for synd, da det jo er en form for grådighed, og så hører det jo til i helvede. Desuden blev han spurgt ind til den hundred sidet terning, som er en terning både Gud og Djævlen ejer. Den er med til at fortælle hvor gammel man bliver, og hvor god eller ond en person vil blive. Kenneth Bøgh Andersen fortalte at præmisset for terningen egentlig var at vise, at vi alle bliver født med forskellige muligheder, i forskellige miljøer og med forskellig arv. Men selvom terningen har besluttet ens personlighed og alder, så er det muligt at kæmpe imod sin skæbne, det er dog ikke altid lige nemt.

Derefter var det blevet Siri Pettersens tur til at læse op, hun fik dog Suzan, som er litteraturformidler på hovedbiblioteket, til at læse op fra sin bog "Odinsbarn", og så var det blevet hendes tur til at svare på Magnus's spørgsmål. Han spurgte ind til det univers hun har skabt i Ravneringene, og hvorfor hun ikke rigtig fortæller eller uddyber så meget om selve universet, hvortil hun svarede, at med fantasy kan man tillade sig lidt mere, fordi dem der læser fantasygenren er vant til, at man ikke får alt fortalt med det samme, og for hende var det vigtigere at det var karakterende i bøgerne der var det bærende, og så kom selve universet som noget sekundært, og derfor forklarer hun først tingene når det bliver yderst nødvendigt. Hun fortalte at i hendes bøger spiller religion og kultur også en stor rolle. Religionen i hendes historie har hun selv opfundet, og det er en religion uden guder, men i stedet er det fugle man tilbeder. Desuden er det en verden hvor alle har haler, og dem uden haler er råddenskab i samfundet.

Dernæst stillede Magnus spørgsmål til dem begge to. Han spurgte, hvorfor de skriver fantasy og ikke en anden genrer, hvortil Siri Pettersen, med et glimt i øjet, var meget forvirret, for hvad skulle hun ellers skrive, alle de andre genrer er jo kedelige, og med fantasy må man gøre lige præcis, hvad man har lyst til, men stadig tage aktuelle temaer op. Kenneth Bøgh Andersen derimod skriver i flere forskellige genrer så som fantasy, horror og sci-fi, så for ham var det mere vigtigt ikke at blive fastlåst som fantasy forfatter. Men han elsker fantasy genren, da man kan tillade sig mere, plus det er nemmere at forklare ting om religion, når hovedpersonen i bogen kan møde karakterer som Gud og Djævelen. Desuden blev de spurgt ind til, hvilke bøger de hverisær kunne anbefale, og her blev "Game of Thrones", "It" og "The Dark Tower" begge af Stephen King, "Horns" og "Daughter of Smoke and Bone" nævnt.

Til sidst var det blevet tid til at publikum kunne stille spørgsmål. Der var blandt andet en som spurgte hvad de ville anbefale til andre der går med forfatterdrømme, hertil svarede Siri Pettersen, at man skulle ignorere alle andre og bare skrive det man gerne ville, og ikke tvivle på om det kan lade sig gøre at få den udgivet. Kenneth Bøgh Andersen svarede at det derudover var rigtig vigtigt at man både læste og skrev meget, da det er vigtigt at have sproget tæt på og blive inspireret, men også at øvelse gør mester, så derfor skal man bare skrive helt vildt. De blev også spurgt hvorfor de skrev og hvad deres motivation var, her var de begge enige om at det gjorde de, fordi det er sjovt og det er det de virkelig brænder for. De blev spurgt hvordan de tackler det, når nogle har kritiseret deres bøger, her kiggede de på hinanden, og Kenneth Bøgh Andersen svarede, med et glimt i øjet og et skævt smil, at det havde de faktisk ikke oplevet endnu, for så gode er de, og klappede bøgerne på bordet. Til sidst blev de spurgt hvilken af deres bøger de bedst selv kunne lide, hvilket Siri Pettersen synes var et lidt unfair spørgsmål da Kenneth jo har ca. 30 bøger at vælge imellem, mens hun kun har tre, men Kenneth Bøgh Andersen mente derimod at det da måtte gøre det lettere for hende. Siri Pettersen nåede dog frem til, at det nok måtte være bog to, nemlig "Råddenskab", da historien var kommet derhen hvor hun ville have den. Kenneth Bøgh Andersen fortalte at da han troede serien om Den Store Djævlekrig kun skulle være på fire bøger, så var bog tre hans yndlings, men nu måtte det være bog fem eller seks.

Efter spørgerunden var sluttet, blev det muligt at få i lille krusedulle i sine medbragte bøger, hvilket jeg selvfølgelig fik. Signeringen i "Djævlens Lærling" er godt nok til min mand, da han er stor fan af Kenneth Bøgh Andersen.

Det var et rigtig spændende arrangement, og jeg er virkelig glad for at Louise gjorde mig opmærksom på det og ville have mig med. Jeg synes det var rart at man kunne mærke at moderatoren Magnus, havde læst bøgerne og kunne lide dem, da han fik stillet nogle gode dybdegående spørgsmål, i forhold til deres forskellige universer og inspiration. Desuden er Kenneth Bøgh Andersen rigtig god til at læse op, og han gør det med stor energi, og så var både Kenneth Bøgh Andersen og Siri Pettersen super søde.

Jeg gik derfra en oplevelse rigere, og mere nysgerrig på både Siri Pettersen og Kenneth Bøgh Andersens bøger, da jeg endnu ikke har læst nogle af dem, så jeg glæder mig meget til at læse serien Ravneringene og Den Store Djævlekrig.

"Ravnenes Hvisken" (Ravnenes Hvisken #1) af Malene Sølvsten

"Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten, af forlaget Carlsen, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Ravnenes Hvisken" handler om 17-årige Anne, der kan se hændelser i fortiden. En nat genoplever hun et uhyggeligt og gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle. Mordene viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang. Pludselig er den lille by fuld af fremmede med mystiske kræfter. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at være tæt på Anne. Men er de venner eller fjender? For at redde verden fra Ragnarok må Anne finde morderen ... inden han finder hende. 

Jeg var ret spændt på at læse denne bog, da den lød virkelig interessant og den virkelig flotte forside lokkede også. Og hold nu op, "Ravnenes Hvisken" er bare fantastisk!

Jeg holdt rigtig meget af Anne, hun er lidt en enspænder, og har ret svært ved at åbne op og lukke folk ind. Hun er handlekraftig, og der er ingen som skal sige til hende, hvad hun må og ikke må. Hun prøver at leve med sin synskhed, men det er svært, da hun ikke ved, hvordan hun skal skærme for det. Hun gennemgår rigtig meget, og hun udviklede sig meget hele vejen igennem bogen, hvilket var fedt at følge, og jeg er meget spændt på, hvor denne udvikling fører hende hen. 

Hendes venner Luna og Mathias er virkelig søde og sjove, og de vil gøre alt for at hjælpe Anne. Man kom hurtigt til at holde af dem, og en gang imellem mindede Luna mig lidt om Luna Lovegood fra "Harry Potter", med al hendes farvepsykologi og lidt spøjse kommentarer.

Og så er der fyrerne! Varnar, den lidt mystiske, stille badboy-type. Elias, den flabede og flirtende player-type og så Hakim, den venlige og meget opmærksomme politibetjent. De her fyre er simpelthen fantastiske, de er så søde og sjove, og egentlig er de alle tre små flabede, men på en virkelig charmerende måde, og jeg elskede dem alle. 

"Om jeg så redder alle liv, om jeg giver mit eget i kampen, så vil jeg til dommedag stadig være skyldig."

"Ravnenes Hvisken" bruger lang tid på at beskrive karakterende og universet, men samtidig sker der en masse forskellige ting, så man aldrig keder sig. Derudover gør de mange fortællinger og beskrivelser sådan, at man får styr på en masse detaljer, og man føler derfor ikke at man mangler noget, da alle tingene giver mening senere. Man bliver dog stadig overrasket i sin læsning, hvilket var fedt. 

Jeg kunne godt lide trækkende fra nordisk mytologi, der spillede en ret stor rolle i historien. Det fungerede rigtig godt sammen med det paranormale, lidt mørke og mystiske, som bogen er præget af. Desuden kunne jeg godt lide de små passager med bider fra gamle tekster fra vikingetiden, da det var med til at give historien stemning og endnu mere mystik. 

"Fordi menneskets tro er det eneste, der adskiller os fra Ragnarok og kaos."

Bogen er utrolig velskrevet, og jeg er meget imponeret over, at dette er Malene Sølvstens debut. Bogen har et godt flow, og er virkelig underholdende, jeg sad flere gange og smilte eller små grinte under min læsning. 

"Ravnenes Hvisken" er én af de bedste bøger jeg har læst i år, og jeg slugte den simpelthen råt! 

Jeg måtte bare finde ud af, hvad der ville ske, hvilket gjorde det virkelig svært at ligge den fra sig, og ofte kom jeg alt for sent i seng. Den er virkelig spændende og mystisk, og nogle gange sad man lidt og tænkte WHAAT? og så måtte man lige snuppe et kapitel eller ti mere. 

"Ravnenes Hvisken" er en mørk fantasy historie, med træk fra krimi, det paranormale og romantik. Den tog mig med storm, og jeg kan slet ikke vente til den næste bog udkommer! 

Har du læst "Ravnenes Hvisken"? og hvis du ikke har, så kan du godt glæde dig.