"Af ild og vind" (Sagakvartetten #2) af Julie M. Day

*Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af ild og vind" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Et eventyr om magt, magi og dystre kræfter.

ZOLA er på en farefuld færd over Salthavet, hvor en ny, grufuld virkelighed venter på hende og hendes bror i arenaen i Loxhole. TARAN kæmper med at finde sine ben som rekrut i kongens hær under den tidligere slavehandler RULF HUNTERS kommando. Imens er PHILIP blevet tilbage i Eiksdalen, hvor han snart opdager, at Taran efterlod sig mere end blot savnet af en god ven. KRONPRINS CASSIUS er hjemvendt med sin nye brud, dværgekongens datter Brunilla, men ægteskabet går langt fra som planlagt. På slottet i Nordskrone er YARA under oplæring hos kongens medicas, men snart bliver hun tvunget til at træffe nogle svære valg for at redde dem, hun holder af. Og imens rykker mørket hele tiden tættere på. 

Hvis der er en bog som jeg har glædet mig til skulle udkomme, så er det denne. Tidligere på året læste jeg "Af blod og støv", og jeg elskede den, så mine forventninger til denne var høje. "Af ild og vind" lever heldigvis fuldstændigt op til dem, og jeg slugte den råt! For nej, hvor er den bare fantastisk.

Jeg er stadig ret glad for de fleste af karakterende i bogen. Nogle af dem er lidt tvivlsomme, men der er alligevel noget interessant ved dem, som gør mig nysgerrig. 

Mine yndlings er dog stadig Yara og Kronprins Cassius. Men de er stærkt forfulgt af Zola.

Yara er en sød, lidt stille pige, som er kommet i lære hos kongens medicas. Hun prøver at finde svar på det som skete ude i skoven i bog 1, men hun støder på nogle overraskelser i sin søgen. Derudover bliver hun tvunget til at tage nogle grænseoverskridende valg, for at redde dem hun har kær.

Philip er stadig en meget sød og loyal fyr, der ud af det blå havner i en ret uretfærdig knibe, som han har svært ved at slippe ud af. Han gør, hvad han kan, men hans valg får konsekvenser, og snart befinder han sig et fremmed sted, hvor oprøret ulmer. 

Kronprins Cassius er stadig en lidt irriterende, små arrogant fyr, som både har lyst til at være oprørsk overfor sin far, men samtidig også gøre, hvad der bliver forventet af ham. Nogle gange er han lidt en idiot, men i glimt er han faktisk en ret fin fyr, som gør at man holder af ham.

Zola har det virkelig ikke nemt, og hun kæmper virkelig i denne bog. Hun havner i en slags gladiatorarena, hvor man skal kæmpe for at overleve. Derudover kæmper hun for at beskytte sin bror. Hun er meget mere bad ass i denne bog, og det klædte hende virkelig.

Taran er blevet rekrut, men det er ikke altid lige nemt, og han får hurtigt fjender. Desuden bliver han konfronteret med noget fra sin fortid, fra en periode, hvor han ikke kan huske noget.

Rulf kæmper med sine tanker i forhold til, hvad han tror andre mennesker tænker når de ser ham. Han er også ved at vænne sig til, at være tilbage i kongens hær.

"'I, som vover at trodse dem, der vil undertrykke jer. I vil kende til ægte kærlighed, ægte rigdom og storhed. I skal ikke vandre i mørket. Ingen konge eller monark, ingen gejstlig eller troende skal holde jer nede. Ingen skal vildlede jer fra at se den fuldkomne sandhed.'"

"Af ild og vind" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. I denne bog foregår karakterendes historier primært på Kalos. Zola befinder sig dog i en arena på øen Gulutar. Det var rigtig spændende at høre om både Minestad, Nordskrone og Loxhole, men især arenaen i Loxhole var interessant at høre om. Det var dramatisk og intents, og jeg var vild med det, selvom det også var ret blodigt. Jeg glæder mig til at udforske meget mere af denne verden, som Julie M. Day har skabt. Bogen indeholder også et rigtig fint kort, som man kan bruge til at danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, da det er en rigtig fin detalje.

Bogen er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt. Udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer, men man er aldrig i tvivl om, hvem det er man følger. Jeg kan rigtig godt lide når bøger er opbygget på denne måde, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket er godt når personerne ikke opholder sig det samme sted, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende, hvilket er fedt. 

"Af ild og vind" er en rigtig god, spændende og medrivende bog om magt, begær, grusomme komplots, kærlighed, magi og dystre kræfter. Siderne vender nærmest sig selv, og den er virkelig svær at lægge fra sig. Trådene begynder for alvor at samles, og karakterendes historier bliver flettet mere og mere sammen, hvilket er vildt fedt og meget spændende. Jeg glæder mig især til at høre mere om dragerne, Den Grå Hermelin og det oprør der ulmer rundt om i Kalos, og så bare generelt at høre, hvad der videre skal ske med dem alle. Jeg elsker den her serie, så bog tre må gerne udkomme meget snart, for nøj nogle cliffhangers. Jeg vil bare læse videre nu!

Så mangler du en virkelig god fantasy bogserie, så er Sagakvartetten et rigtig godt bud.

Trigger warning: selvmord.

"Af blod og støv" (Sagakvartetten #1) af Julie M. Day

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af blod og støv" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2020.

★★★★★

Fra bagsiden:

Begyndelsen på et fantastisk eventyr! 

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstaden op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ... 

"Af blod og støv" har faktisk stået på min hylde i et stykke tid og bare ventet på at blive læst, og hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik det gjort. For hold nu op, jeg er vild med denne bog! Karakterende, verdenen, stemningen, ja, det hele faktisk. "Af blod og støv" er en virkelig god og spændende bog, som jeg havde lyst til at læse ud i en kører.

Jeg holdt egentlig af alle karakterende i bogen. Jo, der var da nogle ret tvivlsomme og ulækre typer her og der som jeg virkelig ikke brød mig om, men der var alligevel et eller andet interessant over dem. 

Men især Yara, Philip, Kronprins Cassius og Rulf holdt jeg af at følge. 

Yara og Philip er utrolig venlige, loyale, hjælpsomme og empatiske overfor alle de møder. 

Kronprins Cassius er ret overfladisk og egentlig også ret arrogant, men med den far er det nok også svært at blive andet. Men jeg tror nu der er mere til ham, hvilket jeg glæder mig til at finde ud af. 

Det er lidt det samme med Rulf. Jo, han fanger og handler med slaver, men han har alligevel principper, og er stålfast. Han var ikke altid empatisk eller sympatisk, men han var interessant. 

Taran er den lidt mystiske fyr, som ingen helt ved, hvor stammer fra, men som er vellidt i landsbyen, selvom han også laver lidt ballade engang imellem.

Jeg kunne faktisk også godt lide Zola, og hun var egentlig også sej nok, men hun forvirrede mig også en del. Hun tager en del beslutninger som jeg ikke helt forstod, og som jeg ikke helt synes passede til hende, og hendes ellers meget feministiske tilgang til livet.

"Af blod og støv" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. Kalos, der er en stor ø, med grønne træer og en lidt middelalderlig stemning. Det er kong Severin der regerer, og han er en lidt crazy og egoistisk konge. Wrahilla-Øerne er nogle små øgrupper med stamme- og nomadefolk, og så er der Gulutar, der er styret af Dværgekongen, og her er landskabet mere barskt og råt, med store snedækkede bjerge. Det var rigtig spændende at komme med rundt i de forskellige kongeriger, og hører om byerne, ørkenerne og mægtige byer under jorden. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre mere om denne verden. Derudover indeholder bogen et super fint kort, så man kan danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, men det ikke altid jeg bruger dem. Dette kort brugte jeg dog en del, da det gav et godt overblik, da mange af dem rejser ret meget rundt. 

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt, men udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer i bogen, hvilket var ret spændende. Kapitlerne er dog ikke i jeg-form. 

Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende. I dette tilfælde er der seks personer man følger fast, og så enkelte udover dem, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte. 

"Både Ylvia og Yara fulgte Ysmes fingers anvisning. Først kunne Yara ikke se, hvad det var, hun havde ment, men så dæmrede det for hende. Kranierne lå ikke tilfældigt spredt i et takket mønster, sådan som hun først havde troet. De var anbragt på en måde, så de dannede et pentagram - den femkantede stjerne med cirklen omkring. 'Hvad skal det her betyde?'"

Det er ikke fordi der sker voldsomt meget, men det føles sådan, fordi der er så mange karaktere at holde styr på. Personligt synes jeg dog ikke det var svært at holde styr på dem, kun lidt i starten, da man ikke kendte til nogle af dem og deres relation til hinanden. Til gengæld er der et persongalleri i begyndelsen, som man kan benytte sig af, hvis man bliver i tvivl. Alles individuelle historier tager form igennem bogen, og man får en idé om, hvor det hele kommer til at føre hen. Derudover bliver de forskellige karakteres historier viklet sammen på kryds og tværs jo længere ind i bogen man kommer og det er super fedt.

"Af blod og støv" er en rigtig god, spændende og virkelig fængende bog om magt, grusomme komplots, magi og dystre kræfter. Det er en virkelig god og lovende start på en serie. Den er rigtig svær at lægge fra sig, og jeg er meget spændt på at læse videre, så bind to i serien kan ikke komme hurtigt nok. Jeg er hooked, og vil have den næste nu!

Trigger warning: voldtægt og mange drab i starten.

"Kaldet fra Galathea" (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrende trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell. Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Jeg havde hørt mange positive ting om denne debutroman af Nathali og Bettina Liane, og jeg blev derfor nysgerrig på, hvad det hele handlede om. Nu har jeg endelig fået læst den. "Kaldet fra Galathea" er en rigtig god og spændende bog, som man virkelig bliver suget ind i.

Aia og Peter er tvillinger, de plejer at holde sig for sig selv, da deres familie ser dem, deres mor og lillesøster som de sorte får i familien. De holder derfor sammen, og støtter hinanden, hvor de kan. 

Jeg holdt meget af Aia, som er en sød og ret stædig pige, som kaster sig ud i tingene. Hun ender ret ofte i vanskeligheder pga. sin families baggrund og de kræfter hun begynder at udvikle. Man kan virkelig mærke den kamp hun kæmper og hendes frustration over sin familie og Peter.

Peter er også ret stædig, og til tider ret irriterende. Han begynder at trække sig lidt fra Aia da de ankommer til Galathea og mørkekræfterne kommer i spil. 

Suki holdt jeg også meget af. Hun er super sød, og meget hjælpsom. Selv da Aia og Peters baggrund kommer frem, ændrer det ikke hendes syn på dem, og hun vil gerne stadig være deres ven og hjælpe dem.

"Kaldet fra Galathea" har en virkelig fed world building, som er meget gennemført. Til tider mindede den mig dog lidt for meget om Harry Potter. Til gengæld synes jeg det var virkelig fedt, at meget af historien foregår på det kæmpe skib Galathea. Galathea er ikke som noget jeg har set eller læst om før. Det er en hel verden i sig selv, eller i hvert fald en stor by og skole, hvilket var en rigtig spændende og interessant måde at gøre det på. For udover at være en magisk skole, hvor man ud fra sin æt enten er alkymist, druide, shaman, sigøjner eller wickser, så rummer skibet også en markedsplads med butikker, hvor der også kommer personer, der er færdiguddannede fra skolen. Galathea rummer portaler til andre dimensioner, som bliver brugt både i undervisningen og til prøvelser, som f.eks. aspiranternes vision quest, hvor de rejser ud for at finde den ætereíre de besidder. 

Bogen er opbygget sådan at man hører størstedelen af historien fra Aias perspektiv, der er dog enkelte kapitler, hvor man hører det fra de onde Morkinskinnas perspektiv, hvilket var ret interessant. Jeg kan rigtig godt lide, når man hører lidt fra forskellige perspektiver, så jeg håber at høre lidt mere fra Peter i den næste. "Kaldet fra Galathea" er skrevet af to forfattere, men jeg synes ikke det er noget man kan mærke. Deres sprog flyder godt sammen og bliver et. Bogen består af en del selvopfundne ord, som kan være lidt svære, og til tider er den også ret mørk, og jeg vil derfor anbefale den til læsere fra ca. 13-14 år.

Bogen indeholder et persongalleri, som er meget brugbart, da man bliver præsenteret for rigtig mange personer igennem bogen. Derudover er der en ordliste, som også er rigtig rar at have med de mange selvopfundne ord. 

"Kaldet fra Galathea" er en historie om kampen mod det gode og det onde. Det gode og det onde som man tydeligt kan se, men også det gode og det onde som vi alle rummer inde i os selv. Det er en historie om familiebånd og familie hemmeligheder. Aia og Peter skal ikke kun kæmpe mod den ondskab de støder på, men også den de rummer selv, og lære at beherske de mørkekræfter der pludselig dukker op og skaber frygt hos folk omkring dem. Hemmeligheder og profetier kommer for en dag, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på, eller om man kan stole på sig selv. 

"Kaldet fra Galathea" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som man flyver igennem. Jeg glæder mig til at lære meget mere om universet og de forskellige ætereíre, og høre mere om de mystiske og onde morkinskinna. Heldigvis har jeg bog 2 liggende, og jeg ser frem til at læse videre. 

"Månens Kald" (Mercy #1) af Patricia Briggs

*Gave/ anmeldereksemplar fra Tellerup, modtaget ved Bogbloggertræffet 2015, men alle holdninger er mine egne.*

"Månens Kald" (org. titel "Moon Called") af Patricia Briggs, af forlaget Tellerup, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2006). Læst på dansk (org. sprog engelsk).

★★★★☆

"Månens Kald" handler om Mercy, der efter en række mystiske hændelser, drages ind i et hæsblæsende komplot. Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker - en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv. Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham. Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig... 

Jeg har i et godt stykke tid manglet motivationen og lysten til at læse, og meget af det pga. manglende energi grundet min graviditet. Det eneste jeg faktisk havde lyst til at læse var paranormal romance, med varvulve og vampyrer, og heldigvis havde jeg "Månens Kald" stående, og jeg slugte den råt. Den er virkelig god og fængende, og jeg kunne næsten ikke ligge den fra mig!

Mercy, eller Mercedes Thompson som hun rigtig hedder, er en karakter jeg virkelig holdt af. Jeg elsker stærke kvindelige karaktere, da jeg hurtigt bliver lidt træt af de kvinder der skal reddes af en mand. Men Mercy, hun tager ikke et nej for et nej, hun er stædig, og ingen skal bestemme over hende, og sige hvad hun skal eller ikke skal. Nogle gange bringer det hende lidt i problemer, da hun ofte handler lidt for hurtigt, men man elsker hende for det. Hun er vokset op hos varulve, men selv er hun formskifter, der kan transformere sig om til en prærieulv, og da hun ikke er medlem af noget varulvekobbel tør hun godt modsætte sig det meget mandsdominerede hierarki hos varulvene, der helst så at hun ikke brød så mange af deres regler. Hun virkede meget troværdig, og jeg synes det var fedt at hun udover at være handlekraftig og lidt badass, også kunne være en lidt usikker pige.
Adam holdt jeg også utrolig meget af. Han er Alfa i den lokale varvulveflok, og Mercys nabo. Han er flot, selvsikker, og til tider ret arrogant og flabet, men han er utrolig svær ikke at holde af, for han er meget, meget charmerende, hvilket Mercy også til tider kæmper med at modstå.
Samuel er en fyr fra Mercys fortid, som vækker gamle minder og følelser hos hende, som er svære for dem begge. Han er rigtig sød, men også lidt irriterende, da han prøver at beskytte hende hele tiden, selvom han også godt ved at det er håbløst.

"Månens Kald" foregår i nutidens USA, hvor de overnaturlige væsener har sværere og sværere ved at skjule sig for menneskene, grundet den nye teknologi inden for især det retsmedicinske felt. Der opstår derfor diskussioner inden for de forskellige racer, omkring hvorvidt de skal stå frem for offentligheden selv, og dermed have kontrol over det eller om de skal blive ved med at holde sig skjult, og håbe de ikke bliver afsløret. Dette skaber en masse konflikter, hvilket er farligt i de miljøer, da hverken varulve, vampyrer eller hekse er stilfærdige skabninger. Jeg synes det var en rigtig interessant og aktuel konflikt, da det også skaber en del problemer og udstødelse af personerne indenfor de pågældende racer, da almindelige mennesker er bange for dem, da de ikke forstår dem. Desuden synes jeg det er spændende at høre om de forskellige racer og deres historie, og jeg glæder mig til forhåbentlig at lære mere om dem i den næste bog.

"Jeg mener der skal gøres noget snart. Ikke i denne uge eller i næste, men heller ikke først om et år. Mine forbindelser i FBI's laboratorier fortæller at vi nærmest er en offentlig hemmelighed i de kredse. Ligesom Skyggeherskerne gjorde i sin tid, er jeg nået frem til at når det er uundgåeligt at vores eksistens bliver kendt, er det yderst vigtigt at vi bestemmer hvordan det sker."

Bogen er skrevet i jeg-form og man følger Mercy hele vejen igennem. Man følger Mercys tanker, bekymringer og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Jeg kunne specielt godt lide at høre lidt om hendes fortid, da det gav en hel del til hende og hendes handlemønster. Kapitlerne havde en god længde, med et godt og spændende flow, som gjorde det svært at ligge bogen fra sig.

"Månens Kald" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som jeg slugte råt. Det er en bog fyldt med mystik, action, politiske intriger, magtkampe, kærlighed og udspekulerede komplotter. Siderne vender nærmest sig selv, og jeg kunne virkelig godt lide spændingen ved at gætte på, hvordan det hele mon hang sammen, for havde ærlig talt ikke regnet det ud. Derudover kunne jeg godt lide, at selvom der er lidt kærlighed i bogen, og to-tre søde fyre med, så bryder der aldrig et trekantsdrama ud, det kan nemlig godt blive lidt dræbene for historien, men det skete heldigvis ikke her, og det var rart. Denne bog var som sagt lige, hvad jeg havde brug for, og jeg vendte side efter side. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, så jeg kan finde ud af, hvad der videre skal ske med Mercy, Adam, Samuel og de forskellige overnaturlige racer.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" af Leigh Bardugo

*Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne*

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" (Org. titel "The Language of Thorns - Midnight Tales and Dangerous Magic") af Leigh Bardugo, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk).

★★★★☆

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" består af seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi. Tag med ind i en verden med dystre aftaler i måneskinnet, hjemsøgte byer og hungrende skove, med talende væsener og monstre af ingefærbrød, hvor unge havfruer kan synge dødelige storme frem, og hvor en flod måske vil opfylde en forelsket drengs højeste ønske til en frygtelig pris. 

Jeg har altid elsket eventyr og den magi de ofte rummer, så jeg er altid spændt og nysgerrig, når jeg læser eventyr som er inspireret af gamle eventyr og folkesagn, for hvordan har forfatteren grebet det an. Derudover synes jeg det var spændende at disse eventyr ikke bare var nyfortolkninger, men også eventyr der skulle være fortalt i en helt anden verden, nemlig Grisha universet. Jeg har læst en enkelt af Leigh Bardugos bøger, og var vild med den og Grisha universet, så jeg glædede mig nu endnu mere til at genopleve dens mørke og magi i disse eventyr. Bogen blæste mig desværre ikke omkuld, som jeg havde håbet, men det var stadig en rigtig god og gribende samling eventyr. 

Man kan godt se, at Leigh Bardugo er stærkt inspireret af forskellige eventyr, myter og folkesagn, lige fra græskmytologi, til Brødrene Grimm, H. C. Andersen og en klassisk ballet, men hun formår alligevel at gøre dem til sine helt egne, f.eks. gennem sine plottwists og legen med skurkerollerne, hvilket var fedt. Jeg savnede dog lidt mere af Grisha universet, da det er meget få af historierne, hvor man konkret hører, hvor de foregår, så nogle gange virkede de bare som almindelig fantasy eller eventyr, i stedet for historier fra et kendt univers.

"Tornenes sprog" indeholder seks gode og gribende eventyr. De er alle utrolig velskrevet og rørende, selv når de gav én lidt ondt i maven. De er nemlig ret mørke og dystre, hvilket jeg godt kunne lide, fordi det sammen med moralerne, passer godt til både eventyrgenren og folkesagn.  Jeg kunne dog bedst lide "Ayama og tjørneskoven, "Den lidt for kløgtige ræv" og "Da vand sang ild". De handler sådan set alle om kærlighed, svigt og hævn, men på hver deres måde. Derudover handler de rigtig meget om, at man ikke skal skue hunden på hårene, for ting er ikke altid som de ser ud til. "Da vand sang ild" var dog min favorit. Jeg elsker nemlig havfruer og deres mystik, og denne fortælling er da også inspireret af et af mine yndlings eventyr, nemlig H. C. Andersens Den lille havfrue. Dette er dog en alternativ udgave, som var meget mere dyster end den originale. Faktisk var det nok mere en slags forhistorie til en meget kendt havheks, og jeg synes det var så godt tænkt og meget interessant. Det var også dette eventyr der lige løftede min oplevelse af bogen lidt mere op.

"En sang havde gjort to ensomme piger til veninder. En prins' gunst havde gjort dem værd at bemærke. Hvad ville en krone betyde for den prins?"

Alle fortællingerne indeholder nogle virkelig flotte og detaljerede illustrationer lavet af Sara Kipin. Jeg kunne godt lide at de voksede og blev mere og mere detaljerede i gennem hele historien. Det var en sjov og rigtig flot detalje, som supplerede historierne virkelig fint.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" er en samling gode og spændende fortællinger, der hver og en holder sine læsere fanget. De er både hyggelige og skræmmende på samme tid, og man føler sig aldrig sikker, for hvem kan man egentlig stole på. Det er eventyr fyldt med kærlighed, had, begær, jalousi, hævn og en lille smule håb. Og de er helt deres egne.

Inspiration lidt Halloween læsning

*Alle bøger i dette indlæg er reklame/ anmeldereksemplarer fra  forskellige forlag, bortset fra "Kvinden i toget" som jeg selv har købt.*

Så blev det Halloween. En dag præget af uhygge og monstre. I den anledning har jeg fundet nogle bøger frem, som er et bud på nogle uhyggelige bøger, man kan hygge sig med til Halloween. Meget gerne under et tæppe i stearinlysets skær, og med en kop varmkakao med flødeskum. For blæse- og regnvejret er jo perfekt til læsning!

Jeg har valgt kun at tag en bog af hver enkelt forfatter, for ellers ville listen blive meget længere, og præget af nogle bestemte forfattere. Desuden er det bøger, som er utrolig mystiske og creepy på hver deres måde, og som med deres spændende og ubehagelige plot, har holdt mig fast og gjort mig mere eller mindre paranoid. Det er en god blanding af YA fantasy, thrillers og børnegys. De fleste af bøgerne rummer overnaturlige og paranormale elementer, elementer som passer godt til den mystiske og uhyggelige dag som Halloween er. Man kan finde mine anmeldelser af bøgerne, ved at trykke på bogens titel.

🎃"Savas vidner" af Sara Bouchet:

Denne bog er virkelig spændende, medrivende og virkelig creepy. Der bliver kigget på hekseprocesserne og de mere religiøse aspekter af det, hvilket er utrolig spændende og skræmmende, især fordi meget af det er inspireret af virkeligheden. Bogen er utrolig velskrevet og svær at ligge fra sig, og den mystiske stemning der er hele vejen igennem bogen, gav mig myrekryb flere gange. Så hvis du lige som mig er interesseret i hekse og hekseprocesserne, men måske ikke er så meget til fantasy, så prøv lige at læs denne.

Fra bagsiden:
En kvinde styrter i døden fra et kirketårn, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en parkeringsplads i Nordsjælland. Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de på en eller anden måde forbundne?
Dannie Lind er lidt af en neurotiker og en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst, hendes kæreste er gået fra hende, og et af de få lyspunkter er kontakten til ekskærestens syvårige søn Louis. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor en kærkommen lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.
Savas vidner er en sindsoprivende psykologisk thriller om kærlighed og dæmoner, om middelalderens hekseprocesser - og den kampplads, familien også kan være.

🎃"Kvinden i toget" af Paula Hawkins:

Denne bog er virkelig god, spændende, små creepy og fængende. Jeg er vild med thrillers, hvor det er en upålidelig fortæller der fortæller historien, da jeg synes det er spændende at samle puslespillet, mens man læser, og her er "Kvinden i toget" bare perfekt. Jeg slugte den for at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete. Dette er også den eneste bog uden et paranormalt element, og er derfor et godt bud til dig, der måske ikke er så meget til det overnaturlige, men bare vil hygge dig med en god thriller/ krimi i domestic noir genren.

Fra bagsiden:

Du kender hende ikke, men hun kender dig … Hver morgen tager Rachel toget ind til London, og hver morgen holder toget stille foran et bestemt hus. Rachel kan godt lide at betragte det smukke unge par, som bor i huset. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. En dag ser hun noget fra togvinduet, som chokerer hende dybt - og kort tid efter bliver kvinden fra huset efterlyst. Rachel kontakter politiet og begynder at bland sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv. 

🎃 "Menneskekød" af Nick Clausen:
I virkeligheden kunne jeg have valgt de fleste af Nick Clausens gysere, for der er mange, og de er alle gode og creepy. Men denne bog, det er efter min mening den mest ubehagelige han har skrevet til dato! Den er virkelig væmmelig og creepy, og den gav mig gåsehud flere gange. Den er utrolig velskrevet og fængende, og meget svær at ligge fra sig. Perfekt til børn og unge der gerne vil lære gysergenren at kende, den er dog ikke for sarte sjæle.
Fra bagsiden:
I februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftlige bevismaterialer fra det, der i medierne blev kendt som 'Terstved-sagen', men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn 'Menneskekød'.

🎃 "The Graces" af Laure Eve:
Jeg er som sagt vild med hekse, og derfor talte denne bog til mig. Den er meget mystisk, spændende og neglebidende, og man er aldrig helt sikker på, hvad der er sandt og forkert. Derudover er den fyldt med magi og en voldsom besættelse af en hemmelighedsfuld familie. Hvis du var vild med Twilight-serien, så er "The Graces" oplagt læsning.
Fra bagsiden:
Alle siger The Graces er hekse … Alle på Rivers nye skole vil gerne være venner med de tre mystiske og fascinerende Grace-søskende, Der går rygter om, at de har magiske kræfter, og River vil gøre hvad som helst for at komme tæt på dem, ændre alt ved sig selv. Men hvorfor er det så vigtigt for hende at blive en af dem? Hvad er det for en mørk hemmelighed, hun skjuler?

🎃 "Skyggernes bog" af Haidi Wigger Klaris:
Her er så endnu en bog til dig der er vild med hekse og magi. Det er en virkelig spændende og medrivende bog, som man har svært ved at ligge fra sig, da man bare må finde ud af, hvad der videre skal ske med karakterende. Bogen er fyldt med hekse, magi, dæmoner, spøgelser, mystik og hemmeligheder. Man flyver igennem den, så det er en god idé at have de næste bøger i serien klar, så man hurtigt kan læse videre.
Fra bagsiden:
17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet. Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt. Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde. 

Har du nogle læse anbefalinger til Halloween? eller bøger du altid vender tilbage til, på denne årstid?

"Livets Bog" (All Souls Trilogy #3) af Deborah Harkness

"Livets Bog" (org. titel "The Book of Life") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Livets Bog" starter hvor "Nattens Skygge" sluttede. Efter at have rejst tilbage i tiden for at søge svar på manuskriptet Ashmole 782's hemmeligheder er Diana og Matthew tilbage i nutiden, hvor de må stå ansigt til ansigt med nye udfordringer og gamle fjender. Da den største trussel mod deres fælles fremtid bliver afsløret, haster det med at finde de manglende sider i Ashmole 782. Jagten fører dem fra bjergene i Auvergne til paladserne i Venedig, før sandheden endelig kommer frem.

Hvis der er en bog jeg har glædet mig rigtig meget til at læse, så er det "Livets Bog". Jeg havde ventet på den i to år, så da jeg så at den endelig ville blive udgivet på dansk, blev jeg bare så glad og klappede i mine små hænder. Og hold nu op, "Livets Bog" var helt klart ventetiden værd!

I modsætning til de to andre bøger, så er "Livets Bog" fyldt med action og spændning fra start til slut, og jeg synes faktisk at denne bog er den bedste i serien. Det tog dog lidt tid for mig at finde rundt i persongalleriet, da det er et stykke tid siden jeg læste de andre bøger, men det kom heldigvis hen af vejen.

"Afvis mig ikke, fordi jeg er mørk og skyggeagtig."

Jeg havde virkelig savnet personerne i disse bøger, og det var skønt endnu en gang at følge dem. Diana er en karakter jeg holder meget af, og i denne bog er hun blevet meget mere selvsikker, og har accepteret sine heksekræfter. Hun er handlekraftig og stædig, men hun hører for det meste alligevel efter, hvad folk siger hun skal gøre, især hvis hun kan se fornuften i det.

Matthew er stadig meget overbeskyttende overfor Diana og de babyer de venter sig, men han er nu også meget sød. Desuden kæmper han stadig med sin fortid og sine indre dæmoner.

"Ifølge min bedstemors folk, bor der to ulve inde i alle væsener: en ond og en god. De bruger al deres tid på at forsøge at udslette hinanden."

I "Livets Bog" kommer der mere frem om Matthews blodgalskab, hvilket jeg synes var rigtig interessant, da det ikke er noget, der er blevet uddybet så meget i de andre bøger. Desuden var det rigtig spændende at følge deres kamp om at finde Ashmole 782, inden den havner i de forkerte hænder, da uret tikker og gamle fjender fra alle arter ligger på lur.

Kapitlerne bliver fortalt fra Dianas synsvinkel, men en gang imellem kom der et kapitel, hvor det er en altvidende fortæller. Dette synes jeg fungerede rigtig godt, da jeg synes det er fedt at følge personernes tanker og følelser omkring, hvad der sker, mens de kapitler hvor der ikke er en konkret fortæller, var med til at uddybe historien. Jeg savnede dog nogle kapitler fra Matthews perspektiv, for jeg tror det kunne have været spændende, at få et indblik i hans tanker, da det er med til at give lidt mere til karakterende og til historien. 

Jeg slugte "Livets Bog" råt, og da jeg først var kommet ind i historien igen, kunne jeg slet ikke ligge den fra mig. Den er virkelig spændende, og der sker hele tiden noget, da der hele tiden kommer nye informationer til. Den er rigtig god og man keder sig aldrig.

Deborah Harkness har gjort det igen, og "Livets Bog" er en skøn afslutning, på en fantastisk serie. Så hvis du er vild med hekse, vampyrer, dæmoner, magi og mystik, så burde du kaste dig over denne serie, som vil tage dig med på en rejse gennem tiden. 

Har du læst All Souls Trilogien?

"Nattens Skygge" (All Souls Trilogy #2) af Deborah Harkness

"Nattens Skygge" (org. titel "Shadow of Night") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Nattens Skygge" starter der, hvor "Heksenat" sluttede, Diana og Matthew er, ved hjælp af Dianas evne som tidsrejsende, rejst tilbage til Matthews hjem i Oxford i år 1590. De er rejst hertil for at lokalisere manuskriptet, Ashmole 782, før der bliver fortryllet, samt at finde en dygtig heks, der kan lære Diana at bruge og kontrollere sine evner. Men rejsen tilbage til det Elizabethanske London er farlig og fuld af spioner, men parret modtager hjælp fra Matthews venner i det mystiske selskab Nattens Skole, og Matthew bliver konfronteret med dele fra sin fortid, som han troede var glemte.

"Nattens Skygge" er ligesom "Heksenat" lidt tung i starten, men igen er det noget man lige må kæmpe sig igennem, for den bliver virkelig god, spændende og svær at ligge fra sig jo længere ind man kommer.

I denne bog kan man virkelig mærke at Deborah Harkness er historiker og har boet i Oxford, for alle detaljerne om livet i renæssancen anno 1590 og de historiskepersoner hun får flettet ind i historien, er så godt beskrevet, at man ligefrem føler man er der, hvilket er rigtig fedt. 

Diana er stadig en karakter jeg holder meget af, og jeg kan rigtig godt lide, at følge hendes kamp om, at lære at kontrollere sine kræfter, derudover delte jeg hendes fascination af Oxford i denne tidsperiode. I denne bog lærer vi også mere om Matthew og hans fortid, ting han måske ikke er så stolte af, men som forklare, hvorfor han handler og reagerer som han gør, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da han er meget mystisk i "Heksenat".

På trods af, at den til tider virkede lidt langtrukken, så er det en bog der er værd at læse og opleve. Man bliver suget ind i England i 1590, og man vender side efter side, for at finde ud af, om de finder manuskriptet, og om de finder det før det er forsent. Den er godt skrevet, spændende og god. Jeg glæder mig til at læse bog nummer 3, og se hvad der sker med karakterende.

"Nattens Skygge" er en bog fyldt med fantasi, alkymi, tidsrejser, kærlighed og magiske opdagelser.

"Heksenat" (All Souls Trilogy #1) af Deborah Harkness

"Heksenat" (org. titel "A Discovery of Witches") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Heksenat" handler om historikeren Diana Bishop, der er af hekseslægt, der forsker i alkymistiske skrifter. Da hun falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford, aner hun farer og sender det tilbage i arkivet uden at undersøge dets hemmeligheder. Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner. Hun ved dog ikke, at den alkymistiske tekst hun fandt, Ashmole 782, har været forsvundet i flere hundrede år, og den tiltrækker opmærksomheden fra andre væsner, en af dem er vampyren Matthew Clairmont. Diana og Matthew bliver med det samme tiltrukket af hinanden, men deres forhold strider mod en gammel pagt, som er med til at sikre ro og afstand mellem arterne og undgå at tiltrække sig menneskenes opmærksomhed, og de får hurtigt skabt sig nogle fjender. Da Dianas magiske kræfter begynder at vokse, bliver det tydeligere at nogen prøver at dræbe hende. Sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid, oprindelse og fremtid, og det lader til, at Diana er den eneste der kan åbne manuskriptets kode. Det skal vise sig at blive en rejse i tid og sted. 

Jeg har altid været meget fascineret af hekse, så da jeg så den i boghandlen for første gang, blev jeg straks draget af titlen, og den lød virkelig spændende, selvom jeg var lidt skeptisk overfor alt det med vampyrene. Men heldigvis var "Heksenat" ikke kun en bog om kærlighed mellem heks og vampyr, den var lige så meget en bog om at finde ud af, hvor man stammer fra, hvorfor verden ser ud som den gør, samt at acceptere sig selv og sin fortid. 

"Det begynder med fravær og begær. Det begynder med blod og frygt. Det begynder med en opdagelse af hekse."

I starten virker den meget tung, da den er lang tid om at komme ordentligt i gang, men man må virkelig ikke give op her, da den bliver rigtig god og spændende. Det er nok en af de bedste bøger om hekse, vampyrer og dæmoner jeg har læst længe. Derudover elskede jeg Oxford omgivelserne. 

Jeg kunne rigtig godt lide Diana, der prøver at holde sine evner nede, og holde sig væk fra heksesøsterskabet, da hun frygter sine evner, da det var hendes forældres evner, der fik dem dræbt. Hun kæmper virkelig selvom hun snart indser, at hun bliver nødt til at lære at styre dem, i takt med at de bliver stærkere og stærkere. Matthew er den der lidt arrogante type, der prøver at redde Diana. Men efterhånden begynder han, at hjælpe hende med at kontrollere sine evner. De er et lidt sjovt par.  

Det var rigtig spændende at høre om de forskellige arter, og om Diana kunne få fat i manuskriptet igen før det var forsent, og den ville ende i de forkerte hænder. Jeg nød at læse om Dianas kamp med sine kræfter, og de forskellige karakters baggrund, da det var med til at give dem lidt mere dybde. 

"Heksenat" er en yderst velskrevet fortælling, om kærlighed, magi og at finde ud af, hvor man stammer fra, samt at acceptere sig selv. Derudover er den vildt spændende, når man først er kommet ind i den. Glæder mig i hvert fald til at følge Diana, Matthew og deres familier igen, og se hvad der sker.