Forpremiere på filmen "Vildheks"

*Eventet var sponsoreret af forlaget Alvilda*

I sidste uge havde jeg den fornøjelse, at være blevet inviteret ind til forpremiere på filmatiseringen af "Vildheks", af forlaget Alvilda. Filmen er baseret på Lene Kaaberbøls bog af samme navn.

"Vildheks" handler om 12 årige Clara som bruger sin tid på skole og bedstevennen, Oskar, men efter Clara en dag bliver angrebet af en sort kat, ændres hendes liv. Da katten har gjort Clara alvorlig syg, tager hendes mor hende med ud til mosteren Isa, som er en vildheks. Her finder Clara ud af, at hun også tilhører en gammel slægt af vildhekse med helt speciel kontakt til naturen og dyrene.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har læst "Vildheks" bøgerne, men jeg har hørt så utrolig meget godt om dem. Derfor var jeg også hurtig til at svare ja tak, da forlaget Alvilda spurgte om jeg kunne tænke mig at se den. Min nysgerrighed var vakt, og jeg var spændt på at se, hvad det hele handlede om.

Jeg drog derfor mod Valby, og Nordisk Film, hvor jeg mødtes med Ann-Kristine som har bloggen Ord fra en bibliofil, og Sabrina som har bloggen Sabrina's blog. Vi fulgtes hen til Nordisk Film, hvor vi efter lidt ventetid blev lukket ind i en lille biografsal. På sæderne blev vi overrasket med en fin lille goodiebag, fyldt med lækkert "Vildheks" merchandise, og lækre gourmet vingummier fra Wally and Whiz, som jeg nød under filmen.

Inden filmen startede dukkede de to piger op der spiller henholdsvis Clara og vildhekselærlingen Kahla, samt filmens instruktør. De fortalte lidt om deres roller, og hvordan det var at filme. De var der meget kort, og efter de gik, startede filmen.

Jeg er altid lidt skeptisk, når jeg sætter mig og ser en dansk film, især en dansk film med børn, da jeg ofte synes det hele virker så påtaget og falsk, og som om de står og læser op. Men her overraskede "Vildheks" mig positivt. Jeg følte ikke at børneskuespillerne læste op fra et manuskript, og de virkede alle meget ægte i deres reaktioner igennem filmen, og de tre børn havde bare generelt en rigtig god kemi, igennem hele filmen. Så bare pga. det, var det en rigtig god oplevelse.

Derudover er filmen bare super flot, både scenografien, men også filmens special effects, der er rigtig godt lavet. Den er filmet i bl.a. Ungarn, og naturen i den er for vild. Den er så smuk, og så passende, til en fantasy/ eventyrfilm, hvor det handler om naturen, den vildeverden og alle dens dyr. Jeg savnede dog lidt det danske, når Clara cyklede hjem fra skole, da det var tydeligt at det ikke var en dansk by, og det synes jeg var ærgerligt.

Men alt i alt var det en rigtig god film, fyldt med magi, venskab og action. Den er klart anbefalelsesværdig, og et rigtig godt bud til familiehygge i efterårsferien.
"Vildheks" kan ses af alle, men anbefales fra 7 år, da den til tider er lidt uhyggelig.

"Vildheks" har premiere d. 11. oktober.

Traileren er fundet på youtube.com, af Nordisk Film.

Bloggerevent med Jeffrey Archer på Bogforum

*Bøgerne er sponsoreret af Lindhardt & Ringhof*

Kort før Bogforums start modtog jeg en mail fra Lindhardt og Ringhof, hvor de inviterede mig til eftermiddagste i selskab med selveste Jeffrey Archer, til en snak om hans serie "Clifton-krøniken". Jeg læste hans bog "Hvor der er vilje", som er første bog i serien, tilbage i januar måned, og jeg var helt vild med den, så der var ingen tvivl, jeg skulle helt sikkert med! 

Arrangement foregik søndag eftermiddag på Bogforum, hvor jeg sammen med ni-ti andre bogbloggere mødtes nedenfor rulletrappen, og sammen gik op til lokalet, hvor arrangementet skulle afholdes. Inden Jeffrey Archer dukkede op sammen med sin danske redaktør, fik vi lige af vide at han altså var en ret speciel personlighed, som nok skulle sige sin ærlige mening. 

Rikke, fra Lindhardt og Ringhof, havde fået lov til at være ordstyrer, men hun skulle egentlig bare sætte ham i gang, og så kørte han ellers bare af sig selv. Jeffrey Archer fortalte at det var hans bog "Kane and Abel" der i sin tid startede det hele, og var med til at ændre hans liv. Han gjorde dog lige opmærksom på, at den ikke er udkommet på dansk, hvilket han synes de burde gøre. I Danmark er han dog blevet utrolig populær efter "Clifton-krøniken" er udkommet. Det er en serie på syv bøger, hvoraf tre er udkommet på dansk.

Han snakkede om at Harry og Emma, som er hovedpersonen og hans elskede, er inspireret af ham selv og hans kone, i hvert fald trefjerdedele bygger på deres liv. Han fortalte at den syvende og sidste bog i serien lige er udkommet i både England og USA, hvilket var lidt hårdt, pga. den slutning bøgerne skulle have. Han har modtaget flere e-mails fra voksne mænd, der fortalte at de havde grædt da de læste den. Selv var han ret afklaret med det, og han var egentlig klar til at sige farvel til Harry, da det er en serie han har arbejdet med i syv år, og som havde en uundgåelig slutning. Han fortalte, at han gennem sin skriveproces ikke har haft nogen idé om, hvad der skulle ske, og at det faktisk kun var med den syvende bog, at han vidste det, da det var ret klart. Dette fandt jeg ret interessant, da jeg selv gerne vil være forfatter, men har svært ved at sætte mig og skrive, når jeg ikke ved, hvad der skal ske, da jeg ofte kun har starten eller slutningen på en fortælling. Men måske jeg bare skal prøve at gøre som Jeffrey Archer og bare skrive, og så lade mig overraske. 

Archer er meget stolt af det, han har opnået med "Clifton-krøniken", da han også kan se, at hans skrivestil har ændret sig, og heldigvis til det bedre. Han er en meget dedikeret forfatter, og beskriver også sig selv som en meget dreven person, der gerne vil gøre alting bedre. For hvis der ikke er en udvikling, og man ikke bliver bedre til det man laver, hvad er så meningen med det? Han kan bruge flere timer på et enkelt ord, det skal nemlig være det helt rigtige, og han går ikke videre, før det ord han har valgt er helt perfekt. Han vil altid være bedre, og vil gøre alt for ikke at blive doven. Han vil ikke kunne give andre end sig selv skylden for sin fiasko, og han vil hellere kunne sige, at han gjorde sit bedste, end at hvis han havde brugt længere tid på den, ville den have været bedre. Derfor er hans skriveplads, i huset "Writers Block" på Mallorca, også vendt ud mod havet, sådan at han undgår unødvendige forstyrrelser. Han vil nemlig ikke have nogle undskyldninger for, at han ikke har fået skrevet. 

Da han bliver spurgt til sin skriveproces, svarer han, at han skriver alting i hånden. Det med computere og skrivemaskiner har aldrig fungeret for ham, og han finder en form for tilfredsstillelse i, at se pennen bevæger sig over papiret, og de ord der dukker frem. Men fordi han skriver sine ting i hånden, er hans første udkast altid vildt lange. Desuden fortalte han, at han har en tidsplan, som han følger dagligt, hvor han står tidligt op, skriver i to timer, holder to timers pause, skriver i to timer, holder to timers pause osv., og så går han tidligt i seng, og så starter det ellers forfra. Han bruger flere hundrede timer på sine udkast, og når hele bogen er færdig har han brugt flere tusind timer, fordi den bare skal være perfekt.

Jeffrey Archer forstår ikke, at man som forfatter gider skrive bare fordi man ved det vil sælge, når man i stedet hele tiden kunne prøve at blive bedre og overraske sine læsere. Han synes det er dovent gjort. Han frydede sig derfor også over, at han havde hørt om en forfatter, der ikke længere blev udgivet i Danmark, fordi bøgerne ikke solgte, da læserne havde opdaget at forfatteren var blevet doven.

Efterfølgende svarede han på de spørgsmål der nu måtte være. Han var meget interesseret i at høre, om der var nogle af os bogbloggere, der ønskede at være forfatter, hvilket der var. Han gjorde det meget klart, at de ting han havde fortalt om, f.eks. hvordan han gjorde tingene, ikke nødvendigvis gjorde sig gældende for alle, men han ønskede os alle held og lykke med det. Desuden gav han det tip, at man selv oversatte sin bog til engelsk og sendte det til et forlag i udlandet. Han havde nemlig mødt utrolig mange der ikke kunne blive udgivet i udlandet, fordi forlagene ikke var interesserede, da de først skulle oversættes. Så han mente det måske var et forsøg værd, da han synes det var ærgerligt, at det skulle holde os fra at blive opdaget i udlandet. Derudover sagde han, at han synes at den første bog i hans serier, eller bare generelt, skulle sælges til næsten ingen penge, for når folk så havde læst den, så skulle de nok købe de andre, på trods af prisen. Det tip kunne jeg egentlig godt lide, og efter min tid i boghandlen kan jeg også se, at manden jo faktisk har ret.

Til sidst kunne vi få signeret vores eksemplarer af hans bøger. Lindhardt og Ringhof var så søde, at de sponsorerede et eksemplar af alle tre bøger i "Clifton-krøniken" til os bogbloggere, og jeg fik selvfølgelig signeret dem alle tre. Jeffrey Archer gav sig også tid til at small-talke mens han signerede, og efter vi havde fået en lille snak om, hvordan man udtalte mit navn, spurgte han mig, hvad jeg ville være, når jeg blev "stor", hvortil jeg svarede, at det vidste jeg ikke helt, men at jeg altid havde drømt om, at blive forfatter, og så ønskede han mig held og lykke. 

Alt i alt var det et rigtig godt og utrolig spændende arrangement, med en sjov, karismatisk person, som jeg kom til at holde meget af. Jeg kunne godt have brugt flere timer på, at lytte til Jeffrey Archer, og hans pointer omkring det at være forfatter.  

Tusind tak til Lindhardt og Ringhof for invitationen til et rigtig godt arrangement, og for at sponsorere de tre første bøger i "Clifton-krøniken", jeg glæder mig meget til at læse videre!

Bogbloggerarrangement hos Paludans Bogcafé

*Goodiebagsne er sponsorerede*

Søndag d. 2. juli var jeg til et rigtig hyggeligt bogbloggerarrangement omhandlende kvindeliv. Det var min gode veninde Louise, der har bloggen The Secret life of a book collector, der i samarbejde med Elena fra Litteraturhuset, havde arrangeret dette spændende arrangement.

Arrangementet blev afholdt hos Paludans Bogcafé, som virkelig satte den perfekte ramme for et bog arrangement, da der simpelthen er så hyggeligt og stemningsfuldt, med bøger overalt. Da vi ankom var det første vi blev mødt af, synet af en masse muleposer, som var fyldt med gode sager. Derefter blev vi budt velkommen og informeret om dagens program, der bestod af både oplæg og leg.

Første oplæg blev holdt af Sune De Souza Schmidt-Madsen, der er redaktionschefen for danskskønlitteratur på Lindhardt og Ringhof. Han havde taget en blandet skare af bøger med, og snakkede med stor passion om forfatterne til disse bøger, eller de kvinder de omhandlede, sådan at han holdt sig til dagens tema om kvindeliv. Sune fortalte blandt andet, om den udvikling der har været indenfor de kvindelige forfatterskaber, da kvinder førhen var nødsaget til at bruge mandlige pseudonymer for at blive udgivet, til nu hvor de faktisk har en ret stor plads på litteraturscenen. Han fortalte om hvordan der bliver set på kvindelige forfattere i udlandet i forhold til Danmark, og der blev diskuteret om der stadig bliver set forskelligt på mænd og kvinder, når det f.eks. kommer til at vinde priser eller til litteraturanmeldelser i aviserne. Det var rigtig spændende at høre om de tanker han havde gjort sig omkring emnet, og hvilke oplevelser han havde inden for forlagsbranchen, i forhold til de kvindelige forfattere.

Efter Sunes oplæg var der en kort pause, hvor vi kunne få lidt at drikke og hurtigt få snakket med dem, som vi sad sammen med. Da pausen sluttede gik forfatterne  Karen Strandbygaard og Agnete Friis på, og de fortalte om deres bøger "Se ikke væk" og "Blitz". Agnete Friis var den første til at fortælle, og hun startede med at læse et lille stykke fra sin bog "Blitz" op, som handler om en kvinde, hvis børn er ved at blive fjernet af kommunen. Hun fortalte om sin idé til bogen, og at det hun gerne ville kigge på, var de tanker om, hvad der forventes af mødre i dagens samfund. Derefter læste Karen Strandbygaard op fra sin bog "Se ikke væk", der omhandler en mor med angst, og hvordan denne angst præger alle hendes tanker. Karen fortalte at angst var noget der havde præget hende, hendes mor og hendes mormors liv rigtig meget, og at det var det der havde været inspirationen til bogen. Så hun havde simpelthen skrevet alle de ting ned, hun selv havde gået og frygtet, og så overdrevet dem en lille smule, og det var så hovedpersonen i hendes bogs tanker og frygt. Efter begge deres oplæg gik en rigtig spændende debat i gang, i forhold til de forventninger vi har til os selv som forældre, men også de forventninger samfundet har, eller de forventninger vi tror samfundet har til os som forældre. Vi diskuterede, hvordan det nok er mest normalt at det er kvinderne, som har denne angst omkring, at der skal ske deres børn noget, og at bekymringerne nogle gange får lidt for frit spil. Her var det rigtig interessant at høre Sunes tanker, da han ikke havde så mange af de tanker som forfatterne, eller dem som var mødre kunne nikke genkendende til. Han tænker nemlig ikke så meget over, hvad andre folk tænker om ham som forældre, men han tænker mere på om børnene har det sjovt.

Derefter var det blevet tid til en leg. Louise og Elena havde arrangeret pakkeleg, og hold nu op, hvor havde de skaffet mange pakker. Der var både mulighed for at stjæle, men også forære sine pakker væk, hvilket ikke var lige populært hos alle, mig selv inklusiv (man er vel konkurrence menneske :-P). Det var rigtig sjovt, og en god måde at lave noget socialt med hinanden på.

Da pakkelegen endte var det blevet tid til at spise en lækker sandwich samt hyggesnakke med alle de andre bogbloggere. Vi fik udleveret endnu en goodiebag, og ligesom den første var den fyldt til randen med lækre ting. Det var et super hyggeligt arrangement og rigtig godt planlagt, så det kan I sagtens gøre igen Louise og Elena, og skønt at være i et lokale med en masse andre bogbloggere, som alle deler den samme passion for bøger og boglige ting, som mig. Jeg kom hjem med en god potion bøger, lækre franskevafler, en masse forskellig te, nogle notesbøger og kalendere, noget stof og en masse andre spændende ting, som jeg glæder mig meget til at kaste mig over.

Desuden vil jeg gerne sige tak til alle de søde sponsorer, der har været så utrolig gavmilde:

Café Paludan, CulturePlus.dk, PLUSbog.dk, Karen Wolf, Fredsted, tebox, La Glace, Arnold Busck, Tante T, Politikens Boghal, Forlaget Brændpunkt og forfatter Anne Cathrine Bomann, People’sPress, Gads Forlag, Aarhus Universitetsforlag, Forlaget HarperCollinsNordic, Forlaget Modtryk, C&K Forlag, Turbine Forlaget, Forlaget Arvids, FADL Forlag og Lindhardt & Ringhof.

Bloggerbrunch med Katja Berger

Lørdag d. 13. august var jeg inviteret til brunch i Vejle, sammen med en del andre bogbloggere. Vi var blevet inviteret af forfatter Katja Berger og hendes forlag Dreamlitt, for at høre om hendes nye debut bog "De 7 synder" der udkommer d. 22. september.

Så lørdag morgen tog jeg toget fra Roskilde kl. 06:45 mod Høje Taastrup, for så at skifte til lyntoget i Høje Taastrup mod Vejle. Togturen blev brugt på at læse lidt, selvom det var ret svært at koncentrere sig, da jeg var ret træt. Da klokken var blevet 09:00 ankom jeg til Vejle, og så blev det rigtig spændende, for nu skulle jeg finde ud af, hvor jeg skulle hen, og da det var første gang jeg var i Vejle, blev det altså med hjælp fra GPS at jeg fandt hen til det sted, hvor brunchen skulle afholdes. Arrangementet blev afholdt i den mest hyggelige lille boghandel med navnet Bogdrømme, som også er der hvor forlaget Dreamlitt har til huse. Bogdrømme er indrettet med gamle mørke træmøbler, en fin sofa og mange små detaljer såsom ugler og perleplader. Der var virkelig hyggeligt og stemningsfuldt.

Da vi alle var samlet og var blevet budt velkommen af Katja og Rikki fra Dreamlitt, tog vi plads, og fik serveret den lækreste brunch, med fade fyldt med forskelligt kødpålæg og dips, og noget rigtig godt brød. Mens vi spiste blev der snakket om løst og fast. Vi fik blandt andet vendt emner som Pokémon Go, blogs, bøger og erfaringer med blogging og diverse forlag.

Efter et par timer var det blevet tid til, at Katja skulle fortælle lidt om sin nye bog, og grunden til at vi alle var der, nemlig "De 7 synder". Katja fortalte lidt om sit liv, et liv fyldt med mobning, manglende selvtillid og kærestesorger, og hvordan hun i disse svære perioder af sit liv, fandt trøst hos bøgerne og i sine skriverier. Hun fortalte, hvordan hun havde fundet inspiration til "De 7 synder" under en samtale med en ven, og hendes fascination af en verden, hvor der fandtes 7 guder, og at de hver havde en modsætning, en synd. Faktisk var hun så småt begyndt at skrive på historien i sine teenage år, så historien om Kane og de 7 synder, har været undervejs længe, og nogle få steder i den færdige bog, er scener hun skrev på, for flere år siden.

Hun fortalte om sin skriveprocess, om hvordan hun havde haft en idé til starten og til slutningen, men uden at vide hvordan historien skulle komme derhen. Her havde hun fået hjælp af en anden forfatter hun kendte, som vejledte hende til at skrive det ned hun havde en idé til, lige meget om det så var i kronologisk rækkefølge eller ej, og på den måde fik hun bygget videre på sin historie. 

Derudover fortalte hun om, hvordan det var at sende det færdige manuskript ud til forskellige forlag, og få afslag på afslag, eller slet ikke høre tilbage fra et forlag, selvom de havde vist interesse, for til sidst at få et ja, og skrive under på kontrakten. Herefter skulle hun igennem rigtig meget redigering, scener der skulle slettes eller laves om, udtryk der skulle ændres osv., for til sidst at have den helt færdig og klar til at blive sendt til tryk. Katja fortalte, hvordan hun selv havde fået lov til at vælge illustrator til at designe forsiden, og at hun derfor havde valgt en illustrator hun var rigtig glad for, nemlig Peter Nielsen, og startet samarbejde med ham. Hun fortalte om de længere mails de havde haft om idéer til forsider, om hvad hun kunne lide og ikke kunne lide, samt hvad der var vigtigt for Katja, at der kom med på forsiden. Desuden var det rigtig vigtigt for Katja, at hele bogen blev illustreret, sådan at der også er motiv på bagside og bogryggen. Det havde været en længere process, før hun var helt tilfreds, og der var mange detaljer som ansigter og kjoler der blev ændret op til flere gange. Det endelig resultat er hun dog rigtig glad for, og det forstår jeg skam godt, for det er godt nok flot, og man bliver helt draget af den. Den har i hvert fald vækket min nysgerrighed endnu mere!

Efter Katja havde fortalt, var det blevet tid til at stille spørgsmål, både til hende, men også til Rikki. Katja fortalte blandt andet om de tanker hun havde gjort sig i forhold til nogle af de emner, der bliver taget op i "De 7 synder", såsom hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi tænker om os selv, og hvilke konsekvenser vores tanker og handlinger har. Derudover fortalte hun at det ikke er en serie, så der kommer ikke flere bøger om Kane, men hun er dog ikke afvisende overfor flere bøger i dette univers.
Rikki fortalte lidt om forlaget og boghandlen Bogdrømme og konceptet bag det.

Omkring kl. 14:30 gik turen atter mod Roskilde. Det var en rigtig hyggelig, spændende og inspirerende dag, og jeg glæder mig nu rigtig meget til at få fingrene i "De 7 Synder", og dykke ind i Kanes historie.

Tusind tak til Katja Berger og Rikki fra Dreamlitt, for invitationen til et rigtig godt og interessant arrangement. Desuden var det rigtig hyggeligt at hilse på de andre søde bogbloggere.

"De 7 Synder" udkommer d. 22. september, og der bliver holdt bogreception på udgivelsesdatoen hos Arnold Busck i Valby fra kl. 16-18, hvor der er mulighed for at møde Katja, og få sin bog signeret.
 

Bloggerevent med Morten Brask

I torsdags havde jeg den fornøjelse, at være blevet inviteret ind på Politikens forlag, til blogger arrangement med Morten Brask, i forbindelse med hans seneste bog "Ofrene", der udkom i april. 

Da jeg nåede forlaget, blev jeg og de andre bloggere mødt af Vicki, der bød os velkommen og præsenterede os for Morten Brask, der kom ind af døren samtidig med os. Stemning var hyggelig, og vi satte os til bords og fik fyldt vores glas. Bordet var desuden fyldt med lækker frugt og en stak bøger, til de af os, der ikke havde nået at modtage den fysiske bog inden arrangementet.

Efter en kort præsentations runde af os fem bloggere, gik Morten Brask i gang med at fortælle om sig selv og sit forfatterskab. Han fortalte, at han har skrevet dagbog siden han var helt lille, og at han altid har holdt af at skrive små historier. Han beskrev, hvordan disse historier og det at skrive dagbog, har været med til at udvikle ham og hans skrivestil igennem tiden. Hvilken genre han ville skrive vidste han dog ikke, og han prøvede i sine teenage år at skrive lidt fantasy, hvilket resulterede i en historie om kæmpe snegle.

Sidenhen er han dog blevet meget mere fascineret af ekstremer, som både kan være følelsesmæssige ekstremer, ekstreme valg og ekstreme omstændigheder, hvilket er nogle af de ting han tager op i sine bøger. I 2007 skrev Brask romanen "Havet i Theresinstadt" der foregår under 2. verdenskrig, og handler om en dansk lægestuderende der bliver sendt til Theresinstadt, den koncentrationslejr, hvor de rige og kendte jøder blev placeret. Historien beskriver hans arbejde i lejrens hospital, og hvordan han forelsker sig i en tjekkisk jøde. Her var Brask fascineret af de forhold og forelsker der kunne opstå på et sted så ekstremt som en koncentrationslejr.

Brasks roman "En pige og en dreng" er en af hans mere personlige romaner, som handler om tab og den ekstreme sorg man som forældre føler, når man mister et barn. Denne historie er inspireret af tabet af hans to nyfødte tvillinger, og den ekstreme sorg han følte, og hvad han efterfølgende måtte gøre for at komme ovenpå igen, hvilket var meget rørende at høre om.

Hans nyeste bog, "Ofrene", tager et emne op, han i lang tid har ville skrive om, nemlig at undersøge det ekstreme ved voldtægt, og de følger det har, ikke kun for selve voldtægts ofret, men også de pårørende, nemlig de andre ofre. En veninde af Brask blev voldtaget i Paris for en del år siden, og hendes far blev meget påvirket af denne situation, og tænkte meget på at finde og tage hævn over datterens voldtægtsmand. Farens vrede inspirerede Brask til hovedpersonen i "Ofrene", nemlig voldtægts ofrets kæreste, og det had han føler. I "Ofrene" er det nemlig kæresten til ofret der fortæller historien, hvor han fortæller om, hvad der er skete før, under og efter voldtægten, og den vrede, skyld og tvivl han føler, og dermed hvordan han er det andet offer i voldtægten.

Brasks første udkast til bogen var meget mere provokerende, og han fik derfor besked på at lave den om, hvis han ikke ville slagtes af en masse feminister. Så han foretog nogle ændringer, og endte med dette resultat, som stadig er meget barsk.

Han fortalte også, hvordan han laver research til sine bøger, og hvorfor han synes det er vigtigt. Da han skulle skrive "Havet i Theresinstadt" tog han for eksempel ned og besøgte lejren, for at få det så historisk korrekt som muligt. Til en anden bog tog han til New York for at opleve byen, og for bedre at kunne beskrive lysets fald på bestemte tidspunkter. Til "Ofrene" snakkede han blandt andet med en psykiater, en fra Rigshospitalets Center for Seksuelle overgreb, en senioranklager og en landsdommer, for at kunne beskrive tingene og følelserne i sin bog, så autentisk som muligt. Derudover besøgte Brask en retssal, hvor der var en sag omkring en voldtægt i gang, for at opleve, hvordan det var, og hvad dommeren og domsmændene bliver nødt til at lægge vægt på i en sådan sag, hvor det er ord mod ord.

Hans næste projekt er en bog omkring reality stjerner, så i øjeblikket er han ved at læse Kris Jenners biografi. Jeg er meget spændt på at læse, hvad der kommer ud af det.

Det var en virkelig spændende og hyggelig aften, som har gjort mig endnu mere nysgerrig efter at læse mere af Morten Brask.

Tusind tak til Morten Brask og Politikens forlag, for invitationen til et rigtig godt og interessant arrangement. Derudover var det hyggeligt at hilse på Ann-Kristine fra Ord fra en bibliofil, Marie fra Læsehesten, Isabel fra Bogbobler og Mette fra KulturXpressen.