lørdag den 23. april 2016

24-timers read-a-thon


Idag kl. 14 bliver der afholdt Dewey's Read-a-thon som er et halvårligt online event, hvor læsere verden over bliver udfordret til at læse så meget de overhovedet kan, på 24 timer. Undervejs kan man bruge de sociale medier som Twitter, Instagram og blogs til at tale med andre læsere og dele sine læseoplevelser og sin læse process.

Jeg har aldrig deltaget før, men igår tænkte jeg, hvorfor ikke prøve det af. Jeg har dog ikke tilmeldt mig Dewey's Read-a-thon, fordi jeg ikke kan være med helt til kl. 14 imorgen, da jeg skal på arbejde kl. 11. Derfor holder jeg bare noget lignende, bare uden at bruge det andet navn. Derfor er mit bare et helt almindeligt læsemaraton, som jeg har tænkt mig at starte her kl. 12. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvor meget jeg får læst, men derudover glæder jeg mig egentlig bare til at dedikere hele dagen til at læse, og følge lidt med i andre folks read-a-thon. Jeg tror det bliver rigtig sjovt.

Min læsestak er ikke særlig stor, men jeg er ikke verdens hurtigste læser, så har kun valgt disse to bøger, nemlig "Rød Opstand" og "Kvinden i toget". "Rød opstand" har jeg længe haft lyst til at læse, men har nok udskudt den lidt, i frygt for at den ikke lever op til mine forventninger, men nu skal det altså være, og jeg glæder mig meget. "Kvinden i toget" synes jeg lyder rigtig spændende, og fik lige set traileren til filmen igår, hvilket fik givet mig endnu mere blod på tanden, efter at læse den.

Jeg synes det kunne være fedt, hvis jeg bare kunne få læst en af dem, men nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Glæder mig i hvert fald meget til at læse dem begge.

Jeg vil løbende opdatere, hvordan det går, både her på bloggen, men også på instagram, hvor du kan følge mig under @adventuresofabooknerd

"Rød opstand" er en gave fra forlaget Gyldendal, som jeg modtog i forbindelse med bogbloggertræffet 2015. 

Skal du deltage i read-a-thon? hvor kan jeg i så fald følge dig? 

Kl. 12:08; Jeg vil nu ligge mig i sofaen og starte på "Rød opstand", og jeg glæder mig så meget. 

Kl. 16:10; Ups jeg faldt lige i søvn i en halv time, så jeg er ikke noget lige så langt som jeg havde håbet. Men har dog fået læst en del, og er nu på side 81 af "Rød opstand", og den er faktisk ret spændende. Nu vil jeg smutte op og hente min forlovede fra arbejde, og så skal vi ud og handle ind til noget aftensmad, og måske også lidt snack til senere. Glæder mig i hvert fald til at læse videre. Hvordan går det med jeres læsning? 

Kl. 19:07; Så har vi spist, og jeg vil nu fortsætte med at læse "Rød opstand". Snacksene er fundet frem, og det bliver godt at komme videre med bogen. 

Kl. 23:10; Øv, øv, øv. Jeg er først lige nået halvvejs med "Rød opstand" nu, og jeg må sige, jeg er slet ikke tilfreds med min læsehastighed, ved ikke helt hvad der er gået galt. Jeg havde sådan håbet at jeg ville blive færdig med den idag, men sådan går det ikke. Til gengæld er den rigtig god og ret spændende, så jeg nyder at læse den. Håber jer der læser med i read-a-thonets læsning går bedre end min. Jeg vil nu vende tilbage til bogen, så jeg kan nå lidt længere ind i den, inden jeg bliver nødt til at gå i seng, da arbejdet kalder imorgen. 

Kl. 02:00; Nu vil jeg smutte i seng. Skulle gerne nå at få sovet lidt inden jeg skal på arbejde imorgen, ellers bliver det en meget lang dag. Jeg er nået til side 261 i "Rød opstand" og har altså læst 63% af bogen. Jeg er ikke helt tilfreds, da jeg virkelig havde håbet på at jeg kunne have læst den idag, men samtidig er jeg også godt tilfreds, da det er mere end jeg normalt ville have nået på en dag. "Rød opstand" er rigtig god og spændende, og jeg glæder mig meget til at læse videre, for at finde ud af, hvad der sker. Men nu vil jeg sige godnat. 

Så er Read-a-thonet slut for denne gang. Jeg nåede ikke at få læst noget inden jeg skulle på arbejde, så nåede desværre ikke længere med "Rød opstand" end til side 261. Det har været sjovt at deltage i Read-a-thonet, og virkelig skønt rigtig at kunne fordybe sig i bøgernes verden, og ikke lave så meget andet end bare at læse og hygge, hvilket jeg i hvert fald gjorde. Jeg havde som sagt håbet at jeg ville være blevet færdig med minimum en bog, men sådan blev det ikke denne gang. Men i stedet fik jeg læst over halvdelen af en bog som har stået på min TBR-liste i meget, meget lang tid, hvilket er rigtig dejligt. Jeg har virkelig nydt at følge de andre som har deltaget i read-a-thonet på instagram, da det har været sjovt at følge folks læse process, og blive misundelig over alle deres lækre snacks. Jeg kunne sagtens finde på at deltage igen, da det virkelig har været skønt at have fokus 100 % på læsningen, hvilket er noget jeg virkelig har savnet. 
Derudover vil jeg gerne sige tak til alle jer der har fulgt mig og kommenteret inde på instagram, det har simpelthen været så hyggeligt. Håber også I havde et godt læsedøgn. 

Jeg synes "Rød opstand" er rigtig god og spændende, og jeg glæder mig til at fortsætte min læsning af den. Tror noget af min aften skal bruges i selskab med den i hvert fald.

Deltog du i Read-a-thonet? hvordan er det gået med jeres læsning? har du læst noget godt?

Billede fra min instagram @adventuresofabooknerd 


6 kommentarer:

  1. Jeg skal også snart have læst "Rød opstand" - jeg håber den er god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig god, og ret spændende, så kan klart anbefale den ;) men vil til at læse den sidste halvdel nu :)

      Slet
  2. Godt det så ikke gælder om at få læst mest men bare at hygge sig med det :) Jeg var desværre ikke med denne gang.. ikke altid lige nemt at få det til at gå op med børn. På det punkt er 14 til 14 noget så upraktisk :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Det jo det, og jeg hyggede mig i hvert fald :) det er alt for sjældent jeg bare sidder non-stop med en bog, så det var rigtig dejligt :D Ja det kan jeg godt se, det er da upraktisk, men håber du fik læst bare en lille smule i løbet af weekenden :) og så må du deltage når de bliver lidt ældre ;) hehe

      Slet
  3. Hvor godt at du deltog. Jeg var også ærgerlig over min læsehastighed de første gange jeg deltog, men så snart man slapper af omkring det, nyder man oplevelsen meget mere. I bund og grund er det jo ligegyldigt hvor meget man når at læse, bare man læser :) Jeg kunne desværre ikke deltage denne gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du fuldstændig ret i, og kan da egentlig også være at jeg tænkte alt for meget over det at skulle nå en hel bog, sådan at jeg ikke fik slappet ordentligt af, og kunne nyde det at læse :) må jeg være opmærksom på næste gang :) var da ærgerligt du ikke kunne deltage, men håber din weekend var god alligevel :)

      Slet