lørdag den 17. september 2016

Opsummering af sommerferielæsning og udfordring

Min sommerferie sluttede i sidste uge, og derfor er det nu blevet tid til at følge op på, hvor mange og hvilke bøger jeg har nået at læse i min ferie. Som flere af jer ved, havde min forlovede givet mig en læseudfordring, sådan at jeg kom igennem nogle af alle mine ulæste bøger. Min læsestak for min ferie var derfor på 12 bøger, men jeg nåede desværre kun at læse 6. Den sjette bog er dog ikke med på billedet, da den er udlånt. Han har derfor beholdt "Dronningen af Tearling", som ville havde været min præmie, hvis det havde lykkes mig at nå igennem alle bøgerne. Men hvis jeg skal se positivt på det, så kommer den jo stadig til at stå i vores reol og pynte.

Jeg nåede som sagt at læse 6 bøger i min ferie, det er ikke helt hvad jeg havde håbet på, men i forhold til at jeg har været lidt i en reading slump, så er jeg meget godt tilfreds. "Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten slugte jeg råt, den var simpelthen så god og medrivende, at den var svær at ligge fra sig, og jeg kan ikke vente til den næste udkommer. "XY" overraskede mig positivt, og gav mig tåre i øjnene. "Unremembered" serien er en anderledes dystopisk historie med tidsrejser, og "Drømmeland" er en små creepy historie om at miste og komme videre, og den rørte mig dybt. Jeg har mødt en masse skønne karakterer, som jeg holdt rigtig meget af at følge, og nogle som jeg glæder mig til at møde igen i nye bøger. Derudover har jeg kun læst bøger af forfattere jeg ikke kendte i forvejen, men som jeg helt klart skal læse mere af i fremtiden. Så alt i alt har det været nogle gode læseoplevelser jeg har haft denne sommer.

Min sommer har dog også været fyldt med bryllupsplanlægning, arbejde, familiebesøg, sommerhus, og aftaler med veninder. Det har været en travl men god sommer, det eneste der manglede var bare lidt mere sol.

Jeg fik læst 6 bøger, alle på dansk. Dette svare til 2365 sider, som jeg har læst fra d. 24 juni frem til d. 6. september. Jeg fik dog startet på "Livets Bog" af Deborah Harkness, men er kun lidt over halvvejs i den.

I min sommerferie fik jeg læst:
  • "Ravnenes Hvisken" (Ravnenes Hvisken #1) af Malene Sølvsten. 5 stjerner. Anmeldt her.
  • "XY" af Nicole Boyle Rødtnes. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • "Uden Minder" (Unremembered #1) af Jessica Brody. 3,5 stjerner. Anmeldt her.
  • "Uden Glemsel" (Unremembered #2) af Jessica Brody. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • "Uden Forandring" (Unremembered #3) af Jessica Brody. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • "Drømmeland" af Nick Clausen. 4 stjerner. Anmeldt her.

Fik I læst noget godt i jeres sommerferie? 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar