onsdag den 27. maj 2015

Nye tilføjelser til reolen



Maj måned har været lidt dyr på bogfronten, jeg har investeret i mange nye spændende bøger, hvor jeg ikke kender halvdelen af forfatterne. Nogle køb har været mere spontane end andre, og nogle har simpelthen været fordi jeg manglede nogle i en bogserie. Derudover har jeg også købt nogle, fordi de har sådan et flot cover. Jeg må nok indrømme, at jeg er typen der ofte dømmer en bog på dens cover, hvis jeg ser en bog som er rigtig flot, så kan jeg godt finde på, at købe den alene af den grund. Jeg synes personligt at det er vigtigt at en bog ser indbydende og lækker ud, for det lokker ens øjne hen på dem, og gør én nysgerrig efter, hvad sådan en skønhed gemmer af eventyr. Det kan også være en bagside beskrivelse der fanger min opmærksomhed, en boganmeldelse på diverse blogs, eller en beskrivelse på goodreads, der gør mig sulten efter mere. Men da jeg samtidig arbejder i en boghandel, bliver jeg også inspireret af, hvad mine kollegaer fortæller og hvad kunderne køber og anbefaler, hvilket er super fedt, og dejligt, at de vil dele deres egne erfaringer med bøgernes verden med en. Disse bøger er et resultat af disse ting, og jeg glæder mig til at tage på en rejse ind i hver enkelt af dem. Pt. er jeg i gang med Mig før dig, af Jojo Moyes.








2 kommentarer:

  1. Sikke en masse bøger ;-) og tak for dem du har købt til mig, glæder mig til at få tid til at læse dem.
    Spændt på at høre hvad du synes om Jojo Moyes ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så lidt :) jeg mangler ca. 100 sider, og jeg elsker den :)

      Slet