"The Lovely Bones" af Alice Sebold

"The Lovely Bones" af Alice Sebold, fra forlaget Picador, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2002). 

4/5 stjerner. 

"The Lovely Bones" handler om pigen Susie Salmon, der som 14 årig, bliver myrdet af en mand fra sit nabolag. Nu sidder hun i himlen og betragter sin familie og venner, og hvordan deres sorg river dem fra hinanden, hvordan deres liv går videre, og hvordan de kan ting hun ikke vil komme til at opleve. Hun drømmer om hævn, og at være i live. 

Da jeg for nogle år siden, tog med en ven og veninde i biografen for at se filmen, vidste jeg faktisk ikke at den var lavet efter en bog. Men da jeg fandt ud af dette, vidste jeg, at jeg var nødt til at læse den. Jeg elskede filmen, der på trods af det dystre tema, var virkelig flot. Så jeg blev nysgerrig efter, om bogen mon ville være lige så god, og jeg blev ikke skuffet. Bogen er lige så flot som filmen. Alice Sebold forstår at sætte billeder på forskellige følelser, så man virkelig føler dem selv. Der var flere gange, hvor jeg fik ondt i maven over de barske afsnit, og jeg græd da jeg nåede slutningen. 

"The Lovely Bones" starter ud med en prolog, der meget fint beskriver et af Susies barndomsminder med sin far, hvor de kigger på en ensom pingvin i en snekugle, hvor hendes far siger:

"Don't worry, Susie; he has a nice life. He's trapped in a perfect world."

Dette beskriver egentlig meget godt, hvordan Susie har det, efter at hun er død. Hun føler sig fanget, i hendes egen version af himlen, mens alt hun drømmer om, er at leve og være sammen med dem hun elsker. Hun ser til, mens hendes familie næsten falder fra hinanden af sorg, og hun prøver at hjælpe dem, til at komme videre med deres liv, selvom hun gerne vil have dem til at fange hendes morder. 

"Heaven wasn't perfect. But I came to believe that if I watched closely, and desired, I might change the lives of those I loved on Earth."

Bogen er bygget op, sådan at det er Susie der fortæller historien. Man får som læser en masse af vide om, hvad der skete, hvem der gjorde det og hvorfor, alt dette er information, som de andre karakterer i bogen ikke har. Man føler Susies frustration over ikke at få lov til at vokse op, og få de oplevelser der høre til, og man føler hendes vrede mod hendes morder.

"The Lovely Bones" er en virkelig rørende bog, om sorg, at holde sammen på sin familie, at tackle et dødsfald, og i dette tilfælde et dødsfald af sit barn og sin søster, og sidst, men ikke mindst handler den om at give slip og at livet går videre, selv i døden. 

"If you stop asking why you were killed instead of someone else, stop investigating the vacuum left by your loss, stop wondering what everyone left on Earth is feeling, you can be free. Simply put, you have to give up on Earth."

Jeg græd, jeg smilede, og jeg fik ondt i maven under min læsning, men det var det hele værd. Det er en virkelig god bog, og den beskriver virkelig godt, de følelser man har i en sorgproces, selvom emnet her er lidt mere barskt.