tirsdag den 16. februar 2016

"Monster" af Patrick Ness

"Monster" (org. titel "A Monster Calls") af Patrick Ness, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 5/5 stjerner.

"Monster" handler om den 13 årige dreng Conor, hvis mor er alvorligt syg. Men en nat sker der noget mystisk. Monstret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monstret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden. 

Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog, da jeg kun havde hørt positive ting om den. Så jeg glædede mig helt vildt til at læse den, og nu er det endelig sket, og alle mine forventninger blev indfriet, den er fantastisk rørende. Og nøj hvor jeg tudede!

",,Du må være lige så vred, det skal være, lige så vred, som du har brug for," sagde hun. ,,Du skal ikke høre på, hvad andre siger. Hverken din mormor eller din far, ingen. Og hvis du trænger til at ødelægge noget, så ødelæg det godt og grundigt." 

Conor er en virkelig sød dreng, der virkelig kæmper for at hjælpe sin mor, og vise at han er stærk og sagtens kan klare sig. Han er en lidt stille dreng, der ikke er så vild med at gøre opmærksom på sig selv, og det allervigtigste for ham er, at hjælpe sin mor og sørge for at hun har det godt. Men det er svært og han plages af mareridt, som han ikke helt ved, hvordan han skal tackle. 
Jeg kunne også ret godt lide monstret, det er så mystisk og dystert, samtidig med at det går meget op i at ting er fair, nogle gange var monstret faktisk helt komisk.

Jeg kunne godt lide monstrets tre historier, deres pointer og moraler, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved rigtig og forkert, god og ond, og hvad der definerer de forskellige ting. For kan en ond person ikke også blive uretfærdigt behandlet og omvendt? 

"Der er ikke altid en helt. Der er heller ikke altid en skurk. De fleste mennesker er et sted midtimellem." 

Jim Kay har illustreret "Monster" og det har han gjort utrolig godt. De er meget dystre i deres udtryk, men samtidig så fine. Jeg kan virkelig godt lide at de er holdt i sort og hvide nuancer, da det passer virkelig godt til historien og dens udtryk. Jeg tror simpelthen at farvede illustrationer, ville have ødelagt det skrøbelige ved denne bog. 

"Monster" er en bog der virkelig sætter en masse følelser og tanker i gang. Jeg græd så tårene trillede ned af kinderne på mig, og det var så svært at stoppe med at græde. Ikke udelukkende på grund af historien, men på grund af de minder og erfaringer man selv har, i forhold til at have mistet en. Den satte bare så mange ting i perspektiv, og rigtig mange af de stadier og følelser Conor gennemgik, er nogle man kan genkende, og det hele er bare så sandt, og smukt fortalt.

Det er længe siden jeg har grædt så meget over en bog, som "Monster" fik mig til. De sidste 30 sider var virkelig hårde. Men det er en virkelig god og smuk fortælling, og den rørte mig dybt i hjertet, og vil nok altid have en særlig plads hos mig!

"Monster" er en fortælling om at acceptere tab og acceptere sandheden, selvom det er hårdt. Det er en rørende fortælling som vil få dig til at smile og græde. Den kan klart anbefales!

Filmatiseringen kommer vidst en gang i år, og jeg er meget spændt. 

Har du fået læst "Monster"? og skal du ind og se filmen?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar