mandag den 29. februar 2016

Bogudsalg hos Politikkens Boghal, 2016




I fredags var jeg lige et smut forbi Politikkens Boghal, sammen med min veninde Louise. Vi ville ind og se om de havde nogle spændende ting på udsalg. Det havde de, og der var en del der fristede!
Jeg blev dog nødt til at beherske mig, da jeg næsten ikke havde flere penge, og samtidig har et bryllup at spare op til, men bøger er også vigtige! :-P haha

Jeg kom hjem med tre bøger, men kun to af dem var en del af selve bogudsalget.

Jeg har i starten af måneden bestilt de to første bøger i The original Shannara Triology serien, men den tredje bog var ikke til at skaffe. Så da jeg så den her, vidste jeg, at jeg bare måtte have den med hjem, selvom den ikke var på udsalg. Jeg glæder mig meget til at læse denne serie, jeg er nemlig begyndt at følge med i tv-serien Shannara, som er baseret på bog 2. Det er en super god tv-serie, så håber bøgerne er lige så gode, hvis ikke bedre.

"The Bell Jar" har jeg faktisk ikke hørt så meget om, men læste om den på goodreads.com, og synes den lød interessant. Men kan takke filmen "Ten things I hate about you" for mit kendskab til bogen, da en af hovedpersonerne sidder og læser i den, i starten af filmen. Desuden er denne 50 års jubilæums udgave virkelig fin, med sider der ser gamle og slidte ud. 

Jeg læste første bind i Firebird serien i sommerferien sidste år, og jeg var helt vild med den. Derfor var der ingen tvivl om at nummer 2 skulle med mig hjem. Jeg glæder mig meget til at opleve flere rejser mellem forskellige dimensioner.

De bøger jeg købte var:
  • "The Wishsong of Shannara" (The original Shannara Triology #3) af Terry Brooks. 
  • "The Bell Jar" af Sylvia Plath.
  • "Ten Thousand Skies Above You" (Firebird #2) af Claudia Gray.

Har du fået købt nogle dejlige bøger på det sidste?








Ingen kommentarer:

Send en kommentar