torsdag den 9. juni 2016

Favorit #2: Eventyr



Jeg har fået den idé, at jeg gerne en gang imellem vil lave nogle favorit indlæg, hvor jeg viser nogle af mine favorit bøger, bogserier, forfattere og andre boglige favoritter frem. Jeg har endnu ikke planlagt om det skal være noget fast, eller noget jeg bare skal gøre en gang imellem. Hvad tænker I? :-)

I dette favorit indlæg vil jeg fortælle om mit yndlings eventyr, "Den lille havfrue", om det er Disneys fortolkning af H. C. Andersens eventyr eller det klassiske eventyr, er sådan set lige meget, da jeg elsker dem begge utrolig højt, selvom de er ret forskellige. 

Da jeg var helt lille forelskede jeg mig i Disneys "Den lille havfrue", jeg elskede havverdenen, musikken, Ariels eventyrlyst og stædighed, hun var lidt sej og jeg tænkte tit på, hvordan det mon ville være, hvis jeg nu var en havfrue. Det var den Disney film jeg så mest, og er stadig en film jeg nyder at se i dag. Derudover synes jeg at prins Erik var lidt sød :-P haha..

Det var først nogle år efter, at jeg fandt ud af, at filmen faktisk var baseret på et eventyr af H. C. Andersen, men jeg blev advaret om den tragiske slutning eventyret i virkeligheden havde. Men jeg vidste, at jeg stadig ville læse den en dag. 

I år 2005 fyldte H. C. Andersen 200 år, og forlaget Gyldendal producerede en særudgave af H. C. Andersens eventyr, med støtte fra Undervisningsministeriet til uddeling i Folkeskolens 6. klasser. Jeg var så heldig at gå i 6. klasse det år, så jeg har fået denne utrolig fine eventyrbog. Dermed fik jeg endelig en chance for at læse "Den lille havfrue", men jeg mener først at det var omkring år 2008 at jeg fik læst den, og så igen da jeg gik i gymnasiet, hvor vi skulle analysere en masse forskellige eventyr.

Eventyret "Den lille havfrue" har rørt mig dybt begge gange jeg har læst den, da det er en virkelig barsk og tragisk kærlighedshistorie, fyldt med valg og konsekvenser, men det er også en historie om at tage chancer. Men på trods at den sørgelige slutning og at det hele ikke er lykkeligt ligesom i Disneys udgave, så er det en virkelig smuk historie om kærlighed og ulykkelig kærlighed. 

Desuden er særudgaven illustreret af en af mine yndlings illustratorer, nemlig Flemming B. Jeppesen. Jeg elsker simpelthen hans meget detaljerede tegninger, og synes de passer så godt til både "Den lille havfrue", men også bare generelt til H. C. Andersens eventyrverden. 

Forlaget Carlsen har lige udgivet en ny udgave af "Den lille havfrue", den udkom d. 31. maj i år, og da jeg så det blev jeg simpelthen bare så glad, og jeg vidste, at den skulle jeg i hvert fald have fingrene i. Den er illustreret af Peter Madsen, en anden illustrator som jeg er ret glad for, og han gør det virkelig godt. Bogen endte jeg dog med at forære min forlovede, da han havde fødselsdag, da han virkelig elsker Peter Madsen, så det var en win win.. haha, det må man vel godt? ;-) 

"Den lille havfrue" er klart et eventyr jeg vil læse op for mine fremtidige børn, og kan klart anbefales på trods af den barske slutning, og at havheksen er lidt uhyggelig. Men historien er bare så sød, rørende og smuk. 

 Har du et yndlings eventyr? hvilket? 










2 kommentarer:

  1. Og ikke og forglemme, var musicalen osse fantastisk �� vi har haft megen fornøjelse af det eventyr ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan kunne jeg dog glemme musicalen :-P Ja den var fantastisk, så flot opsat, men er stadig lidt øv over at de havde ændret i sangene, men sådan er det jo med de rettigheder :-P men ja den var rigtig god :)

      Slet