"Svanedrømme" af Jacob Kokkedal

*Anmeldereksemplar fra forfatteren Jacob Kokkedal og forlaget Mellemgaard, men alle holdninger er mine egne*

"Svanedrømme" af Jacob Kokkedal, af forlaget Mellemgaard, udgivet i 2018.

★★★☆☆

"Svanedrømme" handler om de tre veninder Bitten, Jeanette og Camilla, der alle drømmer om et mere eller mindre perfekt liv. Ællinger drømmer om at være svaner. Men hvad drømmer svaner om? De svaner, der har slået sig så forfærdeligt i livet, at de sidder og laver umulige lister til det perfekte, dybt materialiserede liv?

Jeg har tidligere læst Jacob Kokkedals episke fantasy bog "I døden og videre", og hans børnebøger om superhelte, og jeg var derfor meget spændt på, hvordan han ville klare chicklit genren. "Svanedrømme" er en fin bog med en del gode pointer, men der var desværre også en del der irriterede mig.

De tre piger i bogen er nogle ret irriterende typer, som man har lidt svært ved at holde af i starten.
Bitten er en buttede pige i venindeflokken. Hun drømmer om at se ud som sine veninder, og få en lækker og rig kæreste. Hendes drømme er dog ikke altid lige realistiske, men det har hun bare svært ved at indse.
Camilla er efter bruddet med sin kæreste, blevet ligeglad med alt, og næsten helt følelsesforladt. Hun knalder med stort set alle, og lader dem behandle hende som de vil, for hun er ligeglad. Hun drømmer om at få et forhold, lige som det hendes forældre har. Hun er snotforkælet, og da der kommer en sød fyr ind i billedet bliver hun i tvivl, for han er jo ikke som hun forestillede sig.
Jeanette er den flotte pige i venindekredsen, hvilket hun nogle gange udnytter. Hun er dog ret kynisk, og virker til tider ret bitter. Hun er bange for at lukke folk ind, og har det med at skubbe folk væk inden de kommer alt for tæt på, da hun også er bange for at virke sårbar og svag. Hun har et meget anstrengt forhold til sin mor, som der i løbet af bogen kommer mange farverige og ikke så pæne beskrivelser af. Nogle gange mindede hun mig lidt om Carrie fra Sex and the City. Faktisk mindede de alle tre om kvinderne fra Sex and the City, i hvert fald i deres indbyrdes dynamik og ønsker for livet. Pigerne i denne bog er dog bare lidt mere bitre.
Drengene, Kevin og Frederik, de var til gengæld skønne. De var simpelthen så søde og overbærende, men uden at blive alt for tøffelheltsagtig. For de turde nemlig godt stå fast i deres principper, sætte pigerne lidt på plads, men stadig være søde og respektfulde.

"For mig er kærlighed lige netop det at turde satse. Præcis som din ven Lasse gjorde. Det er det, der for mig gør kærlighed så fin og dyrebar. At vi ved, at den er forgængelig."

Men selvom de irriterede mig en del i starten, vores tre hovedpersonerne, så endte jeg med at holde lidt mere af dem hen mod slutningen. Især Jeanette der gennemgår en kæmpe udvikling igennem bogen. De udvikler sig alle, men jeg synes Jeanette gennemgår den største. Hun søger endda hjælp da hun er allerlængst ude, og derefter hjælper hun de to andre med at indse nogle ting, som ændrer deres tilgang til tingene i deres liv.

Sproget i bogen er meget akademisk, og mange af sætningerne er virkelig lange, hvilket for mit vedkommende sagtens kunne have været kortet lidt ned og forsimplet. Det blev nemlig ret tung læsning af den grund, hvilket var en skam. Derudover bliver der brugt rigtig mange billedlige sammenligninger, som efter min smag også sagtens kunne have været kortet lidt ned, da jeg synes det nogle gange virkede lidt påtaget og overflødigt, og ikke særlig flydende. Til gengæld synes jeg det er lidt hyggeligt og sjovt, at Simon Emil Ammitzbøll går igen som bamse i Jacob Kokkedals bøger.

"Svaghed er i min forståelse nemlig ikke det at give efter. Svaghed, tænker jeg, er derimod ikke at turde give efter. Men du er en sej tøs..." 

"Svanedrømme" indeholder som sagt en del gode pointer, bl.a. at man skal lære at elske sig selv og turde være sårbar samt åbne op for kærligheden, selvom man risikerer at blive såret. Jeg er ret glad for denne pointe, da jeg virkelig kan relatere til den. Min erfaring er nemlig, at så snart du lære at elske dig selv, og finder ro i dig selv, så kommer det andet lige så stille. Desuden bliver man nødt til nogen gange at tage chancer med kærligheden, ellers kan man risikere at blive ret ensom. Derudover kommer Jacob Kokkedal også med pointen om at livet ikke altid er perfekt og svaneagtigt, men livet er hvad man gør det til, og derfor kan man også sagtens være lykkelig og glad i den tilværelse, man måske ikke havde drømt om til at starte med. Jeg synes det er nogle ret gode og vigtige pointer, som også var med til at løfte min læseoplevelse lidt mere op.

"Svanedrømme" er en ret anderledes chicklit bog end, hvad jeg er vant til. Der var nogle ting jeg var glade for og nogle jeg var knap så glade for, men overordnet set var det en fin læseoplevelse, der både gjorde mig sur, frastødte mig (hvis I har læst den, ved I helt sikkert, hvilken scene jeg hentyder til), rørte mig og gjorde mig glad. Så hvis du er til Sex and the City, kunne det her sagtens være en bog for dig.