"Historierne om Hanne Hundige" af Tomas Lagermand Lundme

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Historierne om Hanne Hundige" af Tomas Lagermand Lundme, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019.

★★★☆☆

"Historierne om Hanne Hundige" handler om den lille pige Hanne, som drømmer om en tilværelse som prinsesse i Hundige med tre ponyer i flot seletøj og med vandtrug af guld. Og hun kalder sine to pudler for Mary og Frederik. Det må man nemlig godt - også selvom det er to hanhunde. Men nogle gange har Hanne altså lidt svært ved at opføre sig præcis, som mor og far gerne vil have. For sådan kan det jo gå, når fjernsynet kalder på hende, når hun er alene hjemme. Og når bandeordene bare sådan lige flytter ind i Hannes mund. Men det er egentlig okay, for selv en prinsesse har vel i bund og grund ret til at fejle. 

Jeg kendte ikke rigtig noget til denne bog inden jeg fik den tilsendt, udover at den handler om en sød og lidt skør pige fra Hundige, med prinsessedrømme. Men nu er den læst, og de tre historier om Hanne Hundige er søde, sjove og hyggelige.

Hanne er en lille pige, som er helt vild med kongehuset. Vi følger hende i tre små historier, en hvor hun skal være alene hjemme, en hvor hun har fødselsdag og en hvor hun besøger sin onkel og sin pony. Hendes hunde hedder Frederik og Mary, selvom det er to hanhunde, hendes største drøm er at blive prinsesse, og så er hun bare virkelig glad for at se tv. Hun får mange skøre ideer, og de ender heldigvis ofte godt. 

Hendes mor og far er meget søde, og giver hende lov til mange ting, men de sætter dog også grænser for hende, som Hanne prøver at overholde på bedste vis. 

"Grønne Lise? Ja, det hedder Hannes dukke. Grønne Lise. Om der er nogen speciel årsag? Nej, men Hanne fik den af en af fars arbejdskollegaer, der havde haft den med helt fra Grønland, som ligger langt fanden i voldsomhederne, og så passede navnet godt, mente Hannes mor, fordi dukken var lidt grøn i det. Altså i bomuldsstoffet. Så Grønne Lise er Grønne Lise."

De tre historier om Hanne er alle på mellem 20-30 sider. Der står ikke voldsomt meget på siderne, og enkelte af siderne er også fint illustreret. Den passer derfor perfekt til højtlæsning med ungerne, da man nemt lige kan snuppe en hurtig historie, eller nogle enkelte kapitler. Den er illustreret af Thomas Hjorthaab, som har lavet nogle fine illustrationer, der klæder historierne om Hanne Hundige rigtig godt. Personligt savnede jeg dog lidt flere billeder, selvom jeg også godt ved at det ikke er en billedbog, men tror nu det ville klæde bogen. 

Sproget i bogen er let og forståeligt så de små i børnehaven sagtens kan være med, men den er også underholdende for voksne, når Hanne nogle gange kludrer lidt rundt i ordsprog og metaforer. 

"Historierne om Hanne Hundige" er en sød, sjov og god bog, som fungerer godt til højtlæsning. De tre historier har før været udgivet som enkeltstående bøger, men synes de fungerer rigtig godt samlet i et bind. Dog synes jeg personligt at der manglede noget, det kunne f.eks. være lidt længere historier, lidt flere billeder, og måske flere bandeord, da den lidt ligger op til at Hanne bander rigtig meget, men det er reelt set kun på en side i hele bogen. Men når det så er sagt, så er det en underholdende bog, som jeg er sikker på rigtig mange børn omkring 4-5+ vil kunne lide.