Som lovet kommer her et lille indlæg, med de bøger jeg fik købt mig på årets Bogforum.
Hold nu op det var overvældende at være på Bogforum, stemningen og alle bøgerne var fantastisk, og det var godt nok svært at beherske sig. For nej, hvor var der bare mange bøger, jeg gerne ville have. Jeg havde dog lavet en mental liste over bøger, som jeg med sikkerhed, vidste jeg ville have, så nogle af de købte bøger var planlagte, andre var spontane. Men jeg skulle beherske mig, da jeg har lovet min forlovede, ikke at købe så mange nye bøger, når nu jeg har så mange ulæste bøger stående, men nej, hvor er det svært. Jeg endte med at købe fire bøger, og faldt i snak med nogle af dem fra forlaget Tellerup, og de var så søde, at forære mig et anmeldereksemplar af Som en Skygge, hvilket jeg er dybt taknemmelig over, og jeg glæder mig rigtig meget til at få læst den, og anmeldt den her på bloggen. Tusind Tak!!
Alt i alt er jeg ret tilfreds med min lille bunke af bøger, jeg mødte mit store idol Josefine Ottesen, og købte hendes nye børne- og julebog, som jeg fik signeret, men hun signerede også en af mine gamle bøger, jeg er simpelthen så glad. Derudover købte jeg Kvinden i toget, jeg ved godt det er en thriller, og at jeg helst holder mig for den genre, da jeg simpelthen bliver for paranoid, men denne bog lyder altså alt for spændende og interessant, så må læse den. Nanna Foss' serie har jeg hørt så meget godt om, så de skulle selvfølgelig også med hjem. Jeg glæder mig super meget til, at kaste mig over alle mine nye bøger. Det fine bogmærke kunne jeg ikke stå for, så det kom også med hjem.
- Leoniderne (Spektrum #1) af Nanna Foss.
- Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss.
- Kvinden i Toget af Paula Hawkins.
- Havenisserne flytter ind af Josefine Ottesen.
- Som en Skygge (Night Angel #1) af Brent Weeks. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Sikke en fin stak! Det var SÅ dejligt lige at få snakket lidt med dig :)
SvarSletUhhh, jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om 'Som en skygge' :D
Er også godt tilfreds med den, og glæder mig til at læse dem alle sammen :) jeg er også meget spændt på den, har hørt meget godt om den :) men ligger en anmeldelse ud, lige så snart den er læst :)
SletDet var også dejligt at snakke med dig :D glæder mig til at se, hvad du fik købt :)