Denne uge har været lidt trist for mig, da jeg har kæmpet med to afleveringer, der skulle afleveres fredag. Jeg har hverken haft tid eller overskud til at læse noget, hvilket også er grunden til, at der har været lidt dødt herinde i denne uge. Til gengæld har jeg set rigtig meget frem til denne fredag, ikke kun fordi jeg skulle aflevere opgave, men også fordi jeg skulle afsted til Bogforum, med min gode veninde fra mit studie, Louise. Det var første gang nogensinde, at jeg var afsted på Bogforum, så jeg var meget spændt, og vidste ikke rigtig, hvad jeg kunne forvente. Da vi studerer Informationsvidensskab og Kulturformidling, havde vi snakket om, at høre nogle af alle de mange foredrag om biblioteks udviklingen osv, da det er relevant for os, men tidspunkterne, passede ikke lige ind, da der var så meget andet vi gerne liiige ville se i stedet, så vi fik ikke hørt nogle af dem. Til min store glæde, havde jeg opdaget at Josefine Ottesen ville komme, for at blive interviewet og derefter signere sin nye bog "Havenisserne flytter ind". Jeg er mega kæmpe fan af Josefine Ottesen, og har fået læst op og læst mange af hendes bøger lige siden jeg var helt lille, så jeg var meget spændt på at møde hende i virkeligheden. Vi var så heldige, at hun læste lidt op fra sin nye bog, hvilket lyder til at være en sød og hyggelig julebog, med et stærkt flygtninge tema. Efter interviewet signerede hun bøger, og jeg havde taget en af mine yndlings bøger med, en jeg læste første gang da jeg var omkring ti år, som hun skulle signere. Jeg havde planlagt en masse ting jeg skulle sige til hende, men i situationen blev jeg sådan helt starstruck, at jeg ikke rigtig kunne sige noget, men fik taget et billed sammen med hende, og det var nok højdepunktet på min dag..haha :-P
Derudover var det super fedt at hilse på nogle af alle de søde bogbloggere, som jeg havde hilst hurtigt på til bogbloggertræf. Louise, der også har instagramprofilen @lbachj, havde aftalt med Rikke, fra bloggen flyv med mig, og Malene fra bloggen Woundrous Bibliophile, at mødes, da de snakker sammen på instagram. Det var rigtig hyggeligt lige at sige hej til dem igen, og snakke rigtig med dem, da vi ikke nåede det sidst vi mødtes.
Så alt i alt har det været en rigtig god, og overvældende dag, fyldt med bøger, bog elskere, gode oplevelser og en fantastisk stemning. Jeg endte med at møde mit store litterære idol, og snakke med nogle andre der deler min bogglæde. Jeg skal helt sikkert afsted til Bogforum, næste gang det bliver afholdt.
Jeg fik selvfølgelig også købt nogle bøger, men de før deres eget indlæg her en af dagene.
Skal I afsted til Bogforum? eller har I været der? hvad skal I ind og opleve? og hvad synes I har været det bedste indtil videre?
Dette billeder gør mig trist!
Det var sådan en hyggelig dag. Det gør jeg gerne med dig igen! :)
SvarSletDet var super hyggeligt, og ja kan vi sagtens gøre igen ;)
Slet