mandag den 8. februar 2016

The Elements Book Cover Tag

Jeg har i et stykke tid, overvejet at svare på nogle af de meget populære Book Tags der findes på nettet. Efter at have kigget lidt rundt hos diverse bloggere, faldt jeg over The Elements Book Cover Tag hos Bøger på tværs, som jeg synes lød interessant, og valgte at deltage i den. Hun har selv tilføjet nogle kategorier, og dem har jeg også valgt at tage med, da jeg synes de er gode og udfordrende. Så nu vil jeg ud og finde bøger der passer til dem.

Vand: Find en bog med vand på coveret og find en bog med blåt på. 

At finde en bog med vand på coveret var ikke særlig svært, og jeg synes "Det Blå Dyb" er et meget oplagt bud, da det er en rigtig flot undervands forside. "Stardust" har jeg valgt som bog med blåt på, da den er en af de flotteste blå bøger jeg ejer, og den har ikke været vist på bloggen før.



Ild: Find en bog med ild på coveret og find en bog med rød på.

"Alanna" er blevet valgt som bogen med ild på coveret, da den, udover mine Harry Potter, er den eneste bog jeg har med ild på coveret. Desuden har jeg ikke haft vist den frem før, og jeg synes forsiden er så fin. Jeg har valgt "Wool" som min bog med rødt på, da jeg synes forsiden er ret pæn. Jeg har ikke fået læst den endnu, men jeg glæder mig til at kaste mig over den på et tidspunkt, da jeg har hørt godt om den. Desuden står der på forsiden at den er den næste "Hunger Games", så det bliver spændende om den kan holde, hvad den lover.



Jord: Find en bog med noget relateret til jord på forsiden og find en bog der indeholder grønt.

Jeg har valgt "The Darkest Part of the Forest" som den bog der er relateret til jord. Jeg synes det var svært at finde et cover der passede til denne kategori, men tænkte at denne var et godt bud, da det handler om noget om skoven og naturen, og så er den brun som jord. Det er i hvert fald det tætteste jeg kunne komme på jord. Som bogen der indeholder grønt, har jeg valgt "En ny dag venter", da hele coveret er grønt og den bare er så fin. Dette er også en bog jeg ikke har fået læst endnu, men har hørt den skulle være sød, så glæder mig også til at læse den, på et tidspunkt.




Luft: Find en bog med luft på og find en bog der er hvid.


At finde en bog med luft på var en udfordring, især hvis det er elementet luft man gik efter, hvilket jeg gjorde. Men fandt "Memoirs of an imaginary friend" som indeholder rimelig meget himmel, hvilket jo er luft. Jeg elsker simpelthen forsiden, synes den er så fin og uskyldig. Endnu en bog jeg ikke har læst, men glæder mig til. Min hvide bog blev "One Fifth Avenue", da den er meget hvid og flot, er helt vild med dette cover. Det skal dog siges at dette er en af de få bøger jeg ikke har færdiglæst, men har tænkt mig at forsøge igen, hvis jeg får tid og lyst, men er meget glad for coveret. 



Solen: Find et cover hvor solen er på, og find et der er gult.

Igen var der en svær udfordring, det viste sig nemlig at jeg ikke rigtig ejer nogle bøger med en sol på, men det lykkes mig at finde en, og den var på coveret til "Den Hvide Krage", så det måtte være den. Gule bøger ejer jeg heller ikke mange af, så valget faldt på "Krigeren - Bag Borgens Mure", da den var mest gul. 




Månen: Find et cover med månen og find et der er sort.

At finde en bog med en måne på, var derimod intet problem. Men mit valg faldt på "Dragens Kys", som er en gammel bog, men det er en af mine yndlings bøger, og den bog jeg har læst flest gange, så selvfølgelig skulle det være den. Det var heller ikke svært at finde en med sort på, men mit valg faldt på "Mind Games", en bog jeg endnu ikke har læst, men som jeg glæder mig rigtig meget til at læse, da jeg kun har hørt godt om den, så er meget spændt. 



Bonus: Find en bog med alle faverne; Blå, Rød, Grøn, Hvid, Gul og Sort.

"Hvad Dysterskoven Gemte" er nok en af de mest farvrige bøger jeg ejer, og indeholder både blå, rød, grøn, hvid, gul og sort. Desuden er den en rigtig god historie, men en masse fine illustrationer inden i. 



Hvis I også besvarer eller har besvaret tagget, må I meget gerne sende et link, så jeg kan tjekke det ud, kunne være sjovt at se, hvilke bøger I har fundet frem. Hvis I har nogle forslag til nogle andre tags som I synes jeg skal lave, er I meget velkomne til at komme med forslag :-) 



2 kommentarer:

  1. Åh 'Dragens kys'!!! Den bog havde jeg helt glemt, og jeg var VILD med den dengang jeg læste den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er glad for at høre at du også kunne lide den :) den er virkelig en af mine yndlings bøger, og har genlæst den mindst 4 gange :)

      Slet