fredag den 25. marts 2016

"Fornuft og følelse" af Jane Austen


"Fornuft og følelse" (org. titel "Sense and Sensibility") af Jane Austen, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2016 (org. udgivet i 1811). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 3/5 stjerner.

"Fornuft og følelse" handler om søstrene Elinor og Marianne Dashwood. Marianne har følelserne uden på tøjet, og da hun forelsker sig i den flotte men upassende John Willoughby, ignorerer hun sin storesøster Elinors advarsel om, at hendes impulsive opførsel gør hende til genstand for sladder og hentydninger. 
Elinor er derimod altid opmærksom på de sociale konventioner og kæmper for at skjule sin egen romantiske skuffelse - selv for sine allernærmeste. Gennem søstrenes sideløbende erfaringer med kærlighed - og frygten for at miste den - lærer de, at de må være både fornuftige og følsomme, hvis de skal finde lykken i et samfund, hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler.

Så blev jeg endelig færdig med at læse "Fornuft og følelse". Jeg har deltaget i LOVEBOOKS's read-along af bogen, men er først nået til ende nu. Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule nervøs for at læse "Fornuft og følelse", både fordi det er en klassiker, men også fordi jeg ærligtalt ikke var særlig begejstret for filmen, den med Emma Thompson, så jeg havde lidt på fornemmelsen at det ville blive det samme med bogen. Det blev det, men den er dog bedre end jeg lige havde troet. 

Marianne er nok den karakter jeg har det mest svært ved i denne bog, hun er virkelig irriterende, og tænker overhovedet ikke på konsekvenserne af hendes handlinger. Hun vil ikke lytte til, hvad hendes søster siger, og er en rigtig drama-queen. Jeg kan da sagtens forstå hende, og hendes reaktioner, men jeg synes det bliver lidt for meget. Elinor og hendes måde at tackle tingene på, kunne jeg bedre relatere til. Men nogle gange var hun alt for fornuftigt, og man kunne godt ønske at hun slap sig selv lidt mere løs engang imellem, især overfor Lucy, som også er virkelig irriterende, hun fortjente at få lidt igen.

"En elendighed som min har ingen stolthed. Jeg er ligeglad med, hvem der ved, at jeg er ulykkelig. Triumfen over at se mig sådan må gerne være åben for alle. Elinor, Elinor, de, der kun lider lidt, må være lige så stolte og selvstændige, som de vil - må gerne modstå fornærmelser eller gengælde krænkelser - men det kan jeg ikke, jeg føle - jeg  være ulykkelig - og de, der kan, er velkomne til at nyde bevidstheden om det."

"Fornuft og følelse" er også en bog om kontraster, om man skal lade sig styre af fornuften eller af sine følelser. Jeg synes Jane Austen gør det godt, hun formår at stille skarpt på det, og stille spørgsmålstegn. Man ser ret tydeligt kontrasten mellem de to søstre, i deres måde at håndtere hjertesorg på. Marianne der bare må græde, sulte og udtrykke sine følelser, og Elinor der derimod holder sine følelser for sig selv, og lider alene. Marianne og Elinor udvikler sig derimod gennem hele bogen, og det går op for dem, at hver deres tilgang til tingene, faktisk er okay, og måske noget man kan forene og derved skabe lidt harmoni. Hvilket jeg rigtig godt kunne lide. 

Jeg har altid været interesseret i 1700 og 1800 tallet, og derfor kan jeg godt lide at læse denne type bøger, hvor man får et indblik i, hvordan det har været at leve dengang, i hvert fald hvis man levede som middelklasse og opefter. Jeg elsker at høre om deres små visitter, vognture og baller. I "Fornuft og følelse" er der ikke så mange baller, men de kommer på mange besøg, da det meget dengang handlede om netværk og status, og det er meget sjovt at få et indblik i de skikke og hvordan man skulle opføre sig.

Der sker ikke voldsomt meget i denne bog, men den viser meget godt, hvad der var vigtigt den gang den blev skrevet, især hvis man var en pige. Det hele handlede om at blive gift, og gerne med en med mange penge. Status og penge er vigtigere end kærlighed. 

Selvom "Fornuft og følelse" blev udgivet i 1811, er det stadig en historie der er aktuel idag, og den minder meget om mange YA bøger, hvor personerne er forelskede og oplever hjertesorger og jalousi. I nutiden handler det bare om at få en kæreste og gerne en pæn én, hvor det derimod dengang handlede om at blive gift med en rig mand.

Derfor forstår jeg godt, at det er blevet en klassiker, da det stadig er noget man kan relatere til idag. Jeg synes også at historien er rigtig sød, og nogle gange blev jeg da også virkelig rørt, men da de fleste af personerne i bogen irriterede mig, trækker det altså ned for mit vedkommende. Men jeg er glad for at jeg har fået den læst, for Jane Austen kunne altså noget med ord, og jeg elsker at blive suget ind i hendes univers, og nyde den britiske atmosfære.

Alt i alt en sød bog med nogle rørende kærlighedshistorier, men med nogle virkelig frustrerende karakterer. Men hvis du er til Jane Austen, eller bare generelt 1700 og 1800 tallets england, så vil jeg klart anbefale den.

Mange tak til LOVEBOOKS for at afholde read-along, det har været sjovt.

Deltog du i LOVEBOOKS read-along af "Fornuft og følelse"? hvad synes du om bogen? 




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar