"Vejen til Panteon" (Panteon-Sagaen #1) af Boris Hansen

"Vejen til Panteon" af Boris Hansen, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Vejen til Panteon" handler om Lucas, der gerne vil finde sin veninde Cassandra der er forsvundet. I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke. Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog afsted: "Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!" Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig. Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne...

Jeg var ret spændt på at læse "Vejen til Panteon", da jeg har fuldt lidt med i processen, når Boris Hansen har lagt billeder på Instagram, og af den grund var jeg blevet ret nysgerrig. Desuden lød den bare rigtig spændende, og det var den virkelig også. "Vejen til Panteon"er virkelig god og medrivende!

Jeg holdt meget af Lucas. Nogle gange irriterede han mig dog lidt, da han godt kan virke lidt ynkelig, og ikke kan forstå at Cassandra tager nogle valg, som ikke stemmer overens med hans fremtidsplaner for dem, så derfor tror han, han skal redde hende. Men samtidig var det også en af de ting jeg godt kunne lide ved ham, for han er ikke den typiske hovedperson, han ønsker bare at finde sin veninde, hjælpe hende og få hende med tilbage til Zonen, alt det andet er ikke så vigtigt for ham, selvom han synes det er lidt spændende. Han er modig, sød og sjov.

Saida og Mardelus holdt jeg også meget af, de er engle, der bare prøver at gøre deres pligt. Saida er den der er mest pligtopfyldende, mens Mardelus laver lidt mere ballade og stiller spørgsmålstegn ved ting, han ikke må vide noget om. De er et makkerpar, og selvom de ikke altid er enige, fungerer de rigtig godt sammen.

Og så er der Ron, som er lidt en rod og en badboy, som Lucas og hans venner ikke kan lide. Han er nemlig ikke særlig sød, men han udvikler sig en del gennem bogen. Han er vildt flabet, men det er ret sjovt, og selvom han er skide irriterende, kommer man til at holde lidt af ham.

"Jeg er nødt til at være nådesløs. Jeg er nødt til at blive en anden end jeg i virkeligheden er."

Bogen foregår i vores verden i en nær fremtid, hvor de forældreløse børn og gamle mennesker bor i et område kaldet Zonen. Men derudover foregår den også i en fremmed verden, som er mere som et fantasy univers, et magisk univers. Både Zonen og verdenen på den anden side er virkelig godt beskrevet, og man kunne virkelig se tingene for sig. Derudover synes jeg det var rigtig fedt at der var et kort i bogen, sådan at man kunne følge med i deres rejse, og få en bedre fornemmelse af, hvordan tingene kunne se ud, og jeg endte med at bruge det rigtig meget. 

"Vejen til Panteon" er bygget op sådan at kapitlerne skifter mellem at være fra Lucas' og Saidas perspektiv. Det fungerede rigtig godt, og jeg kunne godt lide, at man fik to forskellige historier som kører sideløbende med hinanden, og jeg er meget spændt på at finde ud af, hvordan de hænger sammen. Derudover er det altid fedt at komme lidt ind i hovederne på dem som fortæller historien, da det både giver lidt mere dybde til karakterende, men også til selve historien.

En anden ting jeg rigtig godt kunne lide ved "Vejen til Panteon" var henvisningerne til en masse kendte forfattere og litteratur, så som Tolkien med "Ringenes Herre" og Lewis med "Narnia". Jeg synes det var en sød og sjov detalje, der gav lidt ekstra til bogen, og jeg kunne ikke lade hver med at smile lidt af sammenligningerne med dem og det karakterende oplever på deres eventyr.

"Selvfølgelig siger du det. Det skal du jo sige. Det er præcis som i de bøger jeg snakker om. Der er altid nogen der er skeptiske og nægter at tro på det åbenlyse. Og først når de selv ser det med deres egne øjne, begynder de modvilligt at acceptere sandheden."

"Vejen til Panteon" er utrolig velskrevet, og både karakterende og de forskellige verdener virker meget troværdige. Det er en rigtig god og spændende bog, fyldt med action, stridigheder, venskab, kærlighed og det at kæmpe for det man tror på og beskytte dem/ det man elsker. Der sker hele tiden noget og man bliver revet med i karakterendes eventyr i den anden verden, og man bliver nødt til at læse kapitel efter kapitel, og før man ved af det har man vendt sidste side. Derudover ender den et ret irriterende sted, så kan næsten ikke vendte på at den næste bog udkommer, og det må meget gerne ske snart!

Har du læst "Vejen til Panteon"?