I forbindelse med den giveaway jeg afholdte i sommers, med "Eventyret om fjeren og rosen" af Josefine Ottesen, var det meningen at jeg ville have udgivet dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om bogen og dens betydning for mig. Der skete dog en masse ting, og derfor glemte jeg det lidt, så derfor kommer det altså først nu. Håber I kan bære lidt over med mig :-)
Jeg har altid læst utrolig meget, selv fra jeg var helt lille, men "Eventyret om fjeren og rosen" var den der ligesom satte gang i det hele, da det var den første rigtige roman jeg læste.
Mine forældre har altid læst bøger op for mig og min søster da vi var små, det var ligesom et lille ritual, at vi hver aften inden sengetid lige fik læst et kapitel eller to i en bog. Min mor læste "Roselil"-bøgerne af Josefine Ottesen op for mig, og jeg elskede dem! De var også nogle af de første bøger jeg læste helt selv, da det gik lidt nemmere fordi jeg kendte historierne. Efterfølgende lånte jeg nogle andre bøger om feer, og ting udviklede sig lidt derfra. Men så en dag, jeg har været omkring 10-11 år fik jeg en pakke med "Eventyret om fjeren og rosen". Min mor havde nemlig meldt mig ind i bogklubben "Camillas verden", og dette var altså månedens bog. Jeg kan huske, at jeg blev lidt irriteret på min mor, over at hun havde meldt mig ind i en bogklub uden at have spurgt mig ad. Desuden var den der bog jo virkelig tyk i forhold til, hvad jeg normalt læste og turde kaste mig ud i. Den er nemlig på 281 sider. Men jeg kendte jo forfatteren, så jeg tog den med ned på mit værelse, og begyndte at læse, og endte med at sluge den råt. Jeg elskede den, og var så stolt over, at jeg havde læst en hel roman, på næsten 300 sider, uden problemer. Jeg har sidenhen genlæst den flere gange, og jeg tror næsten, at det er en af de bøger jeg har genlæst flest gange!
Den udgave af "Eventyret om fjeren og rosen" jeg har, har ved hvert afsnit en fin sort/hvid illustration, der lidt kommer med en hentydning til, hvad der skal ske i det pågældende afsnit. De er lidt dystre i det, men de er så fine og stemningsfulde. Desuden kan jeg virkelig godt lide kapitlernes navne, for selvom de sådan set afslører, hvad der sker i kapitlet, så er det lidt hyggeligt. "Eventyret om fjeren og rosen" er et eventyr/ en fantasy roman for børn og unge, men kan sagtens læses af voksne også. Kan huske at jeg også tvang min mor til at læse den, efter jeg havde læst den, og hun kunne også godt lide den. Josefine Ottesen skriver nemlig på en fængende måde, og med så fine beskrivelser, at man tydeligt kan se det hele for sig.
Josefine Ottesen har med "Eventyret om fjeren og rosen" givet mig en kærlighed til bøger og specielt fantasygenren. Jeg slugte alt Josefine Ottesen havde skrevet, og ellers bare alt der havde med fantasy, riddere og drager at gøre, og elsker stadig at læse bøger som er i den klassiske fantasygenre. "Eventyret om fjeren og rosen" vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte og i min bogreol, da den var med til at åbne mine øjne for alt den gode og spændende litteratur der findes derude!
"Eventyret om fjeren og rosen" er lige blevet genudgivet hos forlaget Alvilda, men med en ny slutning. Nemlig den slutning som Josefine Ottesen først havde planlagt, men som blev ændret til sidst. Jeg synes det lyder rigtig spændende, men jeg er også lidt nervøs over det, for jeg kan virkelig godt lide den måde den ender på, men jeg er da blevet så nysgerrig efter at læse den nye slutning, at jeg bare må have fingrene i den nye udgave.
Er der en bog og forfatter som har en helt særlig betydning for dig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar