onsdag den 17. januar 2018

Boglige gaver #5 Jule Edition


De sidste par år har jeg følt at december gik alt for hurtigt, da den altid var plaget af eksamensopgaver. I år gik den til gengæld rigtig langsomt, da vi gik og afventede vores søns ankomst, og så kom han endelig seks dage før jul. Til gengæld er januar gået vildt stærkt, og i morgen bliver Njord en måned, hvilket er helt vildt! Dette har med god grund gjort, at bloggen har været ret stille, da alt mit fokus er på ham. Jeg prøver dog stadig at få læst lidt en gang i mellem, når han lige tillader det.

Men med min søns ankomst har det også betydet forandringer i forbindelse med jul. Min mand og jeg har aldrig holdt jul sammen, men nu hvor Njord er kommet til bliver det anderledes. I år vidste vi jo ikke, hvornår han ville komme, da jeg havde termin d. 19. december, og vi havde derfor arrangeret at vi skulle holde jul i vores egen lejlighed i Roskilde, sådan at vi var tæt på hospitalet, hvis det nu var. Vi holdt jul med min far, hans kæreste og min søster, hvilket var rigtig hyggeligt og meget stille og roligt. Vi fik lækker julemad og julegodter, og sunget de vers af julesangene som vi kunne. Jeg fik en masse skønne gaver bl.a. en smuk Adax taske af min mand, en gryde, en brødrister, billetter til "Røde orm" til sommer og meget andet godt. Desuden var jeg så heldig at få to bøger, og så fik min mand og jeg, hver vores find og søg bog af min søster og hendes kæreste, som de havde købt i London.

Jeg fik "The Beauty and the Beast" og "Turtles all the way down", og jeg er bare så glad for dem. Jeg har længe ville læse den originale historie om "The Beauty and the Beast", da jeg synes det er sådan en fin historie. Så da jeg så, at denne ville komme i denne smukke udgave, med interaktive elementer, var jeg ikke i tvivl om, at det var den jeg skulle ønske mig. Så jeg er så glad for at den nu er i min samling, og jeg glæder mig rigtig meget til at dykke ned i den.
"Turtles all the way down" var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle have fingre i. Jeg har tidligere læst "Paper towns" og "The fault in our stars" af John Green, og jeg elsker dem, så denne skulle selvfølgelig hjem til mig og bo. Desuden har jeg nu hørt nogen sige, at det er hans bedste bog, så er mega spændt på at læse den nu, det kan kun blive godt!
Desuden fik min mand og jeg som sagt, hver vores find og søg bog. Jeg fik en som hedder "Where's the unicorn" og min mand, som er ret glad for Star Wars, fik "Where's the wookie". Jeg tror der er sikret nogle timers underholdning der, også i selskab med Njord. Så jeg kunne ikke være mere tilfreds!

Jeg håber I alle havde en god jul og et godt nytår, og at I fik lige det I havde ønsket jer. Fik I nogle gode gaver? :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar