mandag den 29. januar 2018

"Akkanas gåde" (Panteon-sagaen #2) af Boris Hansen

"Akkanas gåde" af Boris Hansen, af forlaget Tellerup, udgivet i 2017. Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Akkanas gåde" starter hvor "Vejen til Panteon" sluttede. Lucas' jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden. 
Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes søgen afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende. 
Alt dette er Mehmet uvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse ... ind i Storbyens mørke hjerte.

Jeg har virkelig haft glædet mig til at læse denne bog, da "Vejen til Panteon" virkelig sluttede irriterende. Nu er den så endelig læst, og hold nu op, hvor var den var bare al ventetiden værd. "Akkanas gåde" er virkelig god og actionspækket fra start til slut!

Jeg holder stadig meget af Theodor og Ron. Ron er stadig ret irriterende, på den der flabede måde, men han udvikler sig en smule igennem denne bog, og finder ud af, at den han var en gang ikke nødvendigvis er den han er i dag, hvilket er lidt en udfordring for ham.
Theodor har en meget logisk sans, og finder sin viden i bøgerne. Denne gang var der dog ikke lige så mange referencer til litteratur som i den forrige, men har var stadig meget hyggelig. 
Lucas er stadig den der antihelt, der bare gerne vil finde Cassandra og have hende med hjem, så alt kan blive som før, og han giver ikke op så let. Han irriterer mig stadig en smule, men i denne bog ser han dog tingene mere i øjnene, hvilket jeg synes er fremskridt for ham. 
Englen Saida holder jeg også meget af, da hun er modig, badass med et sværd og så kæmper hun for de ting hun tror på, selvom de kan have konsekvenser. Man lærer hende bedre at kende i denne bog, og man får en større forståelse for, hvorfor hun reagerer som hun gør. 
I denne bog lærer vi også Mehmet og Julia bedre at kende, hvilket jeg var rigtig glad for. De er personer man kommer til at holde af. De ser deres frygt i øjnene, og tager chancer, selvom deres normale instinkter stritter imod. 

"Vi er alle sammen bare små tandhjul i en stor maskine. Ingen interesserer sig for andet end den del af virkeligheden de selv befinder sig i."

Bogen foregår både i Panteon og i vores verden i en nær fremtid, i et område kaldet Storbyen, hvor Mehmet og Julia bor. Storbyen er der man bliver sendt hen, når man bliver voksen, og derfor ikke længere kan bo i Zonen. Der hvor Mehmet bor virker det primært som om det er et slumkvarter, hvor man lever trivielle liv. Man arbejder stort set hele dage, tjener næsten ingen penge, og man har derfor ikke rigtig råd til så meget. Jeg synes det var spændende at få et indblik i Panteon, og få denne verden udvidet, samtidig med at man hører om den verden de alle kommer fra, og som er der Mehmet og Julia stadig befinder sig. Kortet i bogen brugte jeg også en del, da det er nemt at orientere sig på. Desuden elsker jeg bare kort i bøger, da jeg synes det er sjovt at følge personernes rejse, og så er kortene altid så dekorative, og dette kort er bestemt ingen undtagelse.

"Akkanas gåde" er delt op sådan, at kapitlerne skifter mellem Lucas', Saida, Julia og Mehmets perspektiv. Det er ikke skrevet i jeg-form, men man kommer stadig ind i hovederne på personerne, hvilket jeg gode kan lide, da man derved lærer personerne bedre at kende. Derudover kan jeg godt lide, at man får indblik i de forskellige historier der kører sideløbende med hinanden, og i denne bog bliver sammenhængen mellem dem mere tydelig. 

"Akkanas gåde" er en rigtig god og spændende bog, fyldt med action, intriger, mystik og gåder, hemmeligheder, venskab, kærlighed og at kæmpe for det man tror på eller for dem man elsker. Der sker hele tiden noget, og spændingen stiger så siderne nærmest vender sig selv. Bogen formår at overraske, og tingene hænger sammen på måder, jeg ikke selv havde set komme, hvilket var ret fedt. Boris Hansen forstår virkelig at skrive, så man som læser bliver grebet af historien. Og lige som med "Vejen til Panteon", ender "Akkanas gåde" på en ret irriterende måde, så jeg kan næsten ikke vente til at den næste udkommer, for ville gerne læse den nu!



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar