Signe Fahl er aktuel med romanen "Ellekongen - Tågespind 1", der udkom efteråret 2017. Jeg har for nyligt læst den, og efter endt læsning, havde jeg bare sådan en lyst til at stille Signe Fahl nogle spørgsmål. Heldigvis ville hun gerne svare på mine spørgsmål, hvilket jeg er rigtig glad for.
Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer 😊
1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.
1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.
- Jeg hører megadårligt og bruger høreapparater.
- Jeg står helst op omkring kl.5 om morgenen og nyder en stund i fred og ro og en solopgang. Hvis jeg bliver liggende i sengen til kl.7, har jeg sovet længe, og det er mig fysisk umuligt at blive liggende i sengen længere. Jeg får ondt i ryggen og næsten stress.
- Min far er tysk, og jeg læser gerne tyske bøger for at holde sproget ved lige, men også fordi de har et bredt udvalg inden for yndlingsgenren fantasy.
2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Både ja og nej. Jeg havde drømmen, men tog den ikke seriøst, før jeg var et godt stykke oppe i 30'erne.
3. Hvordan kom du på ideen til ”Ellekongen” og Tågespinds serien?
Jeg hørte et gammelt folkesagn om en pige, der blev fortryllet af ellekongen. Hun blev reddet af præsten, men jeg syntes, hun selv skulle have lov at sige sin egen mening om den sag. Så syntes jeg, det var sjovt at lægge handlingen i den tid, hvor man fortalte de historier til hinanden, og så kunne jeg også få kanaliseret al min nørdviden om gamle tiders bondekultur ud i den. Hen mod slutningen af Ellekongen havde jeg fået så mange idéer til en fortsættelse, at jeg vidste, jeg ikke var færdig.
4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Ellekongen”?
Det tog flere år med on/off skrivning. Det er min første færdiggjorte roman, og der var mange ting, jeg skulle lære undervejs. Jeg har opgivet den flere gange, men er blevet ved med at vende tilbage, fordi jeg bare ikke kunne slippe den. Den har været igennem et utal af omskrivninger for at finde en passende udvikling på historien, allerede inden jeg sendte den til forlag. Til gengæld blev den så antaget i første hug.
5. Hvordan holdt du styr på plottet til ”Ellekongen”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Ellekongen startede som en art skriveøvelse, hvor jeg beskrev fortryllelsen og gav den gas med en masse naturbeskrivelser. Først bagefter fandt jeg ud af, hvad der mere skulle ske i historien, og det er nok en del af grunden til, at det tog så lang tid, fordi jeg ikke havde en klar idé om, hvilken vej jeg skulle fra starten af.
Med den næste har jeg planlagt det fra starten af, lavet en sceneoversigt og alt muligt … men der sker altså et eller andet under skrivningen, og jeg er kommet et godt stykke væk fra min oprindelige plan. Men min sceneoversigt har alligevel været god at støtte sig til, selvom den har måttet justeres kraftigt løbende. Jeg har kun haft et år til at skrive toeren, så det har været nødvendigt at være mere struktureret, og det hjælper at have en støtteline at holde fast i, mens man famler sig gennem tågen med lygtemænd, der prøver at lokke en på afveje. (Hæ! :-))
6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Ellekongen”?
At gøre den færdig. :-)
7. Er der nogle af personerne i ”Ellekongen” som du ser noget af dig selv i?
Jeg kan godt være lige så stædig som Karen, jeg er en drømmer ligesom Katrine og elsker at fortælle historier ligesom Ane.
8. Jeg var ret glad for en karakter som Daniel og hans flabethed, og din fortolkning af Mosekonen fandt jeg også meget spændende. Men hvilken karakter synes du var den sjoveste at skrive om? Og hvorfor?
Surprise, det var nok Daniel. Det var sjovt at spille hans happy go lucky ud mod Karens seriøsitet. Men jeg var ikke blevet inde i hovedet på Karen en hel bog igennem, hvis ikke jeg havde befundet mig godt. Præsten kunne jeg også godt lide at skrive om, fordi han er så ekstrem.
9. Hvad kan vi som læsere forvente af bind 2 i Tågespinds-serien?
Vi kommer til at lære Daniels verden bedre at kende og får mere at vide om hans og andre karakterers fortid. For at finde sin bror må Karen stå ansigt til ansigt med sin mors forbrydelse, samtidig med at hun skal forholde sig til sit nye liv og ikke mindst den person, hun har valgt at dele det med. Oveni det hele dukker en gammel fjende op, så de får rigeligt at bokse med.
10. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
Jeg har interesseret mig for historie i mange år, så meget viden ligger der jo allerede klar, uden at jeg dog kan kalde mig ekspert. Men jeg læser lige op på de specifikke perioder og emner, jeg ved, jeg kommer til at beskæftige mig med. Ellers foregår det løbende, mens jeg skriver, for lige pludselig kan jeg få brug for at undersøge, hvordan man lavede tykmælk eller hvilke planter, der befinder sig i en bestemt type landskab eller hvor mange køer en jævn størrelse gård havde.
Research er ufatteligt vigtigt i min skriveproces. Man kan sige, jeg har sat virkeligheden ud af kraft ved at inkludere sagnvæsener, men i og med at jeg har valgt at skrive i en anden tid forpligter det også til at sætte sig ind i den tid, hvordan mennesker rent faktisk levede dengang. Det gør personerne mere levende, at jeg kan beskrive deres hverdag, og den respons, jeg har fået, bekræfter det.
Både ja og nej. Jeg havde drømmen, men tog den ikke seriøst, før jeg var et godt stykke oppe i 30'erne.
3. Hvordan kom du på ideen til ”Ellekongen” og Tågespinds serien?
Jeg hørte et gammelt folkesagn om en pige, der blev fortryllet af ellekongen. Hun blev reddet af præsten, men jeg syntes, hun selv skulle have lov at sige sin egen mening om den sag. Så syntes jeg, det var sjovt at lægge handlingen i den tid, hvor man fortalte de historier til hinanden, og så kunne jeg også få kanaliseret al min nørdviden om gamle tiders bondekultur ud i den. Hen mod slutningen af Ellekongen havde jeg fået så mange idéer til en fortsættelse, at jeg vidste, jeg ikke var færdig.
4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Ellekongen”?
Det tog flere år med on/off skrivning. Det er min første færdiggjorte roman, og der var mange ting, jeg skulle lære undervejs. Jeg har opgivet den flere gange, men er blevet ved med at vende tilbage, fordi jeg bare ikke kunne slippe den. Den har været igennem et utal af omskrivninger for at finde en passende udvikling på historien, allerede inden jeg sendte den til forlag. Til gengæld blev den så antaget i første hug.
5. Hvordan holdt du styr på plottet til ”Ellekongen”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Ellekongen startede som en art skriveøvelse, hvor jeg beskrev fortryllelsen og gav den gas med en masse naturbeskrivelser. Først bagefter fandt jeg ud af, hvad der mere skulle ske i historien, og det er nok en del af grunden til, at det tog så lang tid, fordi jeg ikke havde en klar idé om, hvilken vej jeg skulle fra starten af.
Med den næste har jeg planlagt det fra starten af, lavet en sceneoversigt og alt muligt … men der sker altså et eller andet under skrivningen, og jeg er kommet et godt stykke væk fra min oprindelige plan. Men min sceneoversigt har alligevel været god at støtte sig til, selvom den har måttet justeres kraftigt løbende. Jeg har kun haft et år til at skrive toeren, så det har været nødvendigt at være mere struktureret, og det hjælper at have en støtteline at holde fast i, mens man famler sig gennem tågen med lygtemænd, der prøver at lokke en på afveje. (Hæ! :-))
6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Ellekongen”?
At gøre den færdig. :-)
7. Er der nogle af personerne i ”Ellekongen” som du ser noget af dig selv i?
Jeg kan godt være lige så stædig som Karen, jeg er en drømmer ligesom Katrine og elsker at fortælle historier ligesom Ane.
8. Jeg var ret glad for en karakter som Daniel og hans flabethed, og din fortolkning af Mosekonen fandt jeg også meget spændende. Men hvilken karakter synes du var den sjoveste at skrive om? Og hvorfor?
Surprise, det var nok Daniel. Det var sjovt at spille hans happy go lucky ud mod Karens seriøsitet. Men jeg var ikke blevet inde i hovedet på Karen en hel bog igennem, hvis ikke jeg havde befundet mig godt. Præsten kunne jeg også godt lide at skrive om, fordi han er så ekstrem.
9. Hvad kan vi som læsere forvente af bind 2 i Tågespinds-serien?
Vi kommer til at lære Daniels verden bedre at kende og får mere at vide om hans og andre karakterers fortid. For at finde sin bror må Karen stå ansigt til ansigt med sin mors forbrydelse, samtidig med at hun skal forholde sig til sit nye liv og ikke mindst den person, hun har valgt at dele det med. Oveni det hele dukker en gammel fjende op, så de får rigeligt at bokse med.
10. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
Jeg har interesseret mig for historie i mange år, så meget viden ligger der jo allerede klar, uden at jeg dog kan kalde mig ekspert. Men jeg læser lige op på de specifikke perioder og emner, jeg ved, jeg kommer til at beskæftige mig med. Ellers foregår det løbende, mens jeg skriver, for lige pludselig kan jeg få brug for at undersøge, hvordan man lavede tykmælk eller hvilke planter, der befinder sig i en bestemt type landskab eller hvor mange køer en jævn størrelse gård havde.
Research er ufatteligt vigtigt i min skriveproces. Man kan sige, jeg har sat virkeligheden ud af kraft ved at inkludere sagnvæsener, men i og med at jeg har valgt at skrive i en anden tid forpligter det også til at sætte sig ind i den tid, hvordan mennesker rent faktisk levede dengang. Det gør personerne mere levende, at jeg kan beskrive deres hverdag, og den respons, jeg har fået, bekræfter det.
Desuden er det sjovt.
11. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Poul Højrup! Uden ham ingen Ellekongen. Axel Steensberg og H.F. Feilberg. Jeanette Varberg som en af de nyere faglitterære. Af skønlitterære forfattere er jeg ret begejstret for Anne Marie Vedsø Olesen og en tysk forfatter, der hedder Kai Meyer. C.S. Lewis var ham, der gav mig lyst til at skrive fantasy way back i min barndom. For tyve år siden læste jeg Margit Söderholm og Helene Strange, som åbnede mine øjne for at historisk litteratur ikke behøver at handle om kongelige eller andre kendte skikkelser
12. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Det bedste, jeg ved, er, når jeg har en hel dag til at skrive. At sætte mig hen til computeren om morgenen og vide, at jeg har masser af tid og helst også ro til at fordybe mig. Det værste er nok, når jeg så får brugt alt for meget af den tid på ligegyldige overspringshandlinger. Eller finde tid til at skrive noget ordentligt i en hverdag med arbejde og andre forpligtelser.
13. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det kommer lidt an på, hvem det er. Er det en hærdet fantasylæser, så er det oversættelsen af Brandon Sandersons Stormlysfortællinger, som jeg er i næsegrus beundring over. Anne Marie Vedsø Olesens Seth-trilogi, fordi det er dansk, det er mytologi, filosofi og meget sanseligt. Til lidt yngre kan det være Nicole Boyle Rødtnes' Elverskudserie, fordi … elverpiger. Til en historisk interesseret alle Susanne Clod Pedersens udgivelser, fordi hun er så god til at bringe en periode til live, har et svulmende sprog, der passer til drama og er lige så nørdet med research som mig. Og jeg kan blive ved, så jeg stopper her.
14. Hvad læser du lige nu?
Grauballemanden – portræt af et moselig af Pauline Asingh. Lad os bare kalde det research.
15. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske nogle af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?
Prioritér din tid. Sæt dine børn øverst på den liste, de bliver tids nok store og har ikke tid til at være sammen med dig. Find dig et tålmodigt (og helst også velhavende menneske) at dele dit liv med, fordi de kommer uværgerligt til at befinde sig et stykke nede på den liste. Husk at sige tak til dem engang imellem.
Du kan desuden følge Signe Fahl på forskellige sociale medier:
Blog: http://signefahl.dk/
Facebook: Signe Fahl
Instagram: fahlsigne
Du kan læse min anmeldelse af "Ellekongen" her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar