søndag den 6. maj 2018

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Skæbnebrevet" handler om 16 årige Maya, der ønsker at ændre sin skæbne. Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet. Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. Inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprøret at gøre, samtidigt med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg var ret spændt på at læse "Skæbnebrevet" da den lød virkelig spændende og interessant. Den levede dog ikke helt op til mine forventninger, men det var stadig en god og medrivende historie. 

Maya, bogens hovedperson, er ret bange for døden, og især det at være alene i døden. Derfor går hun imod regeringens anbefalinger der siger, at man skal være lidt mere moden end 16 år når man åbner brevet, men at det skal åbnes inden man bliver 40. Maya åbner det dog med det samme, sådan at hun kan forberede sig, og være sammen med sin bedsteven på sin dødsdag. 
Hannibal holdt jeg hurtigt af. Han er en enspænder og lidt underlig mand der lever alene ude i skoven. Han stoler ikke på nogen, og specielt ikke regeringen, og så elsker han bare gammeldagsvåben. 

"Alt er hele tiden i bevægelse. Intet forbliver som det er. Hvis ikke alting blev ved at forandres, eller dø om du vil, så ville der ikke være nogen udvikling."

"Skæbnebrevet" foregår i en nær fremtid i 2108, men det der ligger til grunde for teknologien i 2108 startede allerede i 2039, hvilket jeg synes var meget interessant og ret skræmmende. For det Sibylla kan, når den forudsiger, hvornår folk dør ud fra deres gener, er en ret skræmmende og egentlig også ret realistisk tanke. Vores teknologi udvikler sig hele tiden, og med al den forskning i gener, er det måske ikke så langt ude, at en maskine som Sibylla skulle blive opfundet. Måden Sibylla bliver brugt på til at kontrollere folk, rejser mange spørgsmål i forhold til folks frie vilje, og det etiske i brugen af teknologi og viden. Det er nemlig meningen at Sibylla skal skabe fred, da folk ikke vil have tid til at hade hinanden og gå i krig, når de ved hvornår de skal dø, for så er det nemlig vigtigere at leve livet, og få så meget ud af livet som muligt.

Sproget i bogen er letforståeligt og kapitlerne er ikke specielt lange, men slutter stort set alle sammen ret spændende. Man bliver derfor nødt til at snuppe et kapitel mere og et kapitel mere, og før man ved af det er bogen slut.  

"Hvad er et liv værd? Det har jeg spurgt mig selv mange gange de sidste par dage. Det er ikke fordi jeg ved det nu, men tro mig, når jeg siger, at det i hvert fald ikke er at ofre andre. Lige meget hvad målet er."

Det der gjorde at den ikke helt levede op til mine forventninger, var fordi det hele simpelthen gik for hurtigt. Bogen er på 248 sider og er ikke en del af en serie. Der skal derfor klemmes rigtig meget handling ind, på meget få sider, hvilket jeg synes var en skam. Jeg ville gerne have hørt meget mere til oprørsgruppen, og de eksperimenter de var i gang med. De var nemlig rigtig interessante og kunne sagtens have fyldt mere, da der igen blev stillet spørgsmål til moral og etik. Derudover ville jeg gerne have hørt mere til den gruppe af mennesker der lever i Zonen, som beskytter og bytter bøger, da papirbøger ikke er normalt i 2108. Der sker rigtig meget i bogen, rigtig mange gode og spændende ting, men jeg synes ikke rigtig man kom helt i dybden med dem. Jeg tror det ville have klædt "Skæbnebrevet" at være længere, eller være blevet gjort til en serie, sådan at man rigtig kunne gå i dybden med de ting som fungerede rigtig godt, men som desværre blev kortet alt for meget ned. Derudover kom nogle af tingene lidt for nemt til vores hovedpersoner, hvilket nok var fordi det skulle gå så stærkt.

Når det så er sagt er "Skæbnebrevet" en god, spændende og tankevækkende historie. Jeg kunne godt lide at temaet i bogen var forholdsvis realistisk i forhold til, hvad der foregår i verden lige nu både med den forøgede overvågning, men også inden for forskning i gener, og hvordan vi skal gemme og bruge denne viden. Det er i hvert fald skræmmende, hvis en maskine som Sibylla en gang kommer til. "Skæbnebrevet" sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi bruger den viden vi har tilegnet os, samtidig med at den viser os vigtigheden i at leve i nuet, og leve livet fuldt ud, sådan at man ikke behøver frygte døden. Jeg vil dog klart anbefale denne bog til dem som er interesserede i den dystopiske fantasygenrer, da den er nem at starte med. Og jeg er meget spændt på, at læse mere fra Alexandra Nilssons hånd. 



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar