Fotograf: Henrique Hinnerfeldt
For nogle måneder siden læste jeg Alexandra Nilssons dystopiske bog "Skæbnebrevet", som var en meget tankevækkende bog. Efter endt læsning var jeg ret nysgerrig efter at vide, hvor inspirationen kom fra. Heldigvis ville Alexandra Nilsson gerne svare på mine spørgsmål, hvilket jeg er rigtig glad for.
Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer 😊
1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.
- Jeg er halvitaliener, men opvokset i Danmark.
- Jeg elsker at dreje ler og lave krukker - det er vildt svært, men jeg er ved at have fundamentet på plads.
- Jeg elsker science fiction film, men har aldrig læst en science fiction bog, hvilket jeg er lidt flov over, da jeg selv kan lide at skrive fremtidsorienterede historier. Genren i litteraturen siger mig bare ikke noget (endnu).
Nej. Først for cirka otte år siden. Jeg er lidt misundelig på dem, der har skrevet siden de gik i første klasse. Føler jeg har noget at indhente.
3. Hvordan kom du på ideen til ”Skæbnebrevet”?
Jeg var en uge i et kloster i Kathmandu og havde fået meget buddhistisk undervisning. Her undervises blandt andet i at alt får en ende, og at vi skal acceptere dette. Mennesket oplever smerte, fordi det tror, at alt varer evigt. Jeg tænkte på, hvordan jeg kunne formidle den visdom til unge og så kom ideen til "Skæbnebrevet".
4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Skæbnebrevet”?
Et års skrivning og seks måneder eller lidt mindre med redigering. Det går meget langsomt, fordi jeg har et arbejde ved siden af og familie, der skal passes.
5. Hvordan holdt du styr på plottet til ”Skæbnebrevet”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Jeg er ikke særlig struktureret, og har jeg først fået en idé, så vil jeg allerhelst bare skrive. Men jeg må indrømme, at jeg har været gennem mange "spild" skrivninger af den grund. Så med "Skæbnebrevet" forsøgte jeg i det mindste at have et hæfte, hvor jeg havde skrevet historiens overordnede ramme ned og i punkter, hvad hvert kapitel skulle indeholde. Det er helt klart noget jeg skal være bedre til (særlig personbeskrivelser) for det gør det meget nemmere, hvis det går i hårdknude, og man ikke rigtig kan komme videre. Men rigtig meget kommer hen ad vejen. Personerne får deres eget liv og mange detaljer og episoder er helt umulige at forudsige (for mig) før de har fået liv i historien.
6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Skæbnebrevet”?
På det indholdsmæssige plan var det en udfordring at forestille sig, hvordan verdenen ser ud om 100 år - specielt teknologisk. Jeg er for eksempel ærgerlig over, at jeg ikke gjorde noget ud af "intelligent tøj" for det vil helt sikkert være stort om 100 år. På det plot og skrive tekniske plan var det en udfordring at holde historien kørende på en spændende måde, så læseren ville hænge på hele vejen. Jeg syntes også det var svært at skrive spændende dialoger.
7. Er der nogle af personerne i ”Skæbnebrevet” som du ser noget af dig selv i?
Hmmm, ikke helt bevidst. Jeg har to døtre på 12 og 17, så det er meget dem, jeg har spejlet i karakteren Maya.
8. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
De tre bøger jeg har fået udgivet (to børneromaner: "Døren til Dødsriget" og "Det Brændende Dokument" og "Skæbnebrevet") har alle deres udgangspunkt i emner, områder, perioder mm jeg i større eller mindre grad ved noget om i forvejen. De to første historier var arkæologiske-historiske bøger, så fakta skal være i orden, men langt hen ad vejen har jeg skrevet ud fra egen viden. "Skæbnebrevet" var lidt mere krævende, men igen, ikke mere end at jeg kunne bruge nettet i meget stort omfang. Som nævnt tidligere, kaster jeg mig ud i det, lige så snart jeg får en idé. Alt for meget research bremser mig. Så jeg forsøger at tage det lidt hen ad vejen. Lige nu skriver jeg på en voksen roman, hvor kunsthistorie kommer til at spille en rolle. Der er helt sikkert kunstværker mm jeg kommer til at researche en hel del om for at kunne skrive historien. Men som en anden forfatter sagde: Skriv om det, du ved noget om - og det er et ret godt råd.
9. Kan du løfte lidt af sløret for det du arbejder på nu?
Jeg var i gang med en YA fremtidsroman, der handlede om kunstig intelligens, som jeg er meget optaget af. Men så blev historien kuppet af en anden historie, der havde presset sig på længe, men været alt for diffust. Jeg ville gerne skrive en voksen roman, men havde ikke helt rammen på plads. Så en dag kom gennembruddet, og jeg så hele historien for mig fra start til slut. Så den har nu overtaget, og jeg nyder virkelig at skrive den. Den kommer til at handle om kunstbedrageri, mord og mafia.
10. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Jeg kan opdele inspirationen i to:
- Læsning jeg nyder, hvor jeg næsten ukritisk æder alt råt fra Umberto Eco, Carlos Ruiz Safon, Ferrante, Murakami, Donna Tartt - for bare at nævne nogle få, der kommer op.
- Research til skriveteknisk inspiration for at lure de greb, der skal til for at lave en god historie. Jeg har skævet rigtig meget til Bent Haller og selvfølgelig Suzanne Collins. Og jeg har lært meget af Stephen Kings "On Writing" og Ursula de Guin "Steering the Craft". De to sidstnævnte kan lyde banale, men der er mange guldkorn, som virkelig har strammet min skrivestil op. Jeg tror altid, man kan bruge andre forfatteres gode råd.
Jeg elsker at skrive. Det er en stor luksus at forsvinde ind i en selvskabt verden og opleve den få sit eget liv. De dage, hvor jeg uhindret kan skrive er det bedste. Det værste er helt klart usikkerheden omkring hvorvidt det kan udgives. Er det godt nok? Hvad mangler der? Har jeg overset noget? Keder jeg læseren? Hvem vil udgive den?
12. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det er egentlig sjældent jeg anbefaler bøger. I ferien læste jeg Donna Tartts "The Secret History". Det var en spændende historie i et amerikansk collegemiljø med mord og uventet slutning. En bog der greb mig meget var Colson Whiteheads "The Underground Railroad". Det er en historie om amerikanske plantageslaver og de forfærdelig vilkår de levede under. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig.
13. Hvad læser du lige nu?
Salman Rushdie "Det Gyldne Hus".
14. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske nogle af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?
Jeg vil meget gerne dele, hvad der har virket for mig.
- Find din målgruppe og genre.
- Læs bøger af succesfulde forfattere i den målgruppe og genre og se, hvad det er, der virker godt, og hvordan du kan bruge det i din skriveproces. At skrive er et håndværk, så det kan godt læres
- Tag skrivekurser, forfatterskole, læs andre forfatteres bøger om at skrive.
- Skriv fra hjertet. Hvis hjertet ikke er med, så bliver det for træls, når der ikke er flow i skrivningen.
- Vær aldrig bange for at bede andre om at læse dine tekster og tag ALT som konstruktiv kritik (det første manus jeg skrev, fik jeg en professionel til at læse. Det kostede, men var meget godt givet ud).
- Skriv kun, hvis du ikke kan lade være.
Du kan desuden følge Alexandra Nilsson på forskellige sociale medier:
Hjemmeside: alexandranilsson.dk
Instagram: _alexandranilsson
Du kan læse min anmeldelse af "Skæbnebrevet" her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar