onsdag den 6. marts 2019

"Dumme Donald bygger en mur i børnehaven" af Måns Gahrton

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle mine holdninger er mine egne*
"Dumme Donald bygger en mur i børnehaven" (org. titel "Bosse & Bella och trumpna Donald") af Måns Gahrton, af forlaget Alvilda, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog svensk). 
★★★☆☆

"Dumme Donald bygger en mur i børnehaven" handler om den ret gnavne dreng Donald, der starter i Bo og Bellas børnehave. En ny dreng er begyndt i Bo og Bellas børnehave. Han hedder Donald. Han gider ikke lave noget sammen med de andre børn. Han vil bestemme alt, og han synes, at alle de andre er dumme. Men måske er det slet ikke så sjovt at lege helt for sig selv ...

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog, da den lyder virkelig sjov, og hvem nyder ikke en lille joke, om en hvis Donald? Mine forventninger var derfor også ret høje, og de blev desværre ikke indfriet helt. For jo det er en sød og sjov billedbog, den blev bare lidt for meget at gøre grin for at gøre grin, i stedet for at tage et fokuspunkt at gøre grin med, og så holde fast i det.

Donald er en virkelig irriterende, manipulerende og sur dreng, der synes alle er dumme, og at det er ham der har ret i alt og bestemmer alt. Heldigvis udvikler han sig lidt hen af vejen, og åbner lidt mere op overfor de andre.
Bo og Bella går i Donalds børnehave, de stiller kun lidt spørgsmålstegn ved Donalds skøre påfund, men de gider ikke rigtig hjælpe ham.
Jeg undrede mig dog over, at pædagogerne er så fraværende, og ikke rigtig siger noget til Donald.

"Dumme Donald bygger en mur i børnehaven" handler rigtig meget om etik og moral, og hvordan vi behandler hinanden og vores planet. Man skal nemlig huske at være søde og hjælpesomme overfor hinanden, og ikke mobbe, bare fordi nogen er lidt anderledes end én selv, eller ikke er enige i ens holdninger. Man kan nemlig ende med at blive rigtig ensom, da der så ikke er nogen der gider lege med en. Jeg kunne rigtig godt lide disse pointer, og jeg tror det er meget vigtigt at gøre opmærksom på. Denne billedbog er derfor oplagt til at tage en snak med sit barn, om hvordan man behandler folk og hvad der er fair, samt tage en snak om, hvad der foregår ude i vores verden i dag.

Bogen er på 32 sider, og der er ikke voldsomt meget tekst på siderne, men de er fint illustreret af Amanda Eriksen. Illustrationerne er meget fine, og passer godt til historien, og viser på en sjov måde, de mange dumme ting som Donald gør.

"Dumme Donald bygger en mur i børnehaven" levede som sagt ikke helt op til mine forventninger, men det var ikke en dårlig billedbog, den var god, sjov og havde rigtig mange gode og vigtige pointer. Jeg er vild med idéen og titlen, men jeg ville næsten have foretrukket, at man havde gjort den til en serie af bøger, hvor dumme Donald gør noget dumt og fjollet i hver bog, i stedet for at man fik det hele på en gang, da det blev lidt for meget. Men det er en oplagt højtlæsnings bog, som ligger op til samtale om rigtigt og forkert.



2 kommentarer:

  1. Nu har jeg ikke selv læst den, men jeg må sige, at den skabte høje forventinger hos mig, da jeg først læste og hørte om den... hmm sådan er det nogen gange, at vores forventinger desværre ikke altid bliver indfriet. :)
    Interessant ide du kommer med, at den måske kunne være bedre som serie. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis, havde også høje forventninger til bogen som ikke blev indfriet. Men selvom bøger ikke lever op til ens forventninger, er de jo ikke nødvendigvis dårlige, det bliver bare noget andet :) Det er bare ærgerligt når det sker, synes jeg :) Tak, tror i hvert fald det ville klæde den bedre :)

      Slet