"Byen der smeltede" af Ida-Marie Rendtorff, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019.
★★★★☆
Fra bagsiden:
Aira og Ulk rejser i al hemmelighed til byen Tild. De vil opklare mysteriet om deforsvundne ismanere. Og de vil finde deres ven Hanja, der også er væk. Men Tild er ved at smelte, og det er et farligt sted at være, hvis man er ismaner. Så længe Aira har Ulk, er hun ikke bange. Men en dag står hun alene.
Jeg var meget spændt på at læse videre om Aira og Ulk, og deres verden som er ved at smelte, da jeg læste første bog i serien på en enkelt aften. "Byen der smeltede" er mindst lige så god som den første bog, og mere spændende.
Aira og Ulk er taget til Tild for at finde deres veninde Hanja og den rødskæggede mand, som højst sandsynligt er ham der har tilfangetaget alle ismanerne. I Tild bliver Aira dog konfronteret med et dilemma, da hun egentlig gerne vil hjælpe byen og dens indbyggere, men samtidig ikke føler der er tid til det. Men Tild er et farligt sted for en ismaner, da de ismanere der er tilbage i byen, bliver indespærret i den nedsmeltede bydel, for at hjælpe med at genopbygge den. Aira udvikler sig i en lidt mere selvstændig retning i denne bog, da hun bliver tvunget til at stå på egne ben i en periode. Hun har dog stadig brug for Ulks hjælp til, at navigere rundt i en fremmed by som en speciel person.
Jeg holder meget af både Aira og Ulk, og hvordan de fint supplerer og hjælper hinanden igennem hele historien. Desuden kunne jeg rigtig godt lide Snefnug, en pige som vi bliver præsenteret for i denne bog, og som jeg håber vi møder igen i nogle af de næste bøger. Snefnug er nemlig rigtig sød og hjælpsom, og støtter Aira selvom hun ikke kender hende.
I denne bog, hvor Aira og Ulk er taget til Tild, bliver det virkelig tydeligt, hvordan deres samfund er presset af at ismanerne er forsvundet og at temperaturen stiger. Deres hjem og deres føde forsvinder, og hele befolkningen er presset. Jeg kan godt lide, at man kan drage nogle paralleller til vores verden, og den situation vi står i lige nu, med de stigende klimaforandringer, der rammer hele jorden og presser jordens ressourcer. Derudover kan jeg godt lide, at der er et lille spinkelt håb om, at man rent faktisk kan fikse det ved at få ismanerne tilbage, så de kan opretholde en balance mellem de kolde og varme temperaturer.
Den verden Ida-Marie Rendtorff har skabt virker meget troværdig, og jeg glæder mig til at høre meget mere om de forskellige områder der er i denne verden.
"Ved nymåne! Airas blod begynder at piske rundt i kroppen Der er både byen og bugten helt mørk. Det vil være det perfekte tidspunkt, hvis man vil liste sig ind i Tild og bortføre ismanere."
"Byen der smeltede" er på 88 sider, med korte kapitler der er holdt i et letlæseligt sprog, og bogen fungerer derfor godt til selvlæsning for de 8-9 årige og op efter. Bogen er illustreret af Emil Landgreen, der med sine fine illustrationer supplerer historien på en god måde. Bogen har et godt flow, og man flyver igennem den.
"Byen der smeltede" er en rigtig god, spændende og medrivende fantasybog for de yngste. Jeg savnede dog at høre lidt mere om lyn guden og is gudinden, og deres betydning for befolkningen, men det kan jo være at det kommer i en af de næste bøger. "Byen der smeltede" er en rigtig god fortsættelse, og historien bliver mere og mere interessant, og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre, da den slutter på et meget spændende sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar