"Hundeånde - Den kedelige sag om Hally Tosis" af Dav Pilkey

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Hundeånde - Den kedelige sag om Hally Tosis" (org. titel "Dog Breath - The Horrible Trouble with Hally Tosis") af Dav Pilkey, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 1994). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 

★★★☆☆

"Hundeånde - Den kedelige sag om Hally Tosis" handler om den søde hund Hally, der har den mest forfærdelige ånde, der kan slå alt ud, lige fra stinkdyr til bedstemødre og den kan endda få tapet til at falde af. Familien Tosis ved ikke, hvad de skal gøre, så børnene prøver at finde en løsning så de kan beholde Hally. De vidste bare ikke, at miraklet skulle komme fra en uventet kant. 

Jeg har aldrig fået læst noget af Dav Pilkey, men jeg kender hans historier om "Kaptajn Underhyler" og "Hundemand" af navn, og jeg har hørt at de skulle være skide sjove. Mine forventninger til denne billedbog var derfor sat højt i forhold til humoren. Desværre levede den ikke helt op til dem, for selvom "Hundeånde - Den kedelige sag om Hally Tosis" var en god, sød og underholdende historie, så synes jeg også den var lidt flad, den manglede lige det sidste.

Hally er en rigtig sød hund, der er meget glad for mennesker og især sin familie. Desværre lugter Hallys ånde virkelig grumt. Hally ledte mine tanker hen på sangen Smelly Cat fra Venner, selvom de intet har med hinanden at gøre, udover at være stinkende kæledyr, hvis ejere ikke rigtig vil have dem pga. deres lugt. Børnene i Hallys familie forsøger dog at finde en måde, så de kan beholde deres elskede, men ildelugtene hund. De tager Hally med op på et bjerg, i biografen og i tivoli, da de tre ting alle har det tilfælles, at de får folk til at miste pusten på den ene eller anden måde, bare ikke Hally Tosis. De prøver i hvert fald lidt af hvert, men intet lykkes efter hensigten.
Historien om Hally Tosis er sød og hyggelig, jeg havde bare troet og håbet der ville være lidt mere til historien. Der er nemlig ikke nogen større mening med historien, den er det den giver sig ud for at være, hvor jeg måske godt kunne have tænkt mig et større budskab. Derudover havde jeg troet den ville være mere sjov, for jo, den var da sjov og underholdende, men ud fra hvad jeg har hørt om Dav Pilkey, tænkte jeg lårklaskende morsom, hvor den er mere sådan hyggelig morsom.

"Hundeånde - Den kedelige sag om Hally Tosis" er på 32 sider, hvor der er en smule tekst på hver side. Siderne er illustreret af Dav Pilkey selv, og hans streg er meget genkendelig og karakteristisk for ham og hans bøger. Illustrationerne er skæve og humoristiske, og faktisk meget søde. Jeg kan rigtig godt lide de kraftige farver, og alle de sjove detaljer han får frem, på nogle egentlig ret enkle illustrationer. Jeg kan godt lide at Hallys ånde er grøn og fylder en del. Derudover kan jeg godt lide de lidt skjulte detaljer omkring historien, som man finder i diverse aviser og plakater gennem bogen, hvilket også er ret underholdende.

Jeg læste billedbogen sammen med Njord på 2 år. Han var meget optaget af illustrationerne, og vi havde mange snakke om, hvorfor Hallys ånde er grøn, hvorfor familien Tosis holder sig for næsen, og hvorfor de er kede af det på et tidspunkt. Han er stadig lidt for lille til at fange humoren i historien og i illustrationerne, men han var nysgerrig og ville gerne vide mere. Der er en passage i bogen som godt kan være lidt uhyggelig, men det tager Hally sig heldigvis af, men af samme grund vil jeg også anbefale bogen til de ca. 3 årige og op efter, også for at de vil få mest muligt ud af historien.

"Hundeånde - Den kedelige sag om Hally Tosis" er en god og hyggelig historie, om en familie og deres ildelugtende hund. Billedbogen har mange fine illustrationer som man kan snakke med sine børn om, og se om de fanger de skjulte detaljer, som at solen også holder sig for næsen, når den lugter til Hallys ånde. Desuden er der en del sjove detaljer for de voksne læsere igennem bogen, hvilket jeg godt kunne lide. Så selvom den måske ikke var lige så dyb og sjov som jeg havde håbet på, så var det stadig en underholdende historie, som fungerer godt til en hyggelig højtlæsningsstund.