"Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" (org. titel "La boite à musique 4 - La mystérieuse disperation" og "La boite à musique 5 - Les plumes D'Aigle douce") af Gijé og Carbone, af Forlaget Cobolt, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2020 og 2021). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Lisa Kristensen Villeneuve.
Begge bøger modtager samme antal stjerner.
★★★★★
Fra bagsiden af "Den mystiske forsvinding":
Da Nola finder en mystisk nøgle blandt sin mors ting, beslutter hun sig straks for at tage tilbage til Pandorien. Men en forsvindingssag sender i stedet Nola og vennerne ud på en helt anden mission... en mission der kan vise sig at ændre livet for alle i Pandorien.
Fra bagsiden af "Mildørnens fjer":
Da Nola vil tilbage til sin egen verden, opdager hun til sin store skræk, at passagen er lukket. Fanget i Pandorien må hun finde ud af, hvad der er sket - og hvordan hun kommer hjem igen. Det skal vise sig, at både nye og gamle venner og ikke mindst den vilde mildørn spiller en vigtig rolle i den sag.
De her graphic novels har jeg virkelig glædet mig til at læse. Jeg læste de tre første sidste år, og jeg slugte dem råt. "Den mystiske forsvinding" og "Mildørnens fjer" er heldigvis lige så gode, spændende og medrivende som de første. Jeg er vild med denne serie!
Nola er en sød, nysgerrig og meget modig pige, som jeg holder meget af. Hun er blevet beskytter af Pandorien, en verden som findes inde i en spilledåse. Hun har fået gode venner derinde, og hjælper hvor hun kan. Hun har en stor retfærdighedssans, og er god til at rykke grænser. Derudover søger hun stadig svar om sin mors død og de hemmeligheder hun holdt.
Andrea og Igor står igen klar til at hjælpe og støtte Nola, og opklare nogle af de mystiske ting der sker i Pandorien. De har en god energi, og er virkelig sjove.
De to bøger foregår mest af alt i den magiske verden, Pandorien. Pandorien er meget fascinerende, og fyldt med sære væsener, hemmeligheder, mystik og magi. Der er mange småskumle typer og nogle kan man stole på, andre kan man ikke. Der er til gengæld ikke nogen tydelig skurk med, men nye trusler fra gang til gang. I “Den mystiske forsvinden” forsvinder Andrea og Igors nabos kæreste. De to har nemlig brudt loven, da det er forbudt at være i et forhold med en fra en anden race. Nola og de andre prøver at finde ud af, hvad der er sket. Derudover forsøger Nola at finde ud af mere, om den mystiske nøgle hun har fundet.
I “Mildørnens fjer” kan Nola ikke komme hjem, da portalen er blevet lukket. Nøglen er faldet ud af spilledåsen, og de skal bruge en mildørne fjer så de kan lave en mikstur, der kan få nøglen tilbage på plads. Men det er lettere sagt end gjort.
Plottet i bøgerne udvikler sig en del og bliver mere mystisk for hver bog, for gamle hemmeligheder lurer og historierne flettes mere og mere sammen.
De to bøger er ligesom de forrige på omkring 60 sider. De er altså ikke særlig lange, men der sker virkelig mange ting i hver bog. For min skyld kunne de dog sagtens være længere, men længden er med til at gøre dem overskuelige for de yngre læsere, og jeg vil anbefale dem til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Der er ikke meget tekst i bøgerne, og den tekst der er, er dialog, men det er jo graphic novels, og de er derfor rigt illustreret. Illustrationerne er virkelig flotte, farverige, detaljerige og dragende, og jeg har bare lyst til at forsvinde ind i dem. De viser virkelig historiens magi og de forskellige karakteres mimik og følelser.
Bøgerne om Spilledåsen er virkelig gode, spændende, medrivende og rørende og jeg fløj igennem dem. Det er bøger om magi, kærlighed, venskab, familiebånd, sorg, håb, racisme og dyrevelfærd. De er dog også fyldt med hemmeligheder og mysterier, som efterlader en med spørgsmål. Jeg håber i hvert fald ikke at det er sidste bind, for den slutning lover mere, og jeg er mindst lige så nysgerrig som Nola, Andrea og Igor på at finde ud af, hvad den mystiske nøgle åbner op for. Jeg er fan af Spilledåsen, og kan ikke anbefale dem nok! Bare læs dem.
Anbefales til fans af "Amulet" af Kazu Kibuishi og "Søstrene Gyldenhjerte" af Di Gregorio.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar