mandag den 6. juli 2015

Mit eget personlige bibliotek


Jeg har kigget lidt rundt på andre bogblogs, og jeg synes det er ret sjovt, hyggeligt og interessant, at se folks bogreoler, hvordan de er indrettet, og hvordan man på forskellig vis, har valgt at stille bøgerne op. Derfor vil jeg dele min reol med jer. Jeg arbejder i en boghandel, og jeg tror jeg har fået en lille arbejdsskade. Jeg har nemlig delt mine bøger op i skønlitteratur, krimier, børnebøger, engelske bøger, fagbøger og studiebøger. Jeg har dog ikke delt dem op i fantasy og ungdomsbøger, selvom jeg nok et eller andet sted har overvejet det, men det blev nok for omfattende. Her vil jeg vise jer lidt af min kæreste og jegs bogreoler, det er nemlig en god blanding af begge vores bøger. Lige nu er vores reol dog en smule rodet, da vi både vil have lidt pynt, som vaser og andet nips, på vores hylder, samtidig med, at vi også gerne vil have et bibliotek. Derfor har vi lige nu bøger det ligger lidt i lag, da vi bliver nødt til at rykke lidt rundt på nogle ting. Men det må blive et sommerferieprojekt. 


Da jeg var yngre læste jeg stort set kun Josefine Ottesens bøger, hvilket har resulteret i en ret stor samling. Jeg har også nogle af hendes børnebøger, de står dog i min fars kælder. Det er kun "I Vendernes Vold" der ikke er min. Jeg må dog indrømme, at jeg aldrig har fået læst serien om Mira, selvom jeg har haft dem i flere år, men jeg når det nok på et tidspunkt.







2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Mange tak, og den er blevet større siden dette indlæg, så måske jeg snart skulle vise den frem igen :)

      Slet