mandag den 24. august 2015

"A Thousand Pieces of You" (Firebird #1) af Claudia Gray

"A Thousand Pieces of You" af Claudia Gray, af forlaget HarperTeen, udgivet i 2014. 4/5 stjerner.

"A Thousand Pieces of You" handler om pigen Marguerite Caine, der som datter af to fysikere, er vokset op omgivet af vilde videnskabelige teorier, og er altid blevet opmuntret til at forestille sig det umulige. Men da hendes far bliver myrdet, vendes Marguerites liv på hovedet. Alle beviserne peger mod Paul, hendes forældres flotte protegé. Men inden loven kan røre ham, bruger Paul, Marguerites mors seneste opfindelse, et redskab kaldet Firebird, der gør at folk kan hoppe ind i alternative dimensioner, til at flygte. Med hjælp fra hendes forældres anden protegé, Theo, rejser Marguerite efter Paul, igennem forskellige dimensioner, for at hævne sin far. Hendes forældre havde en teori om, at folk der har mødt hinanden i et univers, med stor sandsynlighed også vil mødes i et andet. Ved hvert møde med Paul, begynder Marguerite at stille spørgsmålstegn ved han skyld og ved sit hjerte. Snart opdager hun dog, at det der skete med hendes far er langt mere kompliceret, end hun nogensinde ville kunne have drømt om. 

Jeg havde glædet mig til at læse denne bog, siden jeg læste om den på Goodreads en gang i efteråret. Jeg synes den lød mega spændende og så var den jo bare vildt flot. Derfor blev jeg rigtig glad, da min mor havde den med hjem til mig, fra London. Nu har jeg endelig fået læst den, og den er virkelig god og spændende. 

"The universe is in fact a multiverse. Countless quantum realities exist, all layered within one another; we'll call these dimensions for short. Each dimension represents one set of possibilities. Essentially, everything that can happen does happen." 

Jeg synes det var spændende, at opleve alle de forskellige dimensioner, og hvordan de var forskellige fra vores verden. Det satte en del tanker i gang hos mig om, hvordan verden ville kunne se anderledes ud, hvis nogle store historiske begivenheder var endt anderledes, eller hvordan den teknologiske udvikling vil blive, på godt og ondt, samt hvilken fremtid vi måske går i møde. Dette synes jeg var rigtig interessant, samtidig med at det var sjovt, at opleve de forskellige karakterers tanker og oplevelser af de forskellige dimensioner, og høre Marguerites tanker om at overtage, Marguerite fra den nye dimensions krop, og det etiske ved dette.

Marguerite var en karakter jeg holdt meget af at følge. Hun er utrolig stædig, kreativ og stærk. Hun holder hovedet koldt under hver eneste hop til en ny dimension, og er næsten aldrig bange. Hun følger sit hjerte, og vil gøre alt for at beskytte og hævne dem hun holder af, selvom det betyder at hun bringer sig selv i fare. Hun prøver at leve med sin sorg over sin fars død, men må hver gang hun ser ham i en ny dimension, kæmpe for ikke at lade det påvirke hende.

"They say, Time heals, but even now, less than a week after my father's death, I know that's a lie. What people really mean is that eventually you'll get used to the pain. You'll forget who you were without it; you'll forget what you looked like without your scars."

Udover at være en historie om hævn og et komplot, er "A Thousand Pieces of You" også en kærlighedshistorie, om to skæbner der er bundet sammen i forskellige dimensioner og som føles uundgåelig. Men den er dog, lige som de fleste andre ungdoms bøger, også fyldt med forvirring over sine egne følelser, jalousi og en smule drama. Men jeg havde en favorit som jeg heppede på.

Der gik lidt tid før denne bog rigtig fangede mig, ikke fordi den ikke var god eller interessant, kunne bare ikke rigtig tage mig sammen. Jeg har aldrig rigtig været så meget til science fiction, men har mest læst fantasy, så derfor var det her meget nyt for mig, selvom jeg vil betegne den som en blanding af de to genre. Jeg er til gengæld rigtig glad for at jeg fortsatte, fordi den blev virkelig god, sød og meget, meget spændende. Så spændende, at jeg til sidst havde svært ved at ligge den fra mig. Jeg glæder mig derfor meget til at læse den næste bog i serien, som udkommer til november.

"A Thousand Pieces of You" er en virkelig god  og spændende bog, om kærlighed, søgen efter retfærdighed og et hemmeligt komplot, samt at rejse mellem tid og sted.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar