"Isla og Jagten på Lykke" af Stephanie Perkins

"Isla og Jagten på Lykke" (org. titel "Isla and the Happily Ever After") af Stephanie Perkins, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2015 (org. udgivet 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmelder eksemplar fra Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 

5/5 stjerner. 

"Isla og Jagten på Lykken" handler om pigen Isla, der i tre år har været forelsket i den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre. Men i løbet af skoleåret bliver både Isla og Josh, tvunget til at konfrontere nogle svære udfordringer, som mange unge må igennem: drama i familien, usikkerhed omkring ens valg af fremtid og sig selv, og risikoen for at blive adskilt.

Jeg må nok indrømme, at jeg var ret skeptisk overfor denne bog, for helt ærligt så irriterede den mig lidt. Det kom derfor meget bag på mig, at det var denne bog, der i sidste ende rørte mig dybest og som jeg elskede mest!

Josh er en virkelig sød og skøn fyr, der er vildt ligeglad med reglerne. Han er spontan og fantastisk dygtig til at tegne, og han vandt en stor plads i mit hjerte, sammen med Cricket fra "Lola og Naboens Søn", nej nogle herlige drenge!
Isla derimod irriterede og frustrerede mig derimod gevaldigt. Hun er meget usikker på sig selv, og er overbevidst om, at hun ikke er værd at blive elsket, og da slet ikke af den fyr som hun elsker. Hendes usikkerhed gør, at hun tager nogle beslutninger, som bare giver én lyst til at ryste hende. Det gik dog op for mig, de sidste 100 sider af bogen, at grunden til at hun irriterede mig så meget, er nok fordi vi minder så meget om hinanden, og jeg kan nemt relatere til hendes lille "besættelse" af Josh i starten, og den usikkerhed hun føler senere hen. At se de tanker og følelser på skrift, fik mig i hvert fald til at knibe en lille tåre eller to (eller mange)!

"Alle er værdige til at blive elsket. Selv en dum søster som dig."

Jeg synes, at deres kærlighedshistorie startede ret hurtigt i bogen, hvilket jeg, til at starte med, ikke var helt tilfreds med, der kunne jeg bedre lide, hvordan "Anna og det franske kys" og "Lola og naboens søn" var bygget op. Men da jeg, igen på de sidste 100 sider, fik afslutningen af bogen, gav det fuldstændig mening, hvorfor den var bygget sådan op, og jeg ville ikke have været det foruden, for hold da op en slutning! Let's face it, Stephanie Perkins kan bare noget med romantik.

Derudover elskede jeg, at være tilbage i Paris, byen over alle byer, men det var også fedt at blive taget med til smukke Barcelona, og opleve Gaudís finurlige og eventyrlige arkitektur, som også er flot i virkeligheden, kan jeg hilse og sige.

Så på trods af min skepsis og frustration over Isla, viste det sig at jeg havde taget fejl, denne bog endte med, at slå benene fuldstændig væk under mig, og rørte mit hjerte, og endda få mig til at græde. Den er sød, hyggelig, sjov, hjertevarmende og rigtig god, derudover er det en historie om, at turde at tage nogle chancer, også selvom det måske kommer til at gøre ondt. Det er en perfekt afslutning, på nogle gode bøger.

Jeg forstår derimod også godt nogle af dem, der ikke synes denne bog var den bedste, for jeg sad med præcis den samme følelse i lang tid. Men det vendte og "Isla og Jagten på Lykke" er nok en af de bedste YA-bøger, jeg har læst i år.