fredag den 18. august 2017

"Bøllebank i Belgien" (Specialklassen #3) af Jacob Kokkedal

*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*
"Bøllebank i Belgien" af Jacob Kokkedal, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"Bøllebank i Belgien" handler om de fire drenge fra specialklassen og deres veninde Line, der rejser til Belgien for at hjælpe Lines far. Et besøg fra en mærkværdig officer sætter gang i Lines far, Henrik. Noget mystisk foregår på en af NATOs militærbaser nede i Belgien. Henrik beslutter sig for at undersøge det. Lige i kølvandet på Lines far følger Anemoneklassen. Det er nemlig intet problem at tage en smuttur til Belgien, når bare man har Sir Mix-a-lots udmærkede halvfemserhit Baby got back på mobilen samt en halvnøgen skoleleder bag rattet.

Da jeg satte mig med "Bøllebank i Belgien" vidste jeg, at jeg vil blive godt underholdt, og det blev jeg også. Den er rigtig god og virkelig sjov.

I denne bog lærer man de fem børn endnu bedre at kende, og de er stadig virkelig skønne. Jeg kan specielt godt lide Phillip, selvom han må være ret frustrerende med alt sit skrigeri. Alle børnene udvikler sig i små etaper, men der sker dog en lille udvikling i hver bog, hvilket jo er stort når det er børn der har visse udfordringer. Desuden lærer man også specialskolens rektor at kende, og han er en rigtig usympatisk svindler, som børnene afpresser til at køre dem til Belgien.

Humoren i "Bøllebank i Belgien" er virkelig på det højeste, både for børn og voksne. Bogen kommer med nogle små indslag, som nok er mest for de voksne, da det er nogle ret groteske ting som de siger eller oplever. Der er f.eks. tale om bagdørsindianere, som man kan møde i fængslet, og en god omgang lak og læder. Men fordi børnene er så uskyldige og små som de er, ligger de ikke noget i det og tænker derfor ikke videre over det, mens man som voksen-læser ikke kan lade være med at grine eller trække på smilebåndet over det. Det bliver dog aldrig så grænseoverskridende at børn ikke godt kan læse den, da der ikke bliver gået i vilde detaljer.

"Ahmed klappede i. Hans øjne begyndte at flakke vildt fra side til side, mens han forestillede sig Marius stå inde under fængselsbruseren og få besøg af rigtige indianere med fjer og det hele. Marius forestillede sig dog noget helt andet."

I denne bog er børnene i Belgien, på en af NATOs militærbaser, og denne gang er det ondsindede robotter de kæmper imod. Jeg har snart set en del film, hvor det handler om computere/ robotter der bliver så kloge, at de prøver at overtage verden, og jeg synes det er virkelig tankevækkende og skræmmende. Heri er robotterne lidt lige som i Terminator, og der er ikke særlig mange der ved, at de er robotter, selv børnene bliver narret i starten. Robotterne er meget overbevisende, men jeg ville gerne have hørt lidt mere om dem og deres bevæggrunde. Børnene har lidt problemer, da robotterne ikke har de samme svagheder som rumvæsenerne, men børnene får uventet hjælp.

Lige som med de to andre bøger ligger lix-tallet på omkring 34, og anbefales derfor til de omkring 12 årige, hvilket jeg tror passer meget godt. Denne bog er lidt længere end de to andre, og ordene bliver lidt mere udfordrende. Men kapitlerne er stadig ikke særlig lange, og så har de spændende afslutninger, så man ikke kan ligge bogen fra sig. Der er et godt flow i bogen, da der hele tiden sker noget, samt humoren der gør at det er sjovt at læse om de fem børns bedrifter.

"Forfølgerne nærmede sig på et splitsekund. Tredive meter. Femogtyve meter. Tyve meter. Så hev Phillip en pose marmorkugler op og tømte posen ud foran sig. Virkningen var øjeblikkelig. Begge forfølgere slog baglæns kolbøtter og landede hårdt og bemærkelsesværdigt tungt på gangens gulv. Selv loft og vægge gungrede."

En ting jeg rigtig godt kan lide ved denne serie, og som jeg især bed mærke i, da jeg læste denne, var at nogle af kapitlerne stiller spørgsmålstegn ved vores samfund og tankegang. Der bliver blandt andet stillet spørgsmålstegn ved, hvad der er normalt, og om hvorfor nogle ting bliver betragtet som unormalt bare fordi det er lidt mere ekstremt. For hvem definerer hvad der er normalt? Derudover stiller forfatteren spørgsmålstegn ved vores samfund og jagten på det perfekte, og det karakterræs og fremtidsplanlægning som mange børn bliver udsat for, allerede i de små klasser. For burde man ikke også lade børn være børn? især når der er mange år til de overhovedet behøver tage stilling til deres fremtid.

"Bøllebank i Belgien" er en utrolig sjov og god bog, som både er fyldt med action og fart over feltet, men som også stiller spørgsmålstegn til samfundet. Man flyver igennem bogen, og før man ved af det, har man vendt sidste side. Jeg ser frem til, at finde ud af, hvem de skal kæmpe imod næste gang.  



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar