*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*
"I jordens indre" af Jacob Kokkedal, af forlaget Facet, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner.
"I jordens indre" foregår 5 måneder efter begivenhederne i "Jordens største helte". Lines verdens bryder sammen, da hendes far, Henrik, en dag forsvinder på en mission i Norge. Ingen ved, hvad der er sket. Henriks chef frygter det værste, men Lines ven, Nick, kan ikke acceptere, at Line måske skal miste sin far. Specialklassen må igen træde sammen. Denne gang på en mission dybt ned i jordens indre, hvor en ondskabsfuld og ældgammel modstander venter dem. Intet er dog givet på forhånd. For selvom børnenes omverden har opgivet at tro på Nick og hans venner, har de skæve børn fra specialskolen Solstrålen Anemoneklasse aldrig opgivet at tro på hinanden.
I juli måned læste jeg den første bog i serien om Specialklassen, og den overraskede mig positivt, og jeg havde derfor en klar forventning om, at denne ville være lige så sjov. Den var ikke lige så sjov som den første, men det var stadig en sjov og god bog!
Jeg holder stadig utrolig meget af de fem børn. De er så søde og charmerende, og selvom de også er lidt underlige og skøre, så er det også bare fem børn, der virkelig gerne vil hjælpe. I denne bog får alle børnene et kapitel, som fortæller om deres opvækst, og hvorfor de er som de. Jeg kunne virkelig godt lide disse kapitler, da det gav lidt mere dybde til børnene, og deres måde og være på. Man fik en større forståelse for dem, og medlidenhed med dem, da ingen af dem har haft det nemt. Man får et indblik i, hvordan de andre børn har hjulpet dem, og at det at være sammen med nogle der accepterer en for den man er, lige meget om man skriger, bander og ikke er perfekt, er noget af det vigtigste her i livet.
Denne gang foregår historien i jordens indre, og ikke på et rumskib i det ydre rum. Det var sjovt at se, hvordan forfatteren havde forestillet sig jordens indre, med en del forskellige verdener, alt efter hvor dybt man kommer ind. I den første verden lever der nogle kakerlak lignende, billevæsener, som planlægger at overtage jorden. Den næste verden er en jungle, hvor selv ikke billevæsenerne kommer, pga. de kødædende planter. Det er altid sjovt at se, hvordan forskellige mennesker forstiller sig forskellige ting, og jeg kunne godt lide de verdener Jacob Kokkedal har skabt i jordens indre.
"Tunnelen endte i et stort hulrum. Desværre endte skinnerne også samtidig med tunnelen, hvilket efterlod drengenes vogn i den frie luft, idet de fortsatte ud i det store hulrum med kun en bred, mørk afgrund under sig."
Sproget i "I jordens indre" er ligesom den første bog letlæseligt, lix-tallet er dog steget til lix 35, og den er nu anbefalet som selvlæsning fra 12 år, der er dog enkelte ord som jeg er i tvivl om, om 12 årige kender, men det er heldigvis ikke så mange, og så kan man jo altid spørge. Bogen er stadig fyldt med masser af humor og en actionspækket handling. Handlingen i denne bog går også hurtigere i gang, så der er fart på helt fra start.
I "I jordens indre" er der, ligesom i "Jordens største helte", enkelte steder, hvor der er billeder af børnene og de væsener de kæmper i mod. Men i denne bog bliver nogle af billederne fra den forrige bog genbrugt, hvilket jeg synes var en skam. Jeg kunne rigtig godt lide de nye billeder der var i bogen, men jeg kunne godt have brugt nogle nye billeder af børnene.
"I jordens indre" er en sjov, god og actionspækket bog, med fart over feltet. Det er en bog fyldt med væsener fra jordens indre, venskab og accept. Børnene viser os, at selvom man er anderledes, og måske har særlige behov, betyder det ikke nødvendigvis, at ens basale behov er anderledes fra andres. De behøver også omsorg og selskab, også selvom de ikke siger noget, eller virker som om de helst vil være alene. Og det tror jeg egentlig er en vigtig pointe, for så forskellige er vi vel ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar