onsdag den 6. december 2017

Bøger fra Bogforum 2017

*Jeffrey Archer bøgerne er sponsoreret af Lindhardt og Ringhof*

Som lovet kommer her et lille indlæg, med de bøger jeg kom hjem med fra Bogforum. 

Bogforum er som altid et dejligt sted at være, med en skøn stemning, bogglade mennesker, og forlag der lokker med en masse lækre tilbud. Imod min gode vilje købte jeg ikke nogle bøger i år, da jeg næsten lige havde været på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, hvor jeg købte to bøger. Dette betød dog ikke, at jeg ikke kom hjem med nogle bøger. Jeg var nemlig forbi Plusbog.dk der delte goodiebags ud til forbipasserende. Og så var jeg så heldig, at modtage de tre første bind i "Clifton-krøniken", som Lindhardt og Ringhof var så søde at sponsorere, til det arrangement jeg var til med Jeffrey Archer. 

Jeg er ret glad for den bunke, jeg kom hjem med, og jeg glæder mig især til at fortsætte Jeffrey Archers serie, da jeg virkelig var begejstret for "Hvor der er vilje". Desuden var jeg jo så heldig, at han signerede dem alle tre. Goodiebagen fra Plusbog.dk indeholdt en bog, lidt mundgodt, som er væk nu, og nogle meget fine bogmærker. Så min bogmærkesamlingen vokser lige så stille, og der er kommet mange fine til. Så måske jeg snart skulle vise den frem igen?
Bogen goodiebagen indeholdt, var et eksemplar af "Vagten" af Peter Terrin, som jeg faktisk aldrig har hørt noget om, den lyder dog interessant, så det bliver spændende. 

Fra Goodiebag:
  • "Vagten" af Peter Terrin. Forlaget Turbine.

Sponsoreret af Lindhardt og Ringhof:
  • "Hvor der er vilje" (Clifton-krøniken #1) af Jeffrey Archer.
  • "Faderens synder" (Clifton-krøniken #2) af Jeffrey Archer.
  • "En velbevaret hemmelighed" (Clifton-krøniken #3)  af Jeffrey Archer.

Var du afsted på Bogforum? og fik du købt noget godt? 







2 kommentarer:

  1. Vi var faktisk overraskende gode i år. Ikke, at det var noget vi havde nemt ved, ikke at købe bøger, men måske vi mere tænkte på vores økonomi i år? Haha :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var så gode i år, men det er klart fordi vi tænkte på vores økonomi :) var også derfor jeg prøvede så vidt muligt, at undgå at kigge på tilbuddene på de forskellige stande ;) haha

      Slet