Bloggerevent med Jeffrey Archer på Bogforum

*Bøgerne er sponsoreret af Lindhardt & Ringhof*

Kort før Bogforums start modtog jeg en mail fra Lindhardt og Ringhof, hvor de inviterede mig til eftermiddagste i selskab med selveste Jeffrey Archer, til en snak om hans serie "Clifton-krøniken". Jeg læste hans bog "Hvor der er vilje", som er første bog i serien, tilbage i januar måned, og jeg var helt vild med den, så der var ingen tvivl, jeg skulle helt sikkert med! 

Arrangement foregik søndag eftermiddag på Bogforum, hvor jeg sammen med ni-ti andre bogbloggere mødtes nedenfor rulletrappen, og sammen gik op til lokalet, hvor arrangementet skulle afholdes. Inden Jeffrey Archer dukkede op sammen med sin danske redaktør, fik vi lige af vide at han altså var en ret speciel personlighed, som nok skulle sige sin ærlige mening. 

Rikke, fra Lindhardt og Ringhof, havde fået lov til at være ordstyrer, men hun skulle egentlig bare sætte ham i gang, og så kørte han ellers bare af sig selv. Jeffrey Archer fortalte at det var hans bog "Kane and Abel" der i sin tid startede det hele, og var med til at ændre hans liv. Han gjorde dog lige opmærksom på, at den ikke er udkommet på dansk, hvilket han synes de burde gøre. I Danmark er han dog blevet utrolig populær efter "Clifton-krøniken" er udkommet. Det er en serie på syv bøger, hvoraf tre er udkommet på dansk.

Han snakkede om at Harry og Emma, som er hovedpersonen og hans elskede, er inspireret af ham selv og hans kone, i hvert fald trefjerdedele bygger på deres liv. Han fortalte at den syvende og sidste bog i serien lige er udkommet i både England og USA, hvilket var lidt hårdt, pga. den slutning bøgerne skulle have. Han har modtaget flere e-mails fra voksne mænd, der fortalte at de havde grædt da de læste den. Selv var han ret afklaret med det, og han var egentlig klar til at sige farvel til Harry, da det er en serie han har arbejdet med i syv år, og som havde en uundgåelig slutning. Han fortalte, at han gennem sin skriveproces ikke har haft nogen idé om, hvad der skulle ske, og at det faktisk kun var med den syvende bog, at han vidste det, da det var ret klart. Dette fandt jeg ret interessant, da jeg selv gerne vil være forfatter, men har svært ved at sætte mig og skrive, når jeg ikke ved, hvad der skal ske, da jeg ofte kun har starten eller slutningen på en fortælling. Men måske jeg bare skal prøve at gøre som Jeffrey Archer og bare skrive, og så lade mig overraske. 

Archer er meget stolt af det, han har opnået med "Clifton-krøniken", da han også kan se, at hans skrivestil har ændret sig, og heldigvis til det bedre. Han er en meget dedikeret forfatter, og beskriver også sig selv som en meget dreven person, der gerne vil gøre alting bedre. For hvis der ikke er en udvikling, og man ikke bliver bedre til det man laver, hvad er så meningen med det? Han kan bruge flere timer på et enkelt ord, det skal nemlig være det helt rigtige, og han går ikke videre, før det ord han har valgt er helt perfekt. Han vil altid være bedre, og vil gøre alt for ikke at blive doven. Han vil ikke kunne give andre end sig selv skylden for sin fiasko, og han vil hellere kunne sige, at han gjorde sit bedste, end at hvis han havde brugt længere tid på den, ville den have været bedre. Derfor er hans skriveplads, i huset "Writers Block" på Mallorca, også vendt ud mod havet, sådan at han undgår unødvendige forstyrrelser. Han vil nemlig ikke have nogle undskyldninger for, at han ikke har fået skrevet. 

Da han bliver spurgt til sin skriveproces, svarer han, at han skriver alting i hånden. Det med computere og skrivemaskiner har aldrig fungeret for ham, og han finder en form for tilfredsstillelse i, at se pennen bevæger sig over papiret, og de ord der dukker frem. Men fordi han skriver sine ting i hånden, er hans første udkast altid vildt lange. Desuden fortalte han, at han har en tidsplan, som han følger dagligt, hvor han står tidligt op, skriver i to timer, holder to timers pause, skriver i to timer, holder to timers pause osv., og så går han tidligt i seng, og så starter det ellers forfra. Han bruger flere hundrede timer på sine udkast, og når hele bogen er færdig har han brugt flere tusind timer, fordi den bare skal være perfekt.

Jeffrey Archer forstår ikke, at man som forfatter gider skrive bare fordi man ved det vil sælge, når man i stedet hele tiden kunne prøve at blive bedre og overraske sine læsere. Han synes det er dovent gjort. Han frydede sig derfor også over, at han havde hørt om en forfatter, der ikke længere blev udgivet i Danmark, fordi bøgerne ikke solgte, da læserne havde opdaget at forfatteren var blevet doven.

Efterfølgende svarede han på de spørgsmål der nu måtte være. Han var meget interesseret i at høre, om der var nogle af os bogbloggere, der ønskede at være forfatter, hvilket der var. Han gjorde det meget klart, at de ting han havde fortalt om, f.eks. hvordan han gjorde tingene, ikke nødvendigvis gjorde sig gældende for alle, men han ønskede os alle held og lykke med det. Desuden gav han det tip, at man selv oversatte sin bog til engelsk og sendte det til et forlag i udlandet. Han havde nemlig mødt utrolig mange der ikke kunne blive udgivet i udlandet, fordi forlagene ikke var interesserede, da de først skulle oversættes. Så han mente det måske var et forsøg værd, da han synes det var ærgerligt, at det skulle holde os fra at blive opdaget i udlandet. Derudover sagde han, at han synes at den første bog i hans serier, eller bare generelt, skulle sælges til næsten ingen penge, for når folk så havde læst den, så skulle de nok købe de andre, på trods af prisen. Det tip kunne jeg egentlig godt lide, og efter min tid i boghandlen kan jeg også se, at manden jo faktisk har ret.

Til sidst kunne vi få signeret vores eksemplarer af hans bøger. Lindhardt og Ringhof var så søde, at de sponsorerede et eksemplar af alle tre bøger i "Clifton-krøniken" til os bogbloggere, og jeg fik selvfølgelig signeret dem alle tre. Jeffrey Archer gav sig også tid til at small-talke mens han signerede, og efter vi havde fået en lille snak om, hvordan man udtalte mit navn, spurgte han mig, hvad jeg ville være, når jeg blev "stor", hvortil jeg svarede, at det vidste jeg ikke helt, men at jeg altid havde drømt om, at blive forfatter, og så ønskede han mig held og lykke. 

Alt i alt var det et rigtig godt og utrolig spændende arrangement, med en sjov, karismatisk person, som jeg kom til at holde meget af. Jeg kunne godt have brugt flere timer på, at lytte til Jeffrey Archer, og hans pointer omkring det at være forfatter.  

Tusind tak til Lindhardt og Ringhof for invitationen til et rigtig godt arrangement, og for at sponsorere de tre første bøger i "Clifton-krøniken", jeg glæder mig meget til at læse videre!