"Solbiens Brod" starter kort tid efter "Sandsnogens Bid" sluttede. Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig. Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne. Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe som er vigtigere end dem selv?
Jeg havde længe glædet mig til at læse "Solbiens Brod", da den første i serien endte virkelig spændende. Nu har jeg så endelig fået den læst, og hold nu op, hvor er den altså bare skøn. Jeg var fanget fra start til slut!
Det var skønt at være tilbage hos Itua og Aaton.
Itua er stadig virkelig stædig, men hun bliver mere og mere handlekraftig gennem historien, og hun træder virkelig i karakter, som handlingen skrider frem. Hun lærer at kæmpe, da hun er træt af at være hjælpeløs, og hun vil kunne slås når det rigtig gælder.
Aaton kæmper stadig med at forstå de kræfter han besidder, og finde ud af, hvordan han kan bruge dem, uden at udnytte og skade andre. Han er handlekraftig, og ofrer alt, for at finde ud af sandheden bag den kraft han kan mærke, da det er en kraft der truer hele landet.
I denne bog lærer vi også Iton at kende. Iton er en spændende karakter, der forstår at manipulere med folk, og som virkelig har talegaverne i orden. Derudover er han meget betaget af Aaton, da han kan fornemme, at han er noget ganske særligt.
"Solbiens Brod" kører lidt videre på de tematikker som den første bog havde, så som fordomsfuldhed, men den kigger også på temaer som etik og moral samt begær af forskellige former, hvilket var meget tankevækkende. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert, og om der alligevel er noget af det der virker forkert, som kan retfærdiggøres, hvis nu det er for et højere og bedre mål. Derudover kigger den på begær, både begæret til et andet menneske, men også begæret efter magt, og hvilke konsekvenser det kan få.
"Det ædle i at dræbe. Jeg havde hørt den slags før - i Maasa-da, men ingen af de gange, jeg havde taget et liv, havde det virket ædelt."
Kapitlerne skifter mellem Itua og Aatons perspektiv, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg synes det er med til at give lidt ekstra til historien, men helt klart også til personerne. Vi bliver inddraget i deres tanker, hemmeligheder og følelser omkring hinanden, men også om de begivenheder de oplever. Itua og Aaton er sjældent de samme steder, så på denne måde kan vi som læsere følge med begge steder, uden af gå glip af noget. Desuden er kapitlerne ikke særlig lange, og sammen med det spændende og actionspækkede plot, bliver der skabt et godt læseflow, og man flyver igennem bogen.
Det tog mig lidt tid at komme ind i historien, da det er meget lang tid siden, jeg læste den første i serien, men da tingene faldt lidt på plads, gik der ikke lang tid, før jeg blev grebet af historien. Sidsel Sander Mittet skriver virkelig godt, og har fået skabt en god og tankevækkende historie. "Solbiens Brod" er rigtig spændende og underholdende læsning, fyldt med krig, action, politiskespil, intriger, troskab, venskab og selvfølgelig kærlighed. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte min læsning, og se, hvad der videre skal ske med Itua og Aaton.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar